Lamarck har ikke levet forgæves

Jean-Baptiste Pierre Antoine de Monet Chevalier de Lamarck var en ganske udemærket videnskabsmand fra det attende århundrede, som tilfældigvis led den kranke skæbne at tage fejl i en af de mest grundlæggende biologiske mekanismer i vores naturforståelse. Det var ikke fordi han var så meget dårligere en videnskabsmand end mange andre af vores videnskabelige koryfæer - han var bare så uheldig at tage fejl. Derfor er han nu, trods en lang og produktiv videnskabelig løbebane, stort set kun kendt som manden bag teorien om nedarvning af erhvervede træk.

Fordi han tog fejl, og siden blev godt og grundigt overruled af blandt andet Charles Darwin, kender biologistuderende over hele verden ham nu som den sjove tosse der troede at girafferne har deres lange hals, fordi de strækker sig op efter bladene.

Heldigvis dukker der en gang i mellem artikler op i dagspressen, som giver oprejsning til den stakkels mand. F.eks. kan man nu læse på Politikens netavis at mennesket kan tåle mælk hele livet, fordi vi begyndte at drikke det gennem hele livet, da vi tæmmede geder, køer og får.

Det er jo på mange måder en opsigtsvækkende nyhed for sådan en nogenlunde overbevist darwinist som jeg, der gik rundt og troede at den slags handlede om tilfældige mutationer og efterfølgende naturlig selektion. :-)

Den opsigtsvækkende kausalitet er i artiklen beskrevet som:

"Da mennesket begyndte at tæmme kør og vænne sig til at drikke mælk, muterede vores gener, så vi kan tåle mælk hele livet"

Det er jo fantastisk at se at stakkels Lamarcks forklaringer i virkeligheden beror på vores genetik. Men som genforsker Jesper Troelsen fra Københavns Universitet heldigvis er citeret i artiklen for at sige:

"Det er ret unikt inden for forskning i menneskegenetik"

Det er nu nok i en helt anden sammenhæng han har udtalt det, men det skal jo ikke forhindre mig i at misbruge hans løsrevne udsagn, for at drille endnu en videnskabs journalist der ikke har forstået det de skriver om.

Bær over med mig - jeg kunne ikke lade være. :-)

Berettiget kritik frabedes

Det gør mig næsten syg af ærgrelse at måtte læse at anstændighedens evige forsvarer, Birthe Rønn Hornbech, efter Anders Foghs skideballe nu har sænket sværdet endegyldigt.

Ikke fordi jeg ønsker en ny regering, og derfor har brug for splid i den siddende regering. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg gerne så en bedre regering, men det håber jeg på at vi får både med eller ude intern splid i regeringen. Nej, det ærgerer mig, fordi det er sørgeligt at se at der ikke længere er plads til en kritisk stemme i spørgsmål som er så umådeligt vigtige for menneskers liv og for Danmarks internationale anseelse.

Hvis du ikke er med os, er du imod os. Joeh - Anders Fogh har sikkert lært en del af hans gode ven George Bush. Sådan en retorik er den hurtigste måde at tegne kontrasterne hårdt op, og lukke af for al diskussion og rettidig reflektion. Du må ikke stille spørgsmål, eller være i tvivl. Kun have foden på speederen og sluge alt hvad vi kommer med, med et ja tak og amen.

Der er mere end nogensinde brug for folk som vil forsvare borgerrettigheder, som vedblivende insisterer på anstændigheden, på medmenneskeligheden og på at tage internationale forpligtelser og menneskers skæbner alvorligt! Der er brug for nogen som siger fra overfor overtrædelser af de internationale konventioner vi har forpligtet os til - også inden enkeltsagerne ryger for de internationale domstole. Der er brug for nogen som analyserer konsekvenserne af vores signalpolitiske stramninger. Der er kort sagt brug for nogen som holder hovedet koldt og hjertet varmt, i denne menneskelige isvinter.

Jeg hader at vores samfund igen og igen skal gå så langt, at det er nødvendigt med en domstolsafgørelse, for at vurdere om vi går til eller over stregen. Hvorfor i alverden skal vi altid prøve at ramme lavest mulige fællesnævner? Hvorfor ikke bare leve med en god margin til konventionerne, så ingen behøver at være i tvivl om at vi overholder hvad vi har lovet at overholde?

Venstre havde engang et slogan om at der var højt til loftet. Det var engang et parti hvor man omfavnede uenighederne, og diskuterede sig frem. Når venstre nu lægger armene om uenigheder er det ikke for at omfavne, men for at kvæle.

Danmark har tabt en stor og lødig stemme, nu når det er lykkedes at lukke munden på Birthe Rønn Hornbech. Jeg håber at vi får dig igen, når du engang træder ned fra ministertaburetten, for guderne skal vide at landet har brug for dig!

Forkert på så mange niveauer

Den såkaldte Tuneserlov er ved at udvikle sig til en farce der med al ønskelig tydelighed udstiller hvem som har bukserne på i VKO regeringen.

Den meget omtalte lov prøver at ramme en enkelt tuneser, som PET har erklæret for uønsket i landet, fordi de mener at han har haft til hensigt at slå Muhammedtegner Kurt Westergaard ihjel.

Tuneseren er i midlertid ikke blevet stillet for en domstol som har kunnet tage stilling til anklagen, og tuneseren har derfor ikke fået en fair chance for at forsvare sig imod de anklager der er stillet mod ham. PET har til gengæld Højesterets ord for at de ikke har nok på manden til at retfærdiggøre den tilbageholdelse på 8½ måned han allerede har været udsat for.

Det vil med andre ord sige at vi har at gøre med en per definition uskyldig mand (i Danmark er man stadig uskyldig indtil andet er bevist!), som efter al sandsynlighed ved en retsag ville få verificeret sin uskyld, men alligevel er blevet erklæret for uønsket af PET, og som har været grundløst frihedsberøvet i 8½ måned.

Det er et åbenlyst brud på helt basale retsprincipper, at den mand fortsat bliver chikaneret. Er han skyldig, så før ham for en domstol, så han kan blive dømt og puttet i forvaring. Er han ikke skyldig, så hold fingrene fra ham, og lad ham leve som alle andre frie mennesker her i landet!

Tuneseren bor i Århusområdet, og det gør Kurt Westergaard tilfældigvis også. Hvis (og jeg understreger HVIS) PET skulle have ret i deres anklager mod tuneseren, ville det naturligvis ikke være så hensigtsmæssigt, at de to bor så tæt på hinanden, at de kan mødes tilfældigt i den lokale Bilka.

Det problem har faldet danmarks for tiden mest magtfulde parti Dansk Folkeparti så meget for brystet at de vil have presset en lov igennem, som skal tvinge tuneseren til at være på Sandholmlejren hver dag. De er gode venner med tegneren Kurt Westergaard, og derfor har de - ved at tage finansloven som gidsel - gennemtrumfet at denne "tuneserlov" nu skal hastes igennem koste hvad det koste vil. Finansloven har ikke meget med hverken tuneser, Westergaard eller retssikkerhed at gøre, men den skal jo helst blive stemt hjem, så i et historisk demokratisk lavpunkt i Danmark, lykkes det tilsyneladende DF at tvinge en fuldstændig grotesk lov igennem.

I Danmark bekender vi os ellers (via Grundloven) til magtens tredeling, altså det sunde demokratiske grundprincip at magten skal deles mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Det vil blandt andet sige at det ikke tilkommer lovgiverne at dømme nogen. Men det er ikke desto mindre præcis hvad de forsøger at gøre med tuneserloven. PET har ikke nok på manden til at få ham dømt ved en normal dansk domstol, men straks træder DF til, og idømmer manden forvaring i Sandholmlejren - endda på ubestemt tid.

De rammer ved den operation ikke kun tuneseren, men også alle andre, som er på såkaldt tålt ophold (Politiken har et oplagt eksempel i en kinesisk kvinde hvis små børn nu tvinges til at sove uden deres mor fremover - men det er absolut ikke det eneste eksempel).

Selv hvis DF virkelig skulle have en reel frygt for Kurt Westergaards sikkerhed, så giver loven stadig ingen mening. Hvis nu tegneren havde boet i Blovstrød i Nordsjælland i stedet, ville det intet hjælpe, at tvinge tuneseren til at overnatte på Sandholmlejren. Han ville så stadig kunne rende ind i Westergaard i Bilka. Det eneste forsvarlige er at bringe ham for en reel domstol, og lade den vurdere om han udgør en sikkerhedstrussel.

Lovforslaget er blevet sendt i høring, og integrationsministeriet har trods en uhørt kort høringsfrist på 6 dage (inklusiv en weekend) modtaget 26 høringssvar. Heraf angiver de 15 mange vægtige bekymringer, og enkelte opfordrer ligefrem til at lovgivningsarbejdet bliver indstillet, indtil en allerede af justitsministeriet nedsat arbejdsgruppe bliver færdig med deres arbejde.

Af de resterende 11 høringssvar angiver 6 direkte at de ikke ønsker at udtale sig fordi lovforslaget ikke ligger indenfor deres område.

De sidste 5 høringssvar kommer fra Landbrugsrådet, Datatilsynet, Rigspolitiet og Kommunernes Landsforening og domstolsstyrelsen - og de angiver allesammen bare at de ikke har nogen bemærkninger til lovforslaget.

Der er med andre ord ikke indkommet et eneste positivt høringssvar, få (relevante) svar uden kommentarer og en masse negative høringssvar der påpeger betydelige problemer, heriblandt en sandsynlig overtrædelse af menneskerettighedskonventionen, sjusket hastværk uden nogen acceptabel begrundelse herfor. Mulig overtrædelse af grundloven, og sikker overtrædelse af humanitær anstændighed.

Alligevel fremturer Venstre i politiken personificeret i Karen Ellemann-Jensen med at lovforslaget er flyveklart. Hun udtaler blandt andet til politiken:

"Ærlig talt, så er det ikke værre, end at skulle det gå så vidt, at der bliver lagt sag an og der bliver prøvet noget ved en international domstol og det viser sig, at det er i strid med internationale konventioner, så er det naturligvis noget, man må rette på."

Det er meget let for hende at sige at det ikke er slemt - men hun bliver jo næppe heller nogensinde ramt af loven. En afgørelse ved f.eks. menneskerettighedsdomstolen tager årevis, og i den tid bliver mennesker i Danmark altså tvunget til at være interneret på Sandholm lejren, og få ignoreret deres konventionsstadfæstede ret til familieliv og selv at vælge opholdssted.

Regeringen indfører en lovgivning som i praksis fungerer som en frihedsberøvelse på ubestemt tid for mange mennesker, der kommer til at stå uden mulighed for at anke hverken "dom" eller "strafudmåling", og uden mulighed for at få deres sag prøvet ved en dansk domstol. Og så vil regeringen bare se hvor længe den går, og når en international domstol så på et tidspunkt underkender loven, så til den tid slække lidt igen.

Lovforslaget bliver sendt i en pseudohøring, med en uhørt kort høringsfrist. På trods af mange og meget seriøse indvendinger fra de høringsberettigede vælger regeringen at overlade sig 100% på deres embedsværk.

Og så tillader Karen Ellemann-Jensen sig oven i købet at antyde at Institut for Menneskerettigheder overdriver deres citat "retoriske virkemidler for at fremme deres sag".

For det første er Institut for Menneskerettigheders "sag" at vi overholder menneskerettighederne - og det er vel en sag jeg går ud fra selv Venstre kan gå ind for? For det andet så står de jo absolut ikke alene i deres kritik. Faktisk er det snarere regeringen og DF der står alene med deres på alle måder groteske lovforslag.

Her er listen over de tør man skrive "Socialistiske Ballademagere" som på 6 dage kunne nå at udvise alvorlig bekymring ved lovforslaget, uden at det kommer til at betyde noget for regeringens makværk af en lov:

• Advokatrådet
• Amnesty International
• Danish Refugee Council (DRC)
• Dansk Flygtningenhjælp
• Dansk Socialrådgiverforening
• Danske Advokater
• Foreningen af Offentlige Anklagere
• Foreningen af Udlændingeadvokater
• Institut for Menneskerettigheder
• International Commission of Jurists
• Landsforeningen af beskikkede advokater
• Retspolitisk Forening
• Retssikkerhedsfonden
• Røde Kors
• Ægteskab uden Grænser

Hvis høringen skal have nogen som helst mening, så fortjener den også at politikerne tager den alvorligt - især når den er så enslydende i sin konklusion. I stedet vælger de så tilsyneladende at arkivere høringssvarene lodret, og overlade sig fuldstændig på Integrationsministeriets og Justitsministeriets lovkontorer.

Arrogant er et lille og fattigt ord i denne sammenhæng!

---[25/11 2008 kl. 10:53 update ]---

Formanden for retssikkerhedsfonden, Ole Espersen, udtaler idag til politiken at han aldrig har set noget lignende, med hensyn til høringssvarenes voldsomme kritik af tuneserloven. Desværre er lovforslaget allerede ude i folketinget, hvilket også er en meget ualmindelig fremgangsmåde i forhold til høringssvarene. Alt i alt er det meget tydeligt at dette er en lov som pine død bare skal presses igennem systemet, for at please Dansk Folkeparti.

Som jeg skriver ovenfor, et historisk lavpunkt for det danske demokrati!

Læs også den borgerlige tænketank Cepos' chefjurist, Jacob Mchangama's ganske glimrende blogindlæg om loven og regeringens manglende lydhørhed overfor højesteret. Det sker ikke ofte at jeg er enig med nogen fra Cepos - men her rammer Mchangama faktisk sømmet på hovedet! :-)

Hvad er problemet?

Jeg går ud fra at I mine kære usynlige læsere må være ved at være trætte af at læse om Birthe Rønn Hornbech, og den afklapsning hun har fået, fordi hun har dristet sig til at støtte en embedsmandsrapport der foreslår noget så udramatisk som "dialog" som et redskab til bekæmpelse af de yderligtgående muslimer.

Jeg er såmænd også selv ved at være træt af at skrive om det - men der er altså lige en enkelt lille artikel som skal have et par ord med på vejen, før jeg vil lægge det helt bag mig.

Artiklen er fra Ritzau, og det gør det desværre lidt svært at se hvem som er ophavsmand til den. Men den kan i hvert fald læses på politiken.

Det lader til at der under integrationsministeriet eksisterer et kontor, hvis arbejdsgrundlag blandt andet er at samtale med ekstremistiske muslimske grupperinger. Journalisten har fået fat i Brian Mikkelsen, og prøver at holde ham ansvarlig for kontoret, da det citat: "blev oprettet tilbage i april på baggrund af det regeringsgrundlag, som Brian Mikkelsen er medforfatter til".

Journalisten fortsætter: "Det til trods fastholder han, at det er integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, som sidder med problemet." (min fremhævning)

Jeg har meget meget svært ved at se hvad det er for et "problem" journalisten prøver at piske frem og holde Brian Mikkelsen ansvarlig for?

Integrationsministeriet har et kontor der tager sig af dialog med yderligtgående muslimer. So fucking what? HVAD I AL VERDEN forestiller vedkommende sig at et integrationsministerium er sat i verden for? Integration handler om noget med at bringe folk og kulturer sammen, så de kan fungere sammen i fred og fordragelighed. Hvordan pokkker kan det nogensinde blive et problem at et sådan ministerium har et kontor der er i dialog med de grupper der skal bringes sammen??

Jeg forstår simpelthen ikke alle de folk der i disse dage løber rundt med hovederne under armene, og besværger at de skam aldrig nogensinde har været for dialog. Politikere som i ramme alvor siger at de ikke vil dialogen. Hvad fanden sker der med landet?

Jeg mener at kunne huske at der var en relativt bred enighed blandt pressen om at Anders Fogh tog en forkert beslutning dengang han valgte ikke at tage dialogen med diplomaterne op til muhammed krisen (ikke alle var lige hurtigt ude med kritiken, men i bagklogskabens fesne skær endte der vist med at være udbredt konsensus om det). Alligevel virker det i disse dage som om det er tæt på politisk selvmord hvis man kommer til at sige offentligt at man støtter dialog.

Pressen går efter knæhaserne på dem som ikke øjeblikkeligt erklærer sig som tilhængere af isolation, ignorering og/eller hård konfrontation frem for dialog og forståelse.

Men de rabiate er så umulige at diskutere med. De vil ikke høre på os, og de er ligeglade med hvad vi siger. Det er da først helt sikkert rigtigt, den dag vi nægter at prøve!

Er vi virkelig nået dertil at det er værre at ville satse på dialog, end at frihedsberøve komplet uskyldige mennesker i fængselslejre?

De farligste mørkemænd sidder på Christiansborg

I en ikke så fjern fortid øjnede vælgerne pludselig et reelt alternativ til vores VK regering støttet af DF. Det var dengang Naser Khader kickstartede sin egen solokarriere på et ønske om at fjerne Pia Kærsgaards indflydelse på regeringen.

Ifølge meningsmålingerne elskede vælgerne ham for det. Allerede inden han og hans 2 væbnere havde nået at formulere det mindste partiprogram blæste de ind i meningsmålingerne, og stod til at vinde en jordskredssejr. Netop fordi det eneste indhold det nye parti havde formuleret var modstanden mod Dansk Folkeparti, og deres hadske kampagner mod udlændinge, er der god grund til at tro at den store vælgertilslutning havde bund i at en stor del af vælgerne rent faktisk ikke bryder sig om Dansk Folkepartis magt.

Som bekendt så nåede Khader selv at pauseklovne sig helt ud i ligegyldigheden inden valget, og selv ved den ene lejlighed efter valget, hvor han rent faktisk havde mulighed for at flytte noget qua Pia Christmas Møllers udmeldelse af Konservative, missede han fuldstændig, og lagde stemmer til VKO, mod noget så flygtigt som at få mulighed for at "sætte et fingeraftryk". Det viste sig også efterfølgende at være komplet illusorisk, og nu er det historisk at Ny Alliance ikke formåede at virkeliggøre noget som helst af deres oprindelige grundlag.

Bevares, manden har da sikkert et eller andet politisk projekt, selvom det ikke rigtigt er lykkedes ham at tegne det skarpt op. Men min tillid til hans politiske tæft kan efterhånden være på et meget lille sted.

Alligevel formår han åbenbart stadig at overraske mig negativt ind imellem. Som f.eks. i morges, da jeg ser at Khader nu står last og brast med Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup, i et idiotisk krav om at stække PETs mulighed for at tage brodden af de mest yderligtgående muslimske miljøer, ved at gå i dialog med dem.

Jeg har allerede skrevet to indlæg om hvor vigtigt det er at opretholde dialogen til de ekstreme miljøer, men eftersom tosserne på borgen tilsyneladende ikke har tænkt sig at stoppe vanviddet, så er det vel på sin plads at jeg heller ikke stopper :-(

Der tegner sig desværre efterhånden et farligt flertal imod dialog på folketinget. Farligt fordi de ekstreme miljøer kun kan modarbejdes med saglig diskussion og masser af dialog. Hvis vi isolerer dem og afskærer dem fra at diskutere deres syn på verden med os, vil de kun blive yderligere radikaliseret. Det understøtter også den "dem-mod-os" retorik der er nødvendig for dem i deres rekruteringsarbejde!

Khader, DF og V arbejder altså direkte imod en yderligere radikalisering af de ekstreme muslimske miljøer, når de prøver at stække muligheden for dialog med grupperne.

Det ved DF udemærket godt, for de er ikke dumme, men som jeg også tidligere har skrevet, så lever det parti af frygten. Set i det lys er det skammeligt, men ikke mærkeligt hvis de søger konfrontationen. Skulle det endelig lykkes nogen båtnakker i en yderligtgående muslimsk gruppe at få sprængt en bombe, jamen så vil det næste der eksploderer være DFs medlemstal. På forunderlig vis så lever de yderste fløje på denne måde af hinanden. Som Sherlock har brug for Moriarty, som Batman har brug for Jokeren, og som Modesty Blaise har brug for Gabriel. Radikalisering på en fløj katalyserer radikalisering på den modsatte fløj. Vi så det tydeligt under muhammed-krisen, hvor DF red på en bølge af fremmedhad, og Pia Kærsgaard dygtigt forstod at holde ilden varm.

Men hvad pokker Khader, denne folketingets svar på en pausefisk, laver i det selskab forbløffer mig. Men det bekræfter mig desværre i min teori om at manden simpelthen ikke ejer for fem øre politisk tæft. Han påstod engang at ville midten, men er nu blandt frontkæmperne for en generel radikalisering af samfundet.

Hvis det, Allah/Gud/Buddha forbyde det, lykkes dette sammenrend af politiske mørkemænd og inkompetente fjolser at fjerne en af PETs vigtigste redskaber fra deres værktøjskasse for afmontering af radikale miljøer, så går vi allesammen en mere utryg fremtid i møde.

Og den dag en af mine kære dør i et bombeangreb (uanset hvem der nu måtte forårsage det), så ved jeg godt i hvilken retning jeg vil stile min vrede!

---

P.S. Naser Khader udtaler ifølge politiken rasende:

"Det virker, som om Birthe Rønn går i seng med Hans Jørgen Bonnichsen"

Fordi passager fra PETs hjemmeside går igen i Birthe Rønn Hornbechs embedsmandsrapport.

Til det er der vel ikke andet at sige end at det ville være spild at have PET, hvis ikke embedsmændene måtte gøre brug af deres faglige viden i deres rapporter. Det har alle dage været meningen at etater befolket med fagfolk skal bruges af politikere der som regel er lægfolk.

Det ville da først være kritisabelt, hvis embedsmænd i integrationsministeriet ikke ville høre på hvad PET siger - som dengang statsministeriet/udenrigsministeriet skrinlagde oplysninger fra FET op til Irakkrigen!

Demokrati er ikke en tatovering man har på armen, men et tankesæt man har i hovedet!

---[19/11 2008 11:40 update]---

Læs også Rune Engelbreths og Uffe Ellemanns glimrende indlæg om valget mellem dialog eller isolation.

Venstre - nu også uden dialog

Jeg har allerede skrevet min mening om Karen Jespersens udfald mod Birthe Rønn Hornbech, i forbindelse med den embedsmandsrapport om bekæmpelse af terror og islamisme, som opfordrer til dialog.

