Verdens mest forudsigelige overskrift

Den forestående skattereform er og bliver socialt skæv. Regeringen laver den omvendte Robin Hood, og tager fra de fattige og giver til de rige. Det er alle helt enige om, selvom regeringspartierne ikke vil stå ved, at det er det de gør (igen igen).

Den slags vil Socialdemokratiet og SF ikke være med til, og derfor har regeringen endnu engang hårdt brug for Dansk Folkepartis stemmer, for at få skatteomlægningen igennem.

Dansk Folkeparti ynder at kalde sig et arbejderparti, selvom det eneste der rigtigt betyder noget for dem er:

1. Ud med alle mørklødede, bevarelse af et monokulturelt samfund
2. Ud med alle mørklødede, bevarelse af et monokulturelt samfund
3. Gode vilkår for kæledyr og pensionister, billig sprut og cigaretter

Men hvis de nu skal lægge stemmer til en socialt ulige skattereform, så vil folket opdage at de ikke er det nye Socialdemokrati. Så for at slippe for et image som Prins Johns onde hjælper, Sheriffen af Nottingham, er de nødt til at få et figenblad af regeringen de kan dække sig under.

Den er regeringen helt med på, så i deres forhandlingsoplæg har de skåret lidt mere i topskatten, end de egentlig behøvede. Nu allerede 1 dag efter kommer DF så ud fra "forhandligerne" og erklærer glædesstrålende at de som det arbejderklasseansvarlige parti har lykkedes at få presset regeringen til at skære mindre i topskatten.

Jeg gad godt vide hvad de har brugt tiden i forhandlingslokalet til. Der har i hvert fald ikke været reelle forhandlinger omkring det forudsigelige narrespil de spiller for pressen og befolkningen. Faktum er at Dansk Folkeparti nu lægger stemmer til en skatteomlægning der flytter penge fra samfundets bund til samfundets top. Om det er 15%, 13,5% eller 7,5% der skæres i topskatten er fuldstændig underordnet. Det er og bliver et socialt skævt forlig, som bæres oppe af DFs stemmer!

Hvis Dansk Folkeparti virkelig havde kærret sig om uligheden i landet, så ville de bare kunne afvise præmissen om at en lempelse af topskatten er svaret på finanskrisen!

Spørgsmålet er snarere hvilke stramninger af de i forvejen umenneskelige vilkår udlændinge har i landet, DF har købt sig til denne gang? Højere straffe for bandekriminalitet og flere udvisninger? Endnu lavere "starthjælp" (dette Orwellske ord, som handler om at forhindre indvandrere i at integrere sig i samfundet - hvornår har det sidst været en hjælp at miste penge?). Udvidelse af flygtningecentrene, så flere kan frihedsberøves? Mere bureaukrati omkring familiesammenføring? Skærpelse af kravene til opnåelse af statsborgerskab?... der har desværre historisk vist sig flere strenge Danmarks Fremmedfjendske parti kan spille på.

Regeringens argument om at skattelettelser er det rigtige instrument til at skabe gang i samfundet holder ikke. Det folk som betaler topskat har højest på ønskelisten er typisk mere tid til familien. Hvis de får flere penge mellem hænderne, risikerer vi bare at de går på nedsat arbejdstid og holder længere ferier med familien (gerne i udlandet som gør det HELT sort for dansk økonomi). Dem som alligevel er work-o-holics arbejder allerede så meget at de ikke vil kunne lægge flere timer, af den simple grund at der ikke ER flere timer i døgnet. At forestille sig at en direktør med 70-80 timers arbejdsuge vil begynde at lægge flere timer i arbejdet, bare fordi han nu får endnu flere penge han kan stable, er uhyre naivt! Det er kun Onkel Joakim der tænker sådan.

Men er regeringen da så naive? Selvfølgelig er de ikke det. De hjælper bare deres vælgersegmenter til at få et endnu nemmere liv. Fattige folk har alligevel aldrig stemt på Venstre eller Konservative, så hvorfor bekymre sig om deres forhold?

Den liberalistiske ideologi siger ligefrem at det skaber et dynamisk samfund, hvis der er stor forskel på rig og fattig, fordi de fattige så vil gøre sig ekstra umage for at skifte kategori. Det ved Eva Kjer Hansen, og det ved Anders Fogh - men gud forbyde hvis det skulle slippe ud til befolkningen, at det er dét de arbejder på. Liberalisme er blevet et fy-ord i et samfund som grundlæggende består af socialdemokrater.

Men husk nu at bedømme regeringen og deres støtteparti på hvad de gør og ikke hvad de siger! En lettelse af topskatten er IKKE et svar på finanskrisen, men en ideologisk betinget forøgelse af forskellen på rig og fattig i samfundet! Det er blot endnu et skridt på vejen mod den minimalstat som Anders Fogh hårdnakket benægter at ønske, på trods af hans målrettede arbejde gennem 8 år på at opnå den.

Viva Palestina

Jeg vil bare gerne lige gøre opmærksom på det fantastiske initiativ Viva Palestina, som det britiske parlamentsmedlem George Galloway har sat i værk. Det har desværre fået alt alt for lidt opmærksomhed herhjemme, men læs mere om det på bloggen "Fodnoter - og Hovedtræk", og på den engelsksprogede blog "vivapalestina2009".

Det er en aktion der er sat iværk efter Israels angreb på Gaza, og det er jo skønt når nogen handler, i stedet for at sidde med hænderne i skødet (eller på tastaturet - ups! :-O). Jeg sender dem alle mine bedste ønsker, og håber at en masse vil støtte op om projektet.

Forskellen på absolut og relativ

Tue Magnussen og Dorrit Rée Akselbo fra Rehabiliteringscentret for Torturofre har begået en ganske glimrende kronik i dagens Politiken. Den handler om de såkaldte "diplomatiske garantier" som regeringer rundt om i verden prøver at bruge som undskyldning for at eksportere folk de anser som farlige ud af landet.

Vi har tiltrådt internationale konventioner som fastslår et absolut forbud mod tortur. At det er absolut betyder at der ikke findes nogen særtilfælde eller særlige omstændigheder som kan retfærdiggøre tortur. Tortur er forbudt - UANSET HVAD.

FNs tortur konvention artikel 3 stk. 1 anfører også at lande som en del af vores beskyttelse mod tortur ikke må udvise folk til andre lande hvor de kan frygtes at blive underkastet tortur. Derfor er det ind imellem nødvendigt at give udlændinge lov til at blive i landet på "tålt ophold".

Personer vi anser for farlige for vores samfund kan vi være tvunget til at beholde i landet - ikke fordi vi bryder os om dem, ikke fordi vi vil være flinke - men simpelt hen fordi vi er (undskyld udtrykket) pisket til at holde fast i vores eneste beskyttelse mod umenneskelig behandling - den absolutte fordømmelse og det absolutte forbud.

Det tålte ophold har på det seneste været under kraftigt pres. Flere politikere har set det som en torn i øjet, at vi ikke frit kan udvise hvem vi ønsker. Politikere vil "gøre det tålte ophold utåleligt", som Inger Støjborg med vanlig mangel på omtanke har erklæret. Tuneserloven handler ikke om tegneren Kurt Westergaards sikkerhed, for den er uforandret. Den handler udelukkende om at genere folk på tålt ophold til selv at søge ud af landet.

Det nye er at nogen er begyndt at operere med "diplomatiske garantier". Det vil sige en skriftlig garanti fra modtagerlandet om at den udviste ikke vil blive underkastet tortur. Opnås en sådan garanti, så anser fortalerne for diplomatiske garantier det for at være i overensstemmelse med konventionerne at sende folk til lande der ellers er kendt for at bruge tortur.

Tue og Dorrit beskriver i kronikken et eksempel fra Sverige, hvor en mand er blevet udvist til Egypten efter en diplomatisk garanti. Efterfølgende er manden blevet tortureret (selvfølgelig).

Som der står i kronikken:

"Diplomatiske garantier vil jo netop først komme på tale, når der er tale om udvisning til et land, hvor det er dokumenteret, at tortur udøves systematisk. Det signalerer, at afsendelseslandet erkender, at der en risiko for, at den udviste udsættes for tortur, men det signalerer også, at modtagerlandet i realiteten vedgår, at der praktiseres tortur – bare ikke i det konkrete tilfælde. Fra dansk side kunne man jo ikke forestille sig, at man bad om at få en diplomatisk garanti fra Schweiz, men når man taler om udvisning til Egypten eller Tunesien, er det en anden sag."

Vi er konventionsmæssigt bundet til ikke at udvise folk til lande hvor vi kan frygte at de vil blive udsat for tortur. Men i stedet for at gøre som vi har lovet, vil vi altså bare bede de torturerende lande(/torturbødlerne) om ikke at torturere netop de personer vi sender til dem.

Ud over at det er besværligt/umuligt og meget omkostningsfyldt at følge op på om garantien bliver overholdt, så er det praktisk talt umuligt at sanktionere et brud på garantien på en hensigtsmæssig måde. Og som kronikken også nævner, så er alle parter interesseret i at det på papiret lykkes, kun den udviste er mere interesseret i om det nu også lykkes i praksis.

Hele historien minder mig om en passage i filmen "Things to do in Denver when you're dead".

Andy Garcia (som spiller mafia håndlangeren Jimmy the Saint) har fået Christopher Walkens (som spiller en nidkær mafioso "The man with the Plan") ord på at han ikke vil røre hans kæreste på trods af deres fjendskab. Andy forstår i scenen at Christopher ikke har tænkt sig at holde sit ord, og han sprutter i vrede "You gave me your word!", hvortil Christopher tørt replicerer: "I'm a criminal - my word don't mean dick!"

Paradokset er altså: Hvis vi har mere eller mindre begrundet mistanke om at et land udøver tortur mod sine borgere - hvordan kan vi så pludselig regne med at de vil overholde en gentlemen agreement om at behandle folk vi sender dem ordentligt?

Heldigvis ser det ud til at en arbejdsgruppe fra Integrationsministeriet har tænkt sig at vende tommelfingeren nedad for de diplomatiske garantier, når de om få dage kommer med en betænkning på området. Men der er desværre ingen tvivl om at stærke kræfter i regeringen og især deres støtteparti vil presse på for at få de diplomatiske garantier i værksøjskassen.

Retssikkerhed gælder også nazister

Man kan i Politiken læse at to danske nazister snart skal udleveres til retsforfølgelse i Tyskland.

Tysklands lovgivning omkring præcis nazisme er af historiske årsager helt anderledes stram end den danske lovgivning. I Tyskland kan man dømmes strenge straffe for forseelser der i Danmark end ikke er ulovlige.

Derfor er det uhørt og stærkt beklageligt at de to danske nazister netop har fået afslag på at få deres sag for højesteret. Vi har brug for at få slået principielt fast, at danske borgere i Danmark KUN kan dømmes efter dansk lovgivning!

Hvad bliver det næste? Skal vi til at sende abortlæger til retsforfølgelse i Irland?

En sort dag for verdensfreden!

Så brast hemmeligheden endelig. Anders Fogh Rasmussen HAR våde drømme om at sidde i spidsen for Nato.

Jeg kan kun igen beklage hvis verden skulle komme til at indsætte en løgnagtig krigsforbryder som NATOs generalsekretær. Jeg har tidligere skrevet hvad der får mig til at kalde Fogh det. Det er ærgerligt for verdensfreden, hvis de andre natolande ikke er opmærksomme på Foghs karaktermæssige brister. Jeg håber at Norge stritter godt og grundigt imod!

Danmark er for tiden den nation der tager flest tæsk i Afghanistan. Hvis det viser sig at vi bare er der for at forbedre Foghs chancer for at score en loppetjans i NATO, så vil jeg anbefale de familier der har lidt tab i Afghanistan at overveje at lægge sag an mod ham!

Øv for en sort nyhed! :-(

Det eneste lyspunkt jeg lige kan se (ud over det åbenlyse at vi kan slippe af med vores nuværende statsminister), er at Lars Løkke Rasmussen tilsyneladende gør sit personlige til at sætte skub i det finanskriseramte danske erhversliv. Han har efter sigende bestilt ikke mindre end 10 habitter hos en skrædder på Frederiksberg. Jeg føler mig overbevist om at Ekstrabladet vil huske at checke efter at Lars får skrevet det rigtige navn på dén bon! ;-)

Men med hele 10 habitter, kan man da vist heller ikke længere skyde Venstre i skoene at de har en for stram linie overfor stofmisbrugere! :-/

---[ Update 20/3 2009 07:25 ]---

Efter længere tids lurrepasning ser det desværre ud til at USA nu også støtter krigsforbryderen fra Jylland. Jeg har i lang tid ellers håbet på at USA ville smide grus i Foghs maskineri, ved at pege på Canadas forsvarsminister Peter MacKay. Men nu ser det ud til at Fogh alligevel kan få den exit fra dansk politik som han ønsker sig.

De facto integrationsminister?

Er Karen Jespersen vores nye de facto integrationsminister?

Man kan let få det indtryk, når hun hele tiden blander sig i integrationspolitik, i stedet for at tage sig af sit eget resort område.

Senest er det gået op for Pia Kærsgaard at Socialdemokraterne har overgået dem i rabiate integrationstiltag, og efter den let morsomme udmelding fra DF, at Socialdemokraterne er gået for vidt (jeg vil vædde en månedsløn på at Pia og vennerne har grinet godt i skægget over at få placeret Socialdemokraterne på den integrationsmæssigt yderligtgående side af DF), så vender de nu skuden og støtter Socialdemokraternes forslag.

Men opsigtsvækkende nok, så ønsker Pia et møde mellem hende selv, Mette Frederiksen (S) og Karen Jespersen (V - i hvert fald på papiret).

Vi HAR en integrationsminister, og det ville vel være naturligst at invitere hende med til et møde om integration. Men Pia ved, ligesom resten af landet snart har lugtet, at Birthe Rønn Hornbæk for længst er blevet kørt ud på et sidespor af blandt andre Anders Fogh. Anders Fogh har tilsyneladende udnævnt Karen Jespersen til danmarks nye integrationsminister. Når han irettesætter Birthe Rønn Hornbæk ved enhver given lejlighed, men gang på gang lader Karen Jespersen får frie tøjler til at rase ud over indvandrere i almindelighed og muslimer i særdeleshed, så er der ikke mange andre måder at tolke det på!

Det er vi en del som er kede af, al den stund at Karen Jespersen de sidste mange år har syntes at være i et personligt vendetta mod alt hvad der er muslimsk. At sætte Karen Jespersen til at stå for integrationen af muslimer i det danske samfund er som at prøve at spise suppe med spisepinde. Det vil aldrig lykkes!

Senest har hun med vanlig skinger stemmeføring beklaget sig over at Københavns Kommune har samarbejdet med Muslimernes Fællesråd, en paraplyorganisation for 14 muslimske grupper.

Til at begynde med, så tilkommer det overhovedet ikke landspolitikere, at detail-blande sig i hvordan og med hvem kommunerne udarbejder undervisningsmateriale. Hvis Karen Jespersen virkelig mener at materialet ikke er lødigt, så kan hun klage til undervisningsministeren, som så må tage sagen op. Jeg har tidligere skrevet indlæg om hvordan landspolitikere går på strandhugst i kommunalpolitikernes kompetenceområder, og hvordan et kommunalt undervisningsmateriale bliver til er helt og holdent kommunernes sag!

Dernæst har jeg meget svært ved at se hvordan undervisningsmaterialer om ekstremistiske grupper kan vedkomme en velfærds- og ligestillingsminister. Havde Karen Jespersen nu været meget aktiv på sine egne områder, så havde jeg måske kunne leve med at hun ind imellem følte at hun havde tid tilovers til at blande sig i andre ministres resorter. Men faktum er jo at en skræmmende stor del af Karen Jespersens energi bliver lagt i at kritisere muslimer, indvandring og integration. Ligestillingsspørgsmål har stort set sejlet i deres egen sø siden ministeren trådte til. Hun har sågar afvist at tage sig af sager som har ligget klart indenfor hendes område.

At anklage Muslimernes Fællesråd for at være ekstremister, er integrationsmæssigt direkte kontraproduktivt, og understreger den dem-mod-os retorik som regeringens støtteparti alle dage har prøvet at fremme. Heldigvis ser det ikke ud til at Københavns Kommune lader sig tryne af Dansk Folkeparti og den xenofobe stemning på Christiansborg.

DF in absentia
Dengang Karen Jespersen valgte at melde sig ind i Venstre, var jeg ikke alene om at undre mig over at hun ikke meldte sig ind i DF i stedet, da hendes holdninger klart hører til i den lejr. Men efterhånden er det gået op for mig at hun i virkeligheden ER DF'er, og bare udgør Pia Kærsgaards første ministertaburet.

Det ville ikke være spiseligt for den brede befolkning, hvis Anders Fogh gav integrationsministerposten til Dansk Folkeparti. Nu har vi så i stedet et medlem af venstre der sidder som velfærds- og ligestillingsminister. Spiseligt på papiret, men i praksis altså intet mindre end en integrationsminister fra Dansk Folkeparti.

Som med så meget andet i denne regering, skal facaden se anderledes ud end indholdet. Vi har snart vænnet os til Fogh's markedsføring af Venstre som det nye Socialdemokrati, selvom deres finans og skattepolitik fra 2001 har arbejdet os målrettet mod minimalstaten og større ulighed (Men Eva Kjer Hansen fik på hatten da hun af vanvare kom til at udtale det unævnelige).

Nu har Dansk Folkeparti så fået integrationsministerposten, uden at nogen på noget tidspunkt har tonet rent flag. Og Birthe Rønn Hornbæk sidder der fortsat per titel, som den liberale friheds vogter - men hver gang hun misforstår sit mandat fra Anders Fogh, og tror at hun rent faktisk skal tage sig af området, bliver hun på det bestemteste sat på plads, så Karen Jespersen kan fortsætte sit grøftegravnings projekt.

