søndag den 14. november 2010

Danmarks nye brystværn

En episk kamp for eller imod blottede bryster udspiller sig i disse dage i medier og blog-sfæren. Blottede pigebryster har alle dage været godt stof, og da jeg nyder dem ligeså meget som min næste, må jeg jo hellere byde ind også! :-)

Til de få som endnu ikke har fået kridtet arenaen op, så har Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Peter Skaarup påpeget at der var for få nøgne pigebryster i den film der vises som indledning til den indvandringsprøve alle der vil familiesammenføres fra på mandag skal bestå, før de kan blive sammenført i Danmark.

Ideen er så vidt jeg kan forstå, at fundamentalister skulle lade sig skræmme af de kvindelige attributter til at opgive at søge at blive familiesammenført i så løssluppent et land.

Manu Sareen har kaldt det pjat, og Naser Khader mener at det ville være mere retvisende at vise en masse svin (der er jo også i runde tal 5 gange så mange svin i Danmark som vi er mennesker - selvom de fleste aldrig ser dagens lys).

Min lille undskyldning for at blande mig i den ellers komplet ligegyldige mammale diskussion er en af mine yndlings aversioner, Dansk Folkepartis medlem af integrationsudvalget, Martin Henriksens reaktion.

Han udtaler i et interview i Jyllandsposten:

"[...] pointen med det er, at vi ønsker at gøre det klart, at vi lever i et frit samfund. Vi har erfaring med, at der søger indvandrere til landet, som har den holdning, at kvinder, der klæder sig på en bestemt måde, er mindre værd."

Det glæder mig at se at manden endelig er kommet til fornuft og har ændret holdning. I september 2009 udtalte selv samme Martin Henriksen nemlig til Kristeligt Dagblad:

"Holland oplever nogle af de samme integrationsproblemer, som vi gør i Danmark, så derfor er det oplagt, at vi også her indfører et forbud på skolerne. Men det skal gælde mod både burkaer og tørklæder."

Det er med andre ord IKKE Dansk Folkepartis fortjeneste at vi i Danmark lever i et påklædningsmæssigt frit samfund hvor folk ikke bliver nedgjort fordi de klæder sig på bestemte måder!

oh ja, og for at ingen skal sige at de gik forgæves til min blog, bringer jeg her et eksempel på "stridens æbler" om jeg så må sige. Til ære for alle i Dansk FolkePATi:

Birthes svindende fornemmelser for demokrati

Som trofaste læsere af min blog vil vide, så har Birthe Rønn Hornbech en helt speciel status i mit politiske univers. Jeg tror grundlæggende på at hun er et retskaffent væsen og hun har historisk vist sig som noget så sjældent som en principfast og demokratisk sindet politiker.

Flere gange når politikerne på borgen har løbet forvildet rundt med hovedet under armen, og prøvet at halse efter den seneste meningsmåling, eller en enkeltsag fra forsiden af formiddagspressen, har hun været den faste klippeblok der har sat hælene i og insisteret på gennemarbejdet kvalitet.

Desværre er næsten alle de gode eksempler jeg kan komme på, fra før hendes tid som integrationsminister.

Når jeg tænker på den store borgerretsforkæmper BRH engang var, så er det meget svært ikke at se hendes ministerpost som en post hun er blevet sparket op til mod at få tavshed/parti loyalitet.

Dengang hun blev indsat var jeg sikker på at hun havde for meget integritet til at lade sig bullie til tavshed på den måde. Men jeg er efterfølgende blevet klogere. Den siddende regering har kun integrationsministerposten proforma, da det reelt er Dansk Folkeparti der bestemmer hvor skabet skal stå i integrationsministeriet.

Det blev tydeligt dengang BRH fremlagde endnu et udlændingeudspil hårdt flankeret af Peter Skaarup på den ene side og Kristian Thulesen Dahl på den anden. De skulle sikre at regeringens nye cirkuspony leverede hvad DF bad om. Og hvis nogen stadig skulle være den mindste smule i tvivl efter det show, gjorde BRH det selv krystalklart dengang hun fik en skideballe af Anders Fogh for at kritisere DF, og efterfølgende demonstrerede sin mundkurv ved demonstrativ tavshed foran en TV2 News journalist.

En af de mærkværdige bivirkninger der er afledt af kun at have en proforma minister, er at høringssvar er blevet komplet ligegyldige. Ingen tager sig alligevel af dem. Stramningerne regner ned over os fra integrationsministeriet, fuldstændig uantastet at høringssvar på høringssvar redegør for de utilsigtede og uhensigtsmæssige følgevirkninger af lovændringerne. Det er komplet underordnet, for det er alligevel Pia Kjærsgaard og Co. der dikterer lovgivningen, og deres agenda om at gøre det sværest muligt at være af ikke-vestligt ophav i Danmark bliver ikke rystet af høringssvar fra Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Røde Kors eller alle de andre "Halal hippier", som de har døbt dem.

Når man alligevel ikke længere tager sig af høringssvar, bliver høringsperioden reduceret til en ligegyldig dødvægt fra man har foreslået en ny lov, til man kan vedtage den. Rent spild af tid.

I marts 2010 jordede BRH stramninger igennem med 13 dages høringsfrist, inklusive en påskeferie.

Dengang udtalte BRH til politiken:

"Det piner mig, at vi ikke kan give nogle ordentlige frister. Men det er vanskeligt, når først der er indgået en politisk aftale og så vente et halvt år med at fremsætte et forslag"

Jeg kan ikke forestille mig at hun har gennemtænkt omfanget af det udsagn. Lad os skrive det lidt om:

Når vi politikere har vedtaget loven, er det besværligt at være nødt til at vente på høringssvar før vi kan søsætte forslaget.

Hermed siger hun helt tydeligt at høringsfristen blot er et nødvendigt onde man skal igennem for at alt er i orden på papiret. Der er ingen plads til ændringer på baggrund af høringssvar - de er bare noget som skal overstås for at reglerne om høring er opfyldt.

Nu har hun så slået sin egen rekord i effektivitet (/lovsjusk afhængig af temperament). På trods af alle tidligere beklagelser, har hun nu sendt et lovforslag om gebyrer i sagsbehandlingen af opholdstilladelser i høring, med en høringsfrist på 3 (tre!!) dage. Vi tager den lige igen:

Høringsfrist på 3 dage - inkl. en weekend!

Lovforslaget blev sendt i høring torsdag, og høringsfristen er i morgen mandag morgen!

Denne gang undskylder hun det med at loven er en del af finansloven der skal vedtages inden jul. Altså igen: Loven ER vedtaget, vi skal bare have formalia på plads.

Før hun blev minister, udtalte BRH at den rette høringsfrist er 4 uger. Det gjorde hun i forbindelse med hendes egen kritik af de stadigt mere pressede høringsfrister, som dengang var et stort demokratisk problem.

Men hvor går egentlig hendes egen grænse? Tre dage inklusive en weekend er jo ikke meget, men hvorfor ikke sætte det yderligere ned? Hvad med 1 dag? Eller et par timer? Hun kunne sende lovforslag i høring om morgenen, og få vedtaget dem inden hun gik hjem samme dag? De HAR jo de 90 stemmer der skal til?

Eller hvad med en time? Eller en halv? Hun kunne jo bare sende en e-mail ud til høringsparterne og sige at hvis der ikke var nogen indvendinger i hendes indbakke i løbet af 15 minutter, så var der ingen indvendinger mod lovforslaget?

Hvis de alligevel er ligeglade med hvad vi skriver, hvorfor så overhovedet holde fast på høringerne som blåstempling af lovene? Hvorfor skal vi som høringsparter spilde vores weekend på at skrive kvalificerede høringssvar, hvis loven alligevel ligger helt fast på forhånd, og vores svar alligevel bare bliver arkiveret lodret?

BRH bedyrer overfor politiken at hun stadig foretrækker en lang høringsfrist, men:

"jeg lever nu i en helt anden verden, der er mere realistisk. Det må jeg nok indrømme, efter jeg nu har været minister i tre år"

Men BRH skaber i høj grad selv den verden hun påstår at leve i! Havde hun ikke kun været en ussel skygge af sit gamle borgerretsforkæmpende jeg, ville hun have taget sit gode tøj og gået, i stedet for at acceptere rollen som nikkedukke for DFs første reelle ministerpost!

Hvis hun foregøgler sig på nogen måde at gør noget bedre end en rigtig DF minister ville gøre, så må vi rive hende ud af hendes vildfarelse! Det eneste der ville ændre sig hvis DF sad ikke bare på magten men også på ministerposten, ville være at folket ville vide det!

Når alle er eksperter

Ingeniøren bringer et interessant interview med Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen, om den motorvej mellem Herning og Holstebro til mindst(!) 2,5 mia kroner som nu bliver til en realitet med den nyligt vedtagne finanslov.

Medlemmer fra regeringens egen infrastrukturkommission advarer om at det er det forkerte sted at sætte ind, og at der er mange andre steder i landet, hvor det giver bedre mening at sætte ind.

