"Historisk nedtur", eller "Hysterisk nedtur"?

Jeg overkommer ikke at skrive om alle de hysteriske grædekoner som dagligt messer verdens snarligt forestående økonomiske undergang i alle de medier der orker at lægge øre til. Selv vores skatteminister har nu meldt sig under grædekonernes faner.

Jeg vil blot alene fremhæve en pudsig sproglig detalje i en underoverskrift i Politiken: "Historisk nedtur", som handler om at økonomer (denne gang) fra Jyske Bank forudser at den økonomiske nedtur bliver historisk.

Hvis man bytter et par bogstaver i den overskrift, kunne der ligeså godt have stået "Hysterisk nedtur". Og er det ikke netop hvad der er tale om for tiden?

Hvis alt hvad der kan kravle og gå i medielandskabet hele tiden hyler op om hvor dårligt det kommer til at gå for os lige om lidt, så skynder folk sig hjem og syr de få slanter de måtte have på kistebunden ind i deres madrasser til dårligere tider. Det bevirker så at alle de mange penge forsvinder ud af omløb. De bliver ikke lagt i butikker, som kan give dem til lønninger til ansatte der kan sætte dem i banken som igen kan låne dem ud til nystartede virksomheder der kan ansætte folk for dem, som kan købe ting for deres nye løn... osv. osv.

Penge er intet værd i sig selv. Det der skaber værdien er det store flow af dem! Hvis penge ligger stille, er de kun papir. Er de ude i det store flow, ja så kører maskineriet og samfundet fungerer.

Det er i vores allesammen interesse at vi ikke går i gemme af vejen mode. Jeg ved at aviser er meget afhængige af store og vigtige historier, med overskrifter der sælger. Og isoleret set, så giver det sikkert mere på bundlinien at skrive "Verden går under i morgen (læs mere inde i bladet)", end at gøre overskrifterne lidt mere nuancerede som f.eks. "Det går sikkert ikke så godt, men vi klarer den sku nok allesammen alligevel når det kommer til stykket".

Men når aviserne nu vedblivende holder fast på at vi alle bliver fyret om ganske kort tid, og at velfærdssamfundet er lige på kanten til ikke længere at eksistere, så går der jo panik i folk. Det får folk til at holde pengene endog meget tæt til kroppen. Eksperter kan så med ro udtale at det bliver værre nu, for selvfølgelig bliver det værre, når vi allesammen udskyder alle udgifter vi kan komme i nærheden af at udskyde. Så bliver der ikke solgt nye biler, og så køber folk ikke så mange julegaver, og derfor bliver de handlende tvunget til at starte januarudsalget allerede før jul - og så kan vi jo alle se at eksperterne havde ret! Det går ad helvede til! :-O

Det sjove er at det nu også rammer aviser, som vil mærke fald i abonnementer. Det vil sige at de enkelte dages øgede salg på grund af overdrevne overskrifter dermed får indvirkning på samfundet og dermed også avisernes faste oplag. Det havde været en historie om gynger og karusseller, hvis ikke det lige havde været fordi resten af samfundet også fryser ned økonomisk.

Det er meget muligt at der er en bagvedliggende grund til den globale økonomiske afmatning. Uden at påstå at jeg har den mindste smule forstand på nationaløkonomi, så virker det på mig som om 1) urealistisk opskruede huspriser, 2) manglende skat på hushandelgevinster og 3) de seneste års (over)forbrugsfest for den rige del af befolkningen (som regeringen vel at mærke kraftigt har opfordret til), alle har været mulige syndere her.

Muligvis (som jeg tidligere har skrevet om) er det i virkeligheden af det gode, at overforbruget bliver bremset en smule op nu - om ikke andet, så miljømæssigt. Men avisernes selvopfyldende grædekoner er under alle omstændigheder mere en del af problemet end en del af løsningen!

Danmarks Guantanamo - en lomme af retsløshed

Anders Fogh Rasmussen ønsker ifølge politiken fortsat at presse den såkaldte tuneserlov igennem inden jul (loven som rettelig burde hedde Pialoven, så vi alle husker hvem der lagde lorten, den dag højesteret underkender loven, og tilkender tuneseren m.fl. erstatninger).

Det sker på trods af opfordringer fra oppositionen om, som minimum at lade den gennemgå normal procedure for lovgivning, og helst helt at udskyde arbejdet til det allerede nedsatte ekspertudvalgs redegørelse om sagen foreligger i februar i det nye år.

Det sker på trods af at professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Henning Koch slår fast at loven indebærer brud på grundlovens §71 om frihedsberøvelse.

Det sker på trods af at Institut for Menneskerettigheders kommende direktør Jonas Christoffersen har slået fast at loven indebærer brud på menneskerettighederne.

Og det sker på trods af ensidigt negative høringssvar fra de høringsparter der har nået at aflevere høringssvar på trods af en aldeles skandaløs kort høringsfrist.

Når statsministeren vedblivende insisterer på at haste loven igennem, på trods af snart sagt alle eksperter, og den samlede opposition, så bliver det mere og mere åbenlyst, at Anders Foghs eneste erinde med loven er at please sit politiske støttehjul DF.

Han sælger gerne ud af enkeltindividers rettigheder, hvis det kan holde ham på taburetten lidt endnu - og han får lov til det, så længe Pia Kærsgaard kan få sin vulgære signalpolitik gennemtrumfet.

Anders Fogh er i politiken citeret for at sige:

"Jeg tror, at langt de fleste mennesker synes, det er en lidt underlig situation, at der går en person rundt, som politiets efterretningstjeneste har begrundet mistanke om vil myrde Kurt Westergaard"

Hvad er det præcis han mener med at "gå rundt"? Regner han med at de folk han tager til indtægt for synspunktet vil synes at det er meget bedre, hvis personen fortsat kan "gå rundt", men nu skal melde sig på Sandholmlejren hver dag, og skal overnatte dér? Hvis han effektivt vil forhindre manden i at "gå rundt", hvorfor vil han så ikke prøve mandens skyldighed af ved en domstol, så han eventuelt kan ryge i fængsel, hvis han har gjort sig skyldig i noget strafbart?

Næeh - det underlige i situationen er ikke at tuneseren kan få lov til at "gå rundt".

Det underlige er at en mand som per definition er uskyldig (da han ikke er bevist skyldig ved en uvildig domstol) kan blive trådt godt og grundigt over sine menneskerettigheder, fordi et populistisk fremmedfjensk parti har brug for oprejsning efter deres svidende nederlag til EF domstolens underkendelse af vores stramme udlændingelov.

Det underlige er at PET kan have en begrundet mistanke om ulovligheder, der åbenbart alligevel ikke er begrundet nok til at kunne holde til en domstol.

Det underlige er at PET på trods af manglende beviser alligevel kan dømme manden de fakto både i skyldsspørgsmålet (med en "administrativ udvisning") og i strafudmålingen (via den frihedsberøvelse regeringen er igang med at effektuere).

Og det underlige er at regeringen er enige med DF om at tuneseren skal straffes uantastet at han ikke er dømt ... men at danskeren som er præcis ligeså begrundet mistænkt bare kan gå fuldstændig fri, alene fordi han er dansker!

Og endelig er det rigtigt underlige, at generelt veloplyste demokratisk sindede politikere (går jeg ud fra?) kan forsvare at de prøver at idømme en enkelt person en frihedsberøvelse gennem lovgivning - uden smålig skelen til magtens tredeling, som er stadfæstet i vores grundlov, og som om noget burde være en grundpille i det demokrati, de selv samme politikere foregiver at søge at beskytte??? Og at det ikke synes at bekymre politikerne at den sjuskede lovgivning rammer bredt og temmelig vilkårligt, blandt andet ved at give en tidsubestemt tillægsstraf for folk som allerede har udstået deres af domstolene (de RIGTIGE domstole!) idømte straf.

Se DET er hvad der er underligt Fogh!

Offentlighedsloven for statsministre og andre dummies

I de fleste situationer skulle man synes at det burde være ret simpelt at skelne mellem hvornår offentligheden har krav på at vide hvad embedsmænd og andre statsansatte går og laver, og hvornår det er deres egen sag.

Alligevel har det desværre vist sig at vores allesammens statsminister Anders Fogh Rasmussen er blevet lidt forvirret over reglerne, så som en særlig service for AFR, bringer The O-Zone her en ganske god tommelfingerregel man kan holde sig til, når man bliver i tvivl:

Er det folkets penge der går til arbejdet, har folket ret til at vide hvad pengene går til.

Er det dine egne penge der går til arbejdet, ja så er det din sag hvad de går til.

Jeg indrømmer gerne straks at der findes undtagelser til denne tommelfingerregel (f.eks. i efterretningstjenesterne) - men de er få og sjældne. I det store hele er det faktisk en meget god regel at gå ud fra.

Anders Fogh Rasmussens forvirring blev udstillet i hans besvarelse af spørgsmål 176 fra Folketingets Politisk-Økonomiske udvalg d. 27. juni i år:

"I det omfang en særlig rådgiver måtte have modtaget eller udarbejdet materiale, der vedrører forberedelse af en valgkamp, vil det pågældende materiale efter Statsministeriets opfattelse ikke være omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt. Statsministeriet lægger herved vægt på, at offentlighedsloven er afgrænset til at omfatte oplysninger inden for den offentlige forvaltning, der er undergivet administrativ sagsbehandling, og at materiale, der vedrører forberedelse af en valgkamp, i den forbindelse må anses for at vedrøre forhold, der er uden den nødvendige sammenhæng med sagsopgaver i ministeriet.

Hvis den særlige rådgiver i Statsministeriet måtte have modtaget eller udarbejdet
materiale vedrørende forberedelsen af valgkampen, ønsker jeg af principielle grunde ikke at udlevere materialet til Folketinget. Det er således min principielle holdning, at et medlem af regeringen i denne henseende bør være stillet på samme måde som andre politikere og dermed være berettiget til ikke at udlevere materiale, der vedrører forberedelse af en valgkamp.

Jeg skal dog samtidig understrege, at det er en meget begrænset del af den særlige rådgivers tid, der har tilknytning til ministerens partiarbejde."

Det vil med andre ord sige at Anders Fogh ikke mener at offentligheden har noget krav på indsigt i hvor stort omfang regeringen bruger deres spindoktorer til at planlægge en forestående valgkamp - vel at mærke for skattekroner som dem vi alle betaler hver måned.

Han vil gerne have at "et medlem af regeringen [...] bør være stillet på samme måde som andre politikere (i forbindelse med en valgkamp, red)".

Nu er det langt de færreste politikere forundt at have en skatteyderbetalt spindoktor til at planlægge valgkampen for sig. Og heldigvis for det. Det er ikke hensigtsmæssigt at staten skal punge mere ud til nogle politikeres valgkamp, end til andre. Netop derfor bliver spindoktorer fritstillet det øjeblik der bliver udskrevet valg.

Men hvis vi ikke vil betale under valgkampen, hvorfor skal det så være i orden at vi betaler for det samme arbejde før valgkampen?

Hvis man nu (som f.eks. jeg) ikke er specielt glad for regeringen, og egentlig hellere så en ny regering komme til, så kan man jo godt ærgre sig lidt over at nogle af ens penge ufrivilligt går til bestræbelser på at få regeringen til at blive siddende.

Uanset statsministerens forsikringer om at "det er en meget begrænset del af den særlige rådgivers tid, der har tilknytning til ministerens partiarbejde", så vil vi ikke betale for det.

Når han kommer med den let komiske (han mangler bare at tilføje "på spejderære") tilføjelse til sidst i svaret, må det jo være fordi han godt kan se at det ikke helt holder i byretten, at offentligheden ikke må se hvad vi får for vores skattekroner. Men det bliver jo i øvrigt ikke mere rigtigt af at omfanget (måske) ikke er stort? Er lidt snyd bedre end meget snyd, eller er snyd nu engang snyd? Jeg ved godt hvad Anders Fogh Rasmussens svar på det spørgsmål ville have været tilbage i 2001!

