Der er da sengeafsnit på de psykiatriske skadestuer?

Politiken.dk skriver i en artikel at enken efter det ufatteligt afstumpede og voldelige hjemmerøveri natten til d. 2. okt. i Skovby nær Århus, nu er blevet anbragt på et krisecenter for voldsramte kvinder.

Jeg kan se at det giver mening hvis det kan give hende adgang til krisepsykologer, hvilket hun naturligvis har brug for. Men da det er et hjem for voldsramte kvinder, har mænd ingen adgang. Det vil sige at hun ikke kan have den mandlige del af sin familie hos sig. Hun har blandt andet en søn, som således ikke kan besøge hende.

Det virker åbenlyst uhensigtsmæssigt, at afskære kvinden fra kontakt med dele af hendes familie. Oven på et hæsligt hændelsesforløb som dette, går jeg ud fra at hun har et naturligt behov for at have sine elskede så tæt på som muligt.

Nu ved jeg ikke specielt meget om landets beredskab af krisepsykologer, men jeg ved at der er sengepladser på i hvert fald nogle psykiatriske skadestuer. Hvis ellers de er gearet til andet end "almindeligt" psykisk syge, og også kan tage PTSS patienter, er det så ikke et smartere sted at anbringe hende? Ud over volden, så HAR hun vel ikke det store til fælles med kvinder der er blevet banket af deres mænd?

På længere sigt kunne man måske trække på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre? Hun kan vel bedre sidestilles med krigsofre som har måtte overvære deres tætte familiemedlemmer blive dræbt brutalt.

Jeg håber i hvert fald for hende at hun får den nødvendige hjælp også på længere sigt, og for hendes mandlige familiemedlemmer, at der bliver fundet en tålelig løsning på hendes placering her og nu. Det er sku uværdigt hvis vi som samfund ender med at isolere hende fra noget af hendes familie, oven på sådan en traumatisk oplevelse!

Bare mine 5 cents.