Alligevel har det desværre vist sig at vores allesammens statsminister Anders Fogh Rasmussen er blevet lidt forvirret over reglerne, så som en særlig service for AFR, bringer The O-Zone her en ganske god tommelfingerregel man kan holde sig til, når man bliver i tvivl:
Er det folkets penge der går til arbejdet, har folket ret til at vide hvad pengene går til.
Er det dine egne penge der går til arbejdet, ja så er det din sag hvad de går til.
Er det dine egne penge der går til arbejdet, ja så er det din sag hvad de går til.
Jeg indrømmer gerne straks at der findes undtagelser til denne tommelfingerregel (f.eks. i efterretningstjenesterne) - men de er få og sjældne. I det store hele er det faktisk en meget god regel at gå ud fra.
Anders Fogh Rasmussens forvirring blev udstillet i hans besvarelse af spørgsmål 176 fra Folketingets Politisk-Økonomiske udvalg d. 27. juni i år:
"I det omfang en særlig rådgiver måtte have modtaget eller udarbejdet materiale, der vedrører forberedelse af en valgkamp, vil det pågældende materiale efter Statsministeriets opfattelse ikke være omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt. Statsministeriet lægger herved vægt på, at offentlighedsloven er afgrænset til at omfatte oplysninger inden for den offentlige forvaltning, der er undergivet administrativ sagsbehandling, og at materiale, der vedrører forberedelse af en valgkamp, i den forbindelse må anses for at vedrøre forhold, der er uden den nødvendige sammenhæng med sagsopgaver i ministeriet.
Hvis den særlige rådgiver i Statsministeriet måtte have modtaget eller udarbejdet
materiale vedrørende forberedelsen af valgkampen, ønsker jeg af principielle grunde ikke at udlevere materialet til Folketinget. Det er således min principielle holdning, at et medlem af regeringen i denne henseende bør være stillet på samme måde som andre politikere og dermed være berettiget til ikke at udlevere materiale, der vedrører forberedelse af en valgkamp.
Jeg skal dog samtidig understrege, at det er en meget begrænset del af den særlige rådgivers tid, der har tilknytning til ministerens partiarbejde."
Det vil med andre ord sige at Anders Fogh ikke mener at offentligheden har noget krav på indsigt i hvor stort omfang regeringen bruger deres spindoktorer til at planlægge en forestående valgkamp - vel at mærke for skattekroner som dem vi alle betaler hver måned.
Han vil gerne have at "et medlem af regeringen [...] bør være stillet på samme måde som andre politikere (i forbindelse med en valgkamp, red)".
Nu er det langt de færreste politikere forundt at have en skatteyderbetalt spindoktor til at planlægge valgkampen for sig. Og heldigvis for det. Det er ikke hensigtsmæssigt at staten skal punge mere ud til nogle politikeres valgkamp, end til andre. Netop derfor bliver spindoktorer fritstillet det øjeblik der bliver udskrevet valg.
Men hvis vi ikke vil betale under valgkampen, hvorfor skal det så være i orden at vi betaler for det samme arbejde før valgkampen?
Hvis man nu (som f.eks. jeg) ikke er specielt glad for regeringen, og egentlig hellere så en ny regering komme til, så kan man jo godt ærgre sig lidt over at nogle af ens penge ufrivilligt går til bestræbelser på at få regeringen til at blive siddende.
Uanset statsministerens forsikringer om at "det er en meget begrænset del af den særlige rådgivers tid, der har tilknytning til ministerens partiarbejde", så vil vi ikke betale for det.
Når han kommer med den let komiske (han mangler bare at tilføje "på spejderære") tilføjelse til sidst i svaret, må det jo være fordi han godt kan se at det ikke helt holder i byretten, at offentligheden ikke må se hvad vi får for vores skattekroner. Men det bliver jo i øvrigt ikke mere rigtigt af at omfanget (måske) ikke er stort? Er lidt snyd bedre end meget snyd, eller er snyd nu engang snyd? Jeg ved godt hvad Anders Fogh Rasmussens svar på det spørgsmål ville have været tilbage i 2001!
Under alle omstændigheder er det et demokratisk probem, hvis vi ikke har mulighed for at undersøge omfanget, fordi vi ikke har adgang til korrespondancen. Hvis statsministeren havde ret i sin alternative tolkning af offentlighedsloven, så har ministrene jo carte blance for at påkalde sig partipolitikens hemmelighedskræmmeri, hver gang de ikke ønskede at offentligheden får indsigt i hvad deres spindoktorer laver af rævekager.
Men ministrenes spindoktorere er på statens lønningsliste, og så længe de er det, er de også underlagt offentlighedsloven, præcis som alle andre embedsmænd, der henter deres løn i vores skattekroner!
