Birthe, danmarks fortabte datter - kom hjem!

Der var engang at Birthe Rønn Hornbech var det klippefaste moralske fyrtårn på højrefløjen. Altid pejlede hun efter sin usvigeligt sikre indre fornemmelse for retfærdighed, og forhindrede de vildeste udskejelser og uanstændigheder der ind imellem dukker op fra brushovederne i hendes del af det politiske spektrum. Når der gik helt hat og briller i diskussionerne, kunne man være sikker på at hun i hvert fald holdt hovedet koldt, og med ukuelig integritet insisterede på anstændigheden.

Da Anders Fogh valgte at gøre hende til integrationsminister, regnede jeg med at det var et stragtegisk træk fra ham, for at tage brodden af oppositionens kritik om uanstændighed i integrationspolitiken. Rikke Hvilshøj havde på det tidspunkt i årevis givet DF alt for meget snor på det område. Det var op til et valg, og for at sige det diplomatisk, så skulle man vist være overbevist Pianist for at synes at Rikke Hvilshøjs resultater var noget danskerne kunne være stolte af.

Dengang kan jeg huske at jeg ærgrede mig over Foghs rokade, for nu ville han ikke kunne blive ramt på dét punkt i valgkampen. Han havde endnu engang vist sit taktiske talent, ved at sætte fru anstændighed i egen trinde person til at vogte over integrationen. Mit eneste lyspunkt i den sammenhæng var, at nu ville Pia få kvalificeret modspil. Pia og Birthe havde på det tidspunkt flere gange krydset klinger, og selvom Anders Fogh havde undsagt Birthe, og halset efter Pia, så tolkede jeg det også som et ønske om forandring, at Fogh nu havde valgt Rønn Hornbech til integrationsminister.

Hvad jeg slet ikke havde forstået var, at Rønn Hornbech gik fra at være den indre opposition i Venstre, til at være underlagt Anders Fogh (og dermed Pia Kærsgaard). Hun blev sparket direkte op til en stor fed mundkurv!

Jeg forstår den dag i dag ikke at Birthe Rønn Hornbech ikke tager resterne af sit gode eftermæle og forlader posten så hurtigt som muligt. Damen hvis hjerte altid har banket for anstændighed og retssikkerhed kan da umuligt leve med at skulle orkestrere VKOs xenofobe vendetta mod alt der ikke lugter af stokroser og bondeidyl (eller er det efterhånden mest lædersofaer og firhjulstrækkere som definerer den såkaldte "danskhed"?). Hvad skete der med Rønns tidligere så ukuelige integritet?

En enkelt kronik blev det til, og den blev straks sønderskudt fra alle sider, undskyldt og fornægtet. Anders uddelte skideballe, og Pia kunne atter stikke hånden godt op tarmen på ham, og glæde sig over igen at være enehersker på området.

Siden har Birthe tilsyneladende lært lektien, og det i en sådan grad at det efterhånden er svært at høre forskel på hende og Pia.

citat Birthe Rønn Hornbech:

"Hvis der pludselig kommer store horder til Danmark, så er det en utilsigtet, men ikke uventet udvikling. Det bryder vi os ikke om, og så vil vi rådføre os med Dansk Folkeparti. Det er en del af aftalen, og det er der ikke noget nyt i"

Det eneste Pia Kærsgaard ville opnå med en ministerpost, som hun ikke allerede har, er ministerpensionen - magten har hun ganske tydeligt sat sig godt og tungt på for længe siden!

Hvad er det for "store horder" du venter Birthe? Er det de 2.200 danskere I har fordrevet i landflygtighed, fordi de gerne vil bo sammen med den de elsker? Er du virkelig bange for at de skulle finde på at vende hjem, eller har Pia bare også fået fat i tarmen på dig? Jeg har svært ved at se hvordan de 2.200 danskere der evt. skulle finde på at vende hjem, på trods af al jeres fjentlighed, skulle kunne udgøre nogen trussel for vores samfund?

Jeg er opdraget til at tro på det bedste i folk. Jeg har hørt flere sige at det nok er ministerpensionen der holder Birthe på plads, men det nægter jeg at tro på. Jeg forestiller mig at Birthe stadig sidder hvor hun sidder, fordi hun regner med at hun kan gøre en forskel. At hun er bedre til at tøjle DF end Rikke Hvilshøj var det. Men sådan er det desværre ikke. Heller ikke Birthe kan stille noget op overfor DF, så længe hun ikke har opbakning til det fra Anders Fogh.

Og intet tyder på at Anders Fogh har tænkt sig at gøre op med Pia - især nu da hans EU drømme med Irlands nej til traktaten er sendt til tælling på ubestemt tid, kan han være ligeglad med om resten af EU væmmes ved hans stadig ikke stuerene støttehjul.

Jeg håber og tror på at der stadig et eller andet sted i Birthe gemmer sig en ukuelig kriger som har anstændighed og retfærdighed for alle på agendaen. Jeg opfordrer dig til at gå af og holde op med at lægge navn til det søle Pia Kærsgaard alligevel har fuld råderet over. Vi savner dig du ubøjelige forkæmper for umistelige rettigheder, du de svages beskytter! Danmark har brug for sin fortabte datter - luk din indre kriger fri, og kom hjem Birthe - det er aldrig for sent!