Endelig siger nogen fra!

Jeg har med tiltagende ængstelse set hvordan Anders Fogh Rasmussen er blevet kørt frem i medierne som en mulig efterfølger til Jaap de Joop Scheffer som Natos generalsekretær.

Det er ikke mit indtryk at de Joop Scheffer har gjort det særlig godt, og jeg har tidligere skrevet indlæg om hans forfejlede håndtering af afsløringen af Natos planer om hemmelige dødspatruljer i Afghanistan.

Men hvis Anders Fogh (gud forbyde det) skulle slippe afsted med at få den plads, så får vi en krigsforbryder og notorisk løgner i spidsen for en af verdens største militære magter. Det ville ikke bare ærgre mig, fordi jeg personligt ikke bryder mig om Anders Fogh Rasmussen - det ville ganske enkelt gøre verden til et mere usikkert sted at være.

Når jeg skal være helt oprigtig, så ved jeg godt at mange krigsforbrydere har gjort værre ting end Anders Fogh. Men faktum er at han særdeles aktivt har gået med i en ulovlig angrebskrig der har kostet tusinder og atter tusinder af civile liv.

Bevares, jeg tror ikke at han gjorde det for at dræbe civile, men nærmere for at tjene det danske erhvervsliv, så de kunne få deres bid af den kage George Bush havde bagt på siden han kom til magten.

Men det er og bliver en krigsforbrydelse uanset hvordan man vender og drejer det.

Anders Fogh løj overfor folketinget, og talte mod bedre vidende, da han holdt den berømte tale om Iraks masseødelæggelsesvåben. Folketinget har ikke adgang til de samme efterretninger som Anders Fogh har adgang til. Så da han sagde at vi vidste Irak havde masseødelæggelsesvåben, måtte folketinget tro ham. Derefter stemte folketinget os (med mindst mulige flertal) med i Bush's Irak eventyr. Det var en meget overlagt løgn, for at sikre at Danmark stod på Bush's side. Løgnen er efter krigen blevet afsløret blandt andet af Frank Grevil der ud over fire måneders fængsel fra den danske stat, for nylig modtog en international pris for med sin handling at sikre integritet i efterretningerne.

Anders Fogh har prøvet at bortforklare sin formulering i folketinget med at han snakkede om de masseødelæggelsesvåben Saddam havde tilbage i 80'erne, og at krigen i øvrigt aldrig handlede om masseødelæggelsesvåben.

Det første argument om gamle våben er præcis ligeså sølle en undskyldning som at sige at FNs gamle resolution 1441 pludselig legitimerede en angrebskrig - vel at mærke EFTER det med fynd og klem og ulovlig aflytning ikke var lykkedes at få sikkerhedsrådet til at lave en angrebsresolution (se evt. et par spændende tanker om resolution 1441 fra før krigen her: 1 & 2). Hvorfor i al verden skulle Fogh op mod en angrebskrig stå og tale om historiske våben, når alle var interesserede i det aktuelle trusselsbillede? Han kunne ligeså godt bede folketinget om at angribe Sverige, i et forsvar mod deres belejring af København (i 1658).

Jeg fristes som nævnt derimod til at tro på det sidste (at krigen aldrig handlede om masseødelæggelsesvåben), da det er mit indtryk at Danmarks deltagelse handlede om at hive gode ordrer hjem til blandt andet A.P. Møller, når Bush blev færdig med den krig han givetvis har ladet Anders Fogh forstå kom under alle omstændigheder.

Men retorikken der skulle banke folketinget på plads handlede så absolut om masseødelæggelsesvåben (hvilket siden både er erkendt internt som eksternt, og som blandt andet Ekstrabladets Bo Elkær så glimrende har dokumenteret). Og med Foghs løgn kunne Bush pynte sig med en legitimitet han reelt ikke havde (coalition of the willing).

Der var, som historien ubønhørligt har bevist, ikke nogen masseødelæggelsesvåben i Irak (præcis som FNs våbeninspektør Hans Blix sagde før krigen).

Alt i alt gør det ovenstående Anders Fogh Rasmussen til en krigsforbryder og en opportunistisk, kynisk beregnende og beredvillig løgner. Sådan en mand har jeg på ingen måde lyst til at se i front for en af verdens største militærstyrker!

Heldigvis ser det nu ud til at nogen endelig gør indsigelser mod et eventuelt kandidatur fra Fogh, da Norge mener at den kommende generalsekretær ikke bør være indblandet i Irak krigen.

Jeg håber at flere følger trop, så vi kan få en generalsekretær som sætter fred og civile liv over kortsigtede økonomiske interesser!