"Historisk nedtur", eller "Hysterisk nedtur"?

Jeg overkommer ikke at skrive om alle de hysteriske grædekoner som dagligt messer verdens snarligt forestående økonomiske undergang i alle de medier der orker at lægge øre til. Selv vores skatteminister har nu meldt sig under grædekonernes faner.

Jeg vil blot alene fremhæve en pudsig sproglig detalje i en underoverskrift i Politiken: "Historisk nedtur", som handler om at økonomer (denne gang) fra Jyske Bank forudser at den økonomiske nedtur bliver historisk.

Hvis man bytter et par bogstaver i den overskrift, kunne der ligeså godt have stået "Hysterisk nedtur". Og er det ikke netop hvad der er tale om for tiden?

Hvis alt hvad der kan kravle og gå i medielandskabet hele tiden hyler op om hvor dårligt det kommer til at gå for os lige om lidt, så skynder folk sig hjem og syr de få slanter de måtte have på kistebunden ind i deres madrasser til dårligere tider. Det bevirker så at alle de mange penge forsvinder ud af omløb. De bliver ikke lagt i butikker, som kan give dem til lønninger til ansatte der kan sætte dem i banken som igen kan låne dem ud til nystartede virksomheder der kan ansætte folk for dem, som kan købe ting for deres nye løn... osv. osv.

Penge er intet værd i sig selv. Det der skaber værdien er det store flow af dem! Hvis penge ligger stille, er de kun papir. Er de ude i det store flow, ja så kører maskineriet og samfundet fungerer.

Det er i vores allesammen interesse at vi ikke går i gemme af vejen mode. Jeg ved at aviser er meget afhængige af store og vigtige historier, med overskrifter der sælger. Og isoleret set, så giver det sikkert mere på bundlinien at skrive "Verden går under i morgen (læs mere inde i bladet)", end at gøre overskrifterne lidt mere nuancerede som f.eks. "Det går sikkert ikke så godt, men vi klarer den sku nok allesammen alligevel når det kommer til stykket".

Men når aviserne nu vedblivende holder fast på at vi alle bliver fyret om ganske kort tid, og at velfærdssamfundet er lige på kanten til ikke længere at eksistere, så går der jo panik i folk. Det får folk til at holde pengene endog meget tæt til kroppen. Eksperter kan så med ro udtale at det bliver værre nu, for selvfølgelig bliver det værre, når vi allesammen udskyder alle udgifter vi kan komme i nærheden af at udskyde. Så bliver der ikke solgt nye biler, og så køber folk ikke så mange julegaver, og derfor bliver de handlende tvunget til at starte januarudsalget allerede før jul - og så kan vi jo alle se at eksperterne havde ret! Det går ad helvede til! :-O

Det sjove er at det nu også rammer aviser, som vil mærke fald i abonnementer. Det vil sige at de enkelte dages øgede salg på grund af overdrevne overskrifter dermed får indvirkning på samfundet og dermed også avisernes faste oplag. Det havde været en historie om gynger og karusseller, hvis ikke det lige havde været fordi resten af samfundet også fryser ned økonomisk.

Det er meget muligt at der er en bagvedliggende grund til den globale økonomiske afmatning. Uden at påstå at jeg har den mindste smule forstand på nationaløkonomi, så virker det på mig som om 1) urealistisk opskruede huspriser, 2) manglende skat på hushandelgevinster og 3) de seneste års (over)forbrugsfest for den rige del af befolkningen (som regeringen vel at mærke kraftigt har opfordret til), alle har været mulige syndere her.

Muligvis (som jeg tidligere har skrevet om) er det i virkeligheden af det gode, at overforbruget bliver bremset en smule op nu - om ikke andet, så miljømæssigt. Men avisernes selvopfyldende grædekoner er under alle omstændigheder mere en del af problemet end en del af løsningen!

Danmarks Guantanamo - en lomme af retsløshed

Anders Fogh Rasmussen ønsker ifølge politiken fortsat at presse den såkaldte tuneserlov igennem inden jul (loven som rettelig burde hedde Pialoven, så vi alle husker hvem der lagde lorten, den dag højesteret underkender loven, og tilkender tuneseren m.fl. erstatninger).

Det sker på trods af opfordringer fra oppositionen om, som minimum at lade den gennemgå normal procedure for lovgivning, og helst helt at udskyde arbejdet til det allerede nedsatte ekspertudvalgs redegørelse om sagen foreligger i februar i det nye år.

Det sker på trods af at professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Henning Koch slår fast at loven indebærer brud på grundlovens §71 om frihedsberøvelse.

Det sker på trods af at Institut for Menneskerettigheders kommende direktør Jonas Christoffersen har slået fast at loven indebærer brud på menneskerettighederne.

Og det sker på trods af ensidigt negative høringssvar fra de høringsparter der har nået at aflevere høringssvar på trods af en aldeles skandaløs kort høringsfrist.

Når statsministeren vedblivende insisterer på at haste loven igennem, på trods af snart sagt alle eksperter, og den samlede opposition, så bliver det mere og mere åbenlyst, at Anders Foghs eneste erinde med loven er at please sit politiske støttehjul DF.

Han sælger gerne ud af enkeltindividers rettigheder, hvis det kan holde ham på taburetten lidt endnu - og han får lov til det, så længe Pia Kærsgaard kan få sin vulgære signalpolitik gennemtrumfet.

Anders Fogh er i politiken citeret for at sige:

"Jeg tror, at langt de fleste mennesker synes, det er en lidt underlig situation, at der går en person rundt, som politiets efterretningstjeneste har begrundet mistanke om vil myrde Kurt Westergaard"

Hvad er det præcis han mener med at "gå rundt"? Regner han med at de folk han tager til indtægt for synspunktet vil synes at det er meget bedre, hvis personen fortsat kan "gå rundt", men nu skal melde sig på Sandholmlejren hver dag, og skal overnatte dér? Hvis han effektivt vil forhindre manden i at "gå rundt", hvorfor vil han så ikke prøve mandens skyldighed af ved en domstol, så han eventuelt kan ryge i fængsel, hvis han har gjort sig skyldig i noget strafbart?

Næeh - det underlige i situationen er ikke at tuneseren kan få lov til at "gå rundt".

Det underlige er at en mand som per definition er uskyldig (da han ikke er bevist skyldig ved en uvildig domstol) kan blive trådt godt og grundigt over sine menneskerettigheder, fordi et populistisk fremmedfjensk parti har brug for oprejsning efter deres svidende nederlag til EF domstolens underkendelse af vores stramme udlændingelov.

Det underlige er at PET kan have en begrundet mistanke om ulovligheder, der åbenbart alligevel ikke er begrundet nok til at kunne holde til en domstol.

Det underlige er at PET på trods af manglende beviser alligevel kan dømme manden de fakto både i skyldsspørgsmålet (med en "administrativ udvisning") og i strafudmålingen (via den frihedsberøvelse regeringen er igang med at effektuere).

Og det underlige er at regeringen er enige med DF om at tuneseren skal straffes uantastet at han ikke er dømt ... men at danskeren som er præcis ligeså begrundet mistænkt bare kan gå fuldstændig fri, alene fordi han er dansker!

Og endelig er det rigtigt underlige, at generelt veloplyste demokratisk sindede politikere (går jeg ud fra?) kan forsvare at de prøver at idømme en enkelt person en frihedsberøvelse gennem lovgivning - uden smålig skelen til magtens tredeling, som er stadfæstet i vores grundlov, og som om noget burde være en grundpille i det demokrati, de selv samme politikere foregiver at søge at beskytte??? Og at det ikke synes at bekymre politikerne at den sjuskede lovgivning rammer bredt og temmelig vilkårligt, blandt andet ved at give en tidsubestemt tillægsstraf for folk som allerede har udstået deres af domstolene (de RIGTIGE domstole!) idømte straf.

Se DET er hvad der er underligt Fogh!

Offentlighedsloven for statsministre og andre dummies

I de fleste situationer skulle man synes at det burde være ret simpelt at skelne mellem hvornår offentligheden har krav på at vide hvad embedsmænd og andre statsansatte går og laver, og hvornår det er deres egen sag.

Alligevel har det desværre vist sig at vores allesammens statsminister Anders Fogh Rasmussen er blevet lidt forvirret over reglerne, så som en særlig service for AFR, bringer The O-Zone her en ganske god tommelfingerregel man kan holde sig til, når man bliver i tvivl:

Er det folkets penge der går til arbejdet, har folket ret til at vide hvad pengene går til.

Er det dine egne penge der går til arbejdet, ja så er det din sag hvad de går til.

Jeg indrømmer gerne straks at der findes undtagelser til denne tommelfingerregel (f.eks. i efterretningstjenesterne) - men de er få og sjældne. I det store hele er det faktisk en meget god regel at gå ud fra.

Anders Fogh Rasmussens forvirring blev udstillet i hans besvarelse af spørgsmål 176 fra Folketingets Politisk-Økonomiske udvalg d. 27. juni i år:

"I det omfang en særlig rådgiver måtte have modtaget eller udarbejdet materiale, der vedrører forberedelse af en valgkamp, vil det pågældende materiale efter Statsministeriets opfattelse ikke være omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt. Statsministeriet lægger herved vægt på, at offentlighedsloven er afgrænset til at omfatte oplysninger inden for den offentlige forvaltning, der er undergivet administrativ sagsbehandling, og at materiale, der vedrører forberedelse af en valgkamp, i den forbindelse må anses for at vedrøre forhold, der er uden den nødvendige sammenhæng med sagsopgaver i ministeriet.

Hvis den særlige rådgiver i Statsministeriet måtte have modtaget eller udarbejdet
materiale vedrørende forberedelsen af valgkampen, ønsker jeg af principielle grunde ikke at udlevere materialet til Folketinget. Det er således min principielle holdning, at et medlem af regeringen i denne henseende bør være stillet på samme måde som andre politikere og dermed være berettiget til ikke at udlevere materiale, der vedrører forberedelse af en valgkamp.

Jeg skal dog samtidig understrege, at det er en meget begrænset del af den særlige rådgivers tid, der har tilknytning til ministerens partiarbejde."

Det vil med andre ord sige at Anders Fogh ikke mener at offentligheden har noget krav på indsigt i hvor stort omfang regeringen bruger deres spindoktorer til at planlægge en forestående valgkamp - vel at mærke for skattekroner som dem vi alle betaler hver måned.

Han vil gerne have at "et medlem af regeringen [...] bør være stillet på samme måde som andre politikere (i forbindelse med en valgkamp, red)".

Nu er det langt de færreste politikere forundt at have en skatteyderbetalt spindoktor til at planlægge valgkampen for sig. Og heldigvis for det. Det er ikke hensigtsmæssigt at staten skal punge mere ud til nogle politikeres valgkamp, end til andre. Netop derfor bliver spindoktorer fritstillet det øjeblik der bliver udskrevet valg.

Men hvis vi ikke vil betale under valgkampen, hvorfor skal det så være i orden at vi betaler for det samme arbejde før valgkampen?

Hvis man nu (som f.eks. jeg) ikke er specielt glad for regeringen, og egentlig hellere så en ny regering komme til, så kan man jo godt ærgre sig lidt over at nogle af ens penge ufrivilligt går til bestræbelser på at få regeringen til at blive siddende.

Uanset statsministerens forsikringer om at "det er en meget begrænset del af den særlige rådgivers tid, der har tilknytning til ministerens partiarbejde", så vil vi ikke betale for det.

Når han kommer med den let komiske (han mangler bare at tilføje "på spejderære") tilføjelse til sidst i svaret, må det jo være fordi han godt kan se at det ikke helt holder i byretten, at offentligheden ikke må se hvad vi får for vores skattekroner. Men det bliver jo i øvrigt ikke mere rigtigt af at omfanget (måske) ikke er stort? Er lidt snyd bedre end meget snyd, eller er snyd nu engang snyd? Jeg ved godt hvad Anders Fogh Rasmussens svar på det spørgsmål ville have været tilbage i 2001!

Under alle omstændigheder er det et demokratisk probem, hvis vi ikke har mulighed for at undersøge omfanget, fordi vi ikke har adgang til korrespondancen. Hvis statsministeren havde ret i sin alternative tolkning af offentlighedsloven, så har ministrene jo carte blance for at påkalde sig partipolitikens hemmelighedskræmmeri, hver gang de ikke ønskede at offentligheden får indsigt i hvad deres spindoktorer laver af rævekager.

Men ministrenes spindoktorere er på statens lønningsliste, og så længe de er det, er de også underlagt offentlighedsloven, præcis som alle andre embedsmænd, der henter deres løn i vores skattekroner!

Det er ikke, og kan aldrig blive statens opgave at sikre udvalgte politikere adgang til hjælp med valgkampen. Hverken før, under eller efter en valgkamp! Ellers ville politikerne jo netop IKKE være ligestillede, som Anders Fogh anfører som sin principielle holdning.

Forskellen på dit om mit
Det forunderlige er at selv samme Anders Fogh Rasmussen, i en lidt mindre gråsprængt udgave tilbage i 2001 kom til magten blandt andet på at forfægte Socialdemokraternes evne til at skelne mellem deres opgaver og statens opgaver, så de brugte løs af embedsværket til opgaver de selv burde afholde.

Nu er det så Anders Foghs tur til at have svært ved at trække den ellers temmelig indlysende streg mellem dit og mit. Anders Fogh Rasmussen mener så til gengæld herefter at øvelsen går ud på at hindre offentligheden adgang til beviserne, mere end at hindre misbrug af skattekroner. Efter mange års vellykket "Der er intet at komme efter" strategi, er mandens rygradsreaktion altså at så længe ingen ved det, er det ikke skidt - eller for at være helt præcis: Så længe ingen kan bevise det, er det ikke skidt?

Sagen har fået fornyet aktualitet, da justitsministeriet tilsyneladende har verificeret statsministerens fortolkning i en let diffus besvarelse til et §20 spørgsmål stillet af Anne Baastrup d. 28. oktober

Justitsministeriets svar er sammensat af en gentagelse af statsministerens besvarelse fra juni, men med den vigtige tilføjelse at:

"I det omfang en særlig rådgiver modtager eller udarbejder materiale, der har en sammenhæng med sagsopgaver i vedkommende ministerium, vil det pågældende materiale være omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt"

Man kan så diskutere hvornår opgaver er vedkommende et ministerium. En helt oplagt definition ville være, at det er vedkommende, så længe det er ministeriet der betaler for det. Sådan en definition er jeg i hvert fald ret sikker på ville slippe igennem i de fleste private virksomheder!

Altså ikke noget direkte om spindoktorernes arbejde for partierne, som jo ellers er grunden til at nogen har søgt agtindsigt til at begynde med. Men et sammensat svar der dels verificerer og dels falsificerer statsministerens fortolkning.

Professor i offentlig ret ved Ålborg Universitet, Claus Haagen Jensen har anderledes nemt ved at tegne den famøse streg mellem dit og mit i politiken:

"De særlige rådgivere er lønnet af staten. Derfor har offentligheden krav på at vide, hvad de laver. Også når de arbejder for ministerens parti, er deres korrespondance med partiet omfattet af offentlighedsloven"

Statsminister eller Solkonge?
Ifølge Oluf Jørgensen som er ekspert i offentlig forvaltning fra Danmarks Journalisthøjskole, kan den let selvmodsigende udmelding fra justitsministeriets embedsmænd skyldes at de er i en kattepine:

"På den ene side er de nødt til at give statsministeren ret, for de kan jo ikke sige, at statsministeren tager fejl. På den anden side tilføjer de, at materialet er omfattet af loven."

Til det må jeg bare måbende sige: Hvorfor egentlig ikke?
Holder man op med at tage fejl når man bliver statsminister? Hvis alle andre i verden kan tage fejl, og efterfølgende især tage ved lære af sine fejltagelser, hvorfor skal statsministeren så afskæres denne mulighed? Hvis ikke justitsministeriets embedsmænd må give bud på hvad som er lovligt og hvad som ikke er, hvem må egentlig så? Skal vi så til domstolene for at få ændret solkongens fejltagelser? (jeg ved godt at Anders Fogh ikke er så glad for at indrømme sine fejltagelser - men det betyder jo ikke at han ikke laver dem ... måske endda nærmest omvendt?)

Mig bekendt bygger vores repræsentative demokrati på at politikerne er lægmænd der træffer de politiske beslutninger på baggrund af kompetent faglig vejledning af embedsværket der består af fagpersoner?

Hvis der er sket en ændring af det system, så er det sket udenfor min opmærksomhed, og absolut uden min accept!

Man siger at magt korrumperer - det kunne være sjovt at overvære en TV duel mellem Anders Fogh anno 2001 og Anders Fogh anno 2008, hvis de to kunne møde hinanden?

---[update 16/2 2009 15:28 ]---
Jeg har lige set at Ritzau har fundet ud af at det i praksis er umuligt at få aktindsigt i hvad Anders Foghs spindoktor Michael Ulveman foretager sig for vores skattepenge, da han f.eks. systematisk sletter sine sms'er. Det er så åbenlyst ikke i orden, at selv Socialdemokraterne er kommet op af lædersofaerne.