Derfor holdt Birthe Rønn Hornbæk sin mund den morgen på borgen da TV2 prøvede at interviewe hende. Hun havde bare langt om længe forstået den rolle i regeringen Anders Fogh har tildelt hende. Hun skal sidde der, lokke stemmer til, og legitimere - men frem for alt holde sin kæft og lade DF komme til fadet!

Så kan DF's marionet Karen Jespersen fortsat føre DF's (des)integrationspolitik drevet af sit personlige ulækre fremmedhad.

---[ update 20/2 2009 12:54 ]---

Det skal retfærdigvis siges (har jeg opdaget efterfølgende) at Karen Jespersens anklager om ekstremisme kun går på imam Abdul Wahid Pedersen og Zubair Butt Hussain talsmand for Muslimernes Fællesråd. Hun understreger at hun ikke kender nok til Muslimernes Fællesråd til at kunne udtale sig om resten.

Til gengæld beror hendes ekstremist-stempling af de to på to stærkt modsatrettede argumenter. Abdul Wahid Pedesen er ekstremist fordi han har udtalt at man "skal indskrænke ytringsfriheden af hensyn til religionen".

Zubair Butt Hussain derimod er ekstremist fordi han har "arrangeret et møde med den britiske konverterede muslim Yvonne Ridley". Yvonne Ridley er ganske givet ekstrem - men man bliver jo ikke ekstrem af at arrangere et møde med ekstremister. VU har for nyligt afholdt et meget omtalt debatmøde i Århus med de danske nazister. Selvom bølgerne om det møde gik højt i debatten, har jeg endnu ikke set nogen påstå at mødet gjorde VU til nazister.

Faktisk er et kendetegnende træk ved frie demokratier, at borgerne har en udstrakt frihed til at tænke og sige hvad de vil. Man kan debattere alt, herunder også kritisere ytringsfriheden eller sågar demokratiet selv.

Men Karen Jespersen mener altså at Wahid Pedersen er ekstremist, fordi han har ytret ønske om at begrænse ytringsfriheden, mens Butt Hussain er ekstremist fordi han udøver sin ytringsfrihed til at skabe debat med en ekstremist.

Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro at det var Karen Jespersen som prøver at begrænse de tos ytringsfrihed, ved at sanktionere dem fordi de har gjort brug af den.

Karen Jespersen er blevet citeret for at have sagt: "Man bør ikke give mennesker med ekstremistiske holdninger indflydelse", og man kunne jo have lyst til at spørge hende om hun så ikke mener at det ovenstående ville diskvalificere hende selv som minister?

Hendes egen deltagelse i den hemmelige loge Giordano Bruno-selskabet (som hun har prøvet at negligere til "en mailliste, nogle avisartikler og nogle møder") er da i mine øjne mere håndgribelig ekstremisme end et åbent debatmøde med en ekstremist som Yvonne Ridley.

Men det hun mente var måske i virkeligheden: "Man bør ikke give mennesker med [andre] ekstremistiske holdninger [end mine] indflydelse"?

Pusherstreet

Jeg er faldet over et ganske glimrende blogindlæg om effekten af lukningen af Pusherstreet (på bloggen Modpress).

Det eneste lukningen øjensynligt har medført er at handlen med hash nu er blevet mere ukontrolabel, og er blevet spredt over hele byen.

Indlægget beskriver hvordan handlen med hash er uafhængig af forbud og indsats, men alene styres af udbud og efterspørgsel. Og at politiets indsats i bedste fald kun påvirker priserne - ikke tilgængeligheden.

En meget vigtig detalje som indlægget ikke kommer ind på er, at det også er blevet farligere at købe hash.

Mine unger er heldigvis ikke så gamle endnu, at de skal til at eksperimentere med rusmidler, men når de engang bliver gamle nok (og det gør de jo, hvad enten jeg bryder mig om det eller ej), og de måske gerne vil prøve at fyre fnisegræs, så beder jeg til at pusherstreet igen er blevet åbnet.

Ellers bliver de tvunget til at hænge ud i top suspekte kældre eller på luskede pladser rundt om i brokvartererne, hvor de med garanti også vil blive tilbudt designerdrugs og hårdere stoffer.

