Skammens og sorgens dag!

Det er idag en skammens og sorgens dag!

Jeg opfordrer alle til at møde op til demonstration i aften kl. 18. Fra Brorson Kirke til Christiansborg. Læs mere og følg udviklingen på kirkeasyl.dk

Mød op og vær med til at markere at det ikke er ok at sende flygtninge hjem til en borgerkrig! Så længe FN vurderer at det ikke er sikkert for dem at vende hjem, så har vi alle en forpligtigelse til at beskytte dem! Regeringen lever tydeligvis ikke op til dette ansvar - og så er det vores (din og min) sure pligt at gøre dem opmærksom på det! At få rettet fejlen, som kan ende med at koste liv!

Over en kirke på Nørrebro (ikke Brorson) står der:

"Trøst de kleinmodige, påmind de uskikkelige og vær langmodig mod alle"

Jeg er ikke på nogen måde religiøs, men de ord har sat sig fast i mit sind, for de dækker meget godt alt hvad jeg er vokset op i og blevet opdraget til. I dag er det den danske regering der er uskikkelig, og vi må og skal få dem til at forstå det!

Regeringen har brug for din hjælp til at indse at de gør det forkerte! At den populistiske stemmehunger der får dem alle til at halse efter DF nu har antaget en størrelse der gør den livsfarlig i bogstaveligste forstand, for mennesker af kød og blod!

Baggrunden for dette indlæg er selvfølgelig at politiet i nat tvang de irakkiske flygtninge ud af Brorson kirken.

Det fylder mig med væmmelse og sorg ud over min egen fatteevne.

Ikke fordi det er en kirke, og politiet har brudt med en hundredeårig tradition for at man ikke tager våben og konflikter med i guds hus. Ikke fordi de bryder med en tradition der er på alder med selve kirkeinstitutionen; at forfulgte kan søge asyl i kirkens rum. Det er da en sympatisk tradition, og hvor meget jeg end holder af tanken, så nytter det selvfølgelig ikke noget hvis alle bare kan søge ly i en kirke, og så være udenfor lovens rækkevide.

Nej min skam og sorg skyldes at Danmark nu med vold og magt har modsat sig UNHCRs helt klare anbefalinger!

Lille sølle fremmedfjendske Danmark kunne på trods af fred, velstand og overskud ikke være stort nok til at yde beskyttelse til folk som er i livsfare pga. en borgerkrig vi selv har været særdeles aktive for at tænde!

Jeg har ikke ord for den magtesløse afsky jeg føler lige nu. Jeg er vokset op i en tro på at Danmark var noget andet - noget større. Et sted hvor man tog mennesker og liv alvorligt, og hvor der var plads til dem som bliver forfulgt. Hvor man satte menneskers liv højere end regler og systemer. Et sted hvor vi i vid udstrækning yder efter evne og nyder efter behov.

Familier og mennesker som kommer fra krigshærgede områder i Irak har behov for beskyttelse. Det er noget de selv siger - men det tror vi ikke på. Det er også noget vi har FNs flygtningeorganisation UNHCRs ord for - men det vælger vi at lade "indgå som en del af det samlede grundlag" for vores afvisninger. Hvilken del dét præcis er, og hvordan det kan indgå, når det endelige resultat ender med en blank afvisning, går over min fatteevne. Der må jo i hvert fald være en anden meget vægtig del der taler imod beskyttelse. Måske har den gode justitsia stået med FN på den ene skål, og Pia Kærsgaard på den anden, og fundet FN for let? Nåeh nej - der er jo ikke domstole bag den irrationelle afvisning - Justitsia går fri denne gang.

Jeg forstår ikke hvordan de politifolk der deltog i aktionen kan se sig selv i ansigtet, når de opererer lodret imod UNHCRs anbefalinger, i en sag der handler om liv og død!

Jeg ville jo sikkert ikke egne mig som politimand alligevel - men hvis jeg havde fået den ordre, ville jeg, om det så skulle koste mig jobbet, nægte at deltage i aktionen. Jeg ville ikke kunne leve med min samvittighed, hvis jeg efterfølgende måtte læse i aviserne om nogen jeg havde fået sendt hjem blive dræbt i Irak. Måske hvis ikke FN havde sagt at de havde brug for beskyttelse - men når UNHCR nu siger at det ikke er sikkert for dem at vende hjem?

Det er jo ikke bare at udstede en bøde til en fartbilist, at stoppe en indbrudstyv, eller at sende en narkohandler bag tremmer vi taler om her! De sender folk hjem til et land hvor de ifølge FN stadig er i livsfare!

Tænk at skulle agere arme for det fremmedfjendske monster DF har skabt! Jeg ved med mig selv at jeg ikke ville kunne! Jeg håber og tror at jeg ville have integritet nok til at modsætte mig en sådan handling. Til at udvise civil ulydighed, og lade være med at udføre min ordre!

Lad os alle møde op i aften og sige fra! Jeg vil også gerne se politimænd til demonstrationen. Også gerne selvom I ikke havde kræfterne/modet/evnen til at sige fra ved civil ulydighed i nat! I skal være meget velkomne til at sige fra på lovlig vis! Stop forråelsen af det danske samfund, og vis at bamhjertighed ikke er gået af mode. Vis politikerne at der også er stemmer i at opføre sig anstændigt!