Kristian Thulesen Dahl har teknisk forhalet overførslen af pengene ved at stille spørgsmål til udenrigsministeriet på vegne af Finansudvalget. Han indrømmer åbenlyst at hans bureaukratiske misbrug af Udenrigsministeriets tid alene var for at forhale udbetalingen af den Irakiske støtte.
Thulesen Dahl er i Politiken citeret for at sige:
"Vi ønskede at vente med at frigive pengene, indtil der var en hjemsendelsesaftale. Vores opfattelse har været, at det var rigtigt, at man brugte disse penge som middel til at sige til irakerne, at vi vil gerne hjælpe jer, men så bliver I også nødt til at hjemtage jeres egne statsborgere" [min fremhævning]
Jeg er ikke helt sikker på hvem Thulesen Dahl henviser til med hans "vi". Jeg går ud fra at det er "vi, Dansk Folkeparti", eller måske "vi, Birthe Rønn Hornbech og jeg"? Jeg har i hvert fald svært ved at tro at det er "vi, Finansudvalget".
Jeg kan ikke se Thulesen Dahls handling som andet end et skruppelløst misbrug af hans position i finansudvalget, til at gennemtvinge Dansk Folkepartis politiske mål. Det er ikke og har aldrig været finansudvalgets opgave at føre dansk udenrigspolitik!
Han er tydeligvis selv stolt over at denne bureaukratiske forhaling fungerede, og at det dermed er lykkedes Danmark at tvinge den Irakiske regering til at kalde det centrale Irak for sikkert, lodret mod UNHCRs meldinger. Det er ikke en politisk vedtaget sammenkobling af genoprettelsespengene og hjemsendelsesaftalen - alene en bureaukratisk forhindring af at en politisk vedtaget pulje til genopretning kunne nå sin politisk vedtagne målgruppe!
Ifølge min regnebog er det at modarbejde demokratiet! I kraft af at der er trængende der har måtte undvære afsatte penge alene pga. et partis politiske ønsker i en helt anden sag, så er det i mine øjne udtryk for den mest ækle kynisme og sågar på grænsen til en af de mere meningsfulde definitioner jeg har set på ordet "terrorisme" - nemlig i betydningen "bevidst at ramme tilfældige civile ofre for at fremme et politisk mål". Det er i hvert fald ikke noget som hører hjemme i en retsstat, og at en fremtrædende politiker ligefrem efterfølgende vigtiger sig i pressen over hans underminering af politisk vedtagne beslutninger, forekommer mig fuldstændig uacceptabelt!
Uden at bifalde beslutningen, kan jeg godt sætte mig ind i hvorfor den Irakiske regering ikke har haft så svært ved pludselig at se fred hvor der før var fare. 80 mio er åbenbart tilstrækkeligt med blodpenge til at se gennem fingre med nogle hundrede borgeres sikkerhed. De har stået med valget at få 80 mio til genopretning af landet, eller at varetage nogle hundrede flygtninges legitime krav om sikkerhed.
UNHCR fastholder fortsat at sikkerheden i det centrale Irak endnu er for ringe til at man bør hjemsende flygtninge dertil. Amnesty International kritiserer regeringen for at ville tvangshjemsende flygtninge mod UNHCRs anbefalinger. Udenrigsministeriet er klar over at sikkerhedssituationen i det centrale Irak ikke er god nok endnu. Selv Udlændingeservice (jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet hver gang jeg skal skrive dette arketypiske eksempel på Orwellsk newspeak!) er klar over at det er farligt at opholde sig dér.
Udlændingeservice der sammen med Flygtningenævnet har afvist at give de irakiske flygtninge asyl, har overladt sig på andenhåndsberetninger om sikkerheden i området, fordi de vurderede at det var for farligt at sende embedsmænd ind i området!! Der er med andre ord for farligt for hvide mænd, til at de kan tage sikkerhedssituationen i eget åsyn - men paradoksalt nok ikke farligt nok til at de vil følge UNHCRs anbefalinger og lade være med at sende mørklødede mænd dertil!
Dobbeltmoralen oser! Det bliver også skåret ret godt ud af dette interview med Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen hvor han gerne vil tage tage UNHCRs ord for at situationen er i bedring, men ikke deres ord for at den ikke er god nok til at hjemsende flygtninge endnu. Tal om at sætte kikkerten for det blinde øje!
Karsten Lauritzen udtaler blandt meget andet vrøvl:
"Vi har lavet en hjemsendelsesaftale med de irakiske myndigheder, hvor de garanterer, at der ikke er nogen, der vil blive forfulgte eller på anden måde blive udsat for overgreb. Og det må vi stole på er rigtigt"
...men når Kristian Thulesen Dahl nu indrømmer at den Irakiske regering har godkendt hjemsendelserne med en stor pose penge som belønning, så kan de vist ikke længere regnes som helt upartiske i spørgsmålet - i modsætning til UNHCR som ikke har 80 mio i klemme!
---[ update 30/5 2009 23:12 ]---
Jeg har netop erfaret at de 80 mio i genoprettelsespuljen ikke var de eneste blodpenge som er blevet brugt mod den Irakiske regering. Irak får yderligere eftergivet en gæld på 75 mio, ved at tage flygtninge hjem som de reelt set ikke kan garantere sikkerheden for! Jeg ved ikke hvordan det er lykkedes Irak at skylde Danmark 75 mio kroner - men hvis alt gøres op, så føler jeg mig desværre temmelig sikker på at Danmark har fået mere ud af Irak, end Irak har fået ud af Danmark under dette vestens sidste (/seneste?) olieeventyr!
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar