Nu har jeg (heldigvis) ikke adgang til førstehåndsberetninger fra Afghanistan, så jeg må jo overlade mig til de brudstykker aviserne lader slippe igennem til mit virtuelle morgenbord.
Det gør det ikke altid helt let at gennemskue hvad der egentlig sker. Tag nu f.eks. denne lille solstråle af en historie, om at de lokale synes bedre og bedre om besættelsesstyrken i Afghanistan.
Det lyder jo godt alt sammen - bortset fra at militæret selv er eneste kilde på historien! En oberst Jens Lønborg, og en delingsfører Christian Rønsov nærmest falder over hinanden for at fortælle hvor godt det hele går dernede, og hvor glade lokalbefolkningen er for besættelsesmagten.
Historien virker mildest talt en smule overraskende, når den kommer ganske kort efter historierne om de halvfems dræbte civile i Afghanistan, og hvordan Afghanistans regering på baggrund af den historie nu vil have ændret besættelsesmagtens mandat. Besættelsesstyrkerne afviste ellers i lang tid at de overhovedet havde ramt civile, og kaldte de dræbte for "millitante talebanere" (men selvfølgelig: hvis man som kaukaser mener at alle negere ligner hinanden, og at alle der bærer turban er potentiel terrorist, så kan det jo være svært at holde igen på krudtet). Det har resulteret i demonstrationer blandt civilbefolkningen, og det lyder jo i hvert fald ikke som om det er dem alle der er overdrevent glade for os.
Eller hvad med historien om hvordan to fra det afghanske militær aflivede en fange tilsyneladende efter at have truet sig til at få udleveret ham fra det engelske militær (Endnu et tydeligt eksempel på at man ikke skal sætte militærfolk til at varetage politiopgaver, som jeg har skrevet om tidligere).
Hvis JEG var civilbefolkning i et besat land, så er jeg faktisk ikke sikker på at jeg ville være helt så venligt stemt overfor besættelsesmagten. Men hvem ved - måske er afghanerne alligevel bedre til at skelne danske soldater fra amerikanske soldater, end vi er til at skelne talibanere fra al queda'ere, irakkere og saudier? Så kan det jo godt være at de danske soldater lokalt af og til oplever glade civile.
Jeg vil da ønske at det er den første situation der er den rigtige, men bodycount og vedblivende vejbombeangreb taler altså desværre for at militæret pynter en smule på tingene - og det skulle da i så fald ikke være første gang i verdenshistorien at det er sket.
Candomblé, capoeira og den folkelige kultur
6 måneder siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar