De hemmelige døde

I filmen "Goodmorning Vietnam" er der en scene, hvor Robin Williams lige har overværet et selvmordsangreb, og i følelsesladet frustration låser sig inde i sit studie, og fortæller radiolytterne om alle de uofficielt døde, som censuren ellers plejer at sortere pænt fra i nyhederne.

Der går selvfølgelig ikke lang tid før hans linie til omverdnen bliver kappet, for tænk hvis nogen skulle opdage at civile mennesker dør i krige?

I forbindelse med alle krigshandlinger foregår der en omfattende bevidst vildledning fra de bekrigende parter, ikke kun vildledning af fjenden, men i høj grad også vildledning af egne civilbefolkninger og dermed også den del af beslutningstagerne der ikke har mere pålidelige kilder til informationer.

Jeg har aldrig forstået at antallet af døde i en krig skulle være et følsomt tal man ikke må videregive. Alle lande der har ratificeret Geneve Konventionen har skrevet under på at de vil beskytte civile under krig. Men hvordan kan man påstå at efterleve det krav, hvis man ikke engang vil oplyse noget så simpelt og ufarligt som antallet af civile ofre. Det er meget svært at vurdere om en besættelsesmagt lever op til deres ansvar om beskyttelse af civile, når de hemmeligholder de civile tabstal.

Vildledning i Afghanistan.
Det er muligt at det er ubekvemt for en besættelsesmagt at skulle indrømme, når antallet af civile døde bliver for stort - ikke mindst for de ansvarlige politikere - men så længe det er demokratisk valgte politikere som er ansvarlige for en fortsat deltagelse i en besættelse, så er det pine død nødvendigt at både politikerne og deres vælgere kan forholde sig til de faktiske tabstal, og ikke skal træffe deres valg på et falsk skønmaleri malet af den militære censur.

Det er derfor intet mindre end en hån mod det demokratiske folkestyre og resten af verden, at vores regeringer fortsat prøver at hemmeligholde tabstallene i Afghanistan.

På den engelske avis The Sun's hjemmeside kan man læse at oberst Owen McNally fra det engelske militær, er blevet arresteret for at lækket civile tabstal til en menneskerettighedsorganisation (på dansk på dr.dk og pol.dk).

Det er ikke informationer om militære installationer eller kommandostrukturer - alene de civile tabstal. Tallene er ikke røbet til Taliban, Al-Qaeda eller terrorister af nogen slags - nej, de er videregivet til en vestlig menneskerettighedsorganisation. Det er så himmelråbende moralsk korrekt en handling obersten har foretaget. Alligevel er han nu blevet arresteret, og risikerer i værste fald 14 års fængsel for sin handling.

Det er ydmygende for vores demokrati, at vi som besættelsesmagt ikke offentliggører de civile tabstal selv, men at menneskerettighedsorganisationer er tvunget til at regne sig frem til dem, eller overlade sig på at moralsk bevidste whistleblowers indenfor militæret risikerer deres skind for at videregive de tal.

Hvis vi skal tage stilling til om Danmarks omdømme fortsat kan tåle at vi er en del af operationen i Afghanistan, så må og skal vi have et sandfærdigt billede af hvad der sker der nede! Det nytter ikke at gemme de ubehagelige sandheder væk bag efterretningsmæssigt hemmelighedskræmmeri.

Hvis det viser sig at vi er ligeså lidt successfulde i Afghanistan som Sovjet var det i sin tid, så er det vigtigt at vi ved det up front. Jeg føler mig overbevist om at den russiske befolkning aldrig fik at vide, at Sovjet gjorde mere skade end gavn i Afghanistan. Men hvad nu hvis vi i vesten ikke er et hak bedre bedre - hverken militært eller informationsmæssigt? Militær misinformation hører simpelt hen ingen steder hjemme her.

Er Anders Fogh uvildig?
Der er på det seneste blevet spekuleret meget i Anders Foghs chancer for at blive den næste generalsekretær i NATO, og blandt de røster der taler for en sådan risiko/chance (afhængig af ens sympati overfor Fogh), tælles det store danske bidrag til de internationale operationer som et plus for Foghs kandidatur.

Hvis Anders Fogh har en helt personlig jobmæssig interesse i at de danske soldater hænger på i Afghanistan, så er det i hvert fald vigtigt at hans vælgere kan danne sig et mere uvildigt indtryk af om deltagelsen vil skade Danmarks omdømme. Mit forrige indlæg på denne blog handlede om min personlige mistillid til NATO og deres gøren og laden i Afghanistan (dødspatruljer og efterfølgende ansvarsmæssige coverups). Hvis de nu også straffer en oberst med mere end 30 års militærtjeneste bag sig, for at videregive de civile tabstal til en menneskerettighedsorganisation, så er jeg alvorligt bange for at vores eftermæle i Afghanistan ikke vil blive bedre end Sovjets.

Så væk med militærets ubrugelige hemmelighedskræmmeri. Lad os få de nødvendige informationer på bordet, så vi kan tage kvalificeret stilling til vores fortsatte deltagelse!