Det er ikke, og kan aldrig blive statens opgave at sikre udvalgte politikere adgang til hjælp med valgkampen. Hverken før, under eller efter en valgkamp! Ellers ville politikerne jo netop IKKE være ligestillede, som Anders Fogh anfører som sin principielle holdning.
Forskellen på dit om mit
Det forunderlige er at selv samme Anders Fogh Rasmussen, i en lidt mindre gråsprængt udgave tilbage i 2001 kom til magten blandt andet på at forfægte Socialdemokraternes evne til at skelne mellem deres opgaver og statens opgaver, så de brugte løs af embedsværket til opgaver de selv burde afholde.
Nu er det så Anders Foghs tur til at have svært ved at trække den ellers temmelig indlysende streg mellem dit og mit. Anders Fogh Rasmussen mener så til gengæld herefter at øvelsen går ud på at hindre offentligheden adgang til beviserne, mere end at hindre misbrug af skattekroner. Efter mange års vellykket "Der er intet at komme efter" strategi, er mandens rygradsreaktion altså at så længe ingen ved det, er det ikke skidt - eller for at være helt præcis: Så længe ingen kan bevise det, er det ikke skidt?
Sagen har fået fornyet aktualitet, da justitsministeriet tilsyneladende har verificeret statsministerens fortolkning i en let diffus besvarelse til et §20 spørgsmål stillet af Anne Baastrup d. 28. oktober
Justitsministeriets svar er sammensat af en gentagelse af statsministerens besvarelse fra juni, men med den vigtige tilføjelse at:
"I det omfang en særlig rådgiver modtager eller udarbejder materiale, der har en sammenhæng med sagsopgaver i vedkommende ministerium, vil det pågældende materiale være omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt"
Man kan så diskutere hvornår opgaver er vedkommende et ministerium. En helt oplagt definition ville være, at det er vedkommende, så længe det er ministeriet der betaler for det. Sådan en definition er jeg i hvert fald ret sikker på ville slippe igennem i de fleste private virksomheder!
Altså ikke noget direkte om spindoktorernes arbejde for partierne, som jo ellers er grunden til at nogen har søgt agtindsigt til at begynde med. Men et sammensat svar der dels verificerer og dels falsificerer statsministerens fortolkning.
Professor i offentlig ret ved Ålborg Universitet, Claus Haagen Jensen har anderledes nemt ved at tegne den famøse streg mellem dit og mit i politiken:
"De særlige rådgivere er lønnet af staten. Derfor har offentligheden krav på at vide, hvad de laver. Også når de arbejder for ministerens parti, er deres korrespondance med partiet omfattet af offentlighedsloven"
Statsminister eller Solkonge?
Ifølge Oluf Jørgensen som er ekspert i offentlig forvaltning fra Danmarks Journalisthøjskole, kan den let selvmodsigende udmelding fra justitsministeriets embedsmænd skyldes at de er i en kattepine:
"På den ene side er de nødt til at give statsministeren ret, for de kan jo ikke sige, at statsministeren tager fejl. På den anden side tilføjer de, at materialet er omfattet af loven."
Til det må jeg bare måbende sige: Hvorfor egentlig ikke?
Holder man op med at tage fejl når man bliver statsminister? Hvis alle andre i verden kan tage fejl, og efterfølgende især tage ved lære af sine fejltagelser, hvorfor skal statsministeren så afskæres denne mulighed? Hvis ikke justitsministeriets embedsmænd må give bud på hvad som er lovligt og hvad som ikke er, hvem må egentlig så? Skal vi så til domstolene for at få ændret solkongens fejltagelser? (jeg ved godt at Anders Fogh ikke er så glad for at indrømme sine fejltagelser - men det betyder jo ikke at han ikke laver dem ... måske endda nærmest omvendt?)
Mig bekendt bygger vores repræsentative demokrati på at politikerne er lægmænd der træffer de politiske beslutninger på baggrund af kompetent faglig vejledning af embedsværket der består af fagpersoner?
Hvis der er sket en ændring af det system, så er det sket udenfor min opmærksomhed, og absolut uden min accept!
Man siger at magt korrumperer - det kunne være sjovt at overvære en TV duel mellem Anders Fogh anno 2001 og Anders Fogh anno 2008, hvis de to kunne møde hinanden?
---[update 16/2 2009 15:28 ]---
Jeg har lige set at Ritzau har fundet ud af at det i praksis er umuligt at få aktindsigt i hvad Anders Foghs spindoktor Michael Ulveman foretager sig for vores skattepenge, da han f.eks. systematisk sletter sine sms'er. Det er så åbenlyst ikke i orden, at selv Socialdemokraterne er kommet op af lædersofaerne.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar