Omgang med terrorister = terrorisme?

Vicepræsidentkandidat for de amerikanske republikanere Sarah Palin beskylder demokraternes præsidentkandidat Barack Obama for at dyrke venskaber med terrorister. Baggrunden er at Obama fra 1999 til 2002 sad i en bestyrelse for en velgørenhedsforening i Chicago.

I den 8 mand store bestyrelse sad nemlig også William Ayers som i begyndelsen af 70'erne var aktivt medlem af "Weathermen", en venstreorienteret militant gruppe, som stod bag 12 bombeangreb på politistationer og offentlige bygninger i USA. Ayers hang i slut 60'erne og start 70'erne ud med nogle rabiate grupperinger der blandt andet opfordrede til at slå rige mennesker ihjel, og flirtede med Charlie Mansons helt igennem syge tankegods. Ayers opførte sig for at sige det som det er, som en idiot i sine unge dage, og det er tilsyneladende kun tilfældigheder der gør at hans handlinger dengang ikke kostede menneskeliv.

Han har efterfølgende valgt ikke at tage afstand fra sin tid i weathermen, og har i sine delvis opdigtede memoir i 2001 sagt at han kun fortryder at de ikke gjorde nok dengang.

Så manden nægter altså at tage afstand fra sin rabiate ungdom. Gør det så alle hans handlinger dårlige? Nej, selvfølgelig ikke! Når han f.eks. lægger arbejde i bestyrelsen af en godgørende forening som støtter fattige unge, er det jo ikke så vigtigt hvad han gik og lavede for snart 40 år siden. Han er blevet professor på University of Illinois-Chicago - så man må formode at de har fundet den aldrende Ayers tilstrækkelig ansvarlig til at kunne uddanne universitetsstuderende.

Der er fortsat ingen som stiller spørgsmålstegn ved det noble formål med Woods Fund - men når man er præsidentkandidat skal man åbenbart kunne stå inde for alle tidligere handlinger hos alle mennesker man omgås. Obama var 8 år gammel dengang Ayers flirtede med rabiate venstrefløjs grupper. Det giver simpelthen ingen mening at prøve at gøre det til en belastning for Obama, at han har siddet i bestyrelsen i en godgørende forening.

Problemet handler i højere grad om den groteske retorik der er blevet alt for udbredt ikke kun i de amerikanske præsidentkampagner, men som vi også har set her i Danmark i nyere tid. Den såkaldte "krig mod terror" er så speget og uden reel substans, at dens tilhængere er henvist til at bruge retorik i stil med: "Er du ikke med os er du mod os".

Herhjemme fik Margrethe Vestager fra de Radikale retorikken at føle, da hun formastede sig til at mene at vi trænger til at diskutere vores krigsdeltagelse, efter en bombning af den danske ambassade i Pakistan. Der var sådan set ikke noget nyt i det Margrethe Vestager mente, hun fik bare en lejlighed til at gentage sin tvivl om vores krigsdeltagelse - men når nu vi havde været "under angreb", stod politikerne i kø for at fordømme Vestagers diskussionslyst. Så var det pludselig vigtigt at vi alle mente at krigsdeltagelsen var hævet over enhver diskussion, og alle som mente andet gik "terroristernes ærinde".

Jeg havde og har fortsat svært ved at forstå hvordan en fri demokratisk debat skulle kunne være "terroristernes ærinde". Men Vestagers manglende evne/lyst til at falde i med "skulder ved skulder"-hylekoret blev pludselig til at hun satte danske liv over hele kloden i fare, med hendes tegn på svaghed.

Det er den samme umulige ikke-argumentation Obama nu bliver udsat for i USA. De kan åbenbart ikke finde noget rigtig mudder i mandens fortid, så nu råber de "terrorist", og så behøver man ikke længere at argumentere!

Det rigtig sjove ved den historie er jo at deres siddende republikanske katastrofe af en præsident har haft væsentligt tættere bånd til Bin Laden familien, end Obama nogensinde har haft til Weathermen. Jeg bliver ved med at overraskes over hvor speget mudderkastningen kan blive - men der er åbenbart ikke nogen nedre bar.

Hvordan skal man i øvrigt få en mand som Ayers til at forstå det retarderede i at slå folk ihjel på baggrund af deres indkomst, hvis man ikke må omgås ham? Man kan ikke afradikalisere folk ved at isolere dem!