Anders Fogh - alligevel den rette mand til Nato?

Natos øverstbefalende mand i Afghanistan, John Craddock, har tilsyneladende udstedt hemmelige ordrer om at slå opiumshandlende ihjel også selvom man ikke skulle have beviser på deltagelsen i opiumshandlen. Ifølge Craddock selv, skulle det være resultatet af et møde mellem Natos forsvarsministre, som altså skulle have billiget denne fremgangsmåde.

Jeg bryder mig ikke mere om narko end min næste, og jeg anerkender at mange mennesker lever en kummerlig tilværelse verden over, på grund af narko. Men jeg er sikker på at de fleste normalt tænkende mennesker kan se det problematiske i en sådan ordre, og det er vel også derfor at ordren har været hemmelig stemplet. Hvis ikke Craddock på forhånd vidste at ordren er lodret imod alle retsprincipper, så ville det ikke give nogen mening at hemmeligholde den. Havde han selv troet at den holdt vand, ville det alt andet lige give meget større impact at offentliggøre ordren vidt og bredt, så opiumsbønder over hele Afghanistan ville vide at de var i livsfare, hvis de ikke fandt en anden levevej.

Det tegner derfor til at Craddock - og muligvis med ham Natos forsvarsministre - i bevidst ond vilje har gjort sig selv til dommere og bødler i en selvbestaltet ret uden hverken forsvarere eller appelmuligheder, men med dødsstraf.

Havde det nu været en hvilken som helst almindelig medborger der havde gjort noget lignende i Danmark, så ville vi næppe være i tvivl om at en sådan sindsforvirret selvtægtsmand hørte hjemme på en sikret anstalt, eller i et fængsel. Men nu er det højtstående militærfolk og måske politikere, og landet er Afghanistan, så jeg vil desværre blive meget overrasket, hvis der kommer noget retsligt efterspil ud af en så åbenlys forbrydelse.

Men pludselig giver det måske alligevel mening at forestille sig en løgnagtig krigsforbryder som Anders Fogh Rasmussen siddende i toppen af Nato?

Jeg vil afslutningsvis tillade mig at minde om den måske vigtigste lektie fra Nürnberg; at det ikke er en ansvarsfrittagende undskyldning for krigsforbrydelser, at man modtog ordrer fra foresatte om at udføre dem.

Det betyder med andre ord: Selvom du er soldat, så står du til hver en tid personligt til ansvar for dine handlinger. Modtager du en ordre om forsætligt at slå folk ihjel uden beviser for deres skyld, så er og bliver det gement mord. Også i krig - og også selvom ordren skulle komme direkte fra den øverste top!

---[update 31/1 2009 kl. 14:19]---
Efterfølgende har NATO reageret på den mindst tillidsvækkende måde, ved (gennem generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer) at udtrykke ærgrelse over at hemmeligstemplede dokumenter er blevet lækket til pressen. Det vil sige at NATO i stedet for at forholde sig til det problematiske i at oprette regulære dødspatruljer under NATO kommando i Afghanistan, mener at deres eneste problem er at offentligheden har fået kendskab til det.

Det er beskæmmende, al den stund at de politikere der sender landenes soldater i krig som minimum må kræve åbenhed om hvad det er de ultimativt sender deres landsmænd i døden for.
Hvis krigen ikke længere kun handler om Taliban og Al-Qaeda, men også er blevet et slag mod narko (som kan vise sig at have væsentlig støtte i lokalbefolkningen), så er det fanden gale mig vigtigt at alle deltagere i krigen er klar over det.

Og hvis de udsendte soldater modtager ordrer som kan gøre dem til krigsforbrydere, så er det ikke mindre vigtigt at offentligheden og deltagerlandenes politikere er klar over det. Alt andet er arrogant magtfuldkommenhed fra NATO. At prøve at skjule overtrædelser af de internationale konventioner hører ikke til i åbne demokratiske retsstater. Læs også her en glimrende artikel om denne spegede sag.