Det har desværre siden vist sig at det ikke kun er Pia Kærsgaard og Claus Hjort Frederiksen som støtter Karen Jespersen i hendes personlige vendetta mod alt der er mere end solariebrunt. Nu støtter Inger Støjberg også op om den manglende vilje til dialog - og da hun ofte før har ageret stik-i-rend-dreng for Fogh, er der gode chancer for at det nu er det officielle Venstres holdning hun repræsenterer.

Inger Støjberg udtaler:

"Vi vil ikke dialog med hvem som helst, om hvad som helst. Det har været regeringens holdning hele tiden, og det var det også under tegning-krisen [...] Og hvad angår dialogen, ja så er der visse grupper i Danmark, som man ikke kan komme i dialog med"

Jeg kan desværre blot konstatere at de ikke nærmere specificerede grupper i Danmark Støjberg refererer til, naturligvis må dreje sig om Venstres og Dansk Folkepartis folketingsgrupper, forudsat at du er yderligtgående muslim forstås.

At nægte dialog kan aldrig blive andet end en kortslutning af den politiske diskussion - og som jeg også skrev i mit forrige indlæg: Ingen er nogensinde blevet mindre rabiat af at blive isoleret!

Det var dumt at nægte dialog op til muhammed-krisen, og det er dumt at nægte dialog nu! Sig mig: Tager de mennesker aldrig ved lære af deres fejl?

---
Læs også på denne blog, at også borgerlige stemmer tager afstand fra den afstumpede stærk-mands retorik.

Samtale fremmer forståelsen.

Når Pia Kærsgaard og Karen Jespersen finder forslag om dialog og imødekommenhed "grotesk" og "foruroligende", så er det fordi de ikke ønsker integration.

Det hedengangne teleselskab Mobilix (senere Orange) havde engang en reklamekampagne hvor en dame med stærk fransk accent fortalte at "samtale fremmer forståelsen". Det viser sig nu desværre at vi har politikere siddende på borgen, som slet ikke er interesseret i at forstå. De vil hellere fortsætte i den uoplyste fordomsfulde rille af raceadskillelse, og fremmedfjendskhed.

Bevares - Pia Kærsgaard og hendes parti lever af fremmenfjendskhed og frygt for det anderledes, så det er måske ikke så underligt at hun gerne vil bremse ethvert tiltag til interkulturel forståelse. Men det er alligevel underligt at se dem kalde en nedtrappende, integrerende og imødekommende strategi for grotesk.

Grotesk er at udelukke en del af befolkningen på baggrund af deres lovsikrede religiøse valg, og nægte at gå i dialog med dem. Grotesk er IKKE at ville snakke med modparten! Fravælger man dialogen, udelukker man også sig selv for indflydelse - og hvem ved - måske kunne vi alle lære lidt ved at blive klogere på hinanden.

Ikke på trods af det handler om ekstremister, men netop fordi det handler om ekstremister, er vi nødt til at holde dialogen åben! Kun gennem fortsat dialog vil vi have mulighed for at afmontere deres manglende forståelse for resten af samfundet. Ingen er nogensinde blevet mindre ekstremistisk af at blive udelukket og vendt ryggen!

Hvad pokker der så får Karen Jespersen til at føle sig kaldet til at angribe Birthe Rønn Hornbech nu må forblive i det dunkle. Jeg forstår mindre og mindre af hvorfor den kone sidder hvor hun gør. Hun startede i sine unge dage i den ekstreme venstrefløj, og har siden tager den vildeste flugt mod højre, så hun idag fremstår som en af de mest formørkede mørkemænd i dansk politik (måske lige undtaget et par præstefætre fra DF).

Hver gang der er noget i medierne om indvandrere, udlændinge eller asylansøgere, så springer hun op som trold af en æske og sprutter eder og forbandelser i alle retninger. Men hun er minister for velfærd og ligestilling. Tidligere i år afviste hun at udtale sig om ligeløn, fordi der var et aspekt af arbejdsmarked i det. På trods af at hun er minister for ligestilling, har hun altså ingen officiel holdning til et så vigtigt aspekt af ligestilling som ligeløn??? Men nu når Integrationsministeren kommer med et oplæg for integration og bekæmpelse af terror og islamisme, føler hun altså at det er på sin plads at irettesætte integrationsministeren?

Bloggeren PeerPlus linker til en udemærket leder i Information, hvor en af Karen Jespersens vanvittige rævekager beskrives som magtmisbrug, og hun kaldes "en af de ringeste og mest uengagerede ministre for det sociale område nogensinde".

Tænk om det virkelig skulle ende med at være den gamle VS'er Karen Jespersen som løber med af med titlen "Danmarks ringeste minister". Der er ellers et endog meget skarpt felt af kandidater i VKO regeringens tid til den titel. Jeg nævner nødigt navne, men lad mig lige opremse et par stykker af fri hukommelse:

• Hans Christian Schmidt der som miljøminister gjorde mere for industrien, sommerhusejerne og sine egne, end for miljøet
• Claus Hjort Frederiksen der som beskæftigelsesminister beskæftigede alle landets firmaer med spam-håndtering, da han organisrede danmarkshistoriens største spamsag, ved at tvinge ledige til at spytte ansøgninger ud en mas
• Lars Løkke Rasmussen som ikke kan huske sit eget navn når han er på hotel, men dog husker at få selv de mindste bilag med i regnskabet
• Carina Christensen der som familieminister opfordrede danske familier til at få flere børn uden selv at have et eneste, og som vist stadig mener at det hele hænger sammen, hvis bare familierne lader være med at bage boller selv?
• Søren Gade der som forsvarsminister vifter omkring i Irak med pistol i bæltet og leger soldat (og her helt uden at nævne talrige fejlslagne helikopter og drone eskapader)
• Henriette Kjær der som forbrugerminister ikke kunne holde styr på sin egen husholdning
• Anders Fogh Rasmussen, der har ført Danmark i en ulovlig angrebskrig, og står last og brast med USAs historisk værste præsident (endda så meget at han var ved at splitte EU på tværs med en avisannonce for Irakkrigen)
• Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech som hellere vil integrere folk over på den anden side af Øresund, end at oplyse dem om deres EU givne rettigheder
• Thor Petersen som ikke kan finde ud af bopælsreglerne, og som var fedtet godt og grundigt ind i Brixtoftes suspekte økonomiske transaktioner, men alligevel blev sat til at vogte statens finanser (hvis penge var det han ville købe verden for?)

Jeg er bange for at jeg kunne blive ved længe endnu, med at remse store og små synder op, men at holde mund når emnet falder på ens ministerfelt, for derefter at føle sig kaldet til at galpe op når de andre ministre tager sig af deres felt - det fremstår trods alt om noget som grotesk!

---[ 18/11 2008 13:19 ]---
Opfølgning: Claus Hjort Frederiksen har nu også været ude at undsige Rønn Hornbech, men han er dog noget mindere retorisk sort/hvid end de to fremmedfjendske furier, og understreger at dialog som udgangspunkt er et gode. (og han udtaler sig også stadig lejlighedsvis om sit eget felt :-P )

Tøjvalg og lemlæstelse kan ikke sidestilles!

Politiken skriver at blandt andet Børnerådet og Det Etiske Råds formand finder det kritisabelt at der ikke er lovgivning imod omskæring af drengebørn, når vi har lovgivning imod omskæring af pigebørn.

Begge dele handler om at forældrene tager et valg om ændring af barnets krop, som barnet ikke har mulighed for influere på, eller at at omgøre senere.

Jeg finder det også personligt stødende at drengebørn stadig kan blive omskåret med statens velsignelse. Men hvad jeg finder endnu mere problematisk er omskærernes hårdnakkede insisteren på at de har ret til at lemleste børn, fordi det er en religiøs tradition.

Den jødiske overrabiner Bent Lexner udtaler til Politiken:

"Jøder har i mange år kæmpet for at bevare den tradition, for det er et jødisk identitetstegn. Selv hos jødiske familier, der ikke lever efter den jødiske praksis, vil der være ganske få, som ikke får deres drengebørn omskåret. Hvis man vil være en del af det jødiske folk, opfylder man netop den regel. At fjerne omskæringen vil svare til at fjerne dåben fra kristendommen"

Han siger det faktisk selv med al ønskelig tydelighed: "Hvis man vil være en del af det jødiske folk..." - men et 8 dage gammelt barn kan netop IKKE tage stilling til om han ønsker at være en del af det jødiske folk eller ej. Det er et ønske hans forældre pådutter ham, og det medfører en lemlæstelse af hans krop som han ikke senere kan omgøre. Bevares man klarer sig sikkert fint gennem livet uden forhud, for den lille stump hud tjener heldigvis ikke noget vitalt. Men det er stadig en del af barnets krop, og det bør stadig være drengen og KUN drengen der afgører om han ønsker at ændre sin krop for at signalere sit (eller forældrenes) religiøse ståsted!

Gud har ingen børnebørn
Jeg har engang hørt kristne tale om at "Gud ikke har børnebørn". Meningen med det udsagn er at alle mennesker selv skal tage aktivt stilling til deres religion før det tæller. Det er ikke sådan at man automatisk er blandt guds børn, bare fordi ens forældre er det. Det tror jeg faktisk er en meget sund holdning. Du kan ikke pådutte dine børn hvad de tror på. De er selvstændige individer, og må nødvendigvis selv tage stilling til deres religiøsitet. Det kan man ikke som 8 dage gammel, og derfor mener jeg at der er rimelighed i at forældrene vælger symbolsk for barnet indtil barnet er gammelt nok til selv at tage stilling. Først hvis man lavede en symbolsk omskæring på ham som spæd, som han så selv kunne effektuere når han blev 15 - hvis han til den tid ønsker det - så ville det være hans eget valg.

Der er ikke megen symbolik i at foretage irreversible indgreb i et barns krop! Så kan han ikke som 15-årig frasige sig sit jødiske/muslimske ståsted, og vælge sin forhud tilbage. Det værste er i mine øjne ikke engang selve det fysiske overgreb (som dog er slemt nok). Det værste er at barnet bliver tvunget ind i et fællesskab han ikke selv kan fravælge senere. Det er et moralsk overgreb på et selvstændigt individ, og er i mine øjne et brud på menneskerettighedskonventionens artikel 9 om religionsfrihed. Han er som menneskebarn givet en række rettigheder fra fødslen, blandt andet at han selv kan vælge sin religiøse praksis. Men han vælger ikke selv praksis ved omskæringen som 8 dage gammel. Han bliver tvunget til at "ofre" sin forhud på forældrenes alter. Uanset om han så senere selv måtte ønske eller ikke ønske omskæringen.

Endnu mere grotesk forekommer den muslimske Imam Abdul Wahid Pedersens (som jeg ellers plejer at regne blandt nogenlunde fornuftige mennesker) kommentarer mig. Han siger til Politiken:

"De bestemmer også, hvilket tøj børnene skal gå i, så de ikke bliver mobbet. Og hvis børn selv skal kunne bestemme, hvorfor skal de så ikke også frit kunne vælge, om de vil døbes eller ej"

Det er at negligere det fysiske indgreb i uhørt grad, at sammenligne det med tøjvalg!

Vælger forældrene grimt tøj til barnet hele dens barndom, så er det meget let for barnet efterfølgende at klæde sig som det ønsker, så snart det er blevet myndigt, og kan bestemme over sig selv. Det er anderledes let at skifte tøj, end at sy sin forhud på igen. Irreversibiliteten ved indgrebet gør hele forskellen!

Og det samme gælder naturligvis, når han sammenligner omskæringen med dåben. Hvis du ikke ønsker at du var døbt, så bortfalder frelsen faktisk automatisk, hvis du ikke bliver konfirmeret! Du er simpelthen ikke længere en del af den kristne flok, hvis du ikke selv lader dig konfirmere når du er blevet gammel nok til selv at kunne tage stilling. Og der er ingen i omklædningsrummet i svømmehallen der efterfølgende vil kunne se om du blev døbt eller ej som spæd!

Så væk med det middelalderlige ritual, som er i strid med individets ukrænkelige rettigheder! Det kan aldrig bliver religionsforfølgelse at modsætte sig overgreb på børns rettigheder. Det er uhyre simpelt at indføre symbolsk omskæring, som ikke lemlæster børnene, og som de efterfølgende selv kan tage stilling til. Det er bare at tage beslutningen!

SFO - et håndtag i en tid med skattestop

Dengang far var dreng, gik jeg ikke i nogen form for tilbud efter skole, men legede bare med gadens børn. Det var let, for min far var hjemmegående, så der var altid nogen til at tage sig af mig, hvis der skete noget.

I dag er samfundet indrettet, så det er meget svært at klare de daglige udgifter, hvis ikke begge forældre har fuldtidsjobs. Det gør det lidt sværere for børn bare at gå hjem efter skole. Derfor går langt størstedelen af danske børn idag i en eller anden form for fritidsordning, fra de får fri fra skole, til deres forældre kommer hjem.

Det plejede typisk at være såkaldte fritidshjem - en pasningsordning som hører under dagtilbudsloven. Her er der pædagoger ansat til at sikre børnene en fornuftig opvækst med lige dele fri leg og pædagogiske tilbud de kan vælge eller fravælge i det omfang de nu vil. Der er ingen skolemæssig tvang, og de skal ikke lære et pensum, men blot hvad de lærer i den almindelige sociale omgang med andre mennesker. Ordningen koster forældrene noget, men der er loft på hvor meget det må koste, og forskellige regler der skal overholdes for at sikre børnene kvalitet også i deres fritid.

Sådan var det tidligere. På grund af reglerne i dagtilbudsloven, er der meget faste grænser for hvordan fritidshjem skal drives. Det gælder ikke skolefritidsordninger. En skolefritidsordning (SFO) ligger typisk på skolens område, og hører under skoleloven i stedet for dagtilbudsloven. Det betyder at der ikke er grænser for:

• Hvor mange børn der må være pr kvadratmeter
• Hvor meget personale der skal være pr. barn
• Hvor stor en del af personalet der skal være uddannede
• Hvor meget det må koste at have et barn i SFO'en

Alt i alt et børnefritidens wild west, uden de store rammer for kvalitet og pris.

Lige siden regeringen søsatte sit skattestop har kommunerne år efter år skulle løse deres opgaver for færre penge. Opgaverne er hverken blevet færre, mindre eller billigere - men kommunernes budgetter er blevet barberet, uden de har haft mulighed for at hente de manglende penge ind via kommuneskatter.

Det har efterhånden gjort kommunerne desperate efter indtjeningsmuligheder. Selv de som mener at kommunerne har haft for let til pengepungen tidligere, må erkende at man ikke kan blive ved med at effektivisere sig til penge, uden at det på et tidpunkt bliver nødt til at gå ud over kvaliteten af de ydelser kommunerne står for.

De trængte kommuner har naturligvis ikke været sene til at finde ud af den økonomiske fordel ved at tilbyde SFO'er i stedet for fritidshjem. Det er helt åbenlyst billigere at drive masseopbevaring af børn på skolerne, i stedet for at drive fritidshjem med klare mål for kvalitet i børnenes fritid. Og oven i dette, kan man sætte prisen stort set som man vil.

Ikke overraskende er fritidshjem ved at være en saga blot, og de fleste kommuner er gået helt over til kun at tilbyde SFO'er. I Københavns Kommune (hvor jeg bor), findes begge dele. Kommunen har endvidere lavet en frivillig aftale om at ingen SFOer må være dårligere stillet end noget fritidshjem. Det vil sige at de samme regler som gælder for kvalitet i fritidshjem også gælder for SFO'er i København (som derfor bliver kaldt KKFO'er i stedet - Københavns Kommunes Fritids Ordning). Men aftalen er 100% frivillig, og kan fjernes det øjeblik der er politisk flertal for det i borgerrepræsentationen. Der er stadig ingen regler for kvalitet i børnefritid i skoleloven.

I kommuner uden særaftaler, er SFO'erne altså blevet til et af de få tilbageværende håndtag at trække i, når kommunen fattes penge. Kommunerne kan, ved at omlægge Fritidshjem til SFO'er og efterfølgende hæve prisen, hente masser af penge hjem, uden at det bliver betragtet som en omgåelse af skattestoppet. SFO'er er frivillige tilbud, og en prisstigning dér rammer kun folk med børn. Frivilligheden er det som nævnt ovenfor så som så med, hvis alternativet er at børnene skal gå hjemme alene, fordi begge forældre arbejder fuld tid.

Berlingske Research har nu lavet en omfattende undersøgelse af SFO priser og sammenlignet med priser på privatskoler. Folkeskolen er gratis, men privatskoler koster noget. Til gengæld er SFO'er ikke gratis, og da mange privatskoler indbefatter en egendrevet SFO, så er det helt rimeligt at sammenligne det samlede tilbud som kommunen og en privatskole kan give, på børns skolegang & fritid.

