Politistaten er en realitet

Købehavns Politi anholdt igår ikke mindre end 968 demonstranter. Idag er kun 13 fortsat tilbageholdt, og af disse er det indtil videre kun 3 som med sikkerhed vil blive sigtet.

I min (og Amnesty Intenationals) optik har politiet med andre ord tilbageholdt knap 7.500% for mange personer!

I en velfungerende retsstat ville 965 uskyldige og ulovligt tilbageholdte personer nu være berettiget til en erstatning! Men Danmark er ikke længere en retsstat! Takket være den såkaldte lømmelpakke er det nu helt legalt for politiet at tilbageholde folk i op til 12 timer uden at behøve at give så meget som en grund. Uden forklaringer, sigtelser, efterfølgende erstatninger eller så meget som et "undskyld".

Mange af de tilbageholdte sad i timevis i futtog på den vinterkolde jord, før de blev fragtet til de skændige bure i Valby. Heriblandt et hold Hari Krishna munke i tynde gevanter, og folk som endte med at tisse i bukserne, fordi politiet ignorerede helt basale krav ved frihedsberøvelse som mulighed for toiletadgang. Jeg har personligt ALDRIG set en Hari Krishna munk kaste med sten!!

Det var demonstranter som var på gaden for at presse politikerne til at finde bindende løsninger på klodens alvorlige klimaproblemer. Ikke hætteklædte autonome bøller som kun var på gaden for at slås med politiet, men helt almindelige bekymrede borgere som udøvede deres grundlovssikrede ret til at forsamles og ytre sig!

Op til demonstrationen igår, og efter blandt andet Amnesty International og Dansk Fængselsforbund havde kritiseret burene på Retortvej, forsikrede Københavns Politi at det naturligvis ikke ville gå ud over almindelige uskyldige demonstranter, men at de kun ville gå efter "bøllerne".

Per Larsen bedyrede d. 25. november overfor Politiken at demonstranter nemt kunne undgå ballade med politiet:

"De kan jo bare opføre sig ordentligt, så kommer de ikke derud [burene i politiets facilitet på retortvej]"

Men 968:13 ratioen taler desværre sit meget tydelige sprog: Politiet vil bruge de beføjelser de får af folketinget, uanset hvor vidtgående og antidemokratiske de måtte være!

Al erfaring viser det.

Jeg har tidligere skrevet om politiets overdrevne brug af peberspray. Når man giver politiet et nyt magtanvendelsesmiddel, vil det blive brugt! Det er simpelthen ikke nok at sige at Politiet selv skal begrænse magtanvendelsen.

I en velfungerende retsstat kan den lovgivende magt ikke bare overlade det til den udøvende magt selv at sikre borgerne mod overdreven magtanvendelse. Det kan kun sikres gennem lovgivning - ikke praksis!

Det er en helt principiel udelukkelse af den dømmende magt, der er det største problem med "lømmelpakken"! Uden den dømmende magt vil politiet ramme mange andre end "lømler", og selv når de rammer lømler, så har også de krav på retssikkerhed og fair behandling! Det står faktisk i den europæiske menneskerettighedskonvention.

Lømmelpakken hører ganske simpelt ikke hjemme i et civiliseret retssamfund!

Længe leve det simple verdensbillede

Jeg har altid syntes at det var en lidt sølle version af det repræsentative demokrati de har i USA, hvor et udskillelsesløb blandt omkring en kvart milliard mennesker hver fjerde år ender ud i at de alle skal tage stilling hvilken én af to mennesker de skal styres af de næste 4 år. Ud af så stor en befolkning skal kun to mennesker slås om hvem der på meningsfyldt vis bedst kan repræsentere 250 mio menneskers synspunkter gennem 4 år. Det skulle da være et nærmest overnaturligt lykketræf, hvis det skulle kunne gå godt?

Jeg ved godt at det ikke er helt så simpelt i virkeligheden, og der er noget gråtonet snask med et senat med under og overhus og den slags, men det er meget let at få det indtryk, når man som lægmand prøver at danne sig et overblik gennem vores forbavsende få og endnu mere forbavsende enige mediehuse.

Jeg forstår simpelthen ikke at der ikke sker mere partipolitisk udenfor enten republikanernes eller demokraternes lejre. Hvad er det i øvrigt også for nogle navne - jeg går ikke ud fra at hverken republikanerne har tænkt sig at afvikle de demokratiske valg (selvom onde tunger ville mene at George W. Bush og hans kumpaner gjorde et ihærdigt forsøg), eller at demokraterne har planer om at omstyrte republikken og indsætte en royal regent?

Men selvom de to partier er ét bedre end hvad de har i ét-parti lande som Afghanistan og Kina - hvor regenterne ikke har tiltro nok til vælgerne til at give dem et reelt valg, men befolkningerne må nøjes med at sætte et kryds eller lade være - så er det stadig ikke et særlig stort valg vælgerne stilles overfor. Næeh, så er der meget mere at vælge imellem i lille Danmark, hvor vi har en sund lille urskov af små mere eller mindre alvorligt mente partier (der målt efter amerikansk målestok vistnok allesammen vil ligge nogenlunde det samme langt ude på USAs venstrefløj).

Eller - det troede jeg da, indtil i dag, hvor jeg har fulgt komunalvalgaftenen på DRs stort opslåede valgprogram. Nu viser det sig at jeg må have misforstået det hele, og at vi også i Danmark kun har 2 partier: Rødt parti og Blåt parti. Denne nærmest arketypiske dualitet mellem godt og ondt (vælg selv hvem der er hvem, afhængigt af politisk ståsted), er åbenbart også sådan den politiske virkelighed ser ud her i landet anno 2009.

De knap hundrede kommuners myriader af partier og lokale issues og tvister blev behændigt kogt ned til to tal i bunden af skærmen: rød mod blå! Vi fik med jævne mellemrum en selvhøjtidelig nedtælling med tilhørende pompøs fanfare der fadede al tale væk, for på sekundet at tone rent flag for en kommune: rødt eller blåt.

Var det svært at nå at få detaljerne på plads, så stod i hvert fald tilbage i bedste X-factor/Robinson stil, om vinderen var fra hold rød eller blå.

Jeg fandt aldrig ud af hvad de pæne mennesker gjorde af min gule seddel (regionsvalget), eller hvorfor jeg skulle have 2 x halvanden meter seddel med mig ind i stemmeboksen, når nu jeg tilsyneladende kunne have nøjedes med at vælge mellem to farver? Men nøj hvor det lød spændende når X-faktor speakeren introducerede partilederne i Cirkusbygningen, og sikken en masse umage de havde gjort sig med rød løber, lys i bordene, trykfølsom storskærm i bedste Minority Report stil, countdowns, udsendte medarbejdere i det ganske danske land og jeg skal komme efter dig.

Alt sammen for at fortælle os om det var parti Blå eller parti Rød der vandt "X-Factor Kommunalvalgs edition". The winner takes it all! Væk med alle de besværlige konstitueringer fra den virkelige verden, væk med folk som mener andet end "rødt" eller "blåt". Ud med nuancerne og op med kontrasterne! Det er til at forstå for de hårdt bebyrdede vælgerhjerner der sikkert allerede har taget stilling til alt alt for meget nede i stemmeboksen til at kunne overkomme detaljer her på denne festlige TV aften med kaffe på kanden og citronmåne på kakkelbordet.

Nu glæder jeg mig bare til at vi snart skal have én fælles EU udenrigsminister (eller præsident som medierne allerede har udråbt stillingen til) - så kan vi også kan slippe for at høre om ministerråd mig her og parlament mig dér og den slags kedelige gråtoner, og nøjes med at bryde vores små hoveder med ét navn, ét folk og ein fürer. Sort mod Hvid, Løkke mod Thorning, Boye mod Bøje - Så kan det virkelig blive til rigtige præsidentkampagner som på CNN - det er jo dét de unge vil have! :-(

EU er ikke et deterministisk projekt

Politiken har en artikel med underoverskriften "Dansk ekspert forudser et EU i forskellige tempi", hvor de interviewer leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, Marlene Wind. Det er tilsyneladende ikke Marlene Wind der er ophavsmand til forsimplingen om de flere tempi - for hun forklarer mere virkelighedsnært om at nogle lande måske vil indlede samarbejde udenfor Nice Traktaten, hvis Lissabon Traktaten falder (igen!).

Jeg er så træt af metaforen om EU som et tog man kan være med på, eller stå af. Metaforen om det buldrende lokomotiv der ræser afsted, og hvis man ikke partout siger ja og ammen til alt hvad der kommer fra Bruxelles, så forsinker man i bedste fald toget, eller "falder af" i værste. Eller som her forestillingen om en opsplitning af toget, så vi har to toge, et der kører langsomt og et der kører hurtigt.

Det billede forudsætter at projekt EU kører på et sæt endimensionelle skinner, retningen er på forhånd udstukket af skinnerne, og alene farten man kører med kan varieres. Endestationen er ufravigelig, og hvad enten vi ankommer før, senere eller ad flere omgange, så ender vi ufravigeligt med Europa som en superstat, en militær supermagt, med en præsident og i det hele taget som et komplet spejlbillede af USA bare på vores side af Atlanten.

Nu er vi jo nogle stykker som ikke mener at USA nødvendigvis er toppen af udvikling i en deterministisk samfundsmæssig evolution. Det ville være ligeså åndsvagt som at forestille sig at alle lande nødvendigvis må ende med at blive marxistiske!

Hele virkelighedbilledet minder mig om den fejlagtige kortslutning af Darwins evolutionslære som nogle ind imellem får gjort: at alle dyr stille og roligt udvikler sig mod at nå det højeste evolutionære trin på rangstigen - mennesket. Hvis man bare ventede tilstrækkeligt mange tusinder år, og lod evolutionen arbejde, så ville chimpanser blive mennesker, aber blive menneskeaber, halvaber blive aber og så fremdeles. Sådan spiller klaveret jo heldigvis ikke!

Vi befinder os hverken på en stige, eller et sæt skinner! Vores muligheder begrænser sig ikke til en endimensionel streg, men snarere i et net af veje i et virvar af retninger i to dimensioner - eller måske en endnu bedre metafor, som en fisk i vandet der kan vælge at svømme i alle tre dimensioner. Vi har ikke en forudbestemt skæbne hverken som art eller som interstatsligt samarbejde!

At man er imod én traktat betyder ikke nødvendigvis at man er imod EU!

Lissabon Traktaten og Irland
Personligt har jeg det faktisk lige omvendt af ovenstående sætning. Jeg er grundlæggende imod EU, fordi jeg mener at en "staternes klub" bør være åben for ALLE stater. Jeg ville klart foretrække et velfungerende FN frem for et stærkt EU (med alle de problemer der selvfølgelig er i FN). Alligevel er jeg overvejende for Lissabon traktaten, for jeg synes at den indeholder en del forbedringer i det europæiske samarbejde jeg jo er nødt til at acceptere eksistensen af.

Så at jeg overvejende er for Lissabon Traktaten betyder ikke at jeg er for EU :-)

Noget jeg derimod er yderst betænkelig ved, er måden vi skal have trukket Lissabon Traktaten ned over hovedet. Det er et uhørt demokratisk overgreb af hidtil usete dimensioner, at Irlands 4,5 millioner skal afgøre om en traktat der får indflydelse på alle knap 500 millioner mennesker i EU skal indføres eller falde. Og ikke alene skal de afgøre det - de må kun afgøre det, hvis de husker at stemme ja! Første gang stemte de desværre "forkert", så nu bliver de spurgt igen? Det har ikke noget med demokrati at gøre, og burde give alle demokratisk indstillede mennesker mavekneb!

"De andre lande bliver sure hvis ikke Irland vedtager Traktaten" - jamen hvad fanden er det dog for noget? Hvordan kan man blive "sur" over udfaldet af en folkeafstemning? En folkeafstemning afspejler (ideelt) hvad flertallet af et folk mener - det kan man være uenig eller enig i, men man kan da ikke tillade sig at blive vred over at andre mennesker mener noget andet end en selv?

Og hvem er "de andre lande" egentlig? Det er i hvert fald ikke de andre landes befolkninger - for de er ikke blevet spurgt denne gang! Der var jo indtil flere landes befolkninger der tillod sig at stemme forkert da de blev spurgt - derfor spørger man dem ikke længere???

Det er mine damer og herrer den mest forkerte udvikling af EU jeg overhovedet kan forestille mig, næst efter indsættelsen af en diktator!

Jeg synes at Lissabon Traktaten virker til at indeholde en del forbedringer af det eksisterende samarbejde (som f.eks. mere magt til parlamentet i forhold til ministerrådet, og borgerinitiativet der kan tvinge sager op i parlamentet, hvis det ligger tilstrækkeligt mange borgere på sinde), og nogle forværringer (som f.eks. at vi have en fælles udenrigsminister - den såkaldte "Højtstående Repræsentant" ... alene navnet skurrer i mine ører - ja, demokrati kan være langsommeligt og usmidigt, og ind imellem kan man ikke nå til enighed - men det får os jo ikke til at foretrække diktatur?).

Men hvis Lissabon Traktaten skal ratificeres på trods af befolkningernes mening, så er jeg faktisk hellere fri - også selvom jeg formentlig ville have stemt ja selv.

For at omskrive Voltaires(/Evelyn Beatrice Halls) ord, så vil jeg selvom jeg måske er uenig med flertallet til min død forsvare deres ret til at komme til orde og forkaste hvad jeg mener er godt!

---

Da jeg søgte efter Lissabon Traktaten på nettet, for at sætte mig ind i den, viste det sig faktisk overraskende svært at finde selve traktaten. Der var en del fortyggede versioner der ude, og wikipedia havde selvfølgelig også en side, men jeg var da lidt overrasket (og min indre konspirationsteoretiker rørte straks på sig!) over at det skulle være så svært at finde selve kildematerialet. Heldigvis lykkedes det mig at finde Den Endelige Lissabon Traktat - endda i en dansk version. Og jeg må desværre give kritikerne ret i at det er et meget meget utilgængeligt dokument for almindelige dødelige. Men forudsat at de fortyggede versioner er tro mod traktaten, og med forbehold for at jeg har overset noget vigtigt i selve traktaten, så vil jeg stadig fastholde mit forsigtige ja :-) ... også selvom jeg desværre ikke bliver spurgt!

Her er til sidst en masse links til artikler på Politiken om Irland og Lissabon Traktaten med det ene skamløse formål at fiske læsere til mit indlæg. Jeg ved at det er et billigt trick, men jeg prøver at forsvare det overfor mig selv med at folk der er interesserede i de artikler da nødvendigvis også må være interesserede i at høre min vigtige mening! ;-)

Rigets eller Regeringens sikkerhed?

Chefredaktør på Politiken, Tøger Seidenfaden, har de seneste dage været beskudt fra mange sider (men heldigvis også hædret), for at have trykt bogen "Jæger - i krig med eliten".

Det drejer sig om den danske tidligere jægersoldat Thomas Rathsack som har skrevet en bog om sine oplevelser på operationer han har været med til at udføre i Afghanistan.

Forsvaret var i første omgang kede af at de ikke havde været med under tilblivelsen af bogen, dernæst mente de at dele af bogen bragte rigets sikkerhed i fare, og slutteligt har de ikke ønsket at uddybe hvilke dele der var problematiske for dem, men i stedet søgt at få nedlagt fogedforbud mod hele bogen.

Selvfølgelig nytter det ikke noget hvis tidligere soldater kompromitterer nuværende soldaters sikkerhed - men at nedlægge et generelt forbud mod hele bogen, og altså reelt sige at Thomas Rathsack ikke har lov til at ytre sig overhovede om hvad han har lavet i den tid han var i Afghanistan virker useriøst og på alle måder overreageret.

Hvis forsvaret har problemer med specifikke dele af bogen, så må de komme op med hvilke dele der er problematiske (og også gerne en for offentligheden hemmeligholdt forklaring på hvorfor de er problematiske). Så kan forfatteren, forlaget og forsvaret i fællesskab slibe de farlige hjørner af, så man står tilbage med en ufarlig førstehånds krigsberetning. Både forfatter og forlag har virket imødekommende - men forsvaret har blot svaret igen med et krav om totalforbud.

Regeringen og forsvaret har hidtil afvist at jægerkorpset har været brugt i Afghanistan, og derfor er alene det at Thomas Rathscak har været i Afghanistan i de perioder han beskriver et kontroversielt emne. Men det har hverken noget med sikkerhedssituationen i Afghanistan, eller vores forhold til fremmede efterretningsvæsner at gøre. Det har udelukkende noget at gøre med regeringens troværdighed overfor det danske folk.

Alene det at Thomas Rathsack med sin bog leverer førstehånds vidneudsagn om operationer regeringen nægter eksistensen af, gør hans bog uhyre interessant for offentligheden.

Hvis vores regering hemmeligholder eller i væsentlig grad underspiller en vigtig del af vores krigsdeltagelse, så har vi krav på at vide det. Ikke at kende til detaljer om de eksakte operationer, men det er vigtigt at kende typen af operationer vi deltager i, og graden af involvering i krigen. Det er ikke uvæsentligt for landets sikkerhed, og dermed heller ikke uvæsentlig viden, når vi står i stemmeboksen og skal udøve vores demokratiske ret og pligt.

Hvis vi ønsker at vælge politikere som ikke støtter f.eks. aflivning af civile narkobagmænd uden forudgående retssager, så nytter det ikke noget at vi tror at vores deltagelse idag overvejende går på sikkerhed og genopbygning - hvis det bygger på en løgn.

Det er som udgangspunkt rigtigt at medierne også har et ansvar for hvad de trykker.

Problemet er i mine øjne bare at mange myndigheder er blevet lidt for hurtige til at påkalde sig "hensyn til rigets sikkerhed", når der er grimme sager på vej op i pressen. Ikke nødvendigvis grimme sager for riget, men snarere grimme sager for regeringen. Og er det bare regeringens troværdighed og ikke rigets sikkerhed der trues, så er det simpelt magtmisbrug at søge at hindre disse historier i at nå frem til folket!

Jeg har tidligere på denne blog skrevet om den spektakulære kovending Frank Lissner lavede for åben skærm i Christoffer Guldbrandsens film "Den Hemmelige Krig". Den kovending viste med al hæslig tydelighed at i hvert fald nogen indenfor militæret fejlagtigt tror at det er deres opgave at dække over løgnagtige ministre. Frank Lissner sagde dengang:

" [...] Jeg kan jo ikke sidde her og sige at det der er sagt af ministeren er forkert!"

Men det er ikke alene præcis hvad han kunne - det er efter min bedste overbevisning også hvad han burde være forpligtet til at sige, hvis det var rigtigt! Hvis han ligger inde med viden som beviser at ministeren har løjet overfor folketinget i en §20 besvarelse, og så er hans opgave som soldat og som borger i samfundet ikke at beskytte en minister mod at blive afsløret, men at beskytte folketinget og befolkningen mod en løgnagtig minister! En minister er intet andet end en tjener for folket - også selvom han i dette tilfælde også var sidste led i chef-hierakiet for Frank Lissner!

For at skære situationen ud i pap: Forestil jer en hierakisk opbygget virksomhed, med arbejdere, mellemledere og en leder. Hvis en arbejder opdager at den mellemleder som er hans nærmeste chef stjæler af kassen, hvad er da arbejderens pligt?

1. at videregive sin viden om mellemlederen til lederen
2. at beskytte mellemlederen overfor afsløring ved at skjule sin viden overfor lederen?

Jeg tror ikke at der er mange som vil holde på at arbejderens loyalitet skal ligge hos mellemlederen fremfor hos lederen (i hvert fald ikke hvis det endelige mål er at have en virksomhed som fungerer optimalt). Men nu er lederen i dette tilfælde folketinget (og i sidste ende folket), mellemlederen er ministeren, og arbejderen er Frank Lissner/forsvaret. Og brøden handler ikke om underslæb, men om løgn.

Jeg mener at Frank Lissner (og forsvaret) har begået en fejlslutning i dette spørgsmål, når de hellere vil forsvare en løgnagtig regering, end et folketing og et folk som er ført bag lyset. Men jeg kan da sagtens forstå Frank Lissners ulyst til at gøre "det rigtige".

Regeringen har sammen med DF det absolutte flertal i folketinget, og dette flertal har ved flere lejligheder vist sig villige til at ignorere brud på både anstændighed, vores internationale forpligtelser og landets love.

Det ville i min virksomhedsanalogi svare til hvis mellemlederen af tekniske årsager ikke kunne fyres. Hvis en afsløring af ministerens alternative omgang med sandheden, blot ville medføre en "næse" eller måske det rene ingenting, så ville den eneste følge af Frank Lissners afsløring sandsynligvis ende med at være at manden fik skyllet sin militære karriere ud i toilettet.

Thomas Rathsack har valgt anderledes end Frank Lissner gjorde. Han har valgt at udtale sig, selvom hans historie kontradikterer regeringens fortælling. Bevares, Rathsack havde som forfatter til en kontroversiel bog naturligvis mere at vinde ved at modsige regeringen, end Frank Lissner havde - men uanset mandens bevæggrunde, så er det vel et gode for samfundet, hvis vi kan få fakta om vores krigsdeltagelse på bordet? Hvis regeringen virkelig har løjet om vores deltagelse, så er det vel godt at få det frem i lyset?

Der er allerede tegn på at Rathsacks militære karriere vil lide skade af hans afsløringer. Han er blevet nedklassificeret, og jeg tror desværre ikke at vi skal regne med at han vil blive delagtiggjort i ret meget længere fra forsvarets side. Han er blevet stemplet som "sladrehank" også selvom hans afsløring rent faktisk burde ligge forsvaret ligeså meget på sinde som alle os andre (måske endda endnu mere). Det er ikke uvæsentligt for vores udstationerede soldaters sikkerhed, hvis vi samtidigt med vores åbenlyse aktiviteter buldrer rundt og slår ihjel på tophemmelige missioner i landet!

Hvad hvis det ikke er hverken jægerkorpsets metoder eller hensynet til fremmede efterretningstjenester der ligger bag forsvarets vurdering af "rigets sikkerhed"? Hvad hvis det der truer rigets sikkerhed snarere er en gryende erkendelse af at vi ikke kun bidrager med de hyggelige soldater Jenser, beskyttere og genopbyggere, men at vi også er de hemmelige dræbere med agressive og fordækte undercover operationer? Det er da rigtigt at det sikkert vil gøre livet sværere for Camp Hyggeligs daglige arbejde blandt civilbefolkningen - men er det så forsvarets undercover operationer, eller Rathsacks afsløringer af deres eksistens der udgør faren for riget?

En generel henvisning til "rigets sikkerhed" er en effektiv måde at lukke munden på folk, uden at behøve at stå til regnskab. Men hvis grunden til at munden skal lukkes er at offentligheden (den danske såvel som den afghanske) ikke må få kendskab til alt det lort vi går og laver - er det så dem der laver lortet, eller dem der påpeger det der truer rigets sikkerhed mest?

En tilsvarende meget alvorlig sag i USA handler om de mange billeder af overgreb fra Abu Graib. Præsident Obama er endt med ikke at ville offentliggøre billederne, fordi det vil udsætte de udstationerede soldater for fare. Det er sikkert rigtigt at Al Queda ville få meget let ved at rekruttere nye soldater, hvis de kan fremvise billedemateriale af hvor fornedrende og umenneskeligt amerikanske soldater har behandlet irakere uden adgang til helt basale rettigheder.

Men er det så billederne der er den egentlige sikkerhedstrussel, eller er det ikke snarere det faktum at amerikanske soldater så stort på irakernes basale rettigheder der udgør sikkerhedstruslen?

Nu kan man selvfølgelig sige at overgrebene i Abu Graib allerede er rigeligt dokumenteret til at det ikke giver mening at frigive flere fornedrende billeder. Det der foregik i Abu Graib var umenneskeligt og utilstedeligt, og jeg håber ved alt helligt at fremtidige fangevogtere har draget lektien at "den slags ikke skal ske igen", mere end at "den slags ikke skal fotodokumenteres igen".

Men at det danske jægerkorps er på hemmelige missioner i Afghanistan er nyt, og det er vigtigt at det ikke bliver kvalt af forsvaret i misforstået loyalitet. Hvis de er der, skal vores folketingspolitikere have muligheden for at tage stilling til deres tilstedeværelse, og vi som vælger politikerne skal have mulighed for at vælge dem ud fra deres aktive oplyste stillingtagen! Det er sådan set kernen i demokrati. Bare at skjule fakta fra folket, så de ikke ved hvad magthaverne gør - det er skindemokrati!

Derfor er jeg glad for at Politiken har tegnet en streg i sandet, og udgivet bogen inden forsvaret skulle få held til at stoppe den med et fogedforbud. Og derfor mener jeg at forsvaret burde genoverveje hvem det er de beskytter og hvad det er de beskytter dem imod!

---[ update 20/9 2009 kl. 15:00 ]---

Jeg har lige læst på politiken.dk, at forsvarsminister Søren Gade er skuffet over at et eventuelt fogedforbud mod bogen først kan komme i stand imorgen mandag. Han udtaler ifølge politiken:

"Det kan godt være, at tiden er løbet fra det system, vi har med fogedretten. Det kan godt være, at vi i fremtiden skal kunne handle endnu hurtigere for at hindre en eventuel faretruende situation i at opstå."

I mine øjne har forsvarsminister Søren Gade et meget stort forklaringsproblem i forhold til bogens indhold, nemlig om - og i givet fald hvorfor - han har underspillet jægerkorpsets rolle i Afghanistan overfor folketinget. Hans umiddelbare reaktion på sagen er altså at han vil prøve at gøre det lettere og hurtigere for forsvaret at kvæle denne slags historier.

Det er jo da også besværligt at leve i et demokrati hvor statscensur og den slags skal vendes med en uvildig dommer - må jeg foreslå ministeren at indføre diktatur i stedet? I en diktaturstat behøver politikerne ikke at være belemret med denne form for utidig indblanden i deres rævekager!

Det er som man siger kun et svagt folk som har en stærk regering!

Om meninger og røvhuller

Det er sjældent at jeg hiver filmkarakteren Dirty Harry frem som en klog mand, men i filmen "The Dead Pool" fra 1988 får han rent faktisk ramt noget væsentligt med det udødelige citat:

"Well, opinions are like assholes. Everybody has one."

Jeg kom til at tænke på citatet da jeg i politiken erfarede at et uhyggeligt stort flertal af befolkningen ikke mener det samme som jeg! ;-)

I en meningsundersøgelse har de nemlig fundet ud af at et stort flertal af den danske befolkning ikke selv kunne finde på at skjule en afvist asylansøger, og at et lidt mindre (men dog stadig overbevisende flertal) er imod at præster gør det.

Helt generelt synes jeg jo at lov og orden er en fin ting, som får et samfund til at fungere efter et i fællesskab vedtaget regelsæt, så det ikke kun er de stærkeste der gør hvad der passer dem, og de svageste der bliver trådt under fode. Men lige præcis det ovenstående spørgsmål har jo baggrund i den aktuelle sag om de afviste irakiske asylansøgere. Og hvis nogen skulle finde på at spørge mig om jeg ville være med til at skjule en irakisk flygtning i disse dage, så ville jeg (som resten af mit politiske segment) svare stort og rungende ja!

Problemet med en sådan undersøgelse er at sagen jo ikke handler om folkelig opbakning eller ej. Det er noget vi alle må tage stilling til i forhold til vores egen samvittighed og det er og bliver vores helt personlige ansvar på godt og ondt!

Selvom de danske fiskere som fragtede jøder til Sverige under 2. verdenskrig af eftertiden er blevet kåret som helte, risikerede de jo både retsforfølgelse og straf fra den siddende regering dengang de udførte deres heltedåd! (Og en folkelig meningsmåling dengang ville sikkert heller ikke have faldet ud til fiskernes fordel - langt de fleste danskere deltog IKKE i frihedskampen, det er først EFTER krigen at de fås modstand er blevet ophøjet til den danske ånd i historiebøgerne).

Hvordan man end vender og drejer det, så er vi nødt til at tage personlig stilling, og handle ud fra vores overbevisning, og så lade eftertiden dømme om vi gjorde ret. Det er en af de vigtigste lektier fra Nürnberg processerne efter anden verdenskrig, og i øvrigt et helt grundlæggende princip for den internationale krigsforbryderdomstol i Haag: Du kan i sidste ende ikke tørre etisk stillingtagen af på andre end dig selv!

Hvis en afvist flygtning ringer på din dør, er det dit og KUN DIT valg og ansvar hvad du gør. Hvis din samvittighed byder dig at lukke vedkommende ind og gemme ham/hende for staten, så gør det hverken fra eller til hvad de 5.499.999 andre idioter mener.

Mit største problem i netop sagen med de irakiske flygtninge, er at UNHCR direkte anbefaler at man IKKE sender flygtninge hjem til de områder vi nu sender folk til. UNHCR kender risikoen bedre end den danske regering, for de har modsat os rent faktisk været i områderne, og vurderet sikkerheden!

I mine øjne er det langt værre at den danske regering ignorerer FN, end at jeg ignorerer den danske regering (og et eventuelt folkeligt flertal for den sags skyld)!

Jeg ville da helt klart have foretrukket at leve i et land hvor størstedelen af befolkningen delte mine etiske positioner, og det ærgerer mig grænseløst at skulle opdage hvor lidt medmenneskelighed (lidt over halvdelen af) landet kan opbyde i disse dage!

Men en meningsmåling med selv nok så overbevisende flertal kan jo (heldigvis) ikke få mig (og alle de andre som mener som jeg) til at ignorere min(/vores) samvittighed!

Det hele minder mig om en bumpersticker/badge/køleskabsmagnet fra 80'erne: "50 billion flies can't be wrong: Eat Shit!"

---[ update 13/9 2009 22:06 ]---

I debatten under Politikens leder fra idag, kan jeg nu til min skræk erfare at der åbenbart også er mennesker i Danmark anno 2009 som mener at lægeløftet kun gælder "legale" mennesker - at alt det med at:

"[...]anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse[...]"

åbenbart kun skal forstås efter præstefætrenes snævre nyfortolkning af begrebet "min næste", til noget i retning af "min ariske nabo, hans blegfede kone, Richard Ragnwald, Pia Kærsgaard og alle hvis fødenavn ender på -sen. De som spiser gris og drikker øl ligesom os andre."

Jeg føler mig overbevist om at de ikke ville have delt dén fortolkning med saglig Hippokrates! :-(

Hvad er vi da blevet for et lille land af selvtilstrækkelige uslinge?

Kan det virkelig passe at vi i løbet af små 20 år er gået fra at være en nation af forkæmpere for medmenneskelighed og næstekærlighed, til et lille selvtilstrækkeligt småligt land af nidkære paragrafryttere og menneskefjendske materialister?

Det Danmark jeg voksede op i har lidt en sørgelig død gennem de sidste 20 år - det startede ikke engang med Fogh i 2001. Der var, modsat de myter som selv Socialdemokraterne vedligeholder, allerede begyndende optræk til selvtilstrækkelighed og fremmedfjendskhed i 90'erne (og hvad langt værre er: der er ikke udsigt til at det vil blive meget bedre, hvis Helle Thorning og hendes to væbnere Henrik skulle komme til magten).

Men hvis nogen troede at mit næstekærlige Danmark stadig fantes som nation, så brast illusionen da eftertrykkeligt med BT's usmagelige fælde for Per Ramsdal præst ved Brorson Kirken. Per Ramsdal har været med til at støtte de afviste irakiske flygtninge, og har derfor længe været en torn i øjet på det DF skabte monster der regerer både politik og debat for tiden.

BTs journalist Peter Astrup har ringet Per Ramsdal op, og foregivet at være en bekymret borger som ville stille et skjulested til rådighed for de forfulgte flygtninge. Per Ramsdal er præst! Hans virke handler i høj grad om at hjælpe mennesker i nød - det er en meget væsentlig del af mandens religion! Havde han nu nægtet at formidle kontakten mellem en i nød og en som tilbyder sin hjælp, så ville jeg mene at biskoppen for alvor ville have grund til kritik.

Men nu var det så bare en umoralsk fælde, og Per Ramsdal gik lige i den.

Jeg anerkender (og bifalder) at loven står over religionen i Danmark - men loven kan aldrig stå over menneskers personlige samvittighed! Hvis den gjorde det, så skulle vi også retsforfølge de fiskere der under anden verdenskrig hjalp jødiske flygtninge til Sverige. De gjorde det dengang mod loven og mod regeringen. Hvis loven stod over personers samvittighed ville krigsforbryderdomstolen i Haag ikke give nogen mening. Hvis alt er tilladt, bare fordi det står i en lov, så ville verdens diktatorer ikke kunne stilles til ansvar for noget!

Men egentlig gider jeg slet ikke ofre tid på diskussionen om lov mod samvittighed. Blot kundgøre at Per Ramsdal i mine øjne er en national helt som tænder et lille lys i en land der mere end nogensinde før er formørket af frygt og ubegrundet smålighed.

Det der virkelig skræmmer mig er at et par hundrede flygtninge fra krig og ødelæggelser er blevet ofre på et politisk alter. Og at det tilsyneladende er noget man er villig til at leve med langt ind i de politiske partier der ellers burde værne om mennesker. Det er åbenbart helt legalt i dagens Danmark at gå efter alle der ønsker at hjælpe sine medmennesker (i hvert fald hvis de har den forkerte hudfarve). Vi har en integrationsminister som (formentlig mod bedre vidende) påstår at det er ulovligt så meget som at opfordre andre til at hjælpe folk som er i nød! Et politi som opfordrer folk til at lukke øjnene overfor uretfærdigheder, og i stedet passivt se til. Vi har en presse som agressivt går efter knæhaserne på en præst for at formidle kontakt mellem nødstedte og hjælpere.

kort udtrykt: HVAD FANDEN SKER DER MED DIG DANMARK??

Vi er (trods regeringens forsøg på at slå velfærdsstaten ihjel gennem årelad i form af skattelettelser) stadig et af verdens rigeste lande. Vi har selv været med til at tænde krigen i Irak. Vores krig har haft hundrede tusinder af civile ofre, og millioner af berørte. Nogle ganske få af disse er havnet i Danmark, og dem har vi pint og plaget siden, for at presse dem til selv at tage hjem. Nu er det så lykkedes at få en særdeles tvivlsom hjemsendelsesaftale i hus gennem usmageligt pres og trusler af det skrøbelige irakiske styre. På trods af at iraks premierminister Nuri Al-Maliki siden har sagt at de ikke vil modtage hjemsendte flygtninge hvis de er blevet tvunget til det, tvangshjemsender vi nu de ganske få hundrede flygtninge. Familier, kvinder og børn.

Og som rosinen i pølseenden skal alle som vover at trodse DF monstrets tvangshjemsendelser nu altså hetzes, kriminaliseres, jages og udstilles til offentlig spot og spe!

Hvis Per Ramsdal ender med at få så meget som en lille bitte næse for det her, så vil jeg se den næse som et stort adelsmærke, og ophøje den til et Ridderkors af Dannebrog. Et ridderkors af MIT Dannebrog!

Hvis Danmark virkelig er blevet den selvtilstrækkelige åndelige lilleput, den fremmedfjendske lille usling der trods al sin rigdom ikke engang magter at beskytte en meget lille gruppe flygtninge der er anerkendt af et utal af internationale organisationer heriblandt FN, Amnesty International, og Red Barnet. Flygtninge vi selv har skabt gennem vores ulovlige angrebskrig!

Hvis Danmark virkelig er nået dertil, så vil jeg personligt tørre røv i Dannebrog og frasige mig mit statsborgerskab i skam! Det Danmark er ikke mit moderland! Mit land blev dræbt af DF monstret allerede op gennem 90'erne.

Heldigvis har jeg et alternativ til statsløsheden. Jeg melder mig derfor straks under fanerne hos Danmarks Løver, som vil afsætte Pias frygtsomme og xenofobe demokratur og genindsætte anstændigheden. Der er heldigvis stadig røster imod det "nye" kolde Danmark. Tak til Per Ramsdal og tak til alle jer andre derude, som heller ikke bryder jer om det kolde og kyniske klima der slår mennesker ihjel og smadrer familier i skrivende stund!

Bare tegnedrengen er i orden kan man få det som man vil

Jeg burde måske i virkeligheden ikke være så overrasket, her knap 40 år efter John Mogensen sang at man kan få det som man vil, hvis ellers man ellers bare har penge.

I USA kan man købe sig til frihed fra varetægtsfængslet, hvis man betaler en kauktion ved kasse 1 - sådan fungerer det ikke i MIT Danmark.

Eller det troede jeg da.

Det støder mig dybt i min retsfølelse, nu at læse i Politiken, at de afviste irakiske asylsøgere som sidder i fængsel kan slippe ud i friheden, hvis de ellers kan få et job der giver mere end DKK 31.500,- / mdr.

Det vil sige at kassedamer, vaskekoner og avisbude der ikke tjener mere end 31.500/mdr. skal forblive frihedsberøvet, mens folk der har bedre betalte jobs kan slippe fri.

Nu mener jeg jo helt grundlæggende at det er uanstændigt både at frihedsberøve og hjemsende de irakiske flygtninge, da vi som besættelsesmagt og medinitiativtager til krigen i Irak har en helt speciel forpligtelse overfor disse mennesker. Vi har efter min bedste overbevisning absolut ikke formået at leve op til denne specielle forpligtelse endnu, da vores behandling af disse mennesker hidtil har været på alle måder nedværdigende og skamløs.

Men ser vi bort fra det, så kunne jeg da rigtig godt tænke mig at høre hvad der er blevet af det idealistiske begreb "lighed for loven"? Hvis et velbetalt job kan være den eneste forskel mellem et liv i frihed og et liv i fangenskab, for mennesker der ellers er i nøjagtig samme situation.

Jeg tager hatten af for asylbureaet der prøver at finde en pragmatisk løsning på disse menneskers ulykkelige skæbner og statens foragtelige overgreb, ved at tale de grønne sedlers brutale magt.

Men hvor jeg dog skammer mig over at opdage at jeg lever i et land hvor det er nødvendigt at have penge for at få en human behandling. Hvor det med al ønskelig hæslig tydelighed bliver demonstreret at money talks and humanity walks.

Genial, Virtuos og Musikalsk videnskabsmand.

Hvis jeg kunne vælge én og kun én person at strande på en øde ø med, og skulle tilbringe flere år sammen med på denne ø, så kunne jeg ikke drømme om at vælge B.S. Christiansen.

Jeg ville seriøst overveje Helena Christensen, for hun virker sød, og så ville jeg ikke mindst have noget kønt at se på - men mon ikke man alligevel kunne blive træt af den ydre skønhed i længden?

Nej - jeg har fundet ud af hvem som jeg har meget svært ved at forestille mig jeg nogensinde kunne blive træt af at høre på, selv hvis han var den eneste jeg kunne høre på år efter år:

Bobby McFerrin!

Denne vidunderlige mand som fik sit gennembrud for det store publikum med en lille sær ørehænger af en feel good melodi "Be happy" i slut 80'erne, men som bare har så uendeligt meget at byde på musikalsk, at jeg har svært ved ikke at komme til at sammenligne ham med Mozart!

Den mands fornemmelse for lyd og toner er ganske simpelt ikke set lige hos nogen anden kloden over! Tænk hvis man kunne vågne til hans improvisationer hver dag. Og han ville modsat B.S. ikke behøve at snitte sig værktøjer for at kunne udøve sin kunst - manden er jo en omvandrende package - all in one!

Det bedste ved det er at han tilsyneladende virker som en katalysator på musikalitet også for hans publikum!

Jeg har været med til mere end én kæntret "mester-Jakob"-kanon seance i mit skoleliv, hvor magtesløse musiklærere forsøger at få et søvnigt publikum til at lyde flerstemmigt. Men se så her hvordan McFarrin med uforståeligt få virkemidler formår at få et publikum til en naturvidenskabskonference(!!) til at fungere som et velsmurt og øvet kor:



Bemærk at han faktisk på intet tidspunkt fortæller publikum hvad de skal til at opleve. Han bruger udelukkende ganske simpelt kropssprog og den pentatoniske skala til at forvandle salen til et kæmpe kor! Det er simpelthen en magtdemonstration af musikalitetens kraft ud over alle grænser! Salen kunne have været fyldt med folk der kun talte urdo, og de ville formegentlig have kunnet gøre nøjagtig det samme. De ved intuitivt hvad de skal gøre når han begynder at hoppe ud over hvad han har "lært" dem!

Jeg er så vild med den mand! :)

Er der noget jeg hader, så er det folk der taler ned til deres publikum, eller som har lave forventninger til publikum. McFarrin viser i det kommende klip, dels at han har skyhøje forventninger til sine medmennesker, men også at vi allesammen har det i os, hvis vi bare tør kaste hæmningerne og forsøger! Jeg ved ikke hvor det er optaget, så det kan jo være at hans publikum har bedre forudsætninger for korsang end gennemsnittet - men prøv selv at synge med (med mindre du sidder på et kontor nu, og har høretelefoner på?), også selvom du (som jeg) skulle høre til kategorien som først springer ind i tonerne ½ sek. efter andre har slået dem an! Det er intet mindre end forbløffende at opleve!



Og endelig kan jeg ikke dy mig for også at poste et klip der med al ønskelig tydelighed viser hvor dybt, højt, tonesikkert og hvor helt igennem fantastisk McFarrin selv kontrollerer sit lydorgan. Manden er et fantastisk enmandsorkester, og en musikalsk begavelse uden lige!

Skulle uheldet være ude, og jeg skulle tilbringe et par år på en øde ø, så ville min verden absolut være til at holde ud, hvis jeg kunne høre på (og lære af) Bobby McFarrin! :-D

Det er vist også godt det samme.

Der er næppe en eneste uvildig menneskeretsekspert på kloden som ville tøve med at kalde "waterboarding" for tortur. Hvad fanden er det også for et ord at kalde det? "Waterboarding" giver associationer til Beach Boys og glade sommerdage ved stranden. I toppen af artiklen om torturmetoden på Wikipedia står der:

"For the aquatic sport known as "Water boarding", see Surfing."

Det handler om at få mistænkte (og oftest ikke dømte - folk der aldrig har set en dommer trods årelange frihedsberøvelser, noget der ville være kaldt "forsvindinger" hvis det havde foregået i Sydamerika) til at tro fysisk og psykisk at de skal dø! Det danske "simuleret drukning" er noget tættere på virkeligheden, omend også en temmelig klinisk beskrivelse af en afskyelig torturmetode.

En nyligt delvis deklassificeret rapport (link til den i bunden) beskriver hvordan CIA agenter i den hellige krig mod terrors navn, under Bush administrationen, har brugt totur i deres hemmelige fængsler, som ikke lader noget tilbage for de diktatorer vi tilsyneladende prøver at rense verden for.

Dick Cheney har ved flere lejligheder forsøgt at forsvare brugen af tortur (eller hvad han kalder "enhanced interrogation techniques") med at det virkede og at det var nødvendigt for at få informationer om Al Qaedas planer. At USA kun kunne fremtvinge vigtige informationer gennem hårde forhørsmetoder af deres ulovligt tilbageholdte fanger. Der er heldigvis ikke skyggen af beviser for hans påstand om successraten af tortur, men den åbner til gengæld en sand pandoras æske af ubehageligheder og menneskelige lidelser.

Hvor diskussionen (med waterboard tilhængere) tidligere har handlet om hvorvidt simuleret drukning var tortur eller ej, så pibler en hel underskov af ubehagelige torturmetoder nu frem; metoder som ikke kan placeres i en tortur-gråzone, og som CIA beviseligt har benyttet sig af under Bush administrationen (i parantes bemærket i samme periode hvor Danmark har overgivet krigsfanger til amerikansk varetægt!).

Simulerede henretninger, trusler om at voldtage eller dræbe nærtstående familiemedlemmer (børn, koner, mødre), eller skader med boremaskiner og pistoler har også været en del af den usmagelige menu i USAs hemmelige fængsler. Altsammen noget de færreste ville forvente at se i et vestligt fængsel. Alene det at fængslerne har været hemmelige, og dermed udenfor Røde Kors' kontrol er et eklatant brud på internationale aftaler og almindelig menneskelig anstændighed.

USA, med Bush administrationen i spidsen, har foregøglet verden at vi drog i krig for at gøre verden bedre - men metoderne de selv har brugt i denne såkaldte krig har i mange tilfælde ikke været til at skelne fra det vi burde kæmpe imod. "Onskabens akse" kommer unægteligt til at klinge ganske hult, når det formuleres af folk som har truet ikke dømte fanger med at dræbe deres børn og voldtage deres mødre! Værsgo: Dér har vi vores demaskerede allierede i koalitionen af velvillige!


Et mange gange gentaget argument for Irak-krigen var at Saddam Hussein var en skånselsløs diktator der pinte og plagede sin befolkning (heraf også navnet "Operation Free Iraq"). Men hvis vi SELV udfører sadistisk tortur, hvem skal da redde verden fra OS? Eller tæller VORES fanger ikke så meget som SADDAMS fanger gjorde?

Heldigvis blæser der nu nye vinde, og præsident Barak Obama deler ikke sin forgængers tvivlsomme syn på tortur. USAs justitsminister Eric Holder er ved at iværksætte en undersøgelse af CIAs metoder. Han har allerede modtaget en protestskrivelse fra en række højtstående republikanere. De frygter, at undersøgelserne kan have en skræmmende effekt på CIA-agenter, som forsøger at gøre deres arbejde.

Kit Bond, republikansk senator og vicepræsident i senatets efterretningskommite udtaler i et interview med ABC News:

"...now they [CIA, red] know that any action they take can be viewed by opponents of the CIA, the ACLU and others, as ground for disclosure, public disclosure, and even prosecution. This will put them in a defensive mode, because they are being stabbed in the back. The President is definately not keeping his promise to protect their back as he made at the agency in January"

Jeg kan ikke sige andet end at hvis CIA agenter kan blive skræmt af udsigten til at skulle stå personligt ansvarlig for at udføre deres arbejde, så er det fordi deres arbejde er defineret forkert!

En uhyre vigtig grundpræmis for den internationale krigsforbryderdomstols mulighed for at retsforfølge krigsforbrydere er at HVER ENKELT MENNESKE I SIDSTE ENDE ALTID ER ANSVARLIG FOR DERES EGNE HANDLINGER!

Hvis krigsforbrydere kan dække sig ind under at de blev beordret til at udføre forbrydelserne, så fortaber muligheden for retfærdighed sig! Det er en vigtighed der ikke kan overdrives, at ofre for krigsforbrydelser ALTID kan sige til deres bødler at de vil blive holdt personligt ansvarlige for deres handlinger. Måske ikke nu, måske ikke om et år - men på et tidspunkt vil du blive holdt ansvarlig, og så nytter det ikke noget at sige at du bare parerede ordre!

Hvorfor skulle denne ofrets sidste overtag ikke være til, hvis ofrets torturbødler tilfældigvis er amerikanske?

Det er en skænsel at vi vil være krigsallieret med et land som nægter at anerkende den Internationale Krigsforbryderdomstol! Den nyligt deklassificerede rapport understreger endnu engang hvorfor det er nødvendigt vedblivende at presse USA til at acceptere, at krigsforbrydelser kan ske i alle lejre - også "de godes"!

---

Læsere med engelskkundskaber kan selv læse rapporten her, og konstatere at en meget stor del af rapporten stadig er klassificeret. Med det indhold der nu er afsløret, kan vi jo kun gysende frygte hvad der står tilbage i de store sorte huller!

Lars Løkkes Burkagate?

Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Jeg grinede så tårerene trillede ned ad kinderne da jeg her til morgen læste at Lars Løkke Rasmussen nu vil nedsætte et "burka-udvalg".

Cirkus OVK tager endnu en tur i manegen.

Men hvad pokker skal den stakkels mand dog også stille op? Dansk Folkeparti vil til hver en tid hævde at kvinder i burkaer udgør et stort problem i det danske samfund, og nu har de gud hjælpe os fået en håndsrækning fra det Konservative Folkeparti, godt hjulpet på vej af Naser Khaders fraværende fornemmelse for frihed.

Jeg vil gætte på at Lars Løkke personligt vil skide højt og flot på hvad de 50-100 kvinder det drejer sig om iklæder sig. Og selvom han selv ynder at fremstille sig som "Lillelars fra Græsted", så er jeg også sikker på at manden kan tilstrækkelig brøkregning til at vide at burkaer måske udgør Danmarks for tiden aller aller mindste problem, på trods af den store medievirak.

Men hvad gør man, når nu medier og hysteriske politikere hiver muslimerne-er-fjenden-kaninen op af hatten endnu engang, og når landets befolkning og medier labber den i sig igen? Han kan jo ikke rigtigt sige at staten skal blande sig i hvad tøj folk tager på, hvis han vil beholde sine liberale støtter - og på den anden side tør han ikke underbyde Socialdemokraterne i hvad der er blevet døbt den "fair og faste" udlændingepolitik.

Hvorfor så ikke nedsætte et udvalg - det har virket før, og så kan man, når journalisterne bliver for nærgående, altid henvise til at man afventer en udvalgsbetænkning, før man vil tage stilling!

Så nu skal en håndfuld kloge mænd (og kvinder?) altså på skatteyderbetalt bistandshjælp (på en væsentlig højere sats end starthjælpen gætter jeg på?), for at lukke burka-debatten ned, uden at skræmme nogen væk, og uden at tabe for mange stemmer til dem der hyler højest.

Jeg går ud fra at Lars Løkke helst havde skrevet i kommissoriet for udvalget at de under ingen omstændigheder måtte blive færdige før om 30 år, eller Socialdemokratiet kommer til magten, hvadend der indtræffer først (og med Helle Thorning Schmidt og Henrik Sass Larsen ved roret er jeg alvorligt bange for at det bliver den førstnævnte). Men det ville en eller anden nævenyttig journalist jo nok have fundet ud af alligevel, så de har valgt at nøjes med at udskyde problemet til senere i år. Så kan vi jo håbe at der indtræffer et eller andet der vil tiltrække sig mediernes varmelampe af et søgelys til den tid, så et forbud kan blive lagt stille i graven.

Så skulle dén være sparket pænt til hjørne, så Lars Løkke slipper for at vælge mellem pest eller kolera; at holde på sit standpunkt og miste stemmer, eller at spille med på DFs melodi og miste stemmer.

Eller hvad?

Min tillid til den samlede danske vælgerskare er dalet en del gennem de seneste år, men mon ikke der alligevel skulle være andre end mig, som synes at "et hurtigtarbejdende burka-udvalg" lugter langt væk af bureaukratisk syltekrukke til et ikke eksisterende problem, og af en politiker som er bange for at udføre sit job, nemlig at tage stilling? Især da fra partiet som er opfinder af ordet "smagsdommer".

Den vanvittige proportionsforvrængning i sagen er ikke overraskende faldet oppositionspolitikere for brystet. Selv Socialdemokraterne som ellers har haft travlt med at hyle med i DFs ulvekor, og har været med til at oppiske stemningen mod to klædningsstykker, finder (i mine øjne temmelig dobbeltmoralsk) et burka-udvalg komisk. Men også inden for egne rækker er den åbenlyse idioti ved at blive for tyk (Det er i øvrigt første gang jeg har set Charlotte Dyremose udtale noget som gav bare den mindste mening, men øvelse gør jo som bekendt mester - tillykke med det Charlotte, det er et meget sympatisk tidspunkt at vælge at sige fra! :-) )

Jeg glæder mig til senere på året at læse i et kompetent burka-udvalgs betænkning, at:

• Staten selvfølgelig ikke skal blande sig i hvad folk tager på af tøj,
• Burkaer er et forsvindende lille problem i det danske samfund,
• Der ikke findes empirisk belæg for at burkaer skulle være mindre trafiksikre,
• Selv om nogle kvinder lever undertrykt i Danmark, så vil det ikke hjælpe dem at blive dikteret hvad de må have på, og hvad de ikke må have på i det offentlige rum.

Hvis Lars Løkke skulle besinde sig, og få lyst til at spare det danske samfund for (endnu) en ligegyldig udgift, så er han meget velkommen til at kopiere mine ovenstående punkter, og så nøjes med at sende mig et takkekort! ;-)

Alle gode gange tre

Konservative Folkeparti må have fået ubehandlet solstik i løbet af sommerferien. De klovner i hvert fald rundt i medie-managen for tiden med udtalelser der ikke kunne være produceret bedre af deres politiske modstandere hvis målet var at minimere partiets vælgerskare. De rabler tilsyneladende den ene vanvittige udtalelse af efter den anden.

Lene Espersen lagde godt ud med at skyde Socialdemokratiets forslag om en statsejet bank med 50 mia i startkapital ned, som værende at spille roulette med skattepenge. Jeg behøver vel ikke at nævne at vi er flere som mener at den beskrivelse passer bedre på regeringens foræring af det dobbelte beløb til de danske banker uden at stille den mindste smule krav til bankerne til gengæld.

Jeg har aldrig påstået at jeg er særlig skarp til statsøkonomi, men jeg mener dog at have forstået, at bankerne har haft deres store del af ansvaret for den økonomiske nedtur, ved at råde folk til at forbruge matadorpenge fra luftige lånekonstruktioner der byggede på antagelsen at huspriser ville stige til evig tid. Det har i bakspejlet vist sig at være en rigtig skidt idé. Men efterfølgende at præmiere bankerne for deres store fejlsatsninger med hvad der svarer til lidt over 5 Øresundsbroer (kyst-til-kyst anlægspris anslået til 19 mia), uden at kræve at pengene kom i omløb blandt andre end bankerne selv, det virker på mig mildest talt hazarderet.

Nuvel, 5 Øresundsbroer ville alligevel næppe pynte på Amager Strandpark, og måske vi endda kan være så heldige at få vekslet dem til en Femernbro, så vi kan slippe for mere trafik dér istedet?

Men jeg synes ærlig talt ikke rigtigt at Lene Espersen har belæg for at fare i blækhuset og beskylde Socialdemokraterne for at klatte penge væk efter bankpakke II.

Måske har det været for at få fokus væk fra denne udtalelese, at Lene Espersen så kom med Konservatives anden fest af et udfald. I et interview i politiken skriver Lene Espersen at truslen fra militante muslimske ekstremister er større end forestående klimakatastrofer og den globale økonomiske krise.

Jeg har virkelig svært ved at få mig selv til at tage en sådan åbenlys vanvittig udtalelse alvorligt. Men da den nu kommer fra Danmarks økonomiminister (som da om nogen burde kærre sig om den globale finanskrise) og samtidig landets visestatsminister, så er det sku en alvorlig sag!

Militante muslimske ekstremister er et meget lille mindretal af verdens mange muslimer. De råder ikke over en brøkdel af det våbenarsenal vestens våbenbærende magter råder over - ja ikke en brøkdel af hvad et hvilket som helst vestligt land råder over. Det drejer sig globalt set om ganske få vanvittige mennesker. Selv hvis terrorister sprang daglige selvmordsbomber i alle hovedsteder på den ganske klode, ville tabstallene ikke kunne nå en hvilken som helst krig til sokkeholderne! Ja, de reagerer anderledes end vi bryder os om, da de er ligeglade med deres egne liv, og derfor er stærkt irrationelle efter vores standarder - men at påstå at de udgør nogen nævneværdig trussel for det store flertal i verden er fuldstændig hen i vejret!

Og nu vi taler om vejret... Uanset om man tror på en halv meters havstigning, eller tre meter eller et hvilket som helst andet arbitrært tal, så er der bred enighed om at vejret i de kommende år vil blive mere ekstremt. Ekstremt vejr vil betyde flere oversvømmelser, mere tørke og ørkenudbredelse, højere vindstyrker og flere orkaner, flere ødelagte marker og medfølgende mangel på føde. Kombinerer man alle disse gener med at den menneskelige population stadig stiger eksponentielt, ja så behøver man ikke have den udvidede ledvogtereksamin med to bomme for at regne ud at vi styrer mod hungersnød og stigende kamp om jordens knappe ressourcer.

Så mens de fleste mennesker håber på et markant skifte i verdens måde at bruge ressourcer på, til klimatopmødet i København, så frygter vores vicestatsminister altså en lille men meget vred flok mænd i huler i Afghanistans bjerge! Tak for kaffe - jeg håber for jordens fremtid, at andre såkaldte statsoverhoveder kan opvise større klarsyn end Lene Espersen kan.

Endelig har de konservative i deres uendelige klogskab fundet de vises sten i forhold til god integration af vores muslimske medborgere. Naser Khader (konservatives integrationsordfører) mener i partiets integrationsoplæg, at kvinder skal forbydes at iklæde sig beklædningerne burka og niqab i det offentlige rum.

Naser Khader startede sin solokarriere i dansk politik med at stifte foreningen "moderate muslimer" under karrikaturtegne-krisen. Han brændte igennem i medierne, og brandede sig godt og grundigt på at være demokrat og gå ind for frihed til at gøre og tegne hvad man ville. Manden fik til stor glæde for alle frihedselskende individer lavet en tattovering på armen hvor der står "Demokrati".

Nu viser det sig imidlertid at han i kampens hede dengang må have forvekslet "moderat muslim" med "rabiat antimuslim".

Rationalet er tilsyneladende at kvinder der går i disse to beklædninger ikke selv ønsker at gøre det, men bliver tvunget til det af deres mænd/familier/religiøse ophav. Derfor skal de nu "befries" ved at vi forbyder de to dragter.

Jeg vil ikke gøre mig klog på om nogen bliver tvunget eller ej. Mig bekendt er der ingen undersøgelser det tager spørgsmålet op - men det er sikkert heller ikke helt let, da eventuelle undertrykte kvinder næppe ville få lov/ville turde deltage i en sådan undersøgelse.

Det er med andre ord mig bekendt ikke kendt om eller i hvor stort omfang de burka-klædte kvinder selv har valgt at klæde sig sådan, eller om de bliver tvunget til det. Faktisk er jeg heller ikke sikker på hvor mange kvinder det her drejer sig om. Jeg har personligt gennem hele mit liv måske mødt under 20 kvinder i niqab, og jeg bor og færdes på Vesterbro, og har undervist i Tingbjerg, så det er ikke fordi jeg lever i en afskærmet getto i whiskeybæltet blandt rige hvide mænd.

Hvis Danmark vælger at indføre et forbud mod to udvalgte beklædninger, så er det derimod helt sikkert at der bliver restriktioner på kvinders påklædning.

Så for at integrere vores muslimske medborgere bedre, og sikre at ingen kvinder er tvunget til at bære en beklædning mod deres vilje, så vil vi altså tvinge dem til IKKE at bære de omtalte beklædninger.

Kald mig bare blåøjet, men jeg har faktisk svært ved at se den store forskel på at tvinge nogen til at BÆRE bestemt tøj, eller tvinge nogen til IKKE AT BÆRE bestemt tøj. Tvang er tvang, og frie retsstater bør ikke diktere folk hvad tøj de bærer! Om det er Iran eller Danmark kommer i dette tilfælde ud på et fedt!

Hvis præmissen for dette forslag (at der i Danmark findes en befolkningsgruppe som ikke selv må vælge hvad tøj de tager på) er rigtig, så er den eneste fornuftige løsning da at stoppe denne tvang, og slå ned på dem som tvinger! Det har vi allerede rigeligt med lovgivning til at gøre. Det kan i hvert fald aldrig hjælpe at lovfæste en anden tvang bare med modsat fortegn! Man bliver altså ikke demokrat af at få tatoveret ord på armen, men ved at handle ud fra et tankesæt om at mennesker som udgangspunkt er frie individer med ret til at bestemme over sig selv, og indrette samfundet efter flertallets beslutninger! At ville bestemme over hvordan folk må gå klædt er i bund og grund totalitært!

Og under alle omstændigheder er det efter min bedste overbevisning et latterligt lille sted at starte et korstog for assimilering (ikke integration!) af muslimske danskere. Hvorfor ikke tage fat et sted hvor det virkelig ville batte - Jeg ville f.eks. gerne se et ærligt og oplyst opgør med "starthjælpen" (as newspeak as they come), som effektivt isolerer invandrebørn ved at forhindre dem i at deltage i samme fritidsinteresser som danske børn. Eller tvinge/lokke flere firmaer til også at ansætte muslimer og folk af anden etnisk oprindelse end dansk. Eller finde måder at gøre det lettere for andre end pæredanskere at deltage i foreningsliv, skolearbejde og forældrebestyrelser mm. Kort sagt få flere til at involvere sig i det positive Danmark?

Det er selvfølgelig ulige meget nemmere at se sig ond på to stykker beklædning, og så prøve at foregøgle stemmekvæget, at vis blot disse to klædedragter ikke var til, så ville alt gå meget nemmere. Det er ligeså nemt som det er idiotisk!

Jeg har lige set at Brian Mikkelsen forsøger at komme Naser til undsætning med at et forbud mod burka også handler om trafiksikkerhed! Det bliver da også mere og mere komisk. Ikke siden daværende trafikminister Knud Østergård efter en minuts padlen for åben skærm fik rodet sig ud i en forklaring af behovet for en storebæltsbro der handlede om frisk mælk til sjælland har jeg set en mere søgt forklaring fra en minister!

Trafiksikkerhed??? Come on! Hvor mange burkaklædte kvinder ser du i bilkøen på motorvejen om morgenen? Findes der en statistik for hvor mange trafikuheld der skyldes dårligt udsyn fra burkaklædte bilister? De kampagner jeg har set trafiksikkerhedsrådet lancere mod blinde vinkler har ALLE SOM EN handlet om lastbiler, og ikke muslimske kvinder!

Men nu er det altså for at forhindre de tre niqab bærende muslimske kvinder i at gøre skade i trafikken, at det Konservative Folkeparti i deres integrationsforslag slår til lyd for at staten skal til at diktere folk hvordan de må gå klædt! Goodbye ærlige retsstat, welcome forløjede 1984!

---[ update 19/8 2009 11:46 ]---

Jeg er nødt til at indrømme at jeg fuldstændig har undervurderet situationens alvor i det ovennævnte. Jeg skrev fejlagtigt at Konservative Folkeparti prøver at forhindre de tre niqab bærende muslimske kvinder at gøre skade i trafikken. Det viser sig nu at der rent faktisk ER folk som mener at vide hvormange af disse farlige og frihedsberøvende klædedragter der er i omløb ude i samfundet. Det drejer sig tilsyneladende om langt mere end de tre jeg har stødt på - nemlig de svimlende horder af mellem 50 og 100 kvinder! :-O

I Danmark er vi lidt mere end 5,5 mio mennesker, så et meget bærende element i Konservatives integrationsoplæg retter sig altså specifikt (med forbud) mod et sted mellem 1-2 hundrededele af en promille af befolkningen! Selv hvis vi antager at samtlige kvinder med burkaer i Danmark bærer den mod sin vilje, så ville det stadig kun være et meget meget lille skridt mod større frihed, større trafiksikkerhed(hahaha) og bedre integration! Kom igen Naser, Brian og resten af de Konservative - I må da kunne finde på noget bedre at tage fat i?

Med ondt skal godt bekæmpes?

Nu havde jeg jo ellers sat mig for at skrive om flere positive ting her på bloggen, men jeg føler mig konsekvent modarbejdet af folk der vedblivende insisterer på at gøre og sige dumme ting.

Jeg har nu haft tid til at se alle de mange video og tekst beretninger igennem fra rydningen af Brorson Kirken. Og jeg må sige at jeg er imponeret over at demonstranterne har kunnet opretholde den næsten umenneskelige mængde selvkontrol det må have krævet at forblive ikkevoldelig imod de uhørt aggressive politibetjente.

Det er svært at lægge bånd på sig selv når man føler sig uretfærdigt behandlet - men det er endnu sværere når man er en stor uhomogen gruppe! Jeg har været med til en del demonstrationer efterhånden, og jeg har endnu aldrig selv gået til yderligheder. Men mange gange har jeg ærgret mig over at en eller anden konfrontationssøgende klaphat blandt demonstranterne har kastet en flaske, eller et kanonslag mod politiet.

Det er idiotisk både fordi det udsætter tilfældige for fare, men også fordi det giver politiet anledning til at opløse demonstrationen, og så kan det ikke konfrontationssøgende flertal ikke længere give udtryk for deres meninger dér.

Men i alle de filmklip jeg har set fra Brorson Kirken har jeg ikke set én eneste demonstrant så meget som hæve armen for andet end at beskytte sig, ikke så meget som en sølle snotklat fløj mod politiets rækker! Ikke en eneste!

Alligevel er henved 30 mennesker kommet til skade ved demonstrationen. Filmklippene taler deres eget tydelige sprog! Peberspray og knipler brugt fuldstændig ukritisk og i aldeles overdrevent omfang!

Jeg forstår grundlæggende ikke hvorfor nogen har afgivet ordren om at hente flygtningene ud af kirken. Iraks premiereminister har benægtet den hjemsendelsesaftale Birthe Rønn Hornbech og DF har truet og købt sig til. Jeg frygter at nogen har været nervøse for at forpasse en chance for at vise handlekraft, og derfor har skyndt sig at iværksætte hele operationen, inden muligheden blev lukket ned politisk pga. Nuri Al-Malikis afvisninger.

Men når nogen nu engang har afgivet ordren, så anerkender jeg at politiet er nødt til at udføre den (hvis de enkelte betjente da ikke har civil courage nok til at nægte at udføre den af moralske årsager). Selvfølgelig skal betjente som udgangspunkt parere ordrer, og selvfølgelig måtte natten ende med at de irakiske mænd sad frihedsberøvet på en politistation.

Men når nu politiet ikke møder anden modstand end passiv civil ulydighed, så forstår jeg på ingen måde at situationen skal eskalere på den måde! Nej - det er forkert formuleret, for hvis der havde været tale om en "eskaleret situation", ville det have krævet at begge parter havde optrappet! Der var her tale om en aldeles ensidig og fuldstændig uprovokeret optrapning fra politiets side!

Ingen demonstranter truede politiet, og ingen medvirkede til tumult! De sad stille og roligt i menneskekæder for at hindre afhentningen af irakerne. Og alligevel bliver de gennembanket med knipler og får tømt peberspray i ansigterne fra ganske kort afstand!

Dengang Politiet udvidede deres våbenarsenal med peberspray, kom det til på baggrund af et par ulykkelige sager, hvor betjente havde skudt (og dræbt) blandt andet et par psykisk syge personer. De havde ikke haft mulighed for at pasificere dem med andet end tjenestepistolen, og det var endt dødeligt i et par tilfælde.

Jeg mindes en ophedet debat hvor modstandere af pebersprayen argumenterede at det bare ville føre til øget magtanvendelse, at føje et mindre farligt våben til betjentenes arsenal. Pebersprayen endte trods modstand med at blive en del af standardudstyret, med den begrundelse at den skulle udgøre det mindre farlige alternativ, hvor man ellers ville have brugt tjenestepistolen.

Jeg er ikke selv blevet ramt af peberspray, men jeg har ved selvsyn set den brugt ved flere lejligheder, hvor jeg samtlige gange har noteret mig at de ovenfor beskrevne omstændigheder på ingen måde har været opfyldt!

For at sige det rent ud, så nægter jeg at tro på at betjentene der skulle rydde gaden for passive ikkevoldelige demonstranter kun var levnet muligheden at skyde demonstranterne på klods hold med tjenestepistolerne, og derfor valgte det mindre farlige magtmiddel pebersprayen!

Det er intet mindre end komplet vanvittigt at påstå andet!

Kniplerne blev ligeledes brugt fuldstændig ukritisk. Heldigvis blev pigen som bliver slået 8 gange fanget på video, for ellers ville jeg simpelthen ikke have troet på at en dansk politibetjent kunne finde på at bruge sin knippel på den måde! Hun ligger forsvarsløs på jorden mens en betjent lader slagene regne ned over hende. Når hun prøver at flygte fra ham, slår han hende lige en ekstra gang i ryggen. Det er en direkte kontraproduktiv handling, for det bevirker at hun segner om, så hun ikke kan rømme vejen, som jeg går ud fra var betjentens mål med hans handlinger (selvom man kan have sin tvivl).

Heldigvis er der andre demonstranter der får hevet hende op og væk fra vejen (og den voldelige betjent).

Alt i alt sidder jeg tilbage efter at have set medieklippene, rystet over den fuldstændig absurde magtanvendelse politiet øvede mod vedblivende ikkevoldelige demonstranter.

Jeg føler at det ville være på sin plads med en justitsminister der iværksatte en undersøgelse for at finde ud af hvordan 30 personer kan komme til skade til en demonstration uden voldelige demonstranter. Eller en politiforening der har undskyldt den overdrevne magtanvendelse med enkeltpersoners stress og nervøsitet, manglende overblik, fejlbedømmelser eller ophedede situationer.

Men nej.

Efter aktionen er regeringen, DF og Socialdemokraterne ved at falde over hinanden for at bifalde politiaktionen (en befriende modpol er dog Anders Samuelsen, som tager klar afstand fra den overdrevne magtanvendelse og resterne af venstrefløjen i Socialdemokraterne), og formanden for Politiforbundet, Peter Ibsen, går gud hjælpe mig i pressen, og forklarer at det er et nødvendigt onde vi kommer til at finde os i, fordi samfundet er blevet mere råt???

Peter Ibsen siger:

"Vi er nødt til at erkende, at samfundet er blevet mere voldeligt, og det vil også betyde, at politifolk oftere vil optræde i kampuniformer og med hjelme. Det er simpelt hen en nødvendighed for kollegernes sikkerhed".

Hvad var det for en "sikkerhed for kollegerne" der var truet natten til den 13. august? Det forekommer mig himmelråbende stupidt at forsvare en åbenlys overdreven magtanvendelse mod en bemærkelsesværdigt ikkevoldelig demonstration med at "samfundet er blevet mere voldeligt"?

Hvem er det da der har gjort samfundet mere voldeligt? Er det skyderier i Vollsmose der retfærdiggør at betjente sprøjter peberspray i hovedet på demonstranter som sidder fredeligt ned på jorden og udviser civil ulydighed? Er det rockernes skyld at det pludselig er ok at betjente slår en pige i ryggen når hun prøver at komme væk?

For en uges tid siden var der en historie på DR, om nogle betjente som efter et sammenstød med polske fodboldfans åbenlyst forherligede volden på facebook. Ifølge Politiken skrev de blandt andet:

"»He he, endelig nogle fodboldtosser, som ville noget og ikke stak halen mellem benene, når de så politiet... det fortryder nogle af dem nok i dag:-)«, »Hvem sagde peber............. Danmark - Polen 1-0« og »der blev danset med de polske«."

En betjent skrev også: "Jeg ved i hvert fald mindst 1 der pusser næse MAAAGET forsigtigt de næste par uger. ;-D" (jeg har med vilje ikke rettet mandens stavefejl - jeg ved at det er plat, for jeg kender mange ordblinde, og han kan jo sagtens være en sød fyr selvom han ikke staver så godt ... but then again ...)

Sagen førte til en reprimande for de involverede betjente, og Peter Ibsen var hurtigt ude med en udtalelse om at en reprimande var den rette sanktion. Han udtalte:

"Jeg kan kun erklære mig enig med ledelsen af Københavns Vestegns Politi, der finder denne form for ytringer uforenelige med de krav, der normalt stilles til politifolks adfærd. Det kan klares med en irettesættelse og behøver ikke at få videre konsekvenser"

Det er altså den selvsamme mand som beklagende finder det nødvendigt for politiet at tæske ikkevoldelige demonstranter, fordi "samfundet er blevet mere voldeligt", som 8 dage tidligere ikke mener at det bør få andre konsekvenser end en reprimande, at betjente åbenlyst er gået ind i en politiaktion med et ønske om en voldelig konfrontation, og efterfølgende glæder sig offentligt over at have skadet andre.

Selvfølgelig har betjente ytringsfrihed som alle os andre - men måske burde etaten være lidt mere kræsen med hvem den ansætter. Det er trods alt folk vi udstyrer med dræbende magtmidler! Uanset om de erkender deres hensigter offentligt eller ej, så kan det ikke være gavnligt for samfundet, hvis de folk vi betaler for at passe på os, går på gaden med det klare mål at komme op at slås!

Måske var en flok polske hooligans lettere at få op at "danse", end demonstranter der gennem civil ulydighed viser deres foragt for en menneskefjensk asylpolitik. Men kan vi være tjent med et politikorps der er infiltreret af hooligans for hvem vold er et mål?

Jeg synes under alle omstændigheder at det ville klæde formanden for politiforeningen at have et mere konsekvent syn på den stigende vold i samfundet, i stedet for bare at bruge det som en undskyldning for ukritisk at dele klø ud.

Skammens og sorgens dag!

Det er idag en skammens og sorgens dag!

Jeg opfordrer alle til at møde op til demonstration i aften kl. 18. Fra Brorson Kirke til Christiansborg. Læs mere og følg udviklingen på kirkeasyl.dk

Mød op og vær med til at markere at det ikke er ok at sende flygtninge hjem til en borgerkrig! Så længe FN vurderer at det ikke er sikkert for dem at vende hjem, så har vi alle en forpligtigelse til at beskytte dem! Regeringen lever tydeligvis ikke op til dette ansvar - og så er det vores (din og min) sure pligt at gøre dem opmærksom på det! At få rettet fejlen, som kan ende med at koste liv!

Over en kirke på Nørrebro (ikke Brorson) står der:

"Trøst de kleinmodige, påmind de uskikkelige og vær langmodig mod alle"

Jeg er ikke på nogen måde religiøs, men de ord har sat sig fast i mit sind, for de dækker meget godt alt hvad jeg er vokset op i og blevet opdraget til. I dag er det den danske regering der er uskikkelig, og vi må og skal få dem til at forstå det!

Regeringen har brug for din hjælp til at indse at de gør det forkerte! At den populistiske stemmehunger der får dem alle til at halse efter DF nu har antaget en størrelse der gør den livsfarlig i bogstaveligste forstand, for mennesker af kød og blod!

Baggrunden for dette indlæg er selvfølgelig at politiet i nat tvang de irakkiske flygtninge ud af Brorson kirken.

Det fylder mig med væmmelse og sorg ud over min egen fatteevne.

Ikke fordi det er en kirke, og politiet har brudt med en hundredeårig tradition for at man ikke tager våben og konflikter med i guds hus. Ikke fordi de bryder med en tradition der er på alder med selve kirkeinstitutionen; at forfulgte kan søge asyl i kirkens rum. Det er da en sympatisk tradition, og hvor meget jeg end holder af tanken, så nytter det selvfølgelig ikke noget hvis alle bare kan søge ly i en kirke, og så være udenfor lovens rækkevide.

Nej min skam og sorg skyldes at Danmark nu med vold og magt har modsat sig UNHCRs helt klare anbefalinger!

Lille sølle fremmedfjendske Danmark kunne på trods af fred, velstand og overskud ikke være stort nok til at yde beskyttelse til folk som er i livsfare pga. en borgerkrig vi selv har været særdeles aktive for at tænde!

Jeg har ikke ord for den magtesløse afsky jeg føler lige nu. Jeg er vokset op i en tro på at Danmark var noget andet - noget større. Et sted hvor man tog mennesker og liv alvorligt, og hvor der var plads til dem som bliver forfulgt. Hvor man satte menneskers liv højere end regler og systemer. Et sted hvor vi i vid udstrækning yder efter evne og nyder efter behov.

Familier og mennesker som kommer fra krigshærgede områder i Irak har behov for beskyttelse. Det er noget de selv siger - men det tror vi ikke på. Det er også noget vi har FNs flygtningeorganisation UNHCRs ord for - men det vælger vi at lade "indgå som en del af det samlede grundlag" for vores afvisninger. Hvilken del dét præcis er, og hvordan det kan indgå, når det endelige resultat ender med en blank afvisning, går over min fatteevne. Der må jo i hvert fald være en anden meget vægtig del der taler imod beskyttelse. Måske har den gode justitsia stået med FN på den ene skål, og Pia Kærsgaard på den anden, og fundet FN for let? Nåeh nej - der er jo ikke domstole bag den irrationelle afvisning - Justitsia går fri denne gang.

Jeg forstår ikke hvordan de politifolk der deltog i aktionen kan se sig selv i ansigtet, når de opererer lodret imod UNHCRs anbefalinger, i en sag der handler om liv og død!

Jeg ville jo sikkert ikke egne mig som politimand alligevel - men hvis jeg havde fået den ordre, ville jeg, om det så skulle koste mig jobbet, nægte at deltage i aktionen. Jeg ville ikke kunne leve med min samvittighed, hvis jeg efterfølgende måtte læse i aviserne om nogen jeg havde fået sendt hjem blive dræbt i Irak. Måske hvis ikke FN havde sagt at de havde brug for beskyttelse - men når UNHCR nu siger at det ikke er sikkert for dem at vende hjem?

Det er jo ikke bare at udstede en bøde til en fartbilist, at stoppe en indbrudstyv, eller at sende en narkohandler bag tremmer vi taler om her! De sender folk hjem til et land hvor de ifølge FN stadig er i livsfare!

Tænk at skulle agere arme for det fremmedfjendske monster DF har skabt! Jeg ved med mig selv at jeg ikke ville kunne! Jeg håber og tror at jeg ville have integritet nok til at modsætte mig en sådan handling. Til at udvise civil ulydighed, og lade være med at udføre min ordre!

Lad os alle møde op i aften og sige fra! Jeg vil også gerne se politimænd til demonstrationen. Også gerne selvom I ikke havde kræfterne/modet/evnen til at sige fra ved civil ulydighed i nat! I skal være meget velkomne til at sige fra på lovlig vis! Stop forråelsen af det danske samfund, og vis at bamhjertighed ikke er gået af mode. Vis politikerne at der også er stemmer i at opføre sig anstændigt!

Let fokusskifte på bloggen

Hej med jer, I min lille stærkt eksklusive og overvejende anonyme læserskare.

Jeg har ikke skrevet noget over sommeren, ikke fordi det har skortet på nyheder der burde kommenteres, men fordi jeg har gennemgået min blog, og til min forfærdelse opdaget at stort set alle mine historier her har været drevet af negativitet.

Jeg havde en snak med en god veninde som betyder meget for mig i starten af sommeren, og vi kom ind på at jeg har den her blog, og hun spurgte så efter adressen. Jeg synes selv at jeg har mine meningers mod, og står såmænd også gerne ved dem (Når jeg helt bevidst ikke nævner mit navn her, er det mest for ikke at skræmme fremtidige kontakter væk med mine politiske meninger - google kan være en forudindtaget bitch når man skal møde nye mennesker). Men hvis en marsmand kom til jorden, og skulle bedømme kloden alene efter indeværende blog, så ville vi jo bo på et goldt og hensynsløst sted. Og det fik mig til at vægre mig ved at give min gode veninde adressen til min blog. For sådan ser jeg jo heldigvis ikke verden i virkeligheden! :-)

Jeg tror at det (jeg håber er en negativ bias) skyldes at jeg kun har begrænset fritid at brænde af på denne blog, så når jeg endelig sætter mig for at skrive et indlæg, så er det fordi jeg er blevet godt og grundigt indigneret over et eller andet. Alle de gode, fine og positive historier beholder jeg bare for mig selv og familie og venner, i stedet for at bruge tid på at skrive om dem her.

Jeg bruger normalt relativt lang tid på at skrive disse indlæg, med dokumentation og kildesøgning og den slags. Og givet at det kun er de historier der gør mig godt gammeldags vred, jeg ender med at skrive om, så ender jeg jo faktisk med at bruge lang tid på ting jeg ikke bryder mig om.

Det er livet simpelthen for kort til, så det vil jeg prøve at lave (lidt) om på fremover!

I skal ikke tro at I fremover kun vil komme til at læse lallende feel-good indlæg her. Min sociale indignation og politiske uenighed med dem som sidder på magten er fortsat af uændret styrke, og jeg skriver jo også for at påvirke folks meninger! Jeg mener jo fortsat at de Irakiske flygtninge skal have asyl, at Ander Fogh er en krigsforbryder og at Menneskerettighederne, Genevekonventionen og Grundloven er til for at blive overholdt! Men jeg vil prøve at gøre det til en dyd, også ind imellem at give mig tid til at beskrive de vidunderlige og de gode ting her i livet, det som gør mig glad, og som fylder min verden med solskin :-)

Jeg tror på at livet bliver ikke bare bedre, men også længere for dem som forstår at dvæle ved de positive ting, og forbigå de negative. Det er noget jeg prøver at efterleve i mit "rigtige" liv, men fremover vil jeg så også prøve at efterleve det i min blog.

Det skal ikke forstås sådan at man skal lukke øjnene (eller munden!) for al uretfærdighed og overgreb i verden - det skal naturligvis fortsat bekæmpes hvor det bekæmpes kan. Men der skal bare også være tid til at glædes, forundres og fascineres - også på denne blog!

Nu vil mine mere faste læsere måske have regnet ud at jeg er agnostiker, og derfor normalt ikke interesserer mig så meget for (ikke spiselige) bønner. Men jeg hørte engang en bøn, som jeg overraskende klart kan tilslutte mig i hvert fald det væsentlige indhold i. Jeg tror at det er en slags opskrift på et lykkeligt liv. Jeg har kun set den på engelsk, og her lyder den:

God grant me the serenity to accept the things I cannot change; Courage to change the things I can; And wisdom to know the difference.

Så med ønsket om en fortsat god sensommer til jer alle, byder jeg jer velkommen til andet afsnit af mit liv som blogger. (det er i hvert fald intentionen - så får vi at se hvor længe det holder, før den mavesure læserbrevsskribent får overtaget igen ;-) )

Politikens underlødige kampagne mod børnemad

Jeg er simpelthen nødt til at skrive noget inden alt for mange politikere panikker, og helt dropper tanken om varm frokost i landets vuggestuer og børnehaver.

Jeg vil meget gerne love jer at der kommer et mere uddybende indlæg senere, men lige nu har jeg ikke tid.

Jeg er absolut for en (god!) madordning i daginstitutionerne, da jeg mener at det vil kunne blive en kæmpe gevinst for både sundhed og madglæde for vores børn. Men det kræver selvfølgelig at maden laves ude på institutionerne, og at der er penge til ordentlig mad!

Der er desværre en masse kommuner der, som ordningen ser ud nu, kommer til at springe over hvor gærdet og lavest, fordi de ikke har penge nok. Det er selvfølgelig ikke godt nok, og hvis jeg skal vælge mellem de meget omtalte flybakker og forældrenes madpakker, så ville jeg til hver en tid vælge forældrenes madpakker!

Selve ideen om varm mad er fin nok - der følger bare ikke penge med loven, og derfor bliver implementationen i nogle (men absolut ikke alle!) kommuner elendig.

Nu har Politiken så lanceret en nej kampagne, og så skæres alle historier hårdt over en kam. Her til morgen står der i en overskrift "Kommuner tror ikke på madordning".

Læser man længere nede i artiklen, handler det om at Politiken i en rundringning til børne- og institutionschefer i landets kommuner har spurgt:

"Mener I, at indførelsen af madordningen samlet set vil forbedre sundhedstilstanden blandt børn i daginstitution i jeres kommune?"

Det har 52% så svaret nej til, mens 48% har svaret ja. Det er selvfølgelig et flertal - men en mere lødig overskrift tættere på sandheden ville have forklaret at cirka HALVDELEN af kommunerne ikke tror på ordningen.

Halvdelen er selvfølgelig ikke spor godt - men hvis de nu også havde spurgt HVORFOR de ikke tror på ordningen, så ville de med garanti have fået den manglende financiering som forklaring i langt de fleste tilfælde!

Uden at have nogen form for belæg for det vil jeg næsten garantere at et stort flertal af kommunerne ville mene at den her ordning ville være et tigerspring for sundhed og madglæde, hvis der ellers fulgte penge med til at implementere ordningen ordentligt!

Politiken har fuldt artiklen op med en afstemning for læserne hvor vi bliver spurgt:

"Tror du, at danske børn generelt vil blive sundere af frokostordningen, der indføres i børnehaverne fra næste år?"

Det kan vi læsere så svare "ja" eller "nej" på. (og det foregår under den noget pompøse overskrift "Din stemme").

Jeg vil igen næsten garantere at mere end 80% af stemmerne vil svare nej her, og givet det stærkt polariserede valg, ville jeg nok også selv vælge "nej". For i alle de kommuner der ender med at sende centralkøkken-bakker / flybakker ud til institutionerne, dér tror jeg ikke på at det vil give en samlet gevinst for nogetsomhelst. Men det betyder på ingen måde at jeg er imod en madordning!

I de kommuner der selv kaster penge efter projektet, eller af forskellige grunde har bedre financieringsmuligheder (her i København hvor jeg bor HAR vi f.eks. allerede mad i vuggestuerne, og det betyder at vi kan overføre penge fra merbetaling i vuggestuerne til madordningen i børnehaverne), der er jeg sikker på at der vil være en gevinst. Men det har jeg bare ikke mulighed for at udtrykke i Politikens enøjede afstemning.

Jeg ville ønske at Politiken ville gå lidt mere nuanceret til problemstillingen, og jeg håber og beder til at politikerne kan gennemskue det fordrejede billede politiken får tvunget frem med deres sort/hvide fremstilling. Og at de ikke bare noterer sig at "kommunerne er imod", og "befolkningen er imod" og derefter halser efter "meningsmålingerne" og vender ordningen ryggen, i stedet for at omfavne den historiske chance for at sende madpakkerne ud i historiebøgerne og bremse "fedmeepidemien".

I stedet skulle de se at få pungen op af lommen, og skyde penge i ordningen, så den kan blive god i alle kommuner - det er en langsigtet investering som vil komme mangefoldigt igen efterhånden som udgifterne til livstilssygdomme falder.

---[ opdate 7/8 2009 10:46 ]---

Det mere uddybende indlæg er vist blevet overhalet indenom af at et flertal i folketinget har besluttet at sende penge efter ordningen. Det ser derfor alt sammen mere lyst ud nu, og jeg frygter ikke længere at hverken politikerne eller Politiken vil modsætte sig madordningen voldsomt :-)
Et sommerferie-forsinket tillykke til Danmarks børn herfra!

Kvalmende kynisme

Ifølge politiken har DF misbrugt allerede afsat genopretningsstøtte til at presse den Irakiske regering til at modtage afviste asylansøgere. Det drejer sig om 80 mio der allerede var afsat på finansloven dengang uden betingelser.

Kristian Thulesen Dahl har teknisk forhalet overførslen af pengene ved at stille spørgsmål til udenrigsministeriet på vegne af Finansudvalget. Han indrømmer åbenlyst at hans bureaukratiske misbrug af Udenrigsministeriets tid alene var for at forhale udbetalingen af den Irakiske støtte.

Thulesen Dahl er i Politiken citeret for at sige:

"Vi ønskede at vente med at frigive pengene, indtil der var en hjemsendelsesaftale. Vores opfattelse har været, at det var rigtigt, at man brugte disse penge som middel til at sige til irakerne, at vi vil gerne hjælpe jer, men så bliver I også nødt til at hjemtage jeres egne statsborgere" [min fremhævning]

Jeg er ikke helt sikker på hvem Thulesen Dahl henviser til med hans "vi". Jeg går ud fra at det er "vi, Dansk Folkeparti", eller måske "vi, Birthe Rønn Hornbech og jeg"? Jeg har i hvert fald svært ved at tro at det er "vi, Finansudvalget".

Jeg kan ikke se Thulesen Dahls handling som andet end et skruppelløst misbrug af hans position i finansudvalget, til at gennemtvinge Dansk Folkepartis politiske mål. Det er ikke og har aldrig været finansudvalgets opgave at føre dansk udenrigspolitik!

Han er tydeligvis selv stolt over at denne bureaukratiske forhaling fungerede, og at det dermed er lykkedes Danmark at tvinge den Irakiske regering til at kalde det centrale Irak for sikkert, lodret mod UNHCRs meldinger. Det er ikke en politisk vedtaget sammenkobling af genoprettelsespengene og hjemsendelsesaftalen - alene en bureaukratisk forhindring af at en politisk vedtaget pulje til genopretning kunne nå sin politisk vedtagne målgruppe!

Ifølge min regnebog er det at modarbejde demokratiet! I kraft af at der er trængende der har måtte undvære afsatte penge alene pga. et partis politiske ønsker i en helt anden sag, så er det i mine øjne udtryk for den mest ækle kynisme og sågar på grænsen til en af de mere meningsfulde definitioner jeg har set på ordet "terrorisme" - nemlig i betydningen "bevidst at ramme tilfældige civile ofre for at fremme et politisk mål". Det er i hvert fald ikke noget som hører hjemme i en retsstat, og at en fremtrædende politiker ligefrem efterfølgende vigtiger sig i pressen over hans underminering af politisk vedtagne beslutninger, forekommer mig fuldstændig uacceptabelt!

Uden at bifalde beslutningen, kan jeg godt sætte mig ind i hvorfor den Irakiske regering ikke har haft så svært ved pludselig at se fred hvor der før var fare. 80 mio er åbenbart tilstrækkeligt med blodpenge til at se gennem fingre med nogle hundrede borgeres sikkerhed. De har stået med valget at få 80 mio til genopretning af landet, eller at varetage nogle hundrede flygtninges legitime krav om sikkerhed.

UNHCR fastholder fortsat at sikkerheden i det centrale Irak endnu er for ringe til at man bør hjemsende flygtninge dertil. Amnesty International kritiserer regeringen for at ville tvangshjemsende flygtninge mod UNHCRs anbefalinger. Udenrigsministeriet er klar over at sikkerhedssituationen i det centrale Irak ikke er god nok endnu. Selv Udlændingeservice (jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet hver gang jeg skal skrive dette arketypiske eksempel på Orwellsk newspeak!) er klar over at det er farligt at opholde sig dér.

Udlændingeservice der sammen med Flygtningenævnet har afvist at give de irakiske flygtninge asyl, har overladt sig på andenhåndsberetninger om sikkerheden i området, fordi de vurderede at det var for farligt at sende embedsmænd ind i området!! Der er med andre ord for farligt for hvide mænd, til at de kan tage sikkerhedssituationen i eget åsyn - men paradoksalt nok ikke farligt nok til at de vil følge UNHCRs anbefalinger og lade være med at sende mørklødede mænd dertil!

Dobbeltmoralen oser! Det bliver også skåret ret godt ud af dette interview med Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen hvor han gerne vil tage tage UNHCRs ord for at situationen er i bedring, men ikke deres ord for at den ikke er god nok til at hjemsende flygtninge endnu. Tal om at sætte kikkerten for det blinde øje!

Karsten Lauritzen udtaler blandt meget andet vrøvl:

"Vi har lavet en hjemsendelsesaftale med de irakiske myndigheder, hvor de garanterer, at der ikke er nogen, der vil blive forfulgte eller på anden måde blive udsat for overgreb. Og det må vi stole på er rigtigt"

...men når Kristian Thulesen Dahl nu indrømmer at den Irakiske regering har godkendt hjemsendelserne med en stor pose penge som belønning, så kan de vist ikke længere regnes som helt upartiske i spørgsmålet - i modsætning til UNHCR som ikke har 80 mio i klemme!

---[ update 30/5 2009 23:12 ]---

Jeg har netop erfaret at de 80 mio i genoprettelsespuljen ikke var de eneste blodpenge som er blevet brugt mod den Irakiske regering. Irak får yderligere eftergivet en gæld på 75 mio, ved at tage flygtninge hjem som de reelt set ikke kan garantere sikkerheden for! Jeg ved ikke hvordan det er lykkedes Irak at skylde Danmark 75 mio kroner - men hvis alt gøres op, så føler jeg mig desværre temmelig sikker på at Danmark har fået mere ud af Irak, end Irak har fået ud af Danmark under dette vestens sidste (/seneste?) olieeventyr!