Hvad nytter det uden politisk vilje?

Det er ikke længere tid siden end januar i år, at vi (efter 7 måneders ministeriel gemmeleg og et folketingsvalg!!) kunne læse om OECDs skarpe kritik af manglende miljøtiltag i den danske trafikpolitik.

Alligevel skal vi nu læse i Jyllandsposten, at trafikselskaberne ifølge formand for sammenslutningen Trafikselskaberne i Danmark, Steen Møller mangler 300 millioner for bare at kunne opretholde det nuværende serviceniveau i den offentlige busdrift i Danmark.

Transportminister Carina Christensen ønsker ikke at hjælpe med flere penge til busdriften og udtaler til Jyllandsposten:

"Jeg er bekymret for udviklingen, men busdriften er kommunernes og regionernes ansvar. Jeg har ingen ekstra penge. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis man skærer 10 pct. af busserne væk, men gør man det, må regioner og kommuner selv stå til ansvar for det"

Jeg skrev for kort tid siden om vores ligestillingsminister der ikke ønsker at kommentere at Danmark har EUs størst voksende uligeløn. Denne gang er det vores trafikminister der ikke mener at problemer i den offentlige transport er hendes bord.

Nu ville nogen måske fristes til at spørge sig selv hvad pokker det egentlig er de sidder på de poster (og til de lønninger) for - men det vil jeg ikke gøre, for jeg er desværre bange for at det rækker ud over generel inkompetence. Det er blot en del af det sædvanlige scheme med at staten spænder den offentlige livrem ind langt over enhver anstændighed, og bagefter skyder skylden på kommunerne og regionerne, når enderne ikke længere når hinanden.

Dér hvor der endnu er noget offentligt tilbage, kan regeringen pege fingre, spille oprørte og forargede i pressen, over de svigt der efterhånden opstår, og derefter foreslå udlicitering, fordi alle jo kan se at det offentlige ikke kan bære opgaven (længere). Når der så bliver valg, kan de dumme vælgere købes med lidt skattelettelser.

Det er beskæmmende at se regeringens salami afmontering af velfærdsstaten kræve endnu en skive af vores samfund. Denne gang handler det om hver tiende busrute.

Jeg håber at det er erindringsforskydninger, men jeg kan ikke huske noget tidspunkt i mit efterhånden 37 årige liv at det offentlige transportsystem er blevet entydigt forbedret eller billigere pga. politisk indgriben. Et par gange har indgriben forhindret helt så stor en forringelse som var planlagt, og en kort periode blev det nemmere at krydse København pga. metroen (men så skyndte politikerne sig også at nedlægge tilsvarende mange buslinier, så vi kom ned på status quo igen).

Til gengæld mindes jeg ikke noget valg, hvor nogen politiker har sagt åbenlyst at de ikke ville prioritere den offentlige transport frem for privatbilismen. Og vælgerne ønsker et velfungerende offentligt transportsystem.

Men hvad pokker nytter det at Anders Fogh står hændervridende på den grønlandske indlandsis og spiller bekymret over klimaet overfor verdenspressen, hvis hans regering ikke har gjort andet end at tvinge flere over i privatbiler? På hans blog skrev han selv d. 28. juni sidste år:

"...Men FN’s internationale klimapanel har nu fastslået, at en meget væsentlig del af vor tids klimaforandring er menneskeskabt. Det lægger jeg så til grund. Og den del af klimaforandringen mener jeg, at vi har en forpligtelse til at modvirke."

... men det var så åbenbart kun flotte ord tiltænkt skåltalen, som ikke gælder en reel styrkelse af den offentlige transport i Danmark.

--- Opdate ---

19/8 2008
Nu har Carina Christensen gentaget at det er i Kommunerner og Regionerne (eller vejviseren) Trafikselskaberne skal kikke efter penge. Jeg er ikke helt sikker på hvordan hendes regnestok ser ud, men hun mener tilsyneladende i ramme alvor at kommunerne kun har brugt 50% af hvad de har budgetteret til offentlig trafik???