Derfor er Fogh en løgnagtig krigsforbryder

Jeg har fået en kommentar (så der ER andre end mig selv der læser det jeg skriver :-))

Jeg ville egentlig bare have svaret vedkommende i en kommentar, men jeg havde pludselig så meget på hjertet, og det blev sku lidt gnidret i det kommentarfelt, så nu har jeg tilladt mig at blæse det op i et selvstændigt indlæg (det er jo desværre ikke en luksus jeg kan tilbyde pinstripe, så vi kommer måske til at diskutere lidt ulige, men jeg håber at det er ok alligevel?).

Til mit indlæg "Anders Fogh - alligevel den rette mand til Nato?" fra d. 29. januar i år skriver pinstripe:

"Har du noget belæg for at kalde AFR for en løgnagtig krigsforbryder?
Ved du, hvad straffen for injurier eller bagvaskelse er?"

Jeg kunne naturligvis ikke drømme om at komme med så grove anklager, hvis ikke jeg havde noget at bakke dem op med, så til det første spørgsmål må jeg desværre sige klart ja! Til at starte med har jeg skrevet hvad der får mig til at mene at Anders Fogh Rasmussen er en løgnagtig krigsforbryder i mit indlæg "Endelig siger nogen fra!" fra den 17. februar i år.

Men lad mig endelig uddybe det lidt:
Der findes ifølge international lov kun 3 legitime årsager til at starte en krig:

1. Hvis landet bliver truet, og dermed handler i selvforsvar
2. Hvis krigen er sanktioneret af de Forenede Nationers Sikkerhedsråd
3. Hvis det er for at forhindre forbrydelser mod menneskeheden (som f.eks. etnisk udrensning) - det er hvad FN beskriver som "kollektivt selvforsvar"

Hvis en krig bliver startet uden at mindst én af de ovenstående grunde er opfyldt, så er det en såkaldt aggressionskrig, og det er hvad det internationale militær tribunal i Nürnberg kaldte ikke bare en international forbrydelse, men den ultimative internationale forbrydelse ("the supreme international crime"), som i sig bærer ondskaben af alle andre internationale forbrydelser (wikipedia).
Pind 1 var meget fremme under optakten til krigen (blandt andet hele farcen med fabrikerede brittiske efterretninger om at Saddam Hussein kunne have nervegas eller miltbrand angreb klar på 45 minutter, og at han rådede over langtrækkende missiler). Men efter at det med Saddams fald blev helt åbenbart for alle at efterretningerne i bedste fald var stærkt fejlbehæftigede (og i værste fald bevidst forfalskede), understreger Anders Fogh Rasmussen gang på gang at det ikke er på grund af masseødelæggelsesvåben at han fik Danmark med i Bush's "koalition af velvillige".
Pind 2. blev der op til krigen gjort mange bestræbelser på at opnå. USA prøvede at tvinge landene i sikkerhedsrådet til at stemme for en ny resolution som tillod angreb, ved skiftevis at true dem med sanktioner, eller love dem fordelagtige handelsaftaler. Det gik så langt at USA blev taget på fersk gerning i at forsøge ulovligt at aflytte de lande i sikkerhedsrådet der kunne påvirkes til at stemme for en ny resolution (men det var med dobbeltmoralen i lys lue åbenbart en forbrydelse der ikke behøvede at sanktioneres med noget væsentligt).
Efter det, trods den voldsomme indsats, ikke lykkedes USA at tromle en ny krigs-resolution igennem, skiftede de taktik og mente nu at sikkerhedsrådets allerede vedtagne resolution 1441 indeholdt tilladelse nok til at gå i angrebskrig. I Danmark havde Per Stig Møller længe sagt at vi skulle blive i "FN sporet", og altså ikke skulle i krig med mindre den var sanktioneret af FNs sikkerhedsråd. Men nu var resolution 1441 pludselig også begrundelse nok i Danmark.
Dengang sikkerhedsrådet vedtog resolution 1441 var der megen opmærksomhed på om den automatisk kunne føre til en krig mod Irak, og flere lande (tydeligst understreget af Syriens ambassadør Mekdad), godkendte den kun under den skarpe forudsætning at den ikke ville kunne bruges som oplæg til en krig, og at sikkerhedsrådet skulle tage fornyet stilling til Irak problemerne, inden der kunne iværksættes en krig.
Det virker også mærkeligt at USA skulle gøre sig så megen umage med at true, lokke og aflytte sig til en ny resolution, hvis de allerede havde en resolution der kunne retfærdiggøre krigen.
Pind 3 om forbrydelser mod menneskeheden er om muligt endnu mere speget. Det er sandt at Saddam Hussein har udført bestialske gasangreb mod kurdere i det nordlige Irak. Det har kostet mange civile liv, og er et klart brud på internationale love. Men mandens forbrydelser ligger tilbage til før Bush Seniors sønderbombning af Irak i 1991. Der var intet der tydede på overhængende risiko for forbrydelser mod menneskeheden i Irak. Saddam kontrollerede ikke luftrummet over Irak, hans militære maskine var knækket og FN var i øvrigt massivt tilstede i landet før USA begyndte at rasle med sablen. Da våbeninspektørerne forlod Irak var det af frygt for tab under et eventuelt amerikansk bombeangreb - ikke fordi Saddam smed dem på porten!
Den daværende chef for FNs våbeninspