fredag den 31. oktober 2008

Om fanden og biblen...

Politidirektør for Nordsjællands Politi Johan Martini Reimann opviser i politiken en sjælden grad af magtarrogance, når han står kategorisk fast på at der ikke er nogen form for fare ved at bruge peberspray.

Det synes at hans argumentation er: Vi bruger det, ergo er det ufarligt. Og så undrer det ham i øvrigt ikke at sundhedsstyrelsen, Lene Espersen, Amnesty International og adskillige eksperter mener anderledes.

Politiken citerer daværende justitsminister Lene Espersen for at have sagt:
"Sundhedsstyrelsen oplyste endvidere, at der i USA har været en del dødsfald efter anvendelse af peberspray, men at man dog kun i et enkelt tilfælde, hvor den afdøde var astmatiker, anså det for rimelig sikkert, at dødsårsagen var peberspray. Herudover fremgår det af udtalelsen, at der findes rapporter om, at anvendelsen af peberspray kan medføre alvorlige læsioner af hornhinden"

Faktisk læser de det op for Martini Reimann hele 4 gange. Det forstår han det dog ikke bedre af, men mener i stedet at politiken læser citatet som fanden læser biblen. I følge hans mærkværdige tolkning prøver sundhedsstyrelsen med udtalelsen at sige, at peberspray er helt ufarligt.

Jeg ved ikke om sundhedsstyrelsen har problemer med at udtrykke sig - i mine øjne er det ret tydeligt at ovenstående citat betyder at det at bruge peberspray er forbundet med en risiko for dem der bliver sprayet på. Det kan godt være at det kun sjældent kan bevises at det var netop pebersprayen der gjorde udslaget - men sådan er det jo i den virkelige verden udenfor laboratoriernes systematik. Det kan også være at risikoen er lille - måske endda mindre end ved andre magtanvendelsesmidler. Men at påstå hårdnakket at der ikke er nogen risiko, på trods af snart sagt alle andre i verden - det er enten dumt grænsende til det invaliderende, eller bevidst politisk fordrejende.

Uanset hvilken af de to muligheder der er den aktuelle, så føler jeg mig ikke tryg ved at have sådan en mand siddende i en stilling med vide beføjelser for magtanvendelse.

Den slags mænd er simpelthen farlige at have på poster hvor beslutninger skal tages!

fredag den 24. oktober 2008

Finder korrekturlæsere kun kommafejl?

Jeg havde egentlig lovet mig selv ikke at skrive om den her artikel, for den er udgivet tidligt om morgenen, og det kan jo være at den stakkels journalist ikke havde fået sin morgenkaffe endnu. Men nu er den op ad formiddagen, og der er ikke sket nogen rettelser endnu ... og det ER faktisk et lidt billigt grin, her på en højhellig snart-weekend dag :-D

Jeg har tilladt mig at tage et screendump, for jeg går ud fra at nogen retter et eller andet i artiklen på et tidspunkt. (Det bliver så også det første forsøg med billeder på min blog her, så bær over med mig, hvis jeg gør et eller andet galt ... jeg har HELLER ikke fået kaffe her til morgen)

Her er artiklen (håber jeg):



Jeg så tilfældigvis det ganske udemærkede amerikanske satireprogram "Penn & Teller: Bullshit!" i går på 3+, og det handlede om tal, og den måde politikere, journalister og andre fagfolk kaster om sig med tal som ingen kan følge med i.

Jeg har ingen anelse om hvordan man finder den samlede indikator for danskernes forbrugertillid, endsige hvilken enhed man måler den slags vigtige nøgletal i - men jeg kan vist trøste mig med at det gjorde den stakkels kaffetørstige morgenvagt på Politiken (eller hvor den artikel nu end kommer fra) nok heller ikke.

Jeg kan bare nøjes med at notere mig at vores allesammens forbrugertillid er "faldet" fra 11,1 til 16,6 den seneste måned! Det, mine damer og herrer, er et fald på hele minus 5,5!!
(Uhhhhh! - og alt det på bare én måned - herren være os alle nådig!).

Tilbage i det uvisse står så om "forbrugertillid" er tillid til de andre forbrugere, eller tillid til mig selv som forbruger?? ... superpessimist er da i hvert fald et ord der er til at tage at føle på - selvom de selvfølgelig nok ikke ved vedkende sig det på Dansk Sprognævn (de nævenyttige superbagstræbere!)

Må jeg i øvrigt her på falderebet berolige alle mine oprevne og tårevædede læsere med at minde dem om at meningen med livet er hele 42 - så spring ikke ud fra højhusene helt endnu - vi har trods alt stadigvæk en margin på 25,4!

Ha ha ha - ja, det er jo en fest at gøre sig sjov på andres bekostning! Og skynd jer så ud at nyde den gryende weekend! :-)

onsdag den 22. oktober 2008

Breaking News: Rapport fra en rutsjebane

"Danske aktier styrtdykker", "Danske aktier åbner positivt", "Danske aktier er i midtugekrise", "Aktierne fortsætter positive takter", "Asiatiske aktier kigger opad", "Asiens børser dykker igen", "Regnskaber gør aktierne urolige" osv. osv. osv.

Er jeg virkelig den eneste i landet som er ved at være træt af avisernes aktieindex-massepsykose?

Det er et lotteri at handle med aktier - det er vel ingen nyhed? Aktier går op, og aktier går ned - det er jo hvad aktiemarkedet handler om!! Det kan vel pokker tage mig ikke blive ved med at trække overskrifter?

Indrømmet - det er en nyhed når Island nationaliserer deres banker, eller når Tyskland med stort flertal vedtager at kaste 3.600 mia efter deres banker. Men at aktiekurser stiger og falder (og ind imellem gør det synkront) kan da ikke overraske nogen over 12 år? Alligevel vedbliver aviserne at bringe skingre overskrifter hver eneste gang nogen slår en prut på børsen. Det eneste vi mangler er en forsideartikel om at kurserne er uændrede fra igår. Ellers har vi snart set alle tænkelige kombinationer af overskrifter fra historiske stigninger til historiske fald.

Og det mest groteske er at hver eneste gang aviserne bringer en eller andet tåbelig overskrift om ændringer på børsen, er de med til at hype hysteriet om aktierne, og dermed til at gøre udsvingene begge veje større! Når de skriver om historiske stigninger farer en masse tosser ud og køber aktier, og når de skriver om fald er der en masse der sælger.

Det er som om aviserne slet ikke behøver at reflektere over deres virkning på markedet. De rapporterer bare lystigt løs fra aktiemarkederne, som for tiden er leveringsdygtig i overskrifter dagligt - hvad enten det går op eller ned.

Heldigvis er der tegn på at jeg ikke er alene om at være mæt af mediernes hysteri (Danskerne blæser på finanskrisen), men det virker som om budskabet ikke rigtigt er trængt igennem til medierne endnu.

Jeg er helt overbevist om at vi hverken har læst den sidste "fald på danske aktier" eller "stigninger i danske aktier" artikel.

Jeg ved ikke om det bare er mig, men er de danske medier ikke blevet mere idiotiske på det seneste? Om det er hysteri over temaerne "X-factor", "Erik og Anni", "Lars Løkkes bilagsrod" eller "Aktiekurserne" kommer sku næsten ud på ét. Det er alt sammen oplags induceret massepsykotisk hysteri. Og jeg er bare SÅ træt af det!

Medierne skal passe på at de ikke fremelsker medie-lede på linie med den politiker-lede folk får, når politikerne bliver for utroværdige. Giv os solide og troværdige nyheder - det er det vi vil have. Og drop så grædekoneriet og de hysteriske historier. Det kan godt være at man sælger lidt mere løssalg på at skrive med jesus-typer her og nu, men på sigt er det at sælge ud af troværdigheden. Og sådan som jeg har forstået det, er det ikke lige tiden til at smide de faste læsere overbord!

tirsdag den 21. oktober 2008

Vælg nu kampene med omhu

Jeg vil gerne starte med at understrege at jeg nærer den dybeste respekt for de danske sygeplejersker. De er et hårdtarbejdende folkefærd med dårlig løn, arbejdstider der ikke fordrer et normalt familieliv og alt for få kolleger som skal løbe hurtigt for at få enderne til at hænge sammen. Presset mellem arrogante læger som nedgører deres arbejde og sure patienter som lader deres frustrationer over den dalende kvalitet i sygehusvæsnet gå ud over sygeplejerskerne.

Jeg forestiller mig ikke at det må være det nemmeste job i verden. Kombiner det så med den arketypiske Florence Nightingale idé om at sygeplejegerningen er et kald der bærer lønnen i sig selv, krydret med mandlige sexfantasier om kvinder i uniform (som tilsyneladende styrede branchens dresscode i lang tid) - og du er ved at have noget der på overfladen kunne ligne et job fra helvede.

Set i dét lys kan jeg godt forstå hvis sygeplejerskerne kan være frustrerede ind imellem. Men de gør det altså heller ikke nemmere for sig selv, med den fagforening de har valgt at lade sig repræsentere af. Ligeså stor respekt jeg har for sygeplejerskerne, ligeså svært er det for mig at have den mindste smule tillid til en kvinde som Connie Kruckow.

Det virker som om sygeplejerskernes fagforening fungerer komplet løsrevet fra sygeplejerskernes dagligdag. Vanvittige lønninger, lukrative aftrædelsesordninger og pamper-fryns ud over enhver rimelighed, og dårlige beslutninger og fejlsatsninger på stribe underminerer simpelthen Dansk Sygeplejerråds troværdighed - og det er synd, for guderne skal vide at de danske sygeplejersker har mange kampe der skal tages (læs i øvrigt her om fagforeningspampere og pamperlønninger - der er et helt afsnit om Kruckow).

Seneste eksempel på en sær kamp de har kastet sig ind i handler om en reklame fra medicinalvarefabrikanten Bayer HealthCare, som sygeplejerskerne finder stødende og chauvinistisk (Reklamen kan ses her).

Tillidsrepræsentant på rigshospitalets intensivafdeling Diana Saksulv udtaler til Politiken:

"Jeg blev rasende, da jeg fik den stukket i hænderne! Det med »dine« sygeplejersker provokerer mig enormt. Vi er ikke lægens ejendom. Vi føler, at man i den grad nedgør kvinder og sygeplejersker"

Hvis man læser hele reklamen, så står der faktisk også "... en mulig antibiotikabehandling til dine patienter..." (min fremhævning). Jeg har ikke set nogen patientforeninger fare i blækhuset over den formulering, men det er da muligt at de er på vej?

Der er heller ingen køns angivelse på nogen måde i reklamen. Havde der nu været et billede af en ældre mandlig læge og et par chicke sygeplejersker kunne jeg måske forstå det - men reklamen er fuldstændig blottet for kønsangivelse af nogen art. Læger kan jo også være kvinder, ligesom sygeplejersker kan være mænd?

Igen - jeg kan sagtens sætte mig ind i at (de kvindelige) sygeplejersker er lidt touchy på det her område, for de lider virkelig under sexistiske fantasier (Det er ikke lang tid siden JBS havde en reklame med en pornovamp i sygeplejerskeuniform som blev dømt ude af forbrugerombudsmanden), og lægestanden har helt sikkert i en ikke så fjern fortid haft et særdeles arrogant forhold til sygeplejerstanden, og i udstrakt grad forklejnet deres vigtighed i helbredelsesprocessen.

Men når det er sagt, så virker den reklame altså højest lidt svagt formuleret på mig. Det er - med al respekt - i mine øjne en meget lille flig af et meget lille hjørne af alle de mange (store) kampe som sygeplejerskerne burde koncentrere sig om, de hiver fat i her.

Det har tilsyneladende slet ikke faldet Bayer ind at reklamen kunne støde sygeplejerskerne - men de HAR allerede undskyldt og lovet bod og bedring, sådan som enhver god dammage control manager ville gøre det, uanset hvad han ellers måtte mene om oplægget. Det er helt efter bogen, så vi må gå ud fra at Bayer slipper med skindet på næsen denne gang.

fredag den 17. oktober 2008

Overvågning på trods af løse rygter

Jeg vågnede op i morges til den skræmmende nyhed at statsbiblioteket har adgang til alle brugernavne og passwords, og at de systematisk siden midthalvfemserne har indsamlet og arkiveret alt hvad der foregår på nettet (artiklen er siden blevet rettet). Tak for kaffe - nu er de sku da gået helt i sort.

Det viser sig heldigvis at forfatteren af artiklen har misforstået indtil flere ting, og det statsbiblioteket gemmer naturligvis kun er alle offentligt tilgængelige sider. Det ville da også være et gigantisk give-away, hvis man insisterede på at gemme alle landets brugernavne og kodeord på ét centralt sted, i en tid hvor man bare skal hviske "bin laden" for at komme under skærpet overvågning, af frygt for terroranslag.

Statsbiblioteket har alle dage samlet og arkiveret trykte oplysninger, og når vi med Internettet en gang for alle har fået decentraliseret retten og muligheden til at udgive, så mener jeg faktisk at det er et meget naturligt skridt at lade statsbiblioteket gemme indhold fra Internettet også.

Jeg kan altså ånde lettet op, og igen nyde min morgenkaffe uforstyrret, for historien her viste sig at være en and. Eller hvad?

Jeg er meget imod overvågning generelt, og jeg hader at kunne tælle flere og flere overvågningskameraer på min færden gennem offentlig vej. Selvom denne bigbrother historie viste sig at være en and, så har vi STADIG et stort og lurrende problem med voksende overvågning. Godt nok kender statsbiblioteket ikke dine brugernavne og passwords, men pga. terrorlovgivningen, så kan politiet med en retskendelse i hånden slå hver eneste telefonopkald du har lavet det seneste år op, og se hvem du har talt med, hvornår du talte med dem og i hvor lang tid I talte (forudsat at forbrydelsen de mistænker dig for kan give mere end 2 års fængsel).

Hele den vestlige verden har indført mere eller mindre vanvittige terrorlove i kølvandet på forskellige terrorangreb - men ret beset er problemet med terrorisme stadig uendelig perifært sammenholdt med mange af vores andre problemer. Selvom det syner af meget i medierne, så er sandsynligheden for at du bliver kørt over, dør af en livstilssygdom, eller af den globale opvarmning stadig uendeligt meget større end at du skulle blive ramt af et terrorangreb.

Men med den øgede bevågenhed på terror, har høgene i den vestlige verden fået muligheden for at komme igennem med diverse stramninger, og det i en grad så det i mange tilfælde underminerer borgernes rettigheder ... ALLE borgerne vel at mærke, også de lovlydige!

Som et dugfrisk eksempel på hvordan terrorlove bliver (mis)brugt til alt andet end terror, er der her et eksempel fra England, hvor ellers lovlydige islændinge har fået indefrosset deres aktiver i bankerne. Deres eneste forbrydelse er at deres land ikke kan forventes at betale hvad det skylder, på baggrund af den islandske stats overtagelse af de islandske banker.

Vi har selv haft et par sager hvor situationer man normalt ikke ville forbinde med ordet "terror" er blevet sanktioneret ved hjælp af terrorlovgivningen. Jeg har skrevet om greenpeace aktivister og fodboldfans i et tidligere indlæg.

Under alle omstændigheder er resultatet at strammere i de vestlige regeringer holder befolkningen i en foregøglet skruetvinge af frygt for terror, for selv at få mulighed for at demontere den ene frihedsrettighed efter den anden i vores samfund. Det virker noget bagvendt at søge at beskytte vestens frihed ved at afmontere den, men ikke desto mindre er det hvad som er ved at ske overalt i den vestlige verden!

I mange tilfælde er det i øvrigt stærkt tvivlsomt om lovgivningen overhovedet har effekt på de rigtige (og stadigt meget meget få!) terrornetværk. F.eks. gælder den omfattende lovgivning om logning herhjemme ikke for antenneforeninger med under 100 deltagende (fordi det er urealistisk at de kan få råd til logningsudstyr og procedurer), eller for computere på biblioketerne. Folk som bevidst vil lave ulovligheder (og har den mindste smule omløb i hovedet) skal da nok få sat sig ind i reglerne og teknikkerne, så de kan smutte igennem nettet.

Tilbage står alle de lovlydige borgere som nu pludselig bliver overvåget i hoved og røv, alle kunderne til teleudbyderne der nu skal betale ekstra for en masse overvågning, og alle græsrodsbevægelserne og frihedsorganisationerne og enkeltpersoner der pludselig kan rammes i flæng af vidtgående og upræcise love, på trods af at de intet har med terrorisme at gøre.

Den eneste fornuftige løsning er at vores politikere skruer hovederne på igen, og omgører terrorlovgivningen, og indser at de (igen meget meget få) rigtige terrorister sagtens kan rammes af den eksisterende lovgivning indenfor alle vores konventioner, og at det ikke er rimeligt at de uendeligt få får så stor indflydelse på alle os andre som godt kan finde ud af at overholde love og almindelig medmenneskelighed!

Her på falderebet vil jeg gerne lige reklamere for Prosa og IT-politisk forening, som begge gør et stort arbejde for at dæmme op for politikernes hovedløse stramninger.

Den 11. oktober uddelte de f.eks. Polippix CD'er til folk i forbindelse med den internationale dag mod overvågning.

---[ update 21:30 17/10 2008 ]---

På forunderlig vis lever avisanden videre i politiken, hvor næstformand i Rådet for IT- og Persondatasikkerhed Ingrid Colding-Jørgensen er bekymret over at "at staten har adgang til alle brugernavne og kodeord på danske internetsider" som der står. Dette på trods af at politiken selv har fået rettet deres oprindelige artikel, så der ikke længere står at staten har adgang til alle brugernavne og kodeord.

Hvis det havde været rigtigt, så vil jeg håbe at Rådet for IT- og Persondatasikkerhed ikke ville have stoppet ved bekymring, for så ville statsbiblioteket være danmarks største mål for hackere. Nu er det heldigvis ikke så galt fat, men det er jo lidt sjovt at politiken (eller Ritzau, som jo efterhånden er dem der er bag alle netnyheder :-/ ) efter deres egen rettelse fortsat kører løs med en opfølgning på den oprindelige historie ... men de læser måske ikke deres egen avis? ;-)

onsdag den 15. oktober 2008

Det danske sygehusvæsen på skideren

En 11 årig dreng er blevet indlagt på et toilet på Sygehus Himmerland til observation for blindtarmsbetændelse. Hans mor mener naturligvis ikke at det er hensigtsmæssigt, men overlæge Per Gandrup fra sygehusene i Aalborg og Hobro, mener ikke at det er noget problem, og udtaler til radioavisen:


"Altså det er da klart, at hvis man har et badeværelse, som ikke er gjort rent, så kan det være ulækkert. Men hvis der holdes en ordentlig hygiejnisk standard, så synes jeg bestemt ikke, det er ulækkert. Ikke under nogen omstændigheder"


Selvfølgelig siger han sådan, for havde han ment anderledes ville han jo have et ansvar for at få rettet op på praksis. Men strengt taget har manden jo også ret. Hvis ellers hygiegnen er i orden, så er et WC jo bare et rum som så mange andre.

Når historien alligevel er opsigtsvækkende nok til at nå i medierne, så er det selvfølgelig fordi det handler om hvilke forhold vi vil være bekendt at byde vores syge, og især hvilke forhold vi vil byde vores læger og sygeplejesker.

Det er jo IKKE hverken læger eller sygeplejeskernes skyld at der ikke længere er konventionelle pladser nok til alle syge. Men de bliver gjort til minimalstatens ansigt, som skal forsvare de ringe forhold i det daglige.

Efter årevis med nedskæringer, besparelser og udsultning, er det danske sundhedsvæsen nu nået ned nær den europæiske bund. Selvfølgelig har det en pris, når vi år efter år trækker ressourcer ud af systemet (eller undlader at investere).

Min storesøster har et smertefuldt problem med sin ene fod, som gør det svært for hende at støtte på benet. Hun har en fransk kæreste, og under et besøg i Frankrig var hun til læge med foden i Paris. Han kunne tilbyde hende en operation ugen efter, men hun takkede nej, fordi hun hellere ville opereres i Danmark. Vel hjemme i Danmark finder hun efterfølgende ud af at der på den samme operation her er 8 måneders ventetid. Nu er det heldigvis ikke en sygdom som bliver værre af at vente på operationen, men hun har jo svært ved at gå rundt nu i 8 måneder mere end hvis hun havde boet i Frankrig.

Det er muligt at jeg bare ikke har vidst nok om det som barn, eller at der er tale om rosenrød hukommelsesforskydning, men jeg mindes at jeg som lille var stolt af at bo i et land der tog sig godt af sine syge, uanset hvor i samfundet de kom fra. Jeg mindes at jeg var 100% tryg ved det danske sygehusvæsen, og til hver en tid ville foretrække det, frem for noget andet sygehusvæsen i europa.

Sådan er det ikke længere! Det er meget muligt at et rent WC lægefagligt godt kan udgøre et alternativ til en indlæggelsesstue - men hvorfor skal vi være nødt til at finde alternativer?

Vi lever i et af verdens rigeste samfund, og selvom det igangværende massehysteri omkring banker med tvivlsomme investeringer måske har skræmt en masse til at tro at vi alle er på fallittens rand, så vil vi stadig være på toppen, når hysteriet har lagt sig igen.

Vi vælter os i biler, fjernsyn, mobiler, computere, spabade og samtalekøkkener som aldrig før i historien. Alligevel skal vi hvert år være vidner til hvordan sygehuse, daginstitutioner, skoler og plejehjem skal spinke og spare, og lukke afdelinger og sengepladser ned.

Flere og flere tegner private sundhedsforsikringer hvad enten det er gennem vores arbejde, eller noget vi betaler for af egen lomme. Det er efterhånden nødvendigt med private lappeløsninger, for at sikre sig en acceptabel behandling i et sundhedsvæsen der er ved at lukke ned. De af os der har jobs og indtægter kan selvfølgelig glæde os over at vi har råd til det, fordi vi får skattelettelser - men alle på samfundets bund sidder tilbage med et sygehusvæsen der er udsultet til det uanstændige. Det giver et samfund med stadigt større forskel på rig og fattig.

Er du heldig at være i den rige ende, kan du få en fornuftig behandling på et privathospital - er du knap så heldig, så må du nøjes med det offentlige sygehusvæsen, og blive interneret på WC'et. Velkommen til minimalstaten vores statsminister i 7 år har prøvet at bortforklare, alt imens han målrettet har arbejdet på at indføre den bid for bid.

torsdag den 9. oktober 2008

Forkerte meninger forbudt

På trods af Søren Pinds utrættelige insisteren på det modsatte, synes jeg godt at man kan tale om en vis konsensus (i hvert fald blandt befolkningen) om at masseødelæggelsesvåben var en temmelig vigtig medspiller i optakten til vores angrebskrig på Irak. Vi kan selvfølgelig ikke få det bevist før regeringsgrundlaget ser anderledes ud end det gør nu, for de modsætter sig hårdnakket enhver tale om en uvildig undersøgelse.

Men indtil vi får en anden regering, kan jeg da i hvert fald huske at mit eget indtryk dengang var, at regeringen sad inde med oplysninger om at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Min forvirring omkring det, skyldes sikkert blandt andet episoder som da Anders Fogh Rasmussen stod på talerstolen i folketinget og sagde ting som:

"Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det!"

Well - silly me! Men hvis JEG kan være blevet forvirret over den slags udtalelser der naturligvis ikke handlede om hverken Irak eller masseødelæggelsesvåben - så er der vel en vis chance for at også et par af folketingets medlemmer har ladet sig forvirre. Ikke at jeg mener at jeg er ligeså skarpsindig som alle de brave mennesker på tinget - men sandsynligheden er vel tilstede.

Hvis der skulle have siddet en enkelt duknakket knaldert på række 7 lidt til højre, som kom til at stemme for en angrebskrig på baggrund af forvirringen, så kunne vedkommende jo godt komme til at tolke det som om han var blevet ført bag lyset.

Ikke i DR
Men det må man åbenbart ikke mene. Ikke i DR i hvert fald. De har nemlig netop udøvet god gammeldags censur på et filmprogram fra DR2, hvor værten kom for skade, at sige:

"Vi har vores egne løgnhalse siddende i en regering, der oven i købet blev genvalgt"

Det var som en kommentar til en Michael Moore film om løgnene bag Irak krigen, på den side af atlanten som rent faktisk HAR indrømmet løgnene. Underligt nok har Fogh rost Bush for hans ærlighed, uden på nogen måde lave den helt oplagte kobling, at følge trop, som Fogh ellers har gjort det for vane med Bush de seneste år.

Nu er det sådan at DR selv i sin tid bragte svigefulde betragtninger om regeringens troværdighed til torvs med Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm "Den hemmelige Krig". Det kom der en masse ballade og sabelrasling ud af, og blandt andet DF mente at der skulle trækkes støtte til filmen tilbage, fordi den var uvederhæftig. DR slap heldigvis med skrækken.

En så uvederhæftig film kan pudsigt nok godt trække en uvildig undersøgelse, og en sådan blev straks sat iværk. Det endte ud i en rapport som konkluderer at filmen var aldeles vederhæftig - men på det tidspunkt havde de fleste glemt budskabet i filmen, men huskede mest noget med en kolerisk Helge Adam Møller der mente at danske soldater ikke har dannebrog på ærmet når de er i krig (hvilket vi efterfølgende har fundet ud af at de så alligevel har ind imellem).

Alligevel er det ifølge DR redaktionschef Søren Mikael Rasmussen ikke længere "i overensstemmelse med DR’s program-etiske regler" at kalde regeringen for løgnhalse.

