Fogh mere utroværdig end nogensinde.

Anders Foghs hykleri når nye højder, når han i politiken d. 6. oktober udtaler:

"Der er altid grund til at tage seriøst på det, når ombudsmanden kommer med en udtalelse[...]".

Anders Fogh er mig bekendt den første og eneste minister i danmark (akkompagneret af Per Stig Møller) som har undermineret ombudsmandens autoritet ved fuldstændig at ignorere en skarp kritik og utvetydig henstilling. Arrogant og magtfuldendt ud over al tænkelig anstændighed.

Ombudsmanden gav for lidt over et år siden statsministeren en skarp kritik, fordi han i årevis havde nægtet Ekstrabladets journalist Bo Elkjær et interview om optakten til Irakkrigen - på trods af mere end 600 forespørgsler fra den ihærdige journalist, og på trods af at han ved flere lejligheder havde givet interviews om emnet til journalister der var mindre kritiske overfor statsministeren.

Det er at blackliste udvalgte journalister på grund af deres politiske holdninger, og det må man ikke. I det daglige glemmer man det ofte, og da særligt ministrene har en tendens til at glemme det - men en minister er per definition folkets tjener. De har pligt til at stå til rådighed for folket og dermed også journalister, og de må i særdeleshed ikke forskelsbehandle journalister så de f.eks. kun vil udtale sig til journalister der sympatiserer med dem.

Det burde især statsministeren vide, for han er minister for journalisterne - han er simpelthen den minister der skal beskytte og sikre journalisternes rettigheder. I den egenskab var han nødt til at overrække Bo Elkjær dansk journalistiks fornemmeste pris Cavlingprisen, netop for hans dækning af Irakkrigen og dens optakt. Jeg er sikker på at det var en ceremoni Fogh helst havde været foruden. Men det rykkede ikke ved at Bo Elkjær i lang tid forblev blacklistet af statsministeren.

Når Bo Elkjær endte med at få sit interview med statsministeren (efter 4 år og 671 forespørgsler) var det ifølge statsministeren IKKE for at efterleve ombudsmandens kritik, men noget mere vagt omkring udtrækning af nogle landtropper, og en afsluttet ferie for Fogh. Mest sandsynligt handlede det i højere grad om at dække en åben flanke inden udskrivningen af valget som kom 3 måneder senere. Det står tilsyneladende stadig til troende, at ministre kan skide højt og flot på kritik og henstillinger fra ombudsmanden, hvis de bare er "uenige" med ham (i hvert fald hvis man er statsministeren).

Vi har stadig ikke fået en uvildig undersøgelse af Danmarks absolut mest vidtrækkende udenrigspolitiske beslutning siden anden verdenskrig. Vi ved stadig ikke på hvilket grundlag vi i sin tid valgte at deltage i en angrebskrig som ikke var sanktioneret af FN, og som FNs daværende generalsekretær Kofi Anan efterfølgende har kaldt ulovlig. Selv amerikas dårligste præsident nogensinde har været mere åben omkring krigen end Anders Fogh. Men han slipper afsted med det, fordi regeringen med det samme snævre flertal som sendte os i krig, fortsat nægter at der er behov for en uvildig undersøgelse af krigsgrundlaget.

Nu har han så den frækhed at sige til Birthe Rønn Hornbech, gennem pressen, at de regler som han selv i sin tid suspenderede, altså gælder for hende. Særligt frækt er det, fordi Birthe Rønn Hornbech i sin politiske løbebane har udvist en væsentlig bedre forståelse for hvad som er ret og hvad som er forkert, end Anders Fogh nogensinde har gjort. Hun har da også rettet ind efter ombudsmandens kritik, og undskyldt efterfølgende. Det er simpelthen billige points Anders Fogh er ude efter. Ved at stille sig moraliserende op på sidelinien, gør han det til en sag mellem ombudsmanden og integrationsministeren, og fjerner dermed fokus fra at hun jo bare implementerer hans og DF's uansvarligt stramme korstog mod alt fremmed.

Hvis han bare havde villet tvinge Birthe Rønn Hornbech til at føje ombudsmanden, havde han jo ikke behøvet at involvere pressen. Men han fører simpelthen valgkamp på Hornbechs bekostning nu.

Dobbeltmoralen lever i bedste velgående!