"Altså det er da klart, at hvis man har et badeværelse, som ikke er gjort rent, så kan det være ulækkert. Men hvis der holdes en ordentlig hygiejnisk standard, så synes jeg bestemt ikke, det er ulækkert. Ikke under nogen omstændigheder"
Selvfølgelig siger han sådan, for havde han ment anderledes ville han jo have et ansvar for at få rettet op på praksis. Men strengt taget har manden jo også ret. Hvis ellers hygiegnen er i orden, så er et WC jo bare et rum som så mange andre.
Når historien alligevel er opsigtsvækkende nok til at nå i medierne, så er det selvfølgelig fordi det handler om hvilke forhold vi vil være bekendt at byde vores syge, og især hvilke forhold vi vil byde vores læger og sygeplejesker.
Det er jo IKKE hverken læger eller sygeplejeskernes skyld at der ikke længere er konventionelle pladser nok til alle syge. Men de bliver gjort til minimalstatens ansigt, som skal forsvare de ringe forhold i det daglige.
Efter årevis med nedskæringer, besparelser og udsultning, er det danske sundhedsvæsen nu nået ned nær den europæiske bund. Selvfølgelig har det en pris, når vi år efter år trækker ressourcer ud af systemet (eller undlader at investere).
Min storesøster har et smertefuldt problem med sin ene fod, som gør det svært for hende at støtte på benet. Hun har en fransk kæreste, og under et besøg i Frankrig var hun til læge med foden i Paris. Han kunne tilbyde hende en operation ugen efter, men hun takkede nej, fordi hun hellere ville opereres i Danmark. Vel hjemme i Danmark finder hun efterfølgende ud af at der på den samme operation her er 8 måneders ventetid. Nu er det heldigvis ikke en sygdom som bliver værre af at vente på operationen, men hun har jo svært ved at gå rundt nu i 8 måneder mere end hvis hun havde boet i Frankrig.
Det er muligt at jeg bare ikke har vidst nok om det som barn, eller at der er tale om rosenrød hukommelsesforskydning, men jeg mindes at jeg som lille var stolt af at bo i et land der tog sig godt af sine syge, uanset hvor i samfundet de kom fra. Jeg mindes at jeg var 100% tryg ved det danske sygehusvæsen, og til hver en tid ville foretrække det, frem for noget andet sygehusvæsen i europa.
Sådan er det ikke længere! Det er meget muligt at et rent WC lægefagligt godt kan udgøre et alternativ til en indlæggelsesstue - men hvorfor skal vi være nødt til at finde alternativer?
Vi lever i et af verdens rigeste samfund, og selvom det igangværende massehysteri omkring banker med tvivlsomme investeringer måske har skræmt en masse til at tro at vi alle er på fallittens rand, så vil vi stadig være på toppen, når hysteriet har lagt sig igen.
Vi vælter os i biler, fjernsyn, mobiler, computere, spabade og samtalekøkkener som aldrig før i historien. Alligevel skal vi hvert år være vidner til hvordan sygehuse, daginstitutioner, skoler og plejehjem skal spinke og spare, og lukke afdelinger og sengepladser ned.
Flere og flere tegner private sundhedsforsikringer hvad enten det er gennem vores arbejde, eller noget vi betaler for af egen lomme. Det er efterhånden nødvendigt med private lappeløsninger, for at sikre sig en acceptabel behandling i et sundhedsvæsen der er ved at lukke ned. De af os der har jobs og indtægter kan selvfølgelig glæde os over at vi har råd til det, fordi vi får skattelettelser - men alle på samfundets bund sidder tilbage med et sygehusvæsen der er udsultet til det uanstændige. Det giver et samfund med stadigt større forskel på rig og fattig.
Er du heldig at være i den rige ende, kan du få en fornuftig behandling på et privathospital - er du knap så heldig, så må du nøjes med det offentlige sygehusvæsen, og blive interneret på WC'et. Velkommen til minimalstaten vores statsminister i 7 år har prøvet at bortforklare, alt imens han målrettet har arbejdet på at indføre den bid for bid.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar