Mikro og makro kriminalitet

Det er ganske foruroligende at læse om Silvio Berlusconis fuldstændig skrupelløse fremturen i Italien.

For ganske kort tid siden kunne man læse at han har haft held til at hæve sig selv over loven, ved at indføre en lov som giver immunitet til præsidenten, premiereministeren og parlamentets to formænd. Det kommer ham ganske belejligt, da han har en korruptionssag hængende over hovedet, som han nu kan slippe for at bekymre sig om (i det mindste så længe han er præsident).

Nu har han gud hjælpe mig så indsat militæret til at tage sig af simpel gadekriminalitet.

Det har aldrig været, og vil aldrig blive nogen god idé at sætte soldater til at udføre politifolks arbejde. Soldaters uddannelse retter sig mod helt andre mål, end politifolks. Soldater er uddannet til at slå ihjel og vinde krige, mens politifolk skal kunne begå sig blandt almindelige civile, og håndtere konflikter (ideelt så de bliver nedtrappet).

At den utidige spradebasse nu sender soldater ud i gaderne er i bedste fald et ugennemtænkt forsøg på at virke handlekraftig overfor kriminalitet. Desværre er det nok snarere et forsøg på at puste til den stigende rascisme og forestillingen om at al dårligdom skyldes romanier og illegale indvandrere.

Jeg har lige set en Morten Heiberg i deadline på DR2 (Deadline 22:30 d. 5/8: Italienske soldater sendt på gaden) forklare at soldaterne er sendt på gaden for at bekæmpe mikrokriminalitet.

Vi har altså at gøre med en præsident der strammer nettet for mikrokriminalitet begået af ludere og lommetyve, mens han løsner op for makrokriminalitet begået af stinkende rige mediemagnater (mere specifikt ham selv).

Se havde det nu været en historie fra et lille overset diktatur i central afrika, ville ingen formegentlig have løftet et øjenbryn (ikke at den slags er mindre beklageligt i Afrika - men dér forventer man det jo desværre) ... men Italien er fuldblods-medlem af EU for crying out loud!

Hvordan kan han slippe afsted med det?
Og hvad med alle de andre europæiske regeringer? Skal de ikke fordømme at vi kan have en regeringsleder i hjertet af europa, som pludselig er hævet over loven? Manden er en opblæst idiot og formegentlig også en gemen forbryder. Det virker endda som om han sætter en ære i det. Men nu har han jo fået immunitet, så hvorfor skulle han også prøve at skjule det længere?

Jeg hørte engang nogen fortælle at Italien siden Romerrigets fald har vundet præcis ingen krige. De har konsekvent tabt eller holdt med taberne. Ikke så meget som en lille jordtvist har de vundet. De italienske macho mænd har det hele i munden. Jeg ved ikke om historien er sand (og er faktisk også temmelig sikker på at jeg ikke ville måle et samfunds kvaliteter ved at tælle dets vundne sejre). Men det er da en lidt komisk historie. Og det tager vel et særskilt dårligt fungerende samfund, at fremelske organiseret kriminalitet i Mafia størrelsesorden, eller hvad?

Da jeg har en infantil trang til at plage Berlusconi lidt, så er der her et par links til uheldige episoder som udstiller nogle af hans dysfunktioner. Jeg ved det godt - det er sku ikke så skide seriøst - men den mand trænger altså til lidt modgang, og jeg har ikke rigtig mulighed for at stemme ham hjem, så jeg må tage til takke med ydmygelsens nidkære krummer! :-P