Han udtaler blandt andet:

"Hvis man bringer en oplysning til torvs i et program, så skal man kunne dokumentere den eller eftervise den. Men her stod den som en personlig kommentar"

Fy føj da - en filmanmelder der misbruger sin sendetid til at komme med en personlig kommentar?? Hvad bliver det næste? Heldigvis er den formastelige sekvens blevet klippet ud af både genudsendelsen og den version der ligger på nettet.

Søren Mikael Rasmussen der åbenbart er en handlingens mand fortsætter:

"Programmet blev først færdigproduceret en time, inden vi sendte. Derfor har vi ikke haft tid til at syne det ordentligt. Men nu arbejder vi på at finde en løsning, så vi får bedre tid til at syne"

Søren Pind og venner kan roligt ånde lettet op - nutidens censur, som åbenbart hedder "at syne" kommer til at fungere mere velsmurt i DR for fremtiden, så vi kan få afluset alle personlige meninger, og slippe for at bekymre os for om der skulle slippe kritik af den siddende regering igennem æteren!

Mit gæt er at DR kommer til at sygne hen, jo mere de syner.

Langt og langt...

Generalløjtnant i den amerikanske hærs centralkommando i Afghanistan Martin Dempsey udtaler ifølge denne artikel til BBC:

"Vi er meget triste over tabet af uskyldigt liv i Azizabad. [...] Vi vil gå llangt for at undgå civile tab i Afghanistan i alle vores operationer, men alt for ofte ser vi, at denne hensynsløse fjende omgiver sig selv med uskyldige"

Baggrunden er at USA nu (endelig) har indrømmet at have dræbt 33 civile mennesker, heriblandt mange børn. Den afghanske regering tæller godt nok 90 civile, heraf 60 børn og babyer - men de kan selvfølgelig heller ikke betragtes som upartiske - de er jo afghanere.

Nogenlunde den samme violin kunne man høre Dempsey spille på, dengang han var med til at skyde Fallujah i sænk med det kemiske våben hvidt fosfor. Men også dengang havde de problemer med at den hensynsløse fjende omgav sig med civile, i stedet for at komme frit frem til en ordentlig aflivning i sikker afstand fra civile. Og det er satme svært at styre sådan en gang hvidt fosfor til kun at ramme fjenderne.

Jeg kan ikke lade være med at spekulere over hvad ordet "langt" egentlig betyder i denne sammenhæng? "Vi vil gå langt for at undgå civile tab" siger manden. Det er jo beklageligt at fjenden er fej nok til at gemme sig bag civile, bare fordi de er oppe imod en militær overmagt. Men gør det dem til eneansvarlige når vi rammer flere civile end fjender?

Den lange vej Dempsey gerne vil gå, er jo i hvert fald tydeligt ikke lang nok til at nøjes med at bruge præcisionsvåben og folk på jorden, når der er civile og fjender blandet sammen. Det er ulige meget nemmere at smide bomber i hovedet på folk, for så slipper man for sure miner i hjemlandet, når dødstallet stiger - og her tænker jeg naturligvis på antallet af døde amerikanske soldater! Antallet af døde afghanere tæller naturligvis ikke helt så meget i den henseende.

Gad vide hvad de ville have gjort hvis det nu havde været amerikanske børn og babyer som disse feje fjender havde omgivet sig med? Mon svaret så også bare havde været at bombe lortet? Eller mon ikke man så ville have kunnet finde ud af at sende en stor mængde antiterror folk, med rifler med kikkertsigter? Eller eventuelt prøve med forhandling, vente med at slå ned til et mere givtigt tidspunkt eller noget andet, som kunne minimere antallet af døde civile?

Anyway så er Dempsey højt dekoreret, og han har været i militæret i en menneskealder, så han er vel en stand up guy? Jeg forestiller mig ikke på nogen måde at han glæder sig over fejltrin som dette, med døde børn og babyer det er svært at bortforklare som illegale kombatanter. Men hvis nu han næste gang prøvede at overveje hvad "langt" kan betyde inden de smækker bombeflyene på vingerne? - Vi har jo altid lov til at håbe!

Indtil næste gang nogen med ansigtet lagt i de rette folder må beklage at have trådt ved siden af, kan vi jo overveje hvor langt vi selv burde gå, for ikke at være allieret med nationer som opretholder hemmelige fængsler udenfor Røde Kors' kontrol, støtter torturering af tilfangetagne, holder fanger på snart 7. år, uden de endnu er blevet stillet for en dommer, kidnapper og "forsvinder" folk også udenfor deres stats grænser, bruger kemiske våben som hvidt fosfor, og upræcise våben som klyngebomber der mest rammer civilbefolkningen, lyver om grundlaget for at angribe suveræne stater osv. osv. osv.

Hvor langt vil DU gå?

onsdag den 8. oktober 2008

Fogh mere utroværdig end nogensinde.

Anders Foghs hykleri når nye højder, når han i politiken d. 6. oktober udtaler:

"Der er altid grund til at tage seriøst på det, når ombudsmanden kommer med en udtalelse[...]".

Anders Fogh er mig bekendt den første og eneste minister i danmark (akkompagneret af Per Stig Møller) som har undermineret ombudsmandens autoritet ved fuldstændig at ignorere en skarp kritik og utvetydig henstilling. Arrogant og magtfuldendt ud over al tænkelig anstændighed.

Ombudsmanden gav for lidt over et år siden statsministeren en skarp kritik, fordi han i årevis havde nægtet Ekstrabladets journalist Bo Elkjær et interview om optakten til Irakkrigen - på trods af mere end 600 forespørgsler fra den ihærdige journalist, og på trods af at han ved flere lejligheder havde givet interviews om emnet til journalister der var mindre kritiske overfor statsministeren.

Det er at blackliste udvalgte journalister på grund af deres politiske holdninger, og det må man ikke. I det daglige glemmer man det ofte, og da særligt ministrene har en tendens til at glemme det - men en minister er per definition folkets tjener. De har pligt til at stå til rådighed for folket og dermed også journalister, og de må i særdeleshed ikke forskelsbehandle journalister så de f.eks. kun vil udtale sig til journalister der sympatiserer med dem.

Det burde især statsministeren vide, for han er minister for journalisterne - han er simpelthen den minister der skal beskytte og sikre journalisternes rettigheder. I den egenskab var han nødt til at overrække Bo Elkjær dansk journalistiks fornemmeste pris Cavlingprisen, netop for hans dækning af Irakkrigen og dens optakt. Jeg er sikker på at det var en ceremoni Fogh helst havde været foruden. Men det rykkede ikke ved at Bo Elkjær i lang tid forblev blacklistet af statsministeren.