Under alle omstændigheder er det et demokratisk probem, hvis vi ikke har mulighed for at undersøge omfanget, fordi vi ikke har adgang til korrespondancen. Hvis statsministeren havde ret i sin alternative tolkning af offentlighedsloven, så har ministrene jo carte blance for at påkalde sig partipolitikens hemmelighedskræmmeri, hver gang de ikke ønskede at offentligheden får indsigt i hvad deres spindoktorer laver af rævekager.

Men ministrenes spindoktorere er på statens lønningsliste, og så længe de er det, er de også underlagt offentlighedsloven, præcis som alle andre embedsmænd, der henter deres løn i vores skattekroner!

Det er ikke, og kan aldrig blive statens opgave at sikre udvalgte politikere adgang til hjælp med valgkampen. Hverken før, under eller efter en valgkamp! Ellers ville politikerne jo netop IKKE være ligestillede, som Anders Fogh anfører som sin principielle holdning.

Forskellen på dit om mit
Det forunderlige er at selv samme Anders Fogh Rasmussen, i en lidt mindre gråsprængt udgave tilbage i 2001 kom til magten blandt andet på at forfægte Socialdemokraternes evne til at skelne mellem deres opgaver og statens opgaver, så de brugte løs af embedsværket til opgaver de selv burde afholde.

Nu er det så Anders Foghs tur til at have svært ved at trække den ellers temmelig indlysende streg mellem dit og mit. Anders Fogh Rasmussen mener så til gengæld herefter at øvelsen går ud på at hindre offentligheden adgang til beviserne, mere end at hindre misbrug af skattekroner. Efter mange års vellykket "Der er intet at komme efter" strategi, er mandens rygradsreaktion altså at så længe ingen ved det, er det ikke skidt - eller for at være helt præcis: Så længe ingen kan bevise det, er det ikke skidt?

Sagen har fået fornyet aktualitet, da justitsministeriet tilsyneladende har verificeret statsministerens fortolkning i en let diffus besvarelse til et §20 spørgsmål stillet af Anne Baastrup d. 28. oktober

Justitsministeriets svar er sammensat af en gentagelse af statsministerens besvarelse fra juni, men med den vigtige tilføjelse at:

"I det omfang en særlig rådgiver modtager eller udarbejder materiale, der har en sammenhæng med sagsopgaver i vedkommende ministerium, vil det pågældende materiale være omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt"

Man kan så diskutere hvornår opgaver er vedkommende et ministerium. En helt oplagt definition ville være, at det er vedkommende, så længe det er ministeriet der betaler for det. Sådan en definition er jeg i hvert fald ret sikker på ville slippe igennem i de fleste private virksomheder!

Altså ikke noget direkte om spindoktorernes arbejde for partierne, som jo ellers er grunden til at nogen har søgt agtindsigt til at begynde med. Men et sammensat svar der dels verificerer og dels falsificerer statsministerens fortolkning.

Professor i offentlig ret ved Ålborg Universitet, Claus Haagen Jensen har anderledes nemt ved at tegne den famøse streg mellem dit og mit i politiken:

"De særlige rådgivere er lønnet af staten. Derfor har offentligheden krav på at vide, hvad de laver. Også når de arbejder for ministerens parti, er deres korrespondance med partiet omfattet af offentlighedsloven"

Statsminister eller Solkonge?
Ifølge Oluf Jørgensen som er ekspert i offentlig forvaltning fra Danmarks Journalisthøjskole, kan den let selvmodsigende udmelding fra justitsministeriets embedsmænd skyldes at de er i en kattepine:

"På den ene side er de nødt til at give statsministeren ret, for de kan jo ikke sige, at statsministeren tager fejl. På den anden side tilføjer de, at materialet er omfattet af loven."

Til det må jeg bare måbende sige: Hvorfor egentlig ikke?
Holder man op med at tage fejl når man bliver statsminister? Hvis alle andre i verden kan tage fejl, og efterfølgende især tage ved lære af sine fejltagelser, hvorfor skal statsministeren så afskæres denne mulighed? Hvis ikke justitsministeriets embedsmænd må give bud på hvad som er lovligt og hvad som ikke er, hvem må egentlig så? Skal vi så til domstolene for at få ændret solkongens fejltagelser? (jeg ved godt at Anders Fogh ikke er så glad for at indrømme sine fejltagelser - men det betyder jo ikke at han ikke laver dem ... måske endda nærmest omvendt?)

Mig bekendt bygger vores repræsentative demokrati på at politikerne er lægmænd der træffer de politiske beslutninger på baggrund af kompetent faglig vejledning af embedsværket der består af fagpersoner?

Hvis der er sket en ændring af det system, så er det sket udenfor min opmærksomhed, og absolut uden min accept!

Man siger at magt korrumperer - det kunne være sjovt at overvære en TV duel mellem Anders Fogh anno 2001 og Anders Fogh anno 2008, hvis de to kunne møde hinanden?

---[update 16/2 2009 15:28 ]---
Jeg har lige set at Ritzau har fundet ud af at det i praksis er umuligt at få aktindsigt i hvad Anders Foghs spindoktor Michael Ulveman foretager sig for vores skattepenge, da han f.eks. systematisk sletter sine sms'er. Det er så åbenlyst ikke i orden, at selv Socialdemokraterne er kommet op af lædersofaerne.

Lamarck har ikke levet forgæves

Jean-Baptiste Pierre Antoine de Monet Chevalier de Lamarck var en ganske udemærket videnskabsmand fra det attende århundrede, som tilfældigvis led den kranke skæbne at tage fejl i en af de mest grundlæggende biologiske mekanismer i vores naturforståelse. Det var ikke fordi han var så meget dårligere en videnskabsmand end mange andre af vores videnskabelige koryfæer - han var bare så uheldig at tage fejl. Derfor er han nu, trods en lang og produktiv videnskabelig løbebane, stort set kun kendt som manden bag teorien om nedarvning af erhvervede træk.

Fordi han tog fejl, og siden blev godt og grundigt overruled af blandt andet Charles Darwin, kender biologistuderende over hele verden ham nu som den sjove tosse der troede at girafferne har deres lange hals, fordi de strækker sig op efter bladene.

Heldigvis dukker der en gang i mellem artikler op i dagspressen, som giver oprejsning til den stakkels mand. F.eks. kan man nu læse på Politikens netavis at mennesket kan tåle mælk hele livet, fordi vi begyndte at drikke det gennem hele livet, da vi tæmmede geder, køer og får.

Det er jo på mange måder en opsigtsvækkende nyhed for sådan en nogenlunde overbevist darwinist som jeg, der gik rundt og troede at den slags handlede om tilfældige mutationer og efterfølgende naturlig selektion. :-)

Den opsigtsvækkende kausalitet er i artiklen beskrevet som:

"Da mennesket begyndte at tæmme kør og vænne sig til at drikke mælk, muterede vores gener, så vi kan tåle mælk hele livet"

Det er jo fantastisk at se at stakkels Lamarcks forklaringer i virkeligheden beror på vores genetik. Men som genforsker Jesper Troelsen fra Københavns Universitet heldigvis er citeret i artiklen for at sige:

"Det er ret unikt inden for forskning i menneskegenetik"

Det er nu nok i en helt anden sammenhæng han har udtalt det, men det skal jo ikke forhindre mig i at misbruge hans løsrevne udsagn, for at drille endnu en videnskabs journalist der ikke har forstået det de skriver om.

Bær over med mig - jeg kunne ikke lade være. :-)

Berettiget kritik frabedes

Det gør mig næsten syg af ærgrelse at måtte læse at anstændighedens evige forsvarer, Birthe Rønn Hornbech, efter Anders Foghs skideballe nu har sænket sværdet endegyldigt.

Ikke fordi jeg ønsker en ny regering, og derfor har brug for splid i den siddende regering. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg gerne så en bedre regering, men det håber jeg på at vi får både med eller ude intern splid i regeringen. Nej, det ærgerer mig, fordi det er sørgeligt at se at der ikke længere er plads til en kritisk stemme i spørgsmål som er så umådeligt vigtige for menneskers liv og for Danmarks internationale anseelse.

Hvis du ikke er med os, er du imod os. Joeh - Anders Fogh har sikkert lært en del af hans gode ven George Bush. Sådan en retorik er den hurtigste måde at tegne kontrasterne hårdt op, og lukke af for al diskussion og rettidig reflektion. Du må ikke stille spørgsmål, eller være i tvivl. Kun have foden på speederen og sluge alt hvad vi kommer med, med et ja tak og amen.

Der er mere end nogensinde brug for folk som vil forsvare borgerrettigheder, som vedblivende insisterer på anstændigheden, på medmenneskeligheden og på at tage internationale forpligtelser og menneskers skæbner alvorligt! Der er brug for nogen som siger fra overfor overtrædelser af de internationale konventioner vi har forpligtet os til - også inden enkeltsagerne ryger for de internationale domstole. Der er brug for nogen som analyserer konsekvenserne af vores signalpolitiske stramninger. Der er kort sagt brug for nogen som holder hovedet koldt og hjertet varmt, i denne menneskelige isvinter.

Jeg hader at vores samfund igen og igen skal gå så langt, at det er nødvendigt med en domstolsafgørelse, for at vurdere om vi går til eller over stregen. Hvorfor i alverden skal vi altid prøve at ramme lavest mulige fællesnævner? Hvorfor ikke bare leve med en god margin til konventionerne, så ingen behøver at være i tvivl om at vi overholder hvad vi har lovet at overholde?

Venstre havde engang et slogan om at der var højt til loftet. Det var engang et parti hvor man omfavnede uenighederne, og diskuterede sig frem. Når venstre nu lægger armene om uenigheder er det ikke for at omfavne, men for at kvæle.

Danmark har tabt en stor og lødig stemme, nu når det er lykkedes at lukke munden på Birthe Rønn Hornbech. Jeg håber at vi får dig igen, når du engang træder ned fra ministertaburetten, for guderne skal vide at landet har brug for dig!

Forkert på så mange niveauer

Den såkaldte Tuneserlov er ved at udvikle sig til en farce der med al ønskelig tydelighed udstiller hvem som har bukserne på i VKO regeringen.

Den meget omtalte lov prøver at ramme en enkelt tuneser, som PET har erklæret for uønsket i landet, fordi de mener at han har haft til hensigt at slå Muhammedtegner Kurt Westergaard ihjel.

Tuneseren er i midlertid ikke blevet stillet for en domstol som har kunnet tage stilling til anklagen, og tuneseren har derfor ikke fået en fair chance for at forsvare sig imod de anklager der er stillet mod ham. PET har til gengæld Højesterets ord for at de ikke har nok på manden til at retfærdiggøre den tilbageholdelse på 8½ måned han allerede har været udsat for.

Det vil med andre ord sige at vi har at gøre med en per definition uskyldig mand (i Danmark er man stadig uskyldig indtil andet er bevist!), som efter al sandsynlighed ved en retsag ville få verificeret sin uskyld, men alligevel er blevet erklæret for uønsket af PET, og som har været grundløst frihedsberøvet i 8½ måned.

Det er et åbenlyst brud på helt basale retsprincipper, at den mand fortsat bliver chikaneret. Er han skyldig, så før ham for en domstol, så han kan blive dømt og puttet i forvaring. Er han ikke skyldig, så hold fingrene fra ham, og lad ham leve som alle andre frie mennesker her i landet!

Tuneseren bor i Århusområdet, og det gør Kurt Westergaard tilfældigvis også. Hvis (og jeg understreger HVIS) PET skulle have ret i deres anklager mod tuneseren, ville det naturligvis ikke være så hensigtsmæssigt, at de to bor så tæt på hinanden, at de kan mødes tilfældigt i den lokale Bilka.

Det problem har faldet danmarks for tiden mest magtfulde parti Dansk Folkeparti så meget for brystet at de vil have presset en lov igennem, som skal tvinge tuneseren til at være på Sandholmlejren hver dag. De er gode venner med tegneren Kurt Westergaard, og derfor har de - ved at tage finansloven som gidsel - gennemtrumfet at denne "tuneserlov" nu skal hastes igennem koste hvad det koste vil. Finansloven har ikke meget med hverken tuneser, Westergaard eller retssikkerhed at gøre, men den skal jo helst blive stemt hjem, så i et historisk demokratisk lavpunkt i Danmark, lykkes det tilsyneladende DF at tvinge en fuldstændig grotesk lov igennem.

I Danmark bekender vi os ellers (via Grundloven) til magtens tredeling, altså det sunde demokratiske grundprincip at magten skal deles mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Det vil blandt andet sige at det ikke tilkommer lovgiverne at dømme nogen. Men det er ikke desto mindre præcis hvad de forsøger at gøre med tuneserloven. PET har ikke nok på manden til at få ham dømt ved en normal dansk domstol, men straks træder DF til, og idømmer manden forvaring i Sandholmlejren - endda på ubestemt tid.

De rammer ved den operation ikke kun tuneseren, men også alle andre, som er på såkaldt tålt ophold (Politiken har et oplagt eksempel i en kinesisk kvinde hvis små børn nu tvinges til at sove uden deres mor fremover - men det er absolut ikke det eneste eksempel).

Selv hvis DF virkelig skulle have en reel frygt for Kurt Westergaards sikkerhed, så giver loven stadig ingen mening. Hvis nu tegneren havde boet i Blovstrød i Nordsjælland i stedet, ville det intet hjælpe, at tvinge tuneseren til at overnatte på Sandholmlejren. Han ville så stadig kunne rende ind i Westergaard i Bilka. Det eneste forsvarlige er at bringe ham for en reel domstol, og lade den vurdere om han udgør en sikkerhedstrussel.

Lovforslaget er blevet sendt i høring, og integrationsministeriet har trods en uhørt kort høringsfrist på 6 dage (inklusiv en weekend) modtaget 26 høringssvar. Heraf angiver de 15 mange vægtige bekymringer, og enkelte opfordrer ligefrem til at lovgivningsarbejdet bliver indstillet, indtil en allerede af justitsministeriet nedsat arbejdsgruppe bliver færdig med deres arbejde.

Af de resterende 11 høringssvar angiver 6 direkte at de ikke ønsker at udtale sig fordi lovforslaget ikke ligger indenfor deres område.

De sidste 5 høringssvar kommer fra Landbrugsrådet, Datatilsynet, Rigspolitiet og Kommunernes Landsforening og domstolsstyrelsen - og de angiver allesammen bare at de ikke har nogen bemærkninger til lovforslaget.

Der er med andre ord ikke indkommet et eneste positivt høringssvar, få (relevante) svar uden kommentarer og en masse negative høringssvar der påpeger betydelige problemer, heriblandt en sandsynlig overtrædelse af menneskerettighedskonventionen, sjusket hastværk uden nogen acceptabel begrundelse herfor. Mulig overtrædelse af grundloven, og sikker overtrædelse af humanitær anstændighed.

Alligevel fremturer Venstre i politiken personificeret i Karen Ellemann-Jensen med at lovforslaget er flyveklart. Hun udtaler blandt andet til politiken:

"Ærlig talt, så er det ikke værre, end at skulle det gå så vidt, at der bliver lagt sag an og der bliver prøvet noget ved en international domstol og det viser sig, at det er i strid med internationale konventioner, så er det naturligvis noget, man må rette på."

Det er meget let for hende at sige at det ikke er slemt - men hun bliver jo næppe heller nogensinde ramt af loven. En afgørelse ved f.eks. menneskerettighedsdomstolen tager årevis, og i den tid bliver mennesker i Danmark altså tvunget til at være interneret på Sandholm lejren, og få ignoreret deres konventionsstadfæstede ret til familieliv og selv at vælge opholdssted.

Regeringen indfører en lovgivning som i praksis fungerer som en frihedsberøvelse på ubestemt tid for mange mennesker, der kommer til at stå uden mulighed for at anke hverken "dom" eller "strafudmåling", og uden mulighed for at få deres sag prøvet ved en dansk domstol. Og så vil regeringen bare se hvor længe den går, og når en international domstol så på et tidspunkt underkender loven, så til den tid slække lidt igen.

Lovforslaget bliver sendt i en pseudohøring, med en uhørt kort høringsfrist. På trods af mange og meget seriøse indvendinger fra de høringsberettigede vælger regeringen at overlade sig 100% på deres embedsværk.

Og så tillader Karen Ellemann-Jensen sig oven i købet at antyde at Institut for Menneskerettigheder overdriver deres citat "retoriske virkemidler for at fremme deres sag".

For det første er Institut for Menneskerettigheders "sag" at vi overholder menneskerettighederne - og det er vel en sag jeg går ud fra selv Venstre kan gå ind for? For det andet så står de jo absolut ikke alene i deres kritik. Faktisk er det snarere regeringen og DF der står alene med deres på alle måder groteske lovforslag.

Her er listen over de tør man skrive "Socialistiske Ballademagere" som på 6 dage kunne nå at udvise alvorlig bekymring ved lovforslaget, uden at det kommer til at betyde noget for regeringens makværk af en lov:

• Advokatrådet
• Amnesty International
• Danish Refugee Council (DRC)
• Dansk Flygtningenhjælp
• Dansk Socialrådgiverforening
• Danske Advokater
• Foreningen af Offentlige Anklagere
• Foreningen af Udlændingeadvokater
• Institut for Menneskerettigheder
• International Commission of Jurists
• Landsforeningen af beskikkede advokater
• Retspolitisk Forening
• Retssikkerhedsfonden
• Røde Kors
• Ægteskab uden Grænser

Hvis høringen skal have nogen som helst mening, så fortjener den også at politikerne tager den alvorligt - især når den er så enslydende i sin konklusion. I stedet vælger de så tilsyneladende at arkivere høringssvarene lodret, og overlade sig fuldstændig på Integrationsministeriets og Justitsministeriets lovkontorer.

Arrogant er et lille og fattigt ord i denne sammenhæng!

---[25/11 2008 kl. 10:53 update ]---

Formanden for retssikkerhedsfonden, Ole Espersen, udtaler idag til politiken at han aldrig har set noget lignende, med hensyn til høringssvarenes voldsomme kritik af tuneserloven. Desværre er lovforslaget allerede ude i folketinget, hvilket også er en meget ualmindelig fremgangsmåde i forhold til høringssvarene. Alt i alt er det meget tydeligt at dette er en lov som pine død bare skal presses igennem systemet, for at please Dansk Folkeparti.

Som jeg skriver ovenfor, et historisk lavpunkt for det danske demokrati!

Læs også den borgerlige tænketank Cepos' chefjurist, Jacob Mchangama's ganske glimrende blogindlæg om loven og regeringens manglende lydhørhed overfor højesteret. Det sker ikke ofte at jeg er enig med nogen fra Cepos - men her rammer Mchangama faktisk sømmet på hovedet! :-)

Hvad er problemet?

Jeg går ud fra at I mine kære usynlige læsere må være ved at være trætte af at læse om Birthe Rønn Hornbech, og den afklapsning hun har fået, fordi hun har dristet sig til at støtte en embedsmandsrapport der foreslår noget så udramatisk som "dialog" som et redskab til bekæmpelse af de yderligtgående muslimer.

Jeg er såmænd også selv ved at være træt af at skrive om det - men der er altså lige en enkelt lille artikel som skal have et par ord med på vejen, før jeg vil lægge det helt bag mig.

Artiklen er fra Ritzau, og det gør det desværre lidt svært at se hvem som er ophavsmand til den. Men den kan i hvert fald læses på politiken.

Det lader til at der under integrationsministeriet eksisterer et kontor, hvis arbejdsgrundlag blandt andet er at samtale med ekstremistiske muslimske grupperinger. Journalisten har fået fat i Brian Mikkelsen, og prøver at holde ham ansvarlig for kontoret, da det citat: "blev oprettet tilbage i april på baggrund af det regeringsgrundlag, som Brian Mikkelsen er medforfatter til".

Journalisten fortsætter: "Det til trods fastholder han, at det er integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, som sidder med problemet." (min fremhævning)

Jeg har meget meget svært ved at se hvad det er for et "problem" journalisten prøver at piske frem og holde Brian Mikkelsen ansvarlig for?

Integrationsministeriet har et kontor der tager sig af dialog med yderligtgående muslimer. So fucking what? HVAD I AL VERDEN forestiller vedkommende sig at et integrationsministerium er sat i verden for? Integration handler om noget med at bringe folk og kulturer sammen, så de kan fungere sammen i fred og fordragelighed. Hvordan pokkker kan det nogensinde blive et problem at et sådan ministerium har et kontor der er i dialog med de grupper der skal bringes sammen??

Jeg forstår simpelthen ikke alle de folk der i disse dage løber rundt med hovederne under armene, og besværger at de skam aldrig nogensinde har været for dialog. Politikere som i ramme alvor siger at de ikke vil dialogen. Hvad fanden sker der med landet?

Jeg mener at kunne huske at der var en relativt bred enighed blandt pressen om at Anders Fogh tog en forkert beslutning dengang han valgte ikke at tage dialogen med diplomaterne op til muhammed krisen (ikke alle var lige hurtigt ude med kritiken, men i bagklogskabens fesne skær endte der vist med at være udbredt konsensus om det). Alligevel virker det i disse dage som om det er tæt på politisk selvmord hvis man kommer til at sige offentligt at man støtter dialog.

Pressen går efter knæhaserne på dem som ikke øjeblikkeligt erklærer sig som tilhængere af isolation, ignorering og/eller hård konfrontation frem for dialog og forståelse.

Men de rabiate er så umulige at diskutere med. De vil ikke høre på os, og de er ligeglade med hvad vi siger. Det er da først helt sikkert rigtigt, den dag vi nægter at prøve!

Er vi virkelig nået dertil at det er værre at ville satse på dialog, end at frihedsberøve komplet uskyldige mennesker i fængselslejre?

De farligste mørkemænd sidder på Christiansborg

I en ikke så fjern fortid øjnede vælgerne pludselig et reelt alternativ til vores VK regering støttet af DF. Det var dengang Naser Khader kickstartede sin egen solokarriere på et ønske om at fjerne Pia Kærsgaards indflydelse på regeringen.

Ifølge meningsmålingerne elskede vælgerne ham for det. Allerede inden han og hans 2 væbnere havde nået at formulere det mindste partiprogram blæste de ind i meningsmålingerne, og stod til at vinde en jordskredssejr. Netop fordi det eneste indhold det nye parti havde formuleret var modstanden mod Dansk Folkeparti, og deres hadske kampagner mod udlændinge, er der god grund til at tro at den store vælgertilslutning havde bund i at en stor del af vælgerne rent faktisk ikke bryder sig om Dansk Folkepartis magt.

Som bekendt så nåede Khader selv at pauseklovne sig helt ud i ligegyldigheden inden valget, og selv ved den ene lejlighed efter valget, hvor han rent faktisk havde mulighed for at flytte noget qua Pia Christmas Møllers udmeldelse af Konservative, missede han fuldstændig, og lagde stemmer til VKO, mod noget så flygtigt som at få mulighed for at "sætte et fingeraftryk". Det viste sig også efterfølgende at være komplet illusorisk, og nu er det historisk at Ny Alliance ikke formåede at virkeliggøre noget som helst af deres oprindelige grundlag.

Bevares, manden har da sikkert et eller andet politisk projekt, selvom det ikke rigtigt er lykkedes ham at tegne det skarpt op. Men min tillid til hans politiske tæft kan efterhånden være på et meget lille sted.

Alligevel formår han åbenbart stadig at overraske mig negativt ind imellem. Som f.eks. i morges, da jeg ser at Khader nu står last og brast med Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup, i et idiotisk krav om at stække PETs mulighed for at tage brodden af de mest yderligtgående muslimske miljøer, ved at gå i dialog med dem.

Jeg har allerede skrevet to indlæg om hvor vigtigt det er at opretholde dialogen til de ekstreme miljøer, men eftersom tosserne på borgen tilsyneladende ikke har tænkt sig at stoppe vanviddet, så er det vel på sin plads at jeg heller ikke stopper :-(

Der tegner sig desværre efterhånden et farligt flertal imod dialog på folketinget. Farligt fordi de ekstreme miljøer kun kan modarbejdes med saglig diskussion og masser af dialog. Hvis vi isolerer dem og afskærer dem fra at diskutere deres syn på verden med os, vil de kun blive yderligere radikaliseret. Det understøtter også den "dem-mod-os" retorik der er nødvendig for dem i deres rekruteringsarbejde!

Khader, DF og V arbejder altså direkte imod en yderligere radikalisering af de ekstreme muslimske miljøer, når de prøver at stække muligheden for dialog med grupperne.

Det ved DF udemærket godt, for de er ikke dumme, men som jeg også tidligere har skrevet, så lever det parti af frygten. Set i det lys er det skammeligt, men ikke mærkeligt hvis de søger konfrontationen. Skulle det endelig lykkes nogen båtnakker i en yderligtgående muslimsk gruppe at få sprængt en bombe, jamen så vil det næste der eksploderer være DFs medlemstal. På forunderlig vis så lever de yderste fløje på denne måde af hinanden. Som Sherlock har brug for Moriarty, som Batman har brug for Jokeren, og som Modesty Blaise har brug for Gabriel. Radikalisering på en fløj katalyserer radikalisering på den modsatte fløj. Vi så det tydeligt under muhammed-krisen, hvor DF red på en bølge af fremmedhad, og Pia Kærsgaard dygtigt forstod at holde ilden varm.

Men hvad pokker Khader, denne folketingets svar på en pausefisk, laver i det selskab forbløffer mig. Men det bekræfter mig desværre i min teori om at manden simpelthen ikke ejer for fem øre politisk tæft. Han påstod engang at ville midten, men er nu blandt frontkæmperne for en generel radikalisering af samfundet.

Hvis det, Allah/Gud/Buddha forbyde det, lykkes dette sammenrend af politiske mørkemænd og inkompetente fjolser at fjerne en af PETs vigtigste redskaber fra deres værktøjskasse for afmontering af radikale miljøer, så går vi allesammen en mere utryg fremtid i møde.

Og den dag en af mine kære dør i et bombeangreb (uanset hvem der nu måtte forårsage det), så ved jeg godt i hvilken retning jeg vil stile min vrede!

---

P.S. Naser Khader udtaler ifølge politiken rasende:

"Det virker, som om Birthe Rønn går i seng med Hans Jørgen Bonnichsen"

Fordi passager fra PETs hjemmeside går igen i Birthe Rønn Hornbechs embedsmandsrapport.

Til det er der vel ikke andet at sige end at det ville være spild at have PET, hvis ikke embedsmændene måtte gøre brug af deres faglige viden i deres rapporter. Det har alle dage været meningen at etater befolket med fagfolk skal bruges af politikere der som regel er lægfolk.

Det ville da først være kritisabelt, hvis embedsmænd i integrationsministeriet ikke ville høre på hvad PET siger - som dengang statsministeriet/udenrigsministeriet skrinlagde oplysninger fra FET op til Irakkrigen!

Demokrati er ikke en tatovering man har på armen, men et tankesæt man har i hovedet!

---[19/11 2008 11:40 update]---

Læs også Rune Engelbreths og Uffe Ellemanns glimrende indlæg om valget mellem dialog eller isolation.

Venstre - nu også uden dialog

Jeg har allerede skrevet min mening om Karen Jespersens udfald mod Birthe Rønn Hornbech, i forbindelse med den embedsmandsrapport om bekæmpelse af terror og islamisme, som opfordrer til dialog.

Det har desværre siden vist sig at det ikke kun er Pia Kærsgaard og Claus Hjort Frederiksen som støtter Karen Jespersen i hendes personlige vendetta mod alt der er mere end solariebrunt. Nu støtter Inger Støjberg også op om den manglende vilje til dialog - og da hun ofte før har ageret stik-i-rend-dreng for Fogh, er der gode chancer for at det nu er det officielle Venstres holdning hun repræsenterer.

Inger Støjberg udtaler:

"Vi vil ikke dialog med hvem som helst, om hvad som helst. Det har været regeringens holdning hele tiden, og det var det også under tegning-krisen [...] Og hvad angår dialogen, ja så er der visse grupper i Danmark, som man ikke kan komme i dialog med"

Jeg kan desværre blot konstatere at de ikke nærmere specificerede grupper i Danmark Støjberg refererer til, naturligvis må dreje sig om Venstres og Dansk Folkepartis folketingsgrupper, forudsat at du er yderligtgående muslim forstås.

At nægte dialog kan aldrig blive andet end en kortslutning af den politiske diskussion - og som jeg også skrev i mit forrige indlæg: Ingen er nogensinde blevet mindre rabiat af at blive isoleret!

Det var dumt at nægte dialog op til muhammed-krisen, og det er dumt at nægte dialog nu! Sig mig: Tager de mennesker aldrig ved lære af deres fejl?

---
Læs også på denne blog, at også borgerlige stemmer tager afstand fra den afstumpede stærk-mands retorik.

Samtale fremmer forståelsen.

Når Pia Kærsgaard og Karen Jespersen finder forslag om dialog og imødekommenhed "grotesk" og "foruroligende", så er det fordi de ikke ønsker integration.

Det hedengangne teleselskab Mobilix (senere Orange) havde engang en reklamekampagne hvor en dame med stærk fransk accent fortalte at "samtale fremmer forståelsen". Det viser sig nu desværre at vi har politikere siddende på borgen, som slet ikke er interesseret i at forstå. De vil hellere fortsætte i den uoplyste fordomsfulde rille af raceadskillelse, og fremmedfjendskhed.

Bevares - Pia Kærsgaard og hendes parti lever af fremmenfjendskhed og frygt for det anderledes, så det er måske ikke så underligt at hun gerne vil bremse ethvert tiltag til interkulturel forståelse. Men det er alligevel underligt at se dem kalde en nedtrappende, integrerende og imødekommende strategi for grotesk.

Grotesk er at udelukke en del af befolkningen på baggrund af deres lovsikrede religiøse valg, og nægte at gå i dialog med dem. Grotesk er IKKE at ville snakke med modparten! Fravælger man dialogen, udelukker man også sig selv for indflydelse - og hvem ved - måske kunne vi alle lære lidt ved at blive klogere på hinanden.

Ikke på trods af det handler om ekstremister, men netop fordi det handler om ekstremister, er vi nødt til at holde dialogen åben! Kun gennem fortsat dialog vil vi have mulighed for at afmontere deres manglende forståelse for resten af samfundet. Ingen er nogensinde blevet mindre ekstremistisk af at blive udelukket og vendt ryggen!

Hvad pokker der så får Karen Jespersen til at føle sig kaldet til at angribe Birthe Rønn Hornbech nu må forblive i det dunkle. Jeg forstår mindre og mindre af hvorfor den kone sidder hvor hun gør. Hun startede i sine unge dage i den ekstreme venstrefløj, og har siden tager den vildeste flugt mod højre, så hun idag fremstår som en af de mest formørkede mørkemænd i dansk politik (måske lige undtaget et par præstefætre fra DF).

Hver gang der er noget i medierne om indvandrere, udlændinge eller asylansøgere, så springer hun op som trold af en æske og sprutter eder og forbandelser i alle retninger. Men hun er minister for velfærd og ligestilling. Tidligere i år afviste hun at udtale sig om ligeløn, fordi der var et aspekt af arbejdsmarked i det. På trods af at hun er minister for ligestilling, har hun altså ingen officiel holdning til et så vigtigt aspekt af ligestilling som ligeløn??? Men nu når Integrationsministeren kommer med et oplæg for integration og bekæmpelse af terror og islamisme, føler hun altså at det er på sin plads at irettesætte integrationsministeren?

Bloggeren PeerPlus linker til en udemærket leder i Information, hvor en af Karen Jespersens vanvittige rævekager beskrives som magtmisbrug, og hun kaldes "en af de ringeste og mest uengagerede ministre for det sociale område nogensinde".

Tænk om det virkelig skulle ende med at være den gamle VS'er Karen Jespersen som løber med af med titlen "Danmarks ringeste minister". Der er ellers et endog meget skarpt felt af kandidater i VKO regeringens tid til den titel. Jeg nævner nødigt navne, men lad mig lige opremse et par stykker af fri hukommelse:

• Hans Christian Schmidt der som miljøminister gjorde mere for industrien, sommerhusejerne og sine egne, end for miljøet
• Claus Hjort Frederiksen der som beskæftigelsesminister beskæftigede alle landets firmaer med spam-håndtering, da han organisrede danmarkshistoriens største spamsag, ved at tvinge ledige til at spytte ansøgninger ud en mas
• Lars Løkke Rasmussen som ikke kan huske sit eget navn når han er på hotel, men dog husker at få selv de mindste bilag med i regnskabet
• Carina Christensen der som familieminister opfordrede danske familier til at få flere børn uden selv at have et eneste, og som vist stadig mener at det hele hænger sammen, hvis bare familierne lader være med at bage boller selv?
• Søren Gade der som forsvarsminister vifter omkring i Irak med pistol i bæltet og leger soldat (og her helt uden at nævne talrige fejlslagne helikopter og drone eskapader)
• Henriette Kjær der som forbrugerminister ikke kunne holde styr på sin egen husholdning
• Anders Fogh Rasmussen, der har ført Danmark i en ulovlig angrebskrig, og står last og brast med USAs historisk værste præsident (endda så meget at han var ved at splitte EU på tværs med en avisannonce for Irakkrigen)
• Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech som hellere vil integrere folk over på den anden side af Øresund, end at oplyse dem om deres EU givne rettigheder
• Thor Petersen som ikke kan finde ud af bopælsreglerne, og som var fedtet godt og grundigt ind i Brixtoftes suspekte økonomiske transaktioner, men alligevel blev sat til at vogte statens finanser (hvis penge var det han ville købe verden for?)

Jeg er bange for at jeg kunne blive ved længe endnu, med at remse store og små synder op, men at holde mund når emnet falder på ens ministerfelt, for derefter at føle sig kaldet til at galpe op når de andre ministre tager sig af deres felt - det fremstår trods alt om noget som grotesk!

---[ 18/11 2008 13:19 ]---
Opfølgning: Claus Hjort Frederiksen har nu også været ude at undsige Rønn Hornbech, men han er dog noget mindere retorisk sort/hvid end de to fremmedfjendske furier, og understreger at dialog som udgangspunkt er et gode. (og han udtaler sig også stadig lejlighedsvis om sit eget felt :-P )

Tøjvalg og lemlæstelse kan ikke sidestilles!

Politiken skriver at blandt andet Børnerådet og Det Etiske Råds formand finder det kritisabelt at der ikke er lovgivning imod omskæring af drengebørn, når vi har lovgivning imod omskæring af pigebørn.

Begge dele handler om at forældrene tager et valg om ændring af barnets krop, som barnet ikke har mulighed for influere på, eller at at omgøre senere.

Jeg finder det også personligt stødende at drengebørn stadig kan blive omskåret med statens velsignelse. Men hvad jeg finder endnu mere problematisk er omskærernes hårdnakkede insisteren på at de har ret til at lemleste børn, fordi det er en religiøs tradition.

Den jødiske overrabiner Bent Lexner udtaler til Politiken:

"Jøder har i mange år kæmpet for at bevare den tradition, for det er et jødisk identitetstegn. Selv hos jødiske familier, der ikke lever efter den jødiske praksis, vil der være ganske få, som ikke får deres drengebørn omskåret. Hvis man vil være en del af det jødiske folk, opfylder man netop den regel. At fjerne omskæringen vil svare til at fjerne dåben fra kristendommen"

Han siger det faktisk selv med al ønskelig tydelighed: "Hvis man vil være en del af det jødiske folk..." - men et 8 dage gammelt barn kan netop IKKE tage stilling til om han ønsker at være en del af det jødiske folk eller ej. Det er et ønske hans forældre pådutter ham, og det medfører en lemlæstelse af hans krop som han ikke senere kan omgøre. Bevares man klarer sig sikkert fint gennem livet uden forhud, for den lille stump hud tjener heldigvis ikke noget vitalt. Men det er stadig en del af barnets krop, og det bør stadig være drengen og KUN drengen der afgører om han ønsker at ændre sin krop for at signalere sit (eller forældrenes) religiøse ståsted!

Gud har ingen børnebørn
Jeg har engang hørt kristne tale om at "Gud ikke har børnebørn". Meningen med det udsagn er at alle mennesker selv skal tage aktivt stilling til deres religion før det tæller. Det er ikke sådan at man automatisk er blandt guds børn, bare fordi ens forældre er det. Det tror jeg faktisk er en meget sund holdning. Du kan ikke pådutte dine børn hvad de tror på. De er selvstændige individer, og må nødvendigvis selv tage stilling til deres religiøsitet. Det kan man ikke som 8 dage gammel, og derfor mener jeg at der er rimelighed i at forældrene vælger symbolsk for barnet indtil barnet er gammelt nok til selv at tage stilling. Først hvis man lavede en symbolsk omskæring på ham som spæd, som han så selv kunne effektuere når han blev 15 - hvis han til den tid ønsker det - så ville det være hans eget valg.

Der er ikke megen symbolik i at foretage irreversible indgreb i et barns krop! Så kan han ikke som 15-årig frasige sig sit jødiske/muslimske ståsted, og vælge sin forhud tilbage. Det værste er i mine øjne ikke engang selve det fysiske overgreb (som dog er slemt nok). Det værste er at barnet bliver tvunget ind i et fællesskab han ikke selv kan fravælge senere. Det er et moralsk overgreb på et selvstændigt individ, og er i mine øjne et brud på menneskerettighedskonventionens artikel 9 om religionsfrihed. Han er som menneskebarn givet en række rettigheder fra fødslen, blandt andet at han selv kan vælge sin religiøse praksis. Men han vælger ikke selv praksis ved omskæringen som 8 dage gammel. Han bliver tvunget til at "ofre" sin forhud på forældrenes alter. Uanset om han så senere selv måtte ønske eller ikke ønske omskæringen.

Endnu mere grotesk forekommer den muslimske Imam Abdul Wahid Pedersens (som jeg ellers plejer at regne blandt nogenlunde fornuftige mennesker) kommentarer mig. Han siger til Politiken:

"De bestemmer også, hvilket tøj børnene skal gå i, så de ikke bliver mobbet. Og hvis børn selv skal kunne bestemme, hvorfor skal de så ikke også frit kunne vælge, om de vil døbes eller ej"

Det er at negligere det fysiske indgreb i uhørt grad, at sammenligne det med tøjvalg!

Vælger forældrene grimt tøj til barnet hele dens barndom, så er det meget let for barnet efterfølgende at klæde sig som det ønsker, så snart det er blevet myndigt, og kan bestemme over sig selv. Det er anderledes let at skifte tøj, end at sy sin forhud på igen. Irreversibiliteten ved indgrebet gør hele forskellen!

Og det samme gælder naturligvis, når han sammenligner omskæringen med dåben. Hvis du ikke ønsker at du var døbt, så bortfalder frelsen faktisk automatisk, hvis du ikke bliver konfirmeret! Du er simpelthen ikke længere en del af den kristne flok, hvis du ikke selv lader dig konfirmere når du er blevet gammel nok til selv at kunne tage stilling. Og der er ingen i omklædningsrummet i svømmehallen der efterfølgende vil kunne se om du blev døbt eller ej som spæd!

Så væk med det middelalderlige ritual, som er i strid med individets ukrænkelige rettigheder! Det kan aldrig bliver religionsforfølgelse at modsætte sig overgreb på børns rettigheder. Det er uhyre simpelt at indføre symbolsk omskæring, som ikke lemlæster børnene, og som de efterfølgende selv kan tage stilling til. Det er bare at tage beslutningen!

SFO - et håndtag i en tid med skattestop

Dengang far var dreng, gik jeg ikke i nogen form for tilbud efter skole, men legede bare med gadens børn. Det var let, for min far var hjemmegående, så der var altid nogen til at tage sig af mig, hvis der skete noget.

I dag er samfundet indrettet, så det er meget svært at klare de daglige udgifter, hvis ikke begge forældre har fuldtidsjobs. Det gør det lidt sværere for børn bare at gå hjem efter skole. Derfor går langt størstedelen af danske børn idag i en eller anden form for fritidsordning, fra de får fri fra skole, til deres forældre kommer hjem.

Det plejede typisk at være såkaldte fritidshjem - en pasningsordning som hører under dagtilbudsloven. Her er der pædagoger ansat til at sikre børnene en fornuftig opvækst med lige dele fri leg og pædagogiske tilbud de kan vælge eller fravælge i det omfang de nu vil. Der er ingen skolemæssig tvang, og de skal ikke lære et pensum, men blot hvad de lærer i den almindelige sociale omgang med andre mennesker. Ordningen koster forældrene noget, men der er loft på hvor meget det må koste, og forskellige regler der skal overholdes for at sikre børnene kvalitet også i deres fritid.

Sådan var det tidligere. På grund af reglerne i dagtilbudsloven, er der meget faste grænser for hvordan fritidshjem skal drives. Det gælder ikke skolefritidsordninger. En skolefritidsordning (SFO) ligger typisk på skolens område, og hører under skoleloven i stedet for dagtilbudsloven. Det betyder at der ikke er grænser for:

• Hvor mange børn der må være pr kvadratmeter
• Hvor meget personale der skal være pr. barn
• Hvor stor en del af personalet der skal være uddannede
• Hvor meget det må koste at have et barn i SFO'en

Alt i alt et børnefritidens wild west, uden de store rammer for kvalitet og pris.

Lige siden regeringen søsatte sit skattestop har kommunerne år efter år skulle løse deres opgaver for færre penge. Opgaverne er hverken blevet færre, mindre eller billigere - men kommunernes budgetter er blevet barberet, uden de har haft mulighed for at hente de manglende penge ind via kommuneskatter.

Det har efterhånden gjort kommunerne desperate efter indtjeningsmuligheder. Selv de som mener at kommunerne har haft for let til pengepungen tidligere, må erkende at man ikke kan blive ved med at effektivisere sig til penge, uden at det på et tidpunkt bliver nødt til at gå ud over kvaliteten af de ydelser kommunerne står for.

De trængte kommuner har naturligvis ikke været sene til at finde ud af den økonomiske fordel ved at tilbyde SFO'er i stedet for fritidshjem. Det er helt åbenlyst billigere at drive masseopbevaring af børn på skolerne, i stedet for at drive fritidshjem med klare mål for kvalitet i børnenes fritid. Og oven i dette, kan man sætte prisen stort set som man vil.

Ikke overraskende er fritidshjem ved at være en saga blot, og de fleste kommuner er gået helt over til kun at tilbyde SFO'er. I Københavns Kommune (hvor jeg bor), findes begge dele. Kommunen har endvidere lavet en frivillig aftale om at ingen SFOer må være dårligere stillet end noget fritidshjem. Det vil sige at de samme regler som gælder for kvalitet i fritidshjem også gælder for SFO'er i København (som derfor bliver kaldt KKFO'er i stedet - Københavns Kommunes Fritids Ordning). Men aftalen er 100% frivillig, og kan fjernes det øjeblik der er politisk flertal for det i borgerrepræsentationen. Der er stadig ingen regler for kvalitet i børnefritid i skoleloven.

I kommuner uden særaftaler, er SFO'erne altså blevet til et af de få tilbageværende håndtag at trække i, når kommunen fattes penge. Kommunerne kan, ved at omlægge Fritidshjem til SFO'er og efterfølgende hæve prisen, hente masser af penge hjem, uden at det bliver betragtet som en omgåelse af skattestoppet. SFO'er er frivillige tilbud, og en prisstigning dér rammer kun folk med børn. Frivilligheden er det som nævnt ovenfor så som så med, hvis alternativet er at børnene skal gå hjemme alene, fordi begge forældre arbejder fuld tid.

Berlingske Research har nu lavet en omfattende undersøgelse af SFO priser og sammenlignet med priser på privatskoler. Folkeskolen er gratis, men privatskoler koster noget. Til gengæld er SFO'er ikke gratis, og da mange privatskoler indbefatter en egendrevet SFO, så er det helt rimeligt at sammenligne det samlede tilbud som kommunen og en privatskole kan give, på børns skolegang & fritid.

Resultatet er det forstemmende, at de kommunale SFO'er nu er blevet så dyre mange steder, at det er billigere at have sine børn gående i privatskoler. Det er ikke rimeligt! De folk der ikke har råd til at lade deres børn gå i privatskole, kan altså blive tvunget til at fravælge kommunens SFO.

Det betyder at børn fra famillier i fattige kår kan blive tvunget til en fritid uden voksenkontakt, og kan blive ekskluderet fra det brede socialliv, da de ikke kan lege med deres kammerater som går i SFO. Det er paradoksalt, i en tid hvor det er svært at finde en politiker der ikke (i hvert fald på papiret - Eva Kjer Hansen!) ønsker at bekæmpe den sociale arv.

Når SFO'erne er så dyre, kan nogle indkomstgrupper (som har lidt luft i deres budget) også lave det sjove regnskab, at de rent faktisk kan tjene penge på at melde SFO'en fra, og gå ned i arbejdstid, for at være hjemme med deres børn i stedet. Hvem vil ikke hellere være sammen med deres børn derhjemme, end at sidde på arbejdet, mens andre passer ens børn? Den slags er mange familier indstillet på at gå ned i indtægt for at opnå!

Det giver flere arbejdere på nedsat tid (hvad industrien naturligvis også har opdaget). Igen paradoksalt, når regeringen i øjeblikket gerne vil forlænge 37-timers ugen, for at sikre mere arbejdskraft på arbejdsmarkedet.

Det mest paradoksale er dog stadigvæk at kommunerne pludselig, med lov i hånd, kan skide højt og flot på børns ve og vel, når bare de kalder deres fritidstilbud for "SFO" i stedet for "Fritidshjem". Det er de samme børn der skal passe, med de samme behov. Men hvor de under dagtilbudsloven er beskyttet, og har krav på en vis kvalitet, så er de pludselig stort set retsløse, når de ryger ind under skoleloven. Så går de fra pædagogisk udvikling og en vis grad af kompetent voksenkontakt, til ren opbevaring og "fri leg" for alle pengene. Og det endda til en højere pris.

I forbindelse med undersøgelsen udtaler Undervisningsminister Bertel Haarder til Berlingske Tidende:

"Prisforskellen viser, at det er godt, at vi har en privat sektor ved siden af den offentlige. I private løsninger er der en større tendens til, at forældre møder op i weekenden og maler eller gør rent, fordi forældrene føler, at de har ejerskabet. Derfor er de både mindre krævende og mere villige til at ofre noget selv. Jeg er vældig stolt over det ekstra forældreengagement i den private sektor"

Undervisningsminister Bertel Haarder har INGEN rationelle pædagogiske argumenter imod at overføre reglerne i dagtilbudsloven til skoleloven, når skolerne nu kan tage sig af fritiden også. Der er ingen minimums kvalitetskrav for børnenes fritid. Ingen mål om at udjævne den sociale arv. Kun en ideologisk lirum larum om privatiseringens lyksagligheder. Jeg tror da pokker at der er stor forskel på priserne, når de kommunale SFO'er også skal fungere som kattelem for kommunernes trængte økonomi.

Det sjove er at Bertel Haarder på en gang anerkender at priserne på de kommunale SFO'er er mærkbart højere end på de private, og samtidigt holder på at kommunerne ikke bruger SFO priserne som økonomisk gashåndtag i en trang tid med skattestop.

Det hele handler ifølge ham om at forældre i private institutioner giver et nap med i ny og næ. Selv hvis jeg skulle godtage det argument - hvilket jeg på ingen måde gør - så skylder Bertel stadig at forklare hvordan det ikke er en serviceforringelse, at skulle lægge arbejde i børnenes institution, for at holde priserne nede.

Så længe der ikke er minimumskrav for kvalitet i SFOer, så går det ud over børnene, forældrene, pædagogerne og industrien. Men kommunerne er pisket til at hive penge ud af systemet, fordi regeringen holder fast i deres ideologisk betingede skattestop.

Anders Fogh Rasmussens "Noget for noget" ideologi er med andre ord her blevet til "ingenting for mere", og af uransagelige årsager ser det ikke ud til at nogen er indstillet på at gøre noget ved det.

Everything is ok alarm

Så kom den endelig! Historien om ingen verdens ting fra aktiemarkedet (og hermed paradoksalt nok også mit første indlæg om ingen verdens ting?).

Jeg har tidligere skrevet her på bloggen om min undren over at aktiemarkedets op og nedture kunne blive ved med at trække overskrifter, og beskæftige journalister. Dengang skrev jeg hele to profetier som siden er gået i opfyldelse. Dels skrev jeg at vi nok ikke havde set den sidste skingre artikel om hvad gulddrengene på børsen nu foretager sig - og dels skrev jeg at det eneste vi manglede var en historie om at alt var uændret.

Den sidste profeti lod vente lidt mere på sig end den første (som blev opfyldt ganske få timer efter mit indlæg blev udgivet). Men nu er den her så endelig i politiken: "Aktiemarked sluttede uændret".

Mit store idol Homer Simpsons opfandt engang i et afsnit af Simpsons (5F21) en "Everything-is-ok-alarm", som grundlæggende var en "omvendt" røgalarm, som bipper højt hvert tredje sekund, med mindre noget ikke længere er ok. Det er vist unødvendigt at fortælle her at hans familie ikke helt billigede den opfindelse, som ikke kunne slukkes, men heldigvis gik let i stykker.

Jeg synes desværre at de danske medier begynder at nærme sig Homers patent mistænkeligt meget! Jeg tør næsten ikke skrive at vores aviser heldigvis ikke larmer så højt, for sidst gik mine profetier jo desværre i opfyldelse. :-/

Om fanden og biblen...

Politidirektør for Nordsjællands Politi Johan Martini Reimann opviser i politiken en sjælden grad af magtarrogance, når han står kategorisk fast på at der ikke er nogen form for fare ved at bruge peberspray.

Det synes at hans argumentation er: Vi bruger det, ergo er det ufarligt. Og så undrer det ham i øvrigt ikke at sundhedsstyrelsen, Lene Espersen, Amnesty International og adskillige eksperter mener anderledes.

Politiken citerer daværende justitsminister Lene Espersen for at have sagt:

"Sundhedsstyrelsen oplyste endvidere, at der i USA har været en del dødsfald efter anvendelse af peberspray, men at man dog kun i et enkelt tilfælde, hvor den afdøde var astmatiker, anså det for rimelig sikkert, at dødsårsagen var peberspray. Herudover fremgår det af udtalelsen, at der findes rapporter om, at anvendelsen af peberspray kan medføre alvorlige læsioner af hornhinden"

Faktisk læser de det op for Martini Reimann hele 4 gange. Det forstår han det dog ikke bedre af, men mener i stedet at politiken læser citatet som fanden læser biblen. I følge hans mærkværdige tolkning prøver sundhedsstyrelsen med udtalelsen at sige, at peberspray er helt ufarligt.

Jeg ved ikke om sundhedsstyrelsen har problemer med at udtrykke sig - i mine øjne er det ret tydeligt at ovenstående citat betyder at det at bruge peberspray er forbundet med en risiko for dem der bliver sprayet på. Det kan godt være at det kun sjældent kan bevises at det var netop pebersprayen der gjorde udslaget - men sådan er det jo i den virkelige verden udenfor laboratoriernes systematik. Det kan også være at risikoen er lille - måske endda mindre end ved andre magtanvendelsesmidler. Men at påstå hårdnakket at der ikke er nogen risiko, på trods af snart sagt alle andre i verden - det er enten dumt grænsende til det invaliderende, eller bevidst politisk fordrejende.

Uanset hvilken af de to muligheder der er den aktuelle, så føler jeg mig ikke tryg ved at have sådan en mand siddende i en stilling med vide beføjelser for magtanvendelse.

Den slags mænd er simpelthen farlige at have på poster hvor beslutninger skal tages!

Finder korrekturlæsere kun kommafejl?

Jeg havde egentlig lovet mig selv ikke at skrive om den her artikel, for den er udgivet tidligt om morgenen, og det kan jo være at den stakkels journalist ikke havde fået sin morgenkaffe endnu. Men nu er den op ad formiddagen, og der er ikke sket nogen rettelser endnu ... og det ER faktisk et lidt billigt grin, her på en højhellig snart-weekend dag :-D

Jeg har tilladt mig at tage et screendump, for jeg går ud fra at nogen retter et eller andet i artiklen på et tidspunkt. (Det bliver så også det første forsøg med billeder på min blog her, så bær over med mig, hvis jeg gør et eller andet galt ... jeg har HELLER ikke fået kaffe her til morgen)

Her er artiklen (håber jeg):

Jeg så tilfældigvis det ganske udemærkede amerikanske satireprogram "Penn & Teller: Bullshit!" i går på 3+, og det handlede om tal, og den måde politikere, journalister og andre fagfolk kaster om sig med tal som ingen kan følge med i.

Jeg har ingen anelse om hvordan man finder den samlede indikator for danskernes forbrugertillid, endsige hvilken enhed man måler den slags vigtige nøgletal i - men jeg kan vist trøste mig med at det gjorde den stakkels kaffetørstige morgenvagt på Politiken (eller hvor den artikel nu end kommer fra) nok heller ikke.

Jeg kan bare nøjes med at notere mig at vores allesammens forbrugertillid er "faldet" fra 11,1 til 16,6 den seneste måned! Det, mine damer og herrer, er et fald på hele minus 5,5!!
(Uhhhhh! - og alt det på bare én måned - herren være os alle nådig!).

Tilbage i det uvisse står så om "forbrugertillid" er tillid til de andre forbrugere, eller tillid til mig selv som forbruger?? ... superpessimist er da i hvert fald et ord der er til at tage at føle på - selvom de selvfølgelig nok ikke ved vedkende sig det på Dansk Sprognævn (de nævenyttige superbagstræbere!)

Må jeg i øvrigt her på falderebet berolige alle mine oprevne og tårevædede læsere med at minde dem om at meningen med livet er hele 42 - så spring ikke ud fra højhusene helt endnu - vi har trods alt stadigvæk en margin på 25,4!

Ha ha ha - ja, det er jo en fest at gøre sig sjov på andres bekostning! Og skynd jer så ud at nyde den gryende weekend! :-)

Breaking News: Rapport fra en rutsjebane

"Danske aktier styrtdykker", "Danske aktier åbner positivt", "Danske aktier er i midtugekrise", "Aktierne fortsætter positive takter", "Asiatiske aktier kigger opad", "Asiens børser dykker igen", "Regnskaber gør aktierne urolige" osv. osv. osv.

Er jeg virkelig den eneste i landet som er ved at være træt af avisernes aktieindex-massepsykose?

Det er et lotteri at handle med aktier - det er vel ingen nyhed? Aktier går op, og aktier går ned - det er jo hvad aktiemarkedet handler om!! Det kan vel pokker tage mig ikke blive ved med at trække overskrifter?

Indrømmet - det er en nyhed når Island nationaliserer deres banker, eller når Tyskland med stort flertal vedtager at kaste 3.600 mia efter deres banker. Men at aktiekurser stiger og falder (og ind imellem gør det synkront) kan da ikke overraske nogen over 12 år? Alligevel vedbliver aviserne at bringe skingre overskrifter hver eneste gang nogen slår en prut på børsen. Det eneste vi mangler er en forsideartikel om at kurserne er uændrede fra igår. Ellers har vi snart set alle tænkelige kombinationer af overskrifter fra historiske stigninger til historiske fald.

Og det mest groteske er at hver eneste gang aviserne bringer en eller andet tåbelig overskrift om ændringer på børsen, er de med til at hype hysteriet om aktierne, og dermed til at gøre udsvingene begge veje større! Når de skriver om historiske stigninger farer en masse tosser ud og køber aktier, og når de skriver om fald er der en masse der sælger.

Det er som om aviserne slet ikke behøver at reflektere over deres virkning på markedet. De rapporterer bare lystigt løs fra aktiemarkederne, som for tiden er leveringsdygtig i overskrifter dagligt - hvad enten det går op eller ned.

Heldigvis er der tegn på at jeg ikke er alene om at være mæt af mediernes hysteri (Danskerne blæser på finanskrisen), men det virker som om budskabet ikke rigtigt er trængt igennem til medierne endnu.

Jeg er helt overbevist om at vi hverken har læst den sidste "fald på danske aktier" eller "stigninger i danske aktier" artikel.

Jeg ved ikke om det bare er mig, men er de danske medier ikke blevet mere idiotiske på det seneste? Om det er hysteri over temaerne "X-factor", "Erik og Anni", "Lars Løkkes bilagsrod" eller "Aktiekurserne" kommer sku næsten ud på ét. Det er alt sammen oplags induceret massepsykotisk hysteri. Og jeg er bare SÅ træt af det!

Medierne skal passe på at de ikke fremelsker medie-lede på linie med den politiker-lede folk får, når politikerne bliver for utroværdige. Giv os solide og troværdige nyheder - det er det vi vil have. Og drop så grædekoneriet og de hysteriske historier. Det kan godt være at man sælger lidt mere løssalg på at skrive med jesus-typer her og nu, men på sigt er det at sælge ud af troværdigheden. Og sådan som jeg har forstået det, er det ikke lige tiden til at smide de faste læsere overbord!

Vælg nu kampene med omhu

Jeg vil gerne starte med at understrege at jeg nærer den dybeste respekt for de danske sygeplejersker. De er et hårdtarbejdende folkefærd med dårlig løn, arbejdstider der ikke fordrer et normalt familieliv og alt for få kolleger som skal løbe hurtigt for at få enderne til at hænge sammen. Presset mellem arrogante læger som nedgører deres arbejde og sure patienter som lader deres frustrationer over den dalende kvalitet i sygehusvæsnet gå ud over sygeplejerskerne.

Jeg forestiller mig ikke at det må være det nemmeste job i verden. Kombiner det så med den arketypiske Florence Nightingale idé om at sygeplejegerningen er et kald der bærer lønnen i sig selv, krydret med mandlige sexfantasier om kvinder i uniform (som tilsyneladende styrede branchens dresscode i lang tid) - og du er ved at have noget der på overfladen kunne ligne et job fra helvede.

Set i dét lys kan jeg godt forstå hvis sygeplejerskerne kan være frustrerede ind imellem. Men de gør det altså heller ikke nemmere for sig selv, med den fagforening de har valgt at lade sig repræsentere af. Ligeså stor respekt jeg har for sygeplejerskerne, ligeså svært er det for mig at have den mindste smule tillid til en kvinde som Connie Kruckow.

Det virker som om sygeplejerskernes fagforening fungerer komplet løsrevet fra sygeplejerskernes dagligdag. Vanvittige lønninger, lukrative aftrædelsesordninger og pamper-fryns ud over enhver rimelighed, og dårlige beslutninger og fejlsatsninger på stribe underminerer simpelthen Dansk Sygeplejerråds troværdighed - og det er synd, for guderne skal vide at de danske sygeplejersker har mange kampe der skal tages (læs i øvrigt her om fagforeningspampere og pamperlønninger - der er et helt afsnit om Kruckow).

Seneste eksempel på en sær kamp de har kastet sig ind i handler om en reklame fra medicinalvarefabrikanten Bayer HealthCare, som sygeplejerskerne finder stødende og chauvinistisk (Reklamen kan ses her).

Tillidsrepræsentant på rigshospitalets intensivafdeling Diana Saksulv udtaler til Politiken:

"Jeg blev rasende, da jeg fik den stukket i hænderne! Det med »dine« sygeplejersker provokerer mig enormt. Vi er ikke lægens ejendom. Vi føler, at man i den grad nedgør kvinder og sygeplejersker"

Hvis man læser hele reklamen, så står der faktisk også "... en mulig antibiotikabehandling til dine patienter..." (min fremhævning). Jeg har ikke set nogen patientforeninger fare i blækhuset over den formulering, men det er da muligt at de er på vej?

Der er heller ingen køns angivelse på nogen måde i reklamen. Havde der nu været et billede af en ældre mandlig læge og et par chicke sygeplejersker kunne jeg måske forstå det - men reklamen er fuldstændig blottet for kønsangivelse af nogen art. Læger kan jo også være kvinder, ligesom sygeplejersker kan være mænd?

Igen - jeg kan sagtens sætte mig ind i at (de kvindelige) sygeplejersker er lidt touchy på det her område, for de lider virkelig under sexistiske fantasier (Det er ikke lang tid siden JBS havde en reklame med en pornovamp i sygeplejerskeuniform som blev dømt ude af forbrugerombudsmanden), og lægestanden har helt sikkert i en ikke så fjern fortid haft et særdeles arrogant forhold til sygeplejerstanden, og i udstrakt grad forklejnet deres vigtighed i helbredelsesprocessen.

Men når det er sagt, så virker den reklame altså højest lidt svagt formuleret på mig. Det er - med al respekt - i mine øjne en meget lille flig af et meget lille hjørne af alle de mange (store) kampe som sygeplejerskerne burde koncentrere sig om, de hiver fat i her.

Det har tilsyneladende slet ikke faldet Bayer ind at reklamen kunne støde sygeplejerskerne - men de HAR allerede undskyldt og lovet bod og bedring, sådan som enhver god dammage control manager ville gøre det, uanset hvad han ellers måtte mene om oplægget. Det er helt efter bogen, så vi må gå ud fra at Bayer slipper med skindet på næsen denne gang.

Overvågning på trods af løse rygter

Jeg vågnede op i morges til den skræmmende nyhed at statsbiblioteket har adgang til alle brugernavne og passwords, og at de systematisk siden midthalvfemserne har indsamlet og arkiveret alt hvad der foregår på nettet (artiklen er siden blevet rettet). Tak for kaffe - nu er de sku da gået helt i sort.

Det viser sig heldigvis at forfatteren af artiklen har misforstået indtil flere ting, og det statsbiblioteket gemmer naturligvis kun er alle offentligt tilgængelige sider. Det ville da også være et gigantisk give-away, hvis man insisterede på at gemme alle landets brugernavne og kodeord på ét centralt sted, i en tid hvor man bare skal hviske "bin laden" for at komme under skærpet overvågning, af frygt for terroranslag.

Statsbiblioteket har alle dage samlet og arkiveret trykte oplysninger, og når vi med Internettet en gang for alle har fået decentraliseret retten og muligheden til at udgive, så mener jeg faktisk at det er et meget naturligt skridt at lade statsbiblioteket gemme indhold fra Internettet også.

Jeg kan altså ånde lettet op, og igen nyde min morgenkaffe uforstyrret, for historien her viste sig at være en and. Eller hvad?

Jeg er meget imod overvågning generelt, og jeg hader at kunne tælle flere og flere overvågningskameraer på min færden gennem offentlig vej. Selvom denne bigbrother historie viste sig at være en and, så har vi STADIG et stort og lurrende problem med voksende overvågning. Godt nok kender statsbiblioteket ikke dine brugernavne og passwords, men pga. terrorlovgivningen, så kan politiet med en retskendelse i hånden slå hver eneste telefonopkald du har lavet det seneste år op, og se hvem du har talt med, hvornår du talte med dem og i hvor lang tid I talte (forudsat at forbrydelsen de mistænker dig for kan give mere end 2 års fængsel).

Hele den vestlige verden har indført mere eller mindre vanvittige terrorlove i kølvandet på forskellige terrorangreb - men ret beset er problemet med terrorisme stadig uendelig perifært sammenholdt med mange af vores andre problemer. Selvom det syner af meget i medierne, så er sandsynligheden for at du bliver kørt over, dør af en livstilssygdom, eller af den globale opvarmning stadig uendeligt meget større end at du skulle blive ramt af et terrorangreb.

Men med den øgede bevågenhed på terror, har høgene i den vestlige verden fået muligheden for at komme igennem med diverse stramninger, og det i en grad så det i mange tilfælde underminerer borgernes rettigheder ... ALLE borgerne vel at mærke, også de lovlydige!

Som et dugfrisk eksempel på hvordan terrorlove bliver (mis)brugt til alt andet end terror, er der her et eksempel fra England, hvor ellers lovlydige islændinge har fået indefrosset deres aktiver i bankerne. Deres eneste forbrydelse er at deres land ikke kan forventes at betale hvad det skylder, på baggrund af den islandske stats overtagelse af de islandske banker.

Vi har selv haft et par sager hvor situationer man normalt ikke ville forbinde med ordet "terror" er blevet sanktioneret ved hjælp af terrorlovgivningen. Jeg har skrevet om greenpeace aktivister og fodboldfans i et tidligere indlæg.

Under alle omstændigheder er resultatet at strammere i de vestlige regeringer holder befolkningen i en foregøglet skruetvinge af frygt for terror, for selv at få mulighed for at demontere den ene frihedsrettighed efter den anden i vores samfund. Det virker noget bagvendt at søge at beskytte vestens frihed ved at afmontere den, men ikke desto mindre er det hvad som er ved at ske overalt i den vestlige verden!

I mange tilfælde er det i øvrigt stærkt tvivlsomt om lovgivningen overhovedet har effekt på de rigtige (og stadigt meget meget få!) terrornetværk. F.eks. gælder den omfattende lovgivning om logning herhjemme ikke for antenneforeninger med under 100 deltagende (fordi det er urealistisk at de kan få råd til logningsudstyr og procedurer), eller for computere på biblioketerne. Folk som bevidst vil lave ulovligheder (og har den mindste smule omløb i hovedet) skal da nok få sat sig ind i reglerne og teknikkerne, så de kan smutte igennem nettet.

Tilbage står alle de lovlydige borgere som nu pludselig bliver overvåget i hoved og røv, alle kunderne til teleudbyderne der nu skal betale ekstra for en masse overvågning, og alle græsrodsbevægelserne og frihedsorganisationerne og enkeltpersoner der pludselig kan rammes i flæng af vidtgående og upræcise love, på trods af at de intet har med terrorisme at gøre.

Den eneste fornuftige løsning er at vores politikere skruer hovederne på igen, og omgører terrorlovgivningen, og indser at de (igen meget meget få) rigtige terrorister sagtens kan rammes af den eksisterende lovgivning indenfor alle vores konventioner, og at det ikke er rimeligt at de uendeligt få får så stor indflydelse på alle os andre som godt kan finde ud af at overholde love og almindelig medmenneskelighed!

Her på falderebet vil jeg gerne lige reklamere for Prosa og IT-politisk forening, som begge gør et stort arbejde for at dæmme op for politikernes hovedløse stramninger.

Den 11. oktober uddelte de f.eks. Polippix CD'er til folk i forbindelse med den internationale dag mod overvågning.

---[ update 21:30 17/10 2008 ]---

På forunderlig vis lever avisanden videre i politiken, hvor næstformand i Rådet for IT- og Persondatasikkerhed Ingrid Colding-Jørgensen er bekymret over at "at staten har adgang til alle brugernavne og kodeord på danske internetsider" som der står. Dette på trods af at politiken selv har fået rettet deres oprindelige artikel, så der ikke længere står at staten har adgang til alle brugernavne og kodeord.

Hvis det havde været rigtigt, så vil jeg håbe at Rådet for IT- og Persondatasikkerhed ikke ville have stoppet ved bekymring, for så ville statsbiblioteket være danmarks største mål for hackere. Nu er det heldigvis ikke så galt fat, men det er jo lidt sjovt at politiken (eller Ritzau, som jo efterhånden er dem der er bag alle netnyheder :-/ ) efter deres egen rettelse fortsat kører løs med en opfølgning på den oprindelige historie ... men de læser måske ikke deres egen avis? ;-)

Det danske sygehusvæsen på skideren

En 11 årig dreng er blevet indlagt på et toilet på Sygehus Himmerland til observation for blindtarmsbetændelse. Hans mor mener naturligvis ikke at det er hensigtsmæssigt, men overlæge Per Gandrup fra sygehusene i Aalborg og Hobro, mener ikke at det er noget problem, og udtaler til radioavisen:

"Altså det er da klart, at hvis man har et badeværelse, som ikke er gjort rent, så kan det være ulækkert. Men hvis der holdes en ordentlig hygiejnisk standard, så synes jeg bestemt ikke, det er ulækkert. Ikke under nogen omstændigheder"

Selvfølgelig siger han sådan, for havde han ment anderledes ville han jo have et ansvar for at få rettet op på praksis. Men strengt taget har manden jo også ret. Hvis ellers hygiegnen er i orden, så er et WC jo bare et rum som så mange andre.

Når historien alligevel er opsigtsvækkende nok til at nå i medierne, så er det selvfølgelig fordi det handler om hvilke forhold vi vil være bekendt at byde vores syge, og især hvilke forhold vi vil byde vores læger og sygeplejesker.

Det er jo IKKE hverken læger eller sygeplejeskernes skyld at der ikke længere er konventionelle pladser nok til alle syge. Men de bliver gjort til minimalstatens ansigt, som skal forsvare de ringe forhold i det daglige.

Efter årevis med nedskæringer, besparelser og udsultning, er det danske sundhedsvæsen nu nået ned nær den europæiske bund. Selvfølgelig har det en pris, når vi år efter år trækker ressourcer ud af systemet (eller undlader at investere).

Min storesøster har et smertefuldt problem med sin ene fod, som gør det svært for hende at støtte på benet. Hun har en fransk kæreste, og under et besøg i Frankrig var hun til læge med foden i Paris. Han kunne tilbyde hende en operation ugen efter, men hun takkede nej, fordi hun hellere ville opereres i Danmark. Vel hjemme i Danmark finder hun efterfølgende ud af at der på den samme operation her er 8 måneders ventetid. Nu er det heldigvis ikke en sygdom som bliver værre af at vente på operationen, men hun har jo svært ved at gå rundt nu i 8 måneder mere end hvis hun havde boet i Frankrig.

Det er muligt at jeg bare ikke har vidst nok om det som barn, eller at der er tale om rosenrød hukommelsesforskydning, men jeg mindes at jeg som lille var stolt af at bo i et land der tog sig godt af sine syge, uanset hvor i samfundet de kom fra. Jeg mindes at jeg var 100% tryg ved det danske sygehusvæsen, og til hver en tid ville foretrække det, frem for noget andet sygehusvæsen i europa.

Sådan er det ikke længere! Det er meget muligt at et rent WC lægefagligt godt kan udgøre et alternativ til en indlæggelsesstue - men hvorfor skal vi være nødt til at finde alternativer?

Vi lever i et af verdens rigeste samfund, og selvom det igangværende massehysteri omkring banker med tvivlsomme investeringer måske har skræmt en masse til at tro at vi alle er på fallittens rand, så vil vi stadig være på toppen, når hysteriet har lagt sig igen.

Vi vælter os i biler, fjernsyn, mobiler, computere, spabade og samtalekøkkener som aldrig før i historien. Alligevel skal vi hvert år være vidner til hvordan sygehuse, daginstitutioner, skoler og plejehjem skal spinke og spare, og lukke afdelinger og sengepladser ned.

Flere og flere tegner private sundhedsforsikringer hvad enten det er gennem vores arbejde, eller noget vi betaler for af egen lomme. Det er efterhånden nødvendigt med private lappeløsninger, for at sikre sig en acceptabel behandling i et sundhedsvæsen der er ved at lukke ned. De af os der har jobs og indtægter kan selvfølgelig glæde os over at vi har råd til det, fordi vi får skattelettelser - men alle på samfundets bund sidder tilbage med et sygehusvæsen der er udsultet til det uanstændige. Det giver et samfund med stadigt større forskel på rig og fattig.

Er du heldig at være i den rige ende, kan du få en fornuftig behandling på et privathospital - er du knap så heldig, så må du nøjes med det offentlige sygehusvæsen, og blive interneret på WC'et. Velkommen til minimalstaten vores statsminister i 7 år har prøvet at bortforklare, alt imens han målrettet har arbejdet på at indføre den bid for bid.

Forkerte meninger forbudt

På trods af Søren Pinds utrættelige insisteren på det modsatte, synes jeg godt at man kan tale om en vis konsensus (i hvert fald blandt befolkningen) om at masseødelæggelsesvåben var en temmelig vigtig medspiller i optakten til vores angrebskrig på Irak. Vi kan selvfølgelig ikke få det bevist før regeringsgrundlaget ser anderledes ud end det gør nu, for de modsætter sig hårdnakket enhver tale om en uvildig undersøgelse.

Men indtil vi får en anden regering, kan jeg da i hvert fald huske at mit eget indtryk dengang var, at regeringen sad inde med oplysninger om at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Min forvirring omkring det, skyldes sikkert blandt andet episoder som da Anders Fogh Rasmussen stod på talerstolen i folketinget og sagde ting som:

"Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det!"

Well - silly me! Men hvis JEG kan være blevet forvirret over den slags udtalelser der naturligvis ikke handlede om hverken Irak eller masseødelæggelsesvåben - så er der vel en vis chance for at også et par af folketingets medlemmer har ladet sig forvirre. Ikke at jeg mener at jeg er ligeså skarpsindig som alle de brave mennesker på tinget - men sandsynligheden er vel tilstede.

Hvis der skulle have siddet en enkelt duknakket knaldert på række 7 lidt til højre, som kom til at stemme for en angrebskrig på baggrund af forvirringen, så kunne vedkommende jo godt komme til at tolke det som om han var blevet ført bag lyset.

Ikke i DR
Men det må man åbenbart ikke mene. Ikke i DR i hvert fald. De har nemlig netop udøvet god gammeldags censur på et filmprogram fra DR2, hvor værten kom for skade, at sige:

"Vi har vores egne løgnhalse siddende i en regering, der oven i købet blev genvalgt"

Det var som en kommentar til en Michael Moore film om løgnene bag Irak krigen, på den side af atlanten som rent faktisk HAR indrømmet løgnene. Underligt nok har Fogh rost Bush for hans ærlighed, uden på nogen måde lave den helt oplagte kobling, at følge trop, som Fogh ellers har gjort det for vane med Bush de seneste år.

Nu er det sådan at DR selv i sin tid bragte svigefulde betragtninger om regeringens troværdighed til torvs med Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm "Den hemmelige Krig". Det kom der en masse ballade og sabelrasling ud af, og blandt andet DF mente at der skulle trækkes støtte til filmen tilbage, fordi den var uvederhæftig. DR slap heldigvis med skrækken.

En så uvederhæftig film kan pudsigt nok godt trække en uvildig undersøgelse, og en sådan blev straks sat iværk. Det endte ud i en rapport som konkluderer at filmen var aldeles vederhæftig - men på det tidspunkt havde de fleste glemt budskabet i filmen, men huskede mest noget med en kolerisk Helge Adam Møller der mente at danske soldater ikke har dannebrog på ærmet når de er i krig (hvilket vi efterfølgende har fundet ud af at de så alligevel har ind imellem).

Alligevel er det ifølge DR redaktionschef Søren Mikael Rasmussen ikke længere "i overensstemmelse med DR’s program-etiske regler" at kalde regeringen for løgnhalse.

Han udtaler blandt andet:

"Hvis man bringer en oplysning til torvs i et program, så skal man kunne dokumentere den eller eftervise den. Men her stod den som en personlig kommentar"

Fy føj da - en filmanmelder der misbruger sin sendetid til at komme med en personlig kommentar?? Hvad bliver det næste? Heldigvis er den formastelige sekvens blevet klippet ud af både genudsendelsen og den version der ligger på nettet.

Søren Mikael Rasmussen der åbenbart er en handlingens mand fortsætter:

"Programmet blev først færdigproduceret en time, inden vi sendte. Derfor har vi ikke haft tid til at syne det ordentligt. Men nu arbejder vi på at finde en løsning, så vi får bedre tid til at syne"

Søren Pind og venner kan roligt ånde lettet op - nutidens censur, som åbenbart hedder "at syne" kommer til at fungere mere velsmurt i DR for fremtiden, så vi kan få afluset alle personlige meninger, og slippe for at bekymre os for om der skulle slippe kritik af den siddende regering igennem æteren!

Mit gæt er at DR kommer til at sygne hen, jo mere de syner.

Langt og langt...

Generalløjtnant i den amerikanske hærs centralkommando i Afghanistan Martin Dempsey udtaler ifølge denne artikel til BBC:

"Vi er meget triste over tabet af uskyldigt liv i Azizabad. [...] Vi vil gå llangt for at undgå civile tab i Afghanistan i alle vores operationer, men alt for ofte ser vi, at denne hensynsløse fjende omgiver sig selv med uskyldige"

Baggrunden er at USA nu (endelig) har indrømmet at have dræbt 33 civile mennesker, heriblandt mange børn. Den afghanske regering tæller godt nok 90 civile, heraf 60 børn og babyer - men de kan selvfølgelig heller ikke betragtes som upartiske - de er jo afghanere.

Nogenlunde den samme violin kunne man høre Dempsey spille på, dengang han var med til at skyde Fallujah i sænk med det kemiske våben hvidt fosfor. Men også dengang havde de problemer med at den hensynsløse fjende omgav sig med civile, i stedet for at komme frit frem til en ordentlig aflivning i sikker afstand fra civile. Og det er satme svært at styre sådan en gang hvidt fosfor til kun at ramme fjenderne.

Jeg kan ikke lade være med at spekulere over hvad ordet "langt" egentlig betyder i denne sammenhæng? "Vi vil gå langt for at undgå civile tab" siger manden. Det er jo beklageligt at fjenden er fej nok til at gemme sig bag civile, bare fordi de er oppe imod en militær overmagt. Men gør det dem til eneansvarlige når vi rammer flere civile end fjender?

Den lange vej Dempsey gerne vil gå, er jo i hvert fald tydeligt ikke lang nok til at nøjes med at bruge præcisionsvåben og folk på jorden, når der er civile og fjender blandet sammen. Det er ulige meget nemmere at smide bomber i hovedet på folk, for så slipper man for sure miner i hjemlandet, når dødstallet stiger - og her tænker jeg naturligvis på antallet af døde amerikanske soldater! Antallet af døde afghanere tæller naturligvis ikke helt så meget i den henseende.

Gad vide hvad de ville have gjort hvis det nu havde været amerikanske børn og babyer som disse feje fjender havde omgivet sig med? Mon svaret så også bare havde været at bombe lortet? Eller mon ikke man så ville have kunnet finde ud af at sende en stor mængde antiterror folk, med rifler med kikkertsigter? Eller eventuelt prøve med forhandling, vente med at slå ned til et mere givtigt tidspunkt eller noget andet, som kunne minimere antallet af døde civile?

Anyway så er Dempsey højt dekoreret, og han har været i militæret i en menneskealder, så han er vel en stand up guy? Jeg forestiller mig ikke på nogen måde at han glæder sig over fejltrin som dette, med døde børn og babyer det er svært at bortforklare som illegale kombatanter. Men hvis nu han næste gang prøvede at overveje hvad "langt" kan betyde inden de smækker bombeflyene på vingerne? - Vi har jo altid lov til at håbe!

Indtil næste gang nogen med ansigtet lagt i de rette folder må beklage at have trådt ved siden af, kan vi jo overveje hvor langt vi selv burde gå, for ikke at være allieret med nationer som opretholder hemmelige fængsler udenfor Røde Kors' kontrol, støtter torturering af tilfangetagne, holder fanger på snart 7. år, uden de endnu er blevet stillet for en dommer, kidnapper og "forsvinder" folk også udenfor deres stats grænser, bruger kemiske våben som hvidt fosfor, og upræcise våben som klyngebomber der mest rammer civilbefolkningen, lyver om grundlaget for at angribe suveræne stater osv. osv. osv.

Hvor langt vil DU gå?

Fogh mere utroværdig end nogensinde.

Anders Foghs hykleri når nye højder, når han i politiken d. 6. oktober udtaler:

"Der er altid grund til at tage seriøst på det, når ombudsmanden kommer med en udtalelse[...]".

Anders Fogh er mig bekendt den første og eneste minister i danmark (akkompagneret af Per Stig Møller) som har undermineret ombudsmandens autoritet ved fuldstændig at ignorere en skarp kritik og utvetydig henstilling. Arrogant og magtfuldendt ud over al tænkelig anstændighed.

Ombudsmanden gav for lidt over et år siden statsministeren en skarp kritik, fordi han i årevis havde nægtet Ekstrabladets journalist Bo Elkjær et interview om optakten til Irakkrigen - på trods af mere end 600 forespørgsler fra den ihærdige journalist, og på trods af at han ved flere lejligheder havde givet interviews om emnet til journalister der var mindre kritiske overfor statsministeren.

Det er at blackliste udvalgte journalister på grund af deres politiske holdninger, og det må man ikke. I det daglige glemmer man det ofte, og da særligt ministrene har en tendens til at glemme det - men en minister er per definition folkets tjener. De har pligt til at stå til rådighed for folket og dermed også journalister, og de må i særdeleshed ikke forskelsbehandle journalister så de f.eks. kun vil udtale sig til journalister der sympatiserer med dem.

Det burde især statsministeren vide, for han er minister for journalisterne - han er simpelthen den minister der skal beskytte og sikre journalisternes rettigheder. I den egenskab var han nødt til at overrække Bo Elkjær dansk journalistiks fornemmeste pris Cavlingprisen, netop for hans dækning af Irakkrigen og dens optakt. Jeg er sikker på at det var en ceremoni Fogh helst havde været foruden. Men det rykkede ikke ved at Bo Elkjær i lang tid forblev blacklistet af statsministeren.

Når Bo Elkjær endte med at få sit interview med statsministeren (efter 4 år og 671 forespørgsler) var det ifølge statsministeren IKKE for at efterleve ombudsmandens kritik, men noget mere vagt omkring udtrækning af nogle landtropper, og en afsluttet ferie for Fogh. Mest sandsynligt handlede det i højere grad om at dække en åben flanke inden udskrivningen af valget som kom 3 måneder senere. Det står tilsyneladende stadig til troende, at ministre kan skide højt og flot på kritik og henstillinger fra ombudsmanden, hvis de bare er "uenige" med ham (i hvert fald hvis man er statsministeren).

Vi har stadig ikke fået en uvildig undersøgelse af Danmarks absolut mest vidtrækkende udenrigspolitiske beslutning siden anden verdenskrig. Vi ved stadig ikke på hvilket grundlag vi i sin tid valgte at deltage i en angrebskrig som ikke var sanktioneret af FN, og som FNs daværende generalsekretær Kofi Anan efterfølgende har kaldt ulovlig. Selv amerikas dårligste præsident nogensinde har været mere åben omkring krigen end Anders Fogh. Men han slipper afsted med det, fordi regeringen med det samme snævre flertal som sendte os i krig, fortsat nægter at der er behov for en uvildig undersøgelse af krigsgrundlaget.

Nu har han så den frækhed at sige til Birthe Rønn Hornbech, gennem pressen, at de regler som han selv i sin tid suspenderede, altså gælder for hende. Særligt frækt er det, fordi Birthe Rønn Hornbech i sin politiske løbebane har udvist en væsentlig bedre forståelse for hvad som er ret og hvad som er forkert, end Anders Fogh nogensinde har gjort. Hun har da også rettet ind efter ombudsmandens kritik, og undskyldt efterfølgende. Det er simpelthen billige points Anders Fogh er ude efter. Ved at stille sig moraliserende op på sidelinien, gør han det til en sag mellem ombudsmanden og integrationsministeren, og fjerner dermed fokus fra at hun jo bare implementerer hans og DF's uansvarligt stramme korstog mod alt fremmed.

Hvis han bare havde villet tvinge Birthe Rønn Hornbech til at føje ombudsmanden, havde han jo ikke behøvet at involvere pressen. Men han fører simpelthen valgkamp på Hornbechs bekostning nu.

Dobbeltmoralen lever i bedste velgående!