Guantánamo lukning har aldrig været mere nødvendig

Jeg har lige læst i politiken at præsident Obamas lukning af Guantánamo fangelejren er kommet under pres, efter det er kommet frem at en tidligere ulovligt tilbageholdt person fra lejren er blevet leder hos al-Qaeda i Yemen.

Jeg har meget svært ved at se hvordan sådan en oplysning skulle kunne komme som en overraskelse. Hvis jeg var blevet frihedsberøvet i 7 år af mit liv, uden at se skyggen af en domstol, sammen med en masse mere eller mindre tilfældige ulovligt tilbageholdte mennesker. Havde oplevet hvordan tortur og umenneskelig behandling er blevet udført dagligt, uden nogen har løftet et øjenbryn. Søvn- og sansedepravering, akkustisk stress og stærkt lys døgnet rundt. Waterboarding (et fuldstændig håbløst eksempel på hvad Orwell ville have kaldt newspeak) lyder som noget solbrændte surfere på Hawaii ville tale om, men er intet andet end et pænt ord for "fingeret henrettelse ved drukning". Hemmelige torturfængsler rundt om på kloden hvor fanger kan forsvindes til, uden for røde kors' opsyn og uden for lov og orden.

Hvis jeg havde oplevet alle disse ting på min krop, eller bare i årevis gået op og ned ad folk som havde - ja så ville jeg sandsynligvis også være blevet radikaliseret, og tage så meget afstand som muligt fra Vesten og alle dens løfter om umistelige menneskerettigheder og human behandling af alle - også krigsfanger.

At en tidligere guantánamo fange bliver terrorist er der i sig selv ikke noget overraskende i.

Hvis han havde været terrorist før den ulovlige tilbageholdelse, så burde han i stedet havde været stillet for en uvildig domstol der kunne have fængslet ham på helt lovlig vis.

Hvis han før tilbageholdelsen var en medløber, sympatisør eller bare tilfældigvis en som opholdt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt (eller sågar skyldig terrorist man bare ikke kunne bevise noget om) - ja så skulle han selvfølgelig have været løsladt så snart det var blevet slået fast at han ikke ville kunne dømmes ved en normal retfærdig rettergang. I en retsstat er man uskyldig til andet er BEVIST! Punktum!

Guantánamo skal lukkes så snart som muligt, fordi den er en grim vorte på vores allesammens retssikkerhed. Den skal lukkes, fordi den ikke kan bruges til andet end at radikalisere de indsatte yderligere, og fordi den er det virkeliggjorte bevis Al-Qaeda har brug for, til at udstille at alle vestens fine ord om retfærdighed og menneskeret er forblommede løgne der kun bruges når det er til egen fordel.

Mener vi noget som helst med menneskerettigheder, må de begribeligvis omfatte alle mennesker, uanset hvad en tilfældig undermåler af en præsident eventuelt måtte finde på at kalde sine modstandere. Menneskerettigheder er for mennesker - UANSET HVAD!

Beskeden om den tidligere fanges nye høje status i Al-Qaeda kommer tilsyneladende fra Al-Qaeda selv. Hvis ikke Al-Qaeda profitterede på et sort hul i verdenssamfundet retsbevisthed som Guantánamo, så ville de være ligeglade med at informere vesten om hvem der nu styrer netværket i Yemen. Men de er glade for lejren i Cuba, for den retfærdiggører deres kamp mod vesten. Havde de ikke kunne fremvise paradokser i vestens omgang med de internationale konventioner, ville de have sværere ved at rekrutere nye folk. Derfor er det ikke i deres interesse at Guantánamo bliver lukket.

Når vi lukker Guantánamo lejren, er det ikke kun for at beskytte de indsatte mod de talrige overgreb de dagligt bevidner - det er for at beskytte os alle sammen! Dig, mig og alle de andre der ikke sidder i lejren, men som er pisket til at holde fast i menneskerettighederne som et værn mod overgreb på alle.

Derfor bør oplysningen om den nye leder i Yemen ikke få negativ indflydelse på beslutningen om at lukke Guantánamo lejren, men hvis nogen indflydelse overhovedet, så borge for en hurtigere afvikling.

Fjern hæmoriden i de vestlige retsstaters røv - Luk Guantánamo så hurtigt som muligt!

Hemmelig partistøtte er ikke i samfundets interesse

S og SF ønsker ifølge politiken.dk at forbyde banker, som modtager penge gennem den forestående bank hjælpepakke II, at give partistøtte efterfølgende.

For at sige det med det samme, så har jeg aldrig været særlig vild med den danske banksektor. Jeg har nu i mange år med lige dele vantro og forbløffelse set hvordan bankerne er kommet ud med det ene rekord overskud efter det andet. Som regel er det blevet serveret som en solid successhistorie om hvor godt de danske banker klarer sig, og i langt mindre grad en undren over hvordan deres aktionærer har kunnet tjene så styrtende summer uden at det skulle gå ud over deres (ikke aktionær-) kunder.

Hvis en købmand tjener milliarder, så er det enten fordi han har en gigantisk omsætning, eller fordi han tager for store avancer, og har for lidt konkurrence. Hver gang min bank har sendt mig en lykkestrålende meddelelse på glittet tryk om at de sørme igen i år kom ud med mange milliarder i overskud, så har jeg skævet over på mit eget regnskab for handler med min bank, og set på min renteindtægt som gerne er på noget i retning af +4,32 i rente og -323,95 i gebyrer, og tænkt: "Hmmm ... godt for jer og skidt for mig?"

Nu er bøtten så vendt, og bankerne kommer ikke (altid) ud med helt så store overskud (i hvert fald dem af dem som har handlet groft uansvarligt og satset alle deres lottokuponer på at husprisernes himmelflugt ville vare evigt). Men det går jo ikke - banker er ikke vant til at have modgang, så hu hej, her må samfundet træde til og hjælpe de stakkels banker.

Som det måske fremgår af det ovenstående, så er jeg ikke helt så sikker på at det er en ubetinget god idé at belønne de mest uansvarlige pengemagere ved at kaste milliarder efter dem, når deres luftkasteller pludselig brister. Jeg har faktisk en lidt underlig smag i munden over den hast regeringen pludselig har kunnet finde så mange penge frem til bankerne med. I årevis har alle vi andre nu måtte slide og kæmpe for hver en lille krone til projekter som ordentlig behandling af syge, gamle, børn, udstødte, handicappede, flygtninge og alle de andre som et anstændigt velfærdssamfund bør kunne tage sig af.

Jeg anerkender fuldt ud at bankerne som sektor er nødvendige for at få samfundets hjul til at dreje - og dreje det skal de, hvis der skal genereres overskud til alle de ikke overskudsgenererende sager jeg synes er vigtige. Men selv hvis en del af de mest skabagtige tudeprinser i bankverdnen skulle komme af dage, så forestiller jeg mig faktisk at vi stadig ville kunne have en ganske velfungerende banksektor i Danmark.

Jeg går ud fra at S og SF er nogenlunde ligeså lunkne som jeg omkring regeringens dyre redningskranse til banker i knibe. Men når de så gerne vil forbyde bankerne at give partistøtte efterfølgende, så ligner det sku mere drillerier fra børneværelset, end det ligner sagligt begrundede argumenter.

Man får i hvert fald let den mistanke at en del af motivationen for dette ønske er begrundet i at langt hovedparten af bankernes partistøtte lander til højre formidten.