Når Bo Elkjær endte med at få sit interview med statsministeren (efter 4 år og 671 forespørgsler) var det ifølge statsministeren IKKE for at efterleve ombudsmandens kritik, men noget mere vagt omkring udtrækning af nogle landtropper, og en afsluttet ferie for Fogh. Mest sandsynligt handlede det i højere grad om at dække en åben flanke inden udskrivningen af valget som kom 3 måneder senere. Det står tilsyneladende stadig til troende, at ministre kan skide højt og flot på kritik og henstillinger fra ombudsmanden, hvis de bare er "uenige" med ham (i hvert fald hvis man er statsministeren).

Vi har stadig ikke fået en uvildig undersøgelse af Danmarks absolut mest vidtrækkende udenrigspolitiske beslutning siden anden verdenskrig. Vi ved stadig ikke på hvilket grundlag vi i sin tid valgte at deltage i en angrebskrig som ikke var sanktioneret af FN, og som FNs daværende generalsekretær Kofi Anan efterfølgende har kaldt ulovlig. Selv amerikas dårligste præsident nogensinde har været mere åben omkring krigen end Anders Fogh. Men han slipper afsted med det, fordi regeringen med det samme snævre flertal som sendte os i krig, fortsat nægter at der er behov for en uvildig undersøgelse af krigsgrundlaget.

Nu har han så den frækhed at sige til Birthe Rønn Hornbech, gennem pressen, at de regler som han selv i sin tid suspenderede, altså gælder for hende. Særligt frækt er det, fordi Birthe Rønn Hornbech i sin politiske løbebane har udvist en væsentlig bedre forståelse for hvad som er ret og hvad som er forkert, end Anders Fogh nogensinde har gjort. Hun har da også rettet ind efter ombudsmandens kritik, og undskyldt efterfølgende. Det er simpelthen billige points Anders Fogh er ude efter. Ved at stille sig moraliserende op på sidelinien, gør han det til en sag mellem ombudsmanden og integrationsministeren, og fjerner dermed fokus fra at hun jo bare implementerer hans og DF's uansvarligt stramme korstog mod alt fremmed.

Hvis han bare havde villet tvinge Birthe Rønn Hornbech til at føje ombudsmanden, havde han jo ikke behøvet at involvere pressen. Men han fører simpelthen valgkamp på Hornbechs bekostning nu.

Dobbeltmoralen lever i bedste velgående!

søndag den 5. oktober 2008

Rødt kort til Røde Kors

Som man kan læse på Politiken.dk, så fik Røde Kors 4 mio mindre i indsamlingsbøsserne i år, end sidste år.

Generalsekretær fra Røde Kors Anders Ladekarl fortæller til politiken at han regner med at regnen og stormen har været den største grund til frafald blandt indsamlere, og dermed det lavere resultat i år. Men at han også er sikker på at Luk Lejren Initiativet har haft en negativ effekt. Han udtaler:

"Bare det, at der skabes usikkerhed om, hvem der står på den anden side af døren, og hvad formålet med indsamlingen er, kan i sig selv også skræmme folk."

Jeg vil give ham ret, så langt at jeg pludselig kunne blive i tvivl om hvem det var der bankede på døren. Men det er absolut ikke indsamlerne jeg kommer i tvivl om, men derimod arrangørerne - Røde Kors selv!

For det første er det ualmindeligt nedladende at tro folk ikke kan finde ud af at skelne mellem Røde Kors' internationale katastrofeberedskab, og så Røde Kors' "bijob" med at drive asylcentre i Danmark.

For det andet har Røde Kors tilsyneladende forhindret opmødte indsamlere i at hjælpe til med at indsamle penge til deres katastrofeberedskab, fordi de har en kritisk holdning til Røde Kors' anden rolle i national sammenhæng. Det er ikke alene dumt, i en situation hvor man efter eget udsagn har mandefald blandt indsamlerne pga. dårligt vejr. Det er faktisk direkte uanstændigt at sætte sig til dommer over hvem som må hjælpe og hvem som ikke må!

Røde Kors er handlende i liv og død, og så kan man sku ikke rigtig tillade sig at være kræsne! Man skal i hvert fald overveje konsekvenserne noget mere grundigt, end hvis det havde været indenfor mere normale firmaer. Sat på spidsen har Røde Kors' pressechef nu valgt at en forfrossen familie i en teltlejr skal klare sig uden tæpper, at en hungersramt mor ikke kan give sit barn mælkepulver eller proteinkiks, så det kan overleve, eller at et barn der har mistet sin familie til en tsunami ikke kan få den vaccine der betyder forskellen på liv og død. Ikke fordi viljen ikke var til at de kunne hjælpes, næeh - alt sammen fordi Dansk Røde Kors ikke bryder sig om at blive kritiseret. Jeg er sikker på at de førnævnte "slutbrugere" af Røde Kors ikke deler pressechef Hans Beck Gregersens forfængelige synspunkter, men derimod med glæde ville have taget imod indsamlere uanset om de måtte være nok så kritiske eller ej!

For det tredje så er måden at imødegå kritik altså ikke at prøve at kvæle budbringerne! Røde Kors kunne have lyttet til kritiken - de kunne have modgået den med saglige argumenter. De kunne sågar have kontaktet Luk Lejren folkene, og inviteret dem til deres lejre, og vist dem hvorfor Røde Kors ikke mener at kritiken er berettiget! Men at forhindre indsamlere i at samle ind, og så dele andet materiale ud, når de alligevel står dér ved dørsprækken, det er simpelt hen under lavmålet! Man skal da være svært retarderet for ikke at forstå at det ikke er Røde Kors der kritiserer sig selv, bare fordi kritiken bliver delt ud af en person som også har en autoriseret Røde Kors raslebøsse med sig.

Alligevel mener generalsekretær Anders Ladekarl at det er Luk Lejren Initiativet der har haft en negativ effekt. Ifølge Luk Lejren initiativet har mindst 2 af deres indsamlere sluppet afsted med at samle ind for Røde Kors, mens de delte Luk Lejren materiale ud, og så var der de to indsamlere som blev stoppet af pressechefen da de mødte frem ved uddelercentralen på Blegdamsvej.

Røde Kors havde efter eget udsagn 17.000 indsamlere. Det har været en forsvindende lille promille af bidragydere som har modtaget Luk Lejren Initiativets materiale også idag. Og en endnu mindre promille må have være i tvivl om "hvem der står på den anden side af døren" som Anders Ladekarl udtrykker det. Set i det lys er det useriøst så meget som at nævne Luk Lejren Initiativet som en mulig negativ effekt på indsamlingen.

Hvis denne affære virkelig skulle have resulteret i en målbar negativ effekt på indsamlingen, så handler det nok snarere om Røde Kors Danmarks ualmindeligt dårlige håndtering af kritik, og generelt uprofessionelle mediehåndtering. At prøve at skyde skylden for et dårligt indsamlingsresultat på en håndfuld kritikere er sku for svagt!

Luk Lejren har en absolut lødig kritik af Røde Kors Danmark - vær venlig at forholde jer til den, i stedet for at prøve at intimidere kritikerne til tavshed!

Omgang med terrorister = terrorisme?

Vicepræsidentkandidat for de amerikanske republikanere Sarah Palin beskylder demokraternes præsidentkandidat Barack Obama for at dyrke venskaber med terrorister. Baggrunden er at Obama fra 1999 til 2002 sad i en bestyrelse for en velgørenhedsforening i Chicago.

I den 8 mand store bestyrelse sad nemlig også William Ayers som i begyndelsen af 70'erne var aktivt medlem af "Weathermen", en venstreorienteret militant gruppe, som stod bag 12 bombeangreb på politistationer og offentlige bygninger i USA. Ayers hang i slut 60'erne og start 70'erne ud med nogle rabiate grupperinger der blandt andet opfordrede til at slå rige mennesker ihjel, og flirtede med Charlie Mansons helt igennem syge tankegods. Ayers opførte sig for at sige det som det er, som en idiot i sine unge dage, og det er tilsyneladende kun tilfældigheder der gør at hans handlinger dengang ikke kostede menneskeliv.

Han har efterfølgende valgt ikke at tage afstand fra sin tid i weathermen, og har i sine delvis opdigtede memoir i 2001 sagt at han kun fortryder at de ikke gjorde nok dengang.

Så manden nægter altså at tage afstand fra sin rabiate ungdom. Gør det så alle hans handlinger dårlige? Nej, selvfølgelig ikke! Når han f.eks. lægger arbejde i bestyrelsen af en godgørende forening som støtter fattige unge, er det jo ikke så vigtigt hvad han gik og lavede for snart 40 år siden. Han er blevet professor på University of Illinois-Chicago - så man må formode at de har fundet den aldrende Ayers tilstrækkelig ansvarlig til at kunne uddanne universitetsstuderende.

Der er fortsat ingen som stiller spørgsmålstegn ved det noble formål med Woods Fund - men når man er præsidentkandidat skal man åbenbart kunne stå inde for alle tidligere handlinger hos alle mennesker man omgås. Obama var 8 år gammel dengang Ayers flirtede med rabiate venstrefløjs grupper. Det giver simpelthen ingen mening at prøve at gøre det til en belastning for Obama, at han har siddet i bestyrelsen i en godgørende forening.

Problemet handler i højere grad om den groteske retorik der er blevet alt for udbredt ikke kun i de amerikanske præsidentkampagner, men som vi også har set her i Danmark i nyere tid. Den såkaldte "krig mod terror" er så speget og uden reel substans, at dens tilhængere er henvist til at bruge retorik i stil med: "Er du ikke med os er du mod os".

Herhjemme fik Margrethe Vestager fra de Radikale retorikken at føle, da hun formastede sig til at mene at vi trænger til at diskutere vores krigsdeltagelse, efter en bombning af den danske ambassade i Pakistan. Der var sådan set ikke noget nyt i det Margrethe Vestager mente, hun fik bare en lejlighed til at gentage sin tvivl om vores krigsdeltagelse - men når nu vi havde været "under angreb", stod politikerne i kø for at fordømme Vestagers diskussionslyst. Så var det pludselig vigtigt at vi alle mente at krigsdeltagelsen var hævet over enhver diskussion, og alle som mente andet gik "terroristernes ærinde".

Jeg havde og har fortsat svært ved at forstå hvordan en fri demokratisk debat skulle kunne være "terroristernes ærinde". Men Vestagers manglende evne/lyst til at falde i med "skulder ved skulder"-hylekoret blev pludselig til at hun satte danske liv over hele kloden i fare, med hendes tegn på svaghed.

Det er den samme umulige ikke-argumentation Obama nu bliver udsat for i USA. De kan åbenbart ikke finde noget rigtig mudder i mandens fortid, så nu råber de "terrorist", og så behøver man ikke længere at argumentere!

Det rigtig sjove ved den historie er jo at deres siddende republikanske katastrofe af en præsident har haft væsentligt tættere bånd til Bin Laden familien, end Obama nogensinde har haft til Weathermen. Jeg bliver ved med at overraskes over hvor speget mudderkastningen kan blive - men der er åbenbart ikke nogen nedre bar.

Hvordan skal man i øvrigt få en mand som Ayers til at forstå det retarderede i at slå folk ihjel på baggrund af deres indkomst, hvis man ikke må omgås ham? Man kan ikke afradikalisere folk ved at isolere dem!

Der er da sengeafsnit på de psykiatriske skadestuer?

Politiken.dk skriver i en artikel at enken efter det ufatteligt afstumpede og voldelige hjemmerøveri natten til d. 2. okt. i Skovby nær Århus, nu er blevet anbragt på et krisecenter for voldsramte kvinder.

Jeg kan se at det giver mening hvis det kan give hende adgang til krisepsykologer, hvilket hun naturligvis har brug for. Men da det er et hjem for voldsramte kvinder, har mænd ingen adgang. Det vil sige at hun ikke kan have den mandlige del af sin familie hos sig. Hun har blandt andet en søn, som således ikke kan besøge hende.

Det virker åbenlyst uhensigtsmæssigt, at afskære kvinden fra kontakt med dele af hendes familie. Oven på et hæsligt hændelsesforløb som dette, går jeg ud fra at hun har et naturligt behov for at have sine elskede så tæt på som muligt.

Nu ved jeg ikke specielt meget om landets beredskab af krisepsykologer, men jeg ved at der er sengepladser på i hvert fald nogle psykiatriske skadestuer. Hvis ellers de er gearet til andet end "almindeligt" psykisk syge, og også kan tage PTSS patienter, er det så ikke et smartere sted at anbringe hende? Ud over volden, så HAR hun vel ikke det store til fælles med kvinder der er blevet banket af deres mænd?

På længere sigt kunne man måske trække på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre? Hun kan vel bedre sidestilles med krigsofre som har måtte overvære deres tætte familiemedlemmer blive dræbt brutalt.

Jeg håber i hvert fald for hende at hun får den nødvendige hjælp også på længere sigt, og for hendes mandlige familiemedlemmer, at der bliver fundet en tålelig løsning på hendes placering her og nu. Det er sku uværdigt hvis vi som samfund ender med at isolere hende fra noget af hendes familie, oven på sådan en traumatisk oplevelse!

Bare mine 5 cents.

torsdag den 2. oktober 2008

Gunnar "Nu nu nu" Hansen har ikke levet forgæves.

Der er næsten ingen ende på de artikler der i disse dage regner over os med dommedagsvarsler, som forsikrer os om at nu NU NU kommer det store krak, og at verden nu for altid vil blive et dårligere sted at være.

Problemet med nyhedsmedierne er at de lever af at sælge historier. Ingen gider at høre de kedelige historier. F.eks. er det nemmere at sælge en historie om at det største økonomiske kollaps siden krakket i 1929 er lige om hjørnet, end det er at sælge en historie om at det sku nok går alligevel. Det er muligt at vi kommer til at skære lidt ned på vores rasende store overforbrug og at den højt besungne forbrugsfest ikke kan blive ved - men det er sku nok meget godt alligevel, når det kommer til stykket. Det har i hvert fald miljømæssigt ikke været et ubetinget gode at Hr. og Fru Danmark har skruet helt op for forbruget af luksusvarer som firhjulstrækkere og udendørs jacuzzier.

Jeg mindes et TV indslag jeg så for et års tid siden, om en gut i Køge der havde investeret over en halv million i en udendørs swimmingpool, der kunne sætte al vandet i rotation, så man kunne svømme i princippet uendelig langt mod strømmen uden man behøvede at vende om og svømme den anden vej. Vandet var naturligvis tempareret, og det så fuldstændig sindsygt ud, som den stolte ejer stod der i sin lille have i Køge med fuld knald på vandmasserne. Intervieweren ville gerne vide hvorfor han ikke bare tog i Køges ganske udemærkede svømmehal. Men det var jo lidt besværligt, og så skulle man klæde om sammen med en masse andre mennsker. Og desuden så kom hans halvvoksne søn jo lidt oftere på besøg nu.

Hvor glad jeg end må være på mandens vegne, over at hans søn nu besøger ham lidt oftere, så har jeg ved gud i himlen en smule svært ved at se at penge- og energifrådset skulle stå mål med resultaterne her! Den lille formodede lykkelige forbruger stod der i al sin afskallede nøgenhed og fortalte med krop og sjæl at han ikke havde en jordisk idé om hvorfor han havde brugt alle de penge på projektet. Men han var glad, det var han! For det ER man jo, når man har råd til at frådse! Det siger de jo allesammen lige fra Thor Petersen tonede frem på det gigantiske fladskærms TV med surroundsound i hjemmebiografen og messede at vi alle sammen skulle købe lidt større gaver i år, for at udvise godt samfundssind og holde hjulene igang. Privatforbruget blev udråbt til selve lokomotivet der skulle holde samfundet i gang.

Jeg mindes at jeg fik ondt af den stakkels mand fra Køge som ikke anede sine levende råd om hvordan han skulle bruge alle disse mange penge, for at være en god superforbruger og samfundsborger.

Set i det lys, så tror jeg faktisk ikke at det er nogen helt dum idé hvis der bliver hevet lidt i forbrugerbremsen. Men er det så det samme som at vi allesammen skal hive vores penge ud af de i serie krakkende banker, og gemme os i vores forbrugermæssige beskyttelseskældre, forskanset, med klaprende tænder og hulkindede unger, for at vente på bedre tider? Skal vi alle frygte at den store bussemand kommer og tager alt hvad vi har kært, mens han bøvser tidens største fyord "Recession", og spreder skræk og rædsel?

Nej - gu skal vi da ej! Det er da muligt at huspriserne falder, og det er da muligt at nogle banker har smidt al deres guld efter fantaster som har levet højt på de opskruede huspriser - men livet går selvfølgelig videre! Hvis alle gemmer deres penge i kælderen, af frygt for morgendagens komme, så er det da klart at samfundet går i stå for en periode. Det er muligt at det bliver grimt, og det er muligt at det ikke gør det! Det er svært at spå især om fremtiden, som Storm P sagde. Men verden stopper jo ikke med at dreje, bare fordi huspriserne falder, eller arbejdsløsheden stiger.

Det eneste der med sikkerhed ikke hjælper nogen, er at aviserne konstant prøver at overbyde hinanden i dommedagsvisioner. Det er da klart at folk mister tilliden til fremtiden, når de hele tiden får tudet ørene fulde af hvor galt det går lige om lidt uanset hvor de vender sig hen.

Efter Roskilde Banks krak skrev BT en artikel hvor de som en obskur service for deres læsere listede alle de banker som var på vippen af et krak. Thanks alot BT! Min bank var heldigvis ikke på den grimme liste - men havde den været, ville 1000vis af læsere sikkert have stormet ned og skiftet bank. Er der noget en trængt bank ikke har brug for, så er det en masseudvandring af kunder. BTs klientel er demografisk set ikke blandt Danmarks højest uddannede, og jeg tør ikke satse på at de forstår at deres indskud er sikret indtil 300.000 af Indskydergarantiordningen.

Jeg ved ikke om det lykkes BT at vælte nogen banker på den konto (og det finder vi jo nok aldrig ud af) - men det er da i hvert fald en lidet samfundstjenestelig måde at hente sig lidt ekstra løssalg på!

Aviserne pirrer vores allesammens indre svinehamster, præcis som de gjorde det under gær-krisen, hvor alle under en omfattende strejke for ud og tømte butikkernes lagre af dagligvarer, af skræk for ikke at kunne få noget. Det er muligt at butikkerne ville være løbet tør alligevel på et tidspunkt - men det hjalp helt sikkert ikke at alle piskede ud og sloges om mælk, mel og gær! Efter strejken sad folk tilbage med kummefryseren fyldt af mælk, som de ikke vidste hvad de skulle gøre af!

Skal vi ikke allesammen lade avisernes skrigeballoner være, og istedet blive enige om ikke at trække alt hvad vi har af værdi ud af samfundet for at sy det ind i madrassen hjemme i bunkeren endnu. Det ER sku ikke så galt hvis overforbruget daler lidt. Vi HAR (trods denne regerings ihærdige forsøg på at demontere den) stadig et velfærdssamfund, så det varer altså nogen tid inden vi skal se børn dø af sult i gaderne på disse bredegrader!