KPL mener at en motorvej vil skabe en tiltrængt vækst i Vestjylland, men han bygger ikke denne tro på nogen kendt trafik-forskning. I stedet henviser han til et kinesiske mundheld (???):

"Vil du være rig, så byg en vej"

Infrastrukturkommissionen deler ikke KPLs tyrkertro på vækst, men mener modsat at en motorvej i sig selv ikke nødvendigvis skaber vækst. Det får dog ikke KPL til at ryste på hånden, og han uddyber hvor han (udover kinesiske lykkekager) har sin trafik politiske viden fra:

"Jeg bygger det på mange, mange samtaler med det Vestjyske erhvervsliv, og dem tror jeg mere på end såkaldte trafikeksperter. Erhvervslivet er eksperter i mine øjne, og de efterspørger en bedre vej."

og adspurgt hvor meget øget vækst han da regner med at se svarer han:

"Ring til direktøren for Bang og Olufsen. Det er meget mere interessant end at tale med trafikeksperter. Det er erhvervslivet vi lytter til, og vi har truffet en politisk beslutning."

Nej, hvorfor skulle en registrering i CVR registret da ikke give en bedre dømmekraft i langsigtede nationale trafikpolitiske tiltag i milliard klassen, end en sølle universitetsuddannelse og efterfølgende års praktisk erfaring med national trafikpolitik?

Selv samme finanslov som giver os motorvejen mellem Holstebro og Herning, byder DSB på besparelser på 300 mio.

Kim Christiansen, trafikordfører fra Dansk Folkeparti udtaler til politiken:

"Vi står ikke i et jubelår, hvor man bare kan strø om sig med penge. Derfor må DSB også holde for og som statsligt selskab gå forrest med et godt eksempel."

og han fortsætter:

"Vi skal udbygge infrastrukturen [...] der, hvor behovet er størst. Vi har tidligere sat en forundersøgelse af motorvejen igang, og der er sådan set bare tale om, at vi fremrykker processen [...]"

Det må så åbenbart gælde hvor industrien, ikke fagkundskaben mener at behovet er størst.

Under alle omstændigheder er fagkundskaben desværre de sidste der skal regne med at få indflydelse på landets udvikling for tiden.

Tilbage i det uvisse står hvorfor regeringen betaler højt uddannede folk for at sidde i en infrastrukturkommission, hvis de alligevel udelukkende baserer deres politiske valg på hvad erhvervslivet dikterer. Endsige hvad vi skal med demokrati og politikere, når vi bare kan lade storindustrien køre landet for os?

Exit oplyst demokrati, enter den stærkes ret?

Heldigvis er der selvfølgelig en slags mening med galskaben, og når man ser på hvem som fik finansloven stemt igennem, giver det hele mere mening. VKO mistede deres sidste vigtige 90'ende mandat for at have flertal, da Per Ørum Jørgensen i forsommeren 2010 valgte at forlade Konservative Folkeparti, for en måned senere at blive en del af Kristendemokraterne. Han lovede ved den lejlighed at stemme med regeringen, for ikke at skabe tvivl om regeringens parlamentariske grundlag, men som han udtalte:

"Regeringen må også respektere, at når jeg tager det ansvar på mig og ikke skaber usikkerhed om den parlamentariske situation, så forventer jeg også en fornuftigt dialog om tingene."

PØJ er valgt ind i Ribe, og det er vist overvejende sandsynligt at vi med den vestjyske motorvej nu ser hvad han med jysk underdrivelse lægger i ordene "en fornuftig dialog om tingene". Byd velkommen til den nye jyske motorvejs-mafia anno 2010.

Exit hvad der på overfladen lignede den stærkes ret, enter pøbelvælde!

Jeg prøvede virkelig at holde op...

Hej med jer.

Jeg troede jo egentlig at jeg var holdt op med at blogge, fordi det tog for meget af min sparsomme tid, men nu er mine venner på facebook begyndt at pive over at mine indlæg er for lange, og har for mange referencer til det virkelige liv, så for ikke at miste mine venner på facebook, må jeg jo hellere få afløb for alle mine frustrationer i denne blog i stedet :-P

...og frustrationer er der IKKE blevet færre af i 2010!

Jeg har med andre ord - uden at vide det - fortsat med at blogge gennem hele 2010 - men blot begrænset min læserskare til min nærmeste vennekreds. Jeg vil fremover forsøge at holde min strideste politiske propaganda ude af facebook, og overlade det til hvad det er bedst til - fotos af morgenmaden og små kommentarer om vind og vejr, likes og caféture.

Tak til mine hårdt prøvede FB venner for at gøre mig opmærksom på det.

Til alle jer der ikke lader jer skræmme af mere end én reference, og som ikke har noget imod politisk kant og emner ikke alle behøver at være enige i (ganske sigende findes der ikke en "dislike" knap i facebook - jeg burde måske have taget et hint dér?):

Velkommen tilbage her på The O-Zone 2010 (nu med endnu mere bitter harme?)

(så må vi lade historien bedømme hvor meget tid jeg får til at skrive "rigtige" indlæg)