Resultatet er det forstemmende, at de kommunale SFO'er nu er blevet så dyre mange steder, at det er billigere at have sine børn gående i privatskoler. Det er ikke rimeligt! De folk der ikke har råd til at lade deres børn gå i privatskole, kan altså blive tvunget til at fravælge kommunens SFO.

Det betyder at børn fra famillier i fattige kår kan blive tvunget til en fritid uden voksenkontakt, og kan blive ekskluderet fra det brede socialliv, da de ikke kan lege med deres kammerater som går i SFO. Det er paradoksalt, i en tid hvor det er svært at finde en politiker der ikke (i hvert fald på papiret - Eva Kjer Hansen!) ønsker at bekæmpe den sociale arv.

Når SFO'erne er så dyre, kan nogle indkomstgrupper (som har lidt luft i deres budget) også lave det sjove regnskab, at de rent faktisk kan tjene penge på at melde SFO'en fra, og gå ned i arbejdstid, for at være hjemme med deres børn i stedet. Hvem vil ikke hellere være sammen med deres børn derhjemme, end at sidde på arbejdet, mens andre passer ens børn? Den slags er mange familier indstillet på at gå ned i indtægt for at opnå!

Det giver flere arbejdere på nedsat tid (hvad industrien naturligvis også har opdaget). Igen paradoksalt, når regeringen i øjeblikket gerne vil forlænge 37-timers ugen, for at sikre mere arbejdskraft på arbejdsmarkedet.

Det mest paradoksale er dog stadigvæk at kommunerne pludselig, med lov i hånd, kan skide højt og flot på børns ve og vel, når bare de kalder deres fritidstilbud for "SFO" i stedet for "Fritidshjem". Det er de samme børn der skal passe, med de samme behov. Men hvor de under dagtilbudsloven er beskyttet, og har krav på en vis kvalitet, så er de pludselig stort set retsløse, når de ryger ind under skoleloven. Så går de fra pædagogisk udvikling og en vis grad af kompetent voksenkontakt, til ren opbevaring og "fri leg" for alle pengene. Og det endda til en højere pris.

I forbindelse med undersøgelsen udtaler Undervisningsminister Bertel Haarder til Berlingske Tidende:

"Prisforskellen viser, at det er godt, at vi har en privat sektor ved siden af den offentlige. I private løsninger er der en større tendens til, at forældre møder op i weekenden og maler eller gør rent, fordi forældrene føler, at de har ejerskabet. Derfor er de både mindre krævende og mere villige til at ofre noget selv. Jeg er vældig stolt over det ekstra forældreengagement i den private sektor"

Undervisningsminister Bertel Haarder har INGEN rationelle pædagogiske argumenter imod at overføre reglerne i dagtilbudsloven til skoleloven, når skolerne nu kan tage sig af fritiden også. Der er ingen minimums kvalitetskrav for børnenes fritid. Ingen mål om at udjævne den sociale arv. Kun en ideologisk lirum larum om privatiseringens lyksagligheder. Jeg tror da pokker at der er stor forskel på priserne, når de kommunale SFO'er også skal fungere som kattelem for kommunernes trængte økonomi.

Det sjove er at Bertel Haarder på en gang anerkender at priserne på de kommunale SFO'er er mærkbart højere end på de private, og samtidigt holder på at kommunerne ikke bruger SFO priserne som økonomisk gashåndtag i en trang tid med skattestop.

Det hele handler ifølge ham om at forældre i private institutioner giver et nap med i ny og næ. Selv hvis jeg skulle godtage det argument - hvilket jeg på ingen måde gør - så skylder Bertel stadig at forklare hvordan det ikke er en serviceforringelse, at skulle lægge arbejde i børnenes institution, for at holde priserne nede.

Så længe der ikke er minimumskrav for kvalitet i SFOer, så går det ud over børnene, forældrene, pædagogerne og industrien. Men kommunerne er pisket til at hive penge ud af systemet, fordi regeringen holder fast i deres ideologisk betingede skattestop.

Anders Fogh Rasmussens "Noget for noget" ideologi er med andre ord her blevet til "ingenting for mere", og af uransagelige årsager ser det ikke ud til at nogen er indstillet på at gøre noget ved det.

Everything is ok alarm

Så kom den endelig! Historien om ingen verdens ting fra aktiemarkedet (og hermed paradoksalt nok også mit første indlæg om ingen verdens ting?).

Jeg har tidligere skrevet her på bloggen om min undren over at aktiemarkedets op og nedture kunne blive ved med at trække overskrifter, og beskæftige journalister. Dengang skrev jeg hele to profetier som siden er gået i opfyldelse. Dels skrev jeg at vi nok ikke havde set den sidste skingre artikel om hvad gulddrengene på børsen nu foretager sig - og dels skrev jeg at det eneste vi manglede var en historie om at alt var uændret.

Den sidste profeti lod vente lidt mere på sig end den første (som blev opfyldt ganske få timer efter mit indlæg blev udgivet). Men nu er den her så endelig i politiken: "Aktiemarked sluttede uændret".

Mit store idol Homer Simpsons opfandt engang i et afsnit af Simpsons (5F21) en "Everything-is-ok-alarm", som grundlæggende var en "omvendt" røgalarm, som bipper højt hvert tredje sekund, med mindre noget ikke længere er ok. Det er vist unødvendigt at fortælle her at hans familie ikke helt billigede den opfindelse, som ikke kunne slukkes, men heldigvis gik let i stykker.

Jeg synes desværre at de danske medier begynder at nærme sig Homers patent mistænkeligt meget! Jeg tør næsten ikke skrive at vores aviser heldigvis ikke larmer så højt, for sidst gik mine profetier jo desværre i opfyldelse. :-/