Henrik Sass Larsen begrunder ønsket således:

"Vi mener, partierne fremover bør frasige sig muligheden for at få støtte fra banker, hvis der er sprøjtet offentlige midler i dem. For i det tilfælde bliver partistøtten skatteydernes kroner"

Nu har jeg aldrig mistænkt Henrik Sass Larsen for at være den skarpeste skøjte på isen, men det er selv samme Henrik Sass Larsen som ikke ville være med til at udsætte PiaKærsgaardloven (aka Tuneserloven), fordi det blev anset som drillerier. Upåagtet at den rent faktisk griber ganske voldsomt ind i rigtige menneskers liv. Her snakker vi ikke kun økonomi, men familier der bliver splittet, og børn der tvinges til at undvære deres forældre!

Banker er private virksomheder, og private virksomheder må naturligvis skalte og valte med deres penge som de finder det hensigtsmæssigt. Man kan være for eller imod at statens skal give bankerne en farligt masse penge (jeg er så imod) - men når man først har givet dem pengene - ja så har man også afskrevet sig muligheden for indflydelse på hvad de bliver brugt til.

Det er jo ikke sådan at staten med den store sum penge køber sig ind i bankerne, og dermed får noget at skulle have sagt over virksomhederne. Så ville det ikke være en hjælpepakke, men en statsliggørelse af bankerne.

Hele historien minder mig om dengang Konservativ Ungdom foreslog at folk på overførselsindkomst skulle miste deres stemmeret. Rationalet var dengang (som nu) at de bare ville bruge deres indflydelse på at skrabe flere penge til sig. Selvfølgelig vil de det - det er de jo i deres gode ret til! Det gør alle andre økonomisk rationelt tænkende vælgere sikkert også. Og det er jo sådan systemet fungerer.

På samme måde er bankerne i deres gode ret til at støtte de partier som de vurderer arbejder bedst for deres vilkår. Ligesom fagbevægelsen er i deres gode ret til at støtte de partier de vil. Og som du og jeg er i vores gode ret til at støtte de partier vi tror hjælper os bedst. Det er sikkert ikke et perfekt system, men det er nu engang sådan vi har indrettet os - og til Henrik Sass Larsens oplysning kaldes det demokrati.

Det man derimod rent faktisk KAN gøre noget ved, er den komplet vanvittige situation at partierne skal offentliggøre hvem der støtter dem med mere end 20.000 kr., men ikke behøver at sige hvor meget de støtter dem med.

Der er ingen samfundsmæssig fornuft i den hemmeligholdelse. Det er i alles interesse at vide hvem der er partiernes store støtter. Ellers er det svært at opdage hvis private og virksomheder køber sig til politisk magt. Trukket hårdt op, så kunne vi risikere at bankerne for 30 millioner i partikassen har købt sig til at partier forærer dem 100 milliarder i en hjælpepakke.

Jeg tror ikke personligt at det er sådan situationen er nu - men det er et meget speget område, og det gør det i hvertfald ikke lettere at holde opsyn med, når beløbsstørrelserne er hemmelige.

Direktør for Finansrådet, og bestyrelselsesformand for "Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv" Jørgen A. Horwitz udtaler til politiken:

"Vi støtter på en meget åben og ligefrem måde, og vi har ingen forventning eller ønske om, at vi har indflydelse i enkeltsager"

Det er jo mægtig pænt af ham sådan helt uegennyttigt at støtte det politiske liv, uden at ville have noget igen. Det åbne og ligefremme gælder dog ikke længere end til hvad loven kræver af ham. Om støtten de giver udtaler han nemlig senere i samme interview:

"Vi siger hverken noget om, hvem modtagerne er eller om omfanget af støtte. Det må være op til modtagerne selv."

Alle os andre dødelige må så overlade det til mandens samvittighed at holde styr på at det uegennyttige i hans handlinger er af en mere solid karakter end det åbne.

Vi vil ikke sikre os imod købt politisk magt gennem større åbenhed alene. Men vi kan gøre det tydeligere hvornår politiske partier måske kan have habilitetsproblemer.