I Pusherstreet kunne du købe dit hash under ordnede forhold. Der var ingen hårde stoffer, ingen våben og ingen maniske ukontrolable narkomaner! Du kunne komme som førstegangsbruger og få kyndig vejledning og gode råd, og det værste der kunne ske dig var chikanen fra Københavns Politi.

Mere end en tredjedel af den danske befolkning har prøvet at ryge hash, og de skadelige bivirkninger ved et behersket forbrug er beviseligt mindre end ved et forbrug af alkohol. Hvor fanden skal mine børn nu købe deres hash, uden at komme hjem med angledust, coke, speed, rygeheroin eller farvestrålende piller med ukendt indhold istedet? Uden at risikere at blive skudt af en vildfaren kugle i et bande opgør, eller blive massevoldtaget i en kælder af en håndfuld voldspsykopater på fantacy i blodrus?

Pusherstreet havde noget unikt, som Københavns Politi har smadret godt og grundigt (på foranledning af vores borgerlige politikere), uden at vi har fået et bedre tilbud istedet. Til gene for alle københavnere, brugere af hash såvel som ikke brugere.

Så for vores og vore børns sikkerhed: Legalisér hash, eller giv os som minimum Pusherstreet tilbage inden narkobanderne får for stærkt tag i København!

---[ update 2/3 2009 14:04 ]---

Jeg er lige faldet over et ganske lødigt blogindlæg om hash og politikere her.

Statsstøtte til Roald Als

Jeg har lige set at Anders Fogh Rasmussen kalder Socialdemokraternes forslag til en vækstpakke for "Useriøs" og "Panikagtig". Socialdemokraterne foreslår blandt andet en statsejet bank som låner penge ud til sunde projekter i erhvervslivet. Derudover vil de bruge 36 mia. på offentlige investeringer og renoveringsarbejde af skoler, veje, daginstitutioner og sygehuse.

At Anders Fogh betragter renovation af skoler, veje, institutioner og hospitaler som panikagtigt fortæller en hel del om hvorfor tingene ser ud som de gør efter 8 års ørkenvandring mod minimalstaten (Shyyy... jeg mener 8 års socialdemokrati light).

Regeringen har netop foræret de danske banker 100 mia. stort set uden klausuler, så bankerne reelt kan gøre hvad der passer dem med pengene. Hvis bankerne ønsker at solde alle pengene op i international spekulation, så står det dem helt frit for. Det vil ikke resultere i så meget som én eneste ny dansk arbejdsplads, men det er reelt op til bankernes for godt befindende at recirkulere de mange skattekroner i det danske samfund.

I det lys virker det da om noget useriøst når han forsøger at skyde et kompetent forslag fra oppositionen ned som værende useriøst og panikagtigt, allerede før blækket er tørt!

Men nu har jeg for en gangs skyld luret den aldrende krigsforbryder: Han har selv tidligere erklæret sig som en stor fan af Roald Als. Hvis det er rigtigt at AFR er på vej ud i verden, så er det ikke sikkert at Roald længere vil ofre så meget krudt på ham. Så at lave sådan et stunt er jo en ren foræring til Politikens vidunderlige tegner og hans slave. Den ligger lige til højrebenet. Tegningerne laver nærmest sig selv - de skal bare afbillede præcis hvad Anders Fogh siger og gør (og måske overdrive afstanden mellem hans næse og overlæbe en smule, så alle kan se at det er en karrikaturtegning og ikke en artikel).

Jeg holder selv meget af Roald Als, og så længe Foghs udtalelser hverken koster penge eller menneskeliv (det er jo desværre ikke altid sådan), så vil jeg nøjes med at glæde mig til at se Roalds tegninger, og håbe at andre i regeringen vil behandle Socialdemokraternes udspil med en smule mere eftertanke.

Det kan da i hvert fald ikke blive meget dårligere end bare at lade "pengene fosse ud af statskassen" direkte ned i bankernes lommer!

---[ update 18/2 2009 13:45 ]---

Læs også her et blogindlæg på Modpress om hvorfor Socialdemokraternes vækstpakke er mindre useriøst end statsministerens.

Endelig siger nogen fra!

Jeg har med tiltagende ængstelse set hvordan Anders Fogh Rasmussen er blevet kørt frem i medierne som en mulig efterfølger til Jaap de Joop Scheffer som Natos generalsekretær.

Det er ikke mit indtryk at de Joop Scheffer har gjort det særlig godt, og jeg har tidligere skrevet indlæg om hans forfejlede håndtering af afsløringen af Natos planer om hemmelige dødspatruljer i Afghanistan.

Men hvis Anders Fogh (gud forbyde det) skulle slippe afsted med at få den plads, så får vi en krigsforbryder og notorisk løgner i spidsen for en af verdens største militære magter. Det ville ikke bare ærgre mig, fordi jeg personligt ikke bryder mig om Anders Fogh Rasmussen - det ville ganske enkelt gøre verden til et mere usikkert sted at være.

Når jeg skal være helt oprigtig, så ved jeg godt at mange krigsforbrydere har gjort værre ting end Anders Fogh. Men faktum er at han særdeles aktivt har gået med i en ulovlig angrebskrig der har kostet tusinder og atter tusinder af civile liv.

Bevares, jeg tror ikke at han gjorde det for at dræbe civile, men nærmere for at tjene det danske erhvervsliv, så de kunne få deres bid af den kage George Bush havde bagt på siden han kom til magten.

Men det er og bliver en krigsforbrydelse uanset hvordan man vender og drejer det.

Anders Fogh løj overfor folketinget, og talte mod bedre vidende, da han holdt den berømte tale om Iraks masseødelæggelsesvåben. Folketinget har ikke adgang til de samme efterretninger som Anders Fogh har adgang til. Så da han sagde at vi vidste Irak havde masseødelæggelsesvåben, måtte folketinget tro ham. Derefter stemte folketinget os (med mindst mulige flertal) med i Bush's Irak eventyr. Det var en meget overlagt løgn, for at sikre at Danmark stod på Bush's side. Løgnen er efter krigen blevet afsløret blandt andet af Frank Grevil der ud over fire måneders fængsel fra den danske stat, for nylig modtog en international pris for med sin handling at sikre integritet i efterretningerne.

Anders Fogh har prøvet at bortforklare sin formulering i folketinget med at han snakkede om de masseødelæggelsesvåben Saddam havde tilbage i 80'erne, og at krigen i øvrigt aldrig handlede om masseødelæggelsesvåben.

Det første argument om gamle våben er præcis ligeså sølle en undskyldning som at sige at FNs gamle resolution 1441 pludselig legitimerede en angrebskrig - vel at mærke EFTER det med fynd og klem og ulovlig aflytning ikke var lykkedes at få sikkerhedsrådet til at lave en angrebsresolution (se evt. et par spændende tanker om resolution 1441 fra før krigen her: 1 & 2). Hvorfor i al verden skulle Fogh op mod en angrebskrig stå og tale om historiske våben, når alle var interesserede i det aktuelle trusselsbillede? Han kunne ligeså godt bede folketinget om at angribe Sverige, i et forsvar mod deres belejring af København (i 1658).

Jeg fristes som nævnt derimod til at tro på det sidste (at krigen aldrig handlede om masseødelæggelsesvåben), da det er mit indtryk at Danmarks deltagelse handlede om at hive gode ordrer hjem til blandt andet A.P. Møller, når Bush blev færdig med den krig han givetvis har ladet Anders Fogh forstå kom under alle omstændigheder.

Men retorikken der skulle banke folketinget på plads handlede så absolut om masseødelæggelsesvåben (hvilket siden både er erkendt internt som eksternt, og som blandt andet Ekstrabladets Bo Elkær så glimrende har dokumenteret). Og med Foghs løgn kunne Bush pynte sig med en legitimitet han reelt ikke havde (coalition of the willing).

Der var, som historien ubønhørligt har bevist, ikke nogen masseødelæggelsesvåben i Irak (præcis som FNs våbeninspektør Hans Blix sagde før krigen).

Alt i alt gør det ovenstående Anders Fogh Rasmussen til en krigsforbryder og en opportunistisk, kynisk beregnende og beredvillig løgner. Sådan en mand har jeg på ingen måde lyst til at se i front for en af verdens største militærstyrker!

Heldigvis ser det nu ud til at nogen endelig gør indsigelser mod et eventuelt kandidatur fra Fogh, da Norge mener at den kommende generalsekretær ikke bør være indblandet i Irak krigen.

Jeg håber at flere følger trop, så vi kan få en generalsekretær som sætter fred og civile liv over kortsigtede økonomiske interesser!

De hemmelige døde

I filmen "Goodmorning Vietnam" er der en scene, hvor Robin Williams lige har overværet et selvmordsangreb, og i følelsesladet frustration låser sig inde i sit studie, og fortæller radiolytterne om alle de uofficielt døde, som censuren ellers plejer at sortere pænt fra i nyhederne.

Der går selvfølgelig ikke lang tid før hans linie til omverdnen bliver kappet, for tænk hvis nogen skulle opdage at civile mennesker dør i krige?

I forbindelse med alle krigshandlinger foregår der en omfattende bevidst vildledning fra de bekrigende parter, ikke kun vildledning af fjenden, men i høj grad også vildledning af egne civilbefolkninger og dermed også den del af beslutningstagerne der ikke har mere pålidelige kilder til informationer.

Jeg har aldrig forstået at antallet af døde i en krig skulle være et følsomt tal man ikke må videregive. Alle lande der har ratificeret Geneve Konventionen har skrevet under på at de vil beskytte civile under krig. Men hvordan kan man påstå at efterleve det krav, hvis man ikke engang vil oplyse noget så simpelt og ufarligt som antallet af civile ofre. Det er meget svært at vurdere om en besættelsesmagt lever op til deres ansvar om beskyttelse af civile, når de hemmeligholder de civile tabstal.

Vildledning i Afghanistan.
Det er muligt at det er ubekvemt for en besættelsesmagt at skulle indrømme, når antallet af civile døde bliver for stort - ikke mindst for de ansvarlige politikere - men så længe det er demokratisk valgte politikere som er ansvarlige for en fortsat deltagelse i en besættelse, så er det pine død nødvendigt at både politikerne og deres vælgere kan forholde sig til de faktiske tabstal, og ikke skal træffe deres valg på et falsk skønmaleri malet af den militære censur.

Det er derfor intet mindre end en hån mod det demokratiske folkestyre og resten af verden, at vores regeringer fortsat prøver at hemmeligholde tabstallene i Afghanistan.

På den engelske avis The Sun's hjemmeside kan man læse at oberst Owen McNally fra det engelske militær, er blevet arresteret for at lækket civile tabstal til en menneskerettighedsorganisation (på dansk på dr.dk og pol.dk).

Det er ikke informationer om militære installationer eller kommandostrukturer - alene de civile tabstal. Tallene er ikke røbet til Taliban, Al-Qaeda eller terrorister af nogen slags - nej, de er videregivet til en vestlig menneskerettighedsorganisation. Det er så himmelråbende moralsk korrekt en handling obersten har foretaget. Alligevel er han nu blevet arresteret, og risikerer i værste fald 14 års fængsel for sin handling.

Det er ydmygende for vores demokrati, at vi som besættelsesmagt ikke offentliggører de civile tabstal selv, men at menneskerettighedsorganisationer er tvunget til at regne sig frem til dem, eller overlade sig på at moralsk bevidste whistleblowers indenfor militæret risikerer deres skind for at videregive de tal.

Hvis vi skal tage stilling til om Danmarks omdømme fortsat kan tåle at vi er en del af operationen i Afghanistan, så må og skal vi have et sandfærdigt billede af hvad der sker der nede! Det nytter ikke at gemme de ubehagelige sandheder væk bag efterretningsmæssigt hemmelighedskræmmeri.

Hvis det viser sig at vi er ligeså lidt successfulde i Afghanistan som Sovjet var det i sin tid, så er det vigtigt at vi ved det up front. Jeg føler mig overbevist om at den russiske befolkning aldrig fik at vide, at Sovjet gjorde mere skade end gavn i Afghanistan. Men hvad nu hvis vi i vesten ikke er et hak bedre bedre - hverken militært eller informationsmæssigt? Militær misinformation hører simpelt hen ingen steder hjemme her.

Er Anders Fogh uvildig?
Der er på det seneste blevet spekuleret meget i Anders Foghs chancer for at blive den næste generalsekretær i NATO, og blandt de røster der taler for en sådan risiko/chance (afhængig af ens sympati overfor Fogh), tælles det store danske bidrag til de internationale operationer som et plus for Foghs kandidatur.

Hvis Anders Fogh har en helt personlig jobmæssig interesse i at de danske soldater hænger på i Afghanistan, så er det i hvert fald vigtigt at hans vælgere kan danne sig et mere uvildigt indtryk af om deltagelsen vil skade Danmarks omdømme. Mit forrige indlæg på denne blog handlede om min personlige mistillid til NATO og deres gøren og laden i Afghanistan (dødspatruljer og efterfølgende ansvarsmæssige coverups). Hvis de nu også straffer en oberst med mere end 30 års militærtjeneste bag sig, for at videregive de civile tabstal til en menneskerettighedsorganisation, så er jeg alvorligt bange for at vores eftermæle i Afghanistan ikke vil blive bedre end Sovjets.

Så væk med militærets ubrugelige hemmelighedskræmmeri. Lad os få de nødvendige informationer på bordet, så vi kan tage kvalificeret stilling til vores fortsatte deltagelse!