Verdens mest forudsigelige overskrift

Den forestående skattereform er og bliver socialt skæv. Regeringen laver den omvendte Robin Hood, og tager fra de fattige og giver til de rige. Det er alle helt enige om, selvom regeringspartierne ikke vil stå ved, at det er det de gør (igen igen).

Den slags vil Socialdemokratiet og SF ikke være med til, og derfor har regeringen endnu engang hårdt brug for Dansk Folkepartis stemmer, for at få skatteomlægningen igennem.

Dansk Folkeparti ynder at kalde sig et arbejderparti, selvom det eneste der rigtigt betyder noget for dem er:

1. Ud med alle mørklødede, bevarelse af et monokulturelt samfund
2. Ud med alle mørklødede, bevarelse af et monokulturelt samfund
3. Gode vilkår for kæledyr og pensionister, billig sprut og cigaretter

Men hvis de nu skal lægge stemmer til en socialt ulige skattereform, så vil folket opdage at de ikke er det nye Socialdemokrati. Så for at slippe for et image som Prins Johns onde hjælper, Sheriffen af Nottingham, er de nødt til at få et figenblad af regeringen de kan dække sig under.

Den er regeringen helt med på, så i deres forhandlingsoplæg har de skåret lidt mere i topskatten, end de egentlig behøvede. Nu allerede 1 dag efter kommer DF så ud fra "forhandligerne" og erklærer glædesstrålende at de som det arbejderklasseansvarlige parti har lykkedes at få presset regeringen til at skære mindre i topskatten.

Jeg gad godt vide hvad de har brugt tiden i forhandlingslokalet til. Der har i hvert fald ikke været reelle forhandlinger omkring det forudsigelige narrespil de spiller for pressen og befolkningen. Faktum er at Dansk Folkeparti nu lægger stemmer til en skatteomlægning der flytter penge fra samfundets bund til samfundets top. Om det er 15%, 13,5% eller 7,5% der skæres i topskatten er fuldstændig underordnet. Det er og bliver et socialt skævt forlig, som bæres oppe af DFs stemmer!

Hvis Dansk Folkeparti virkelig havde kærret sig om uligheden i landet, så ville de bare kunne afvise præmissen om at en lempelse af topskatten er svaret på finanskrisen!

Spørgsmålet er snarere hvilke stramninger af de i forvejen umenneskelige vilkår udlændinge har i landet, DF har købt sig til denne gang? Højere straffe for bandekriminalitet og flere udvisninger? Endnu lavere "starthjælp" (dette Orwellske ord, som handler om at forhindre indvandrere i at integrere sig i samfundet - hvornår har det sidst været en hjælp at miste penge?). Udvidelse af flygtningecentrene, så flere kan frihedsberøves? Mere bureaukrati omkring familiesammenføring? Skærpelse af kravene til opnåelse af statsborgerskab?... der har desværre historisk vist sig flere strenge Danmarks Fremmedfjendske parti kan spille på.

Regeringens argument om at skattelettelser er det rigtige instrument til at skabe gang i samfundet holder ikke. Det folk som betaler topskat har højest på ønskelisten er typisk mere tid til familien. Hvis de får flere penge mellem hænderne, risikerer vi bare at de går på nedsat arbejdstid og holder længere ferier med familien (gerne i udlandet som gør det HELT sort for dansk økonomi). Dem som alligevel er work-o-holics arbejder allerede så meget at de ikke vil kunne lægge flere timer, af den simple grund at der ikke ER flere timer i døgnet. At forestille sig at en direktør med 70-80 timers arbejdsuge vil begynde at lægge flere timer i arbejdet, bare fordi han nu får endnu flere penge han kan stable, er uhyre naivt! Det er kun Onkel Joakim der tænker sådan.

Men er regeringen da så naive? Selvfølgelig er de ikke det. De hjælper bare deres vælgersegmenter til at få et endnu nemmere liv. Fattige folk har alligevel aldrig stemt på Venstre eller Konservative, så hvorfor bekymre sig om deres forhold?

Den liberalistiske ideologi siger ligefrem at det skaber et dynamisk samfund, hvis der er stor forskel på rig og fattig, fordi de fattige så vil gøre sig ekstra umage for at skifte kategori. Det ved Eva Kjer Hansen, og det ved Anders Fogh - men gud forbyde hvis det skulle slippe ud til befolkningen, at det er dét de arbejder på. Liberalisme er blevet et fy-ord i et samfund som grundlæggende består af socialdemokrater.

Men husk nu at bedømme regeringen og deres støtteparti på hvad de gør og ikke hvad de siger! En lettelse af topskatten er IKKE et svar på finanskrisen, men en ideologisk betinget forøgelse af forskellen på rig og fattig i samfundet! Det er blot endnu et skridt på vejen mod den minimalstat som Anders Fogh hårdnakket benægter at ønske, på trods af hans målrettede arbejde gennem 8 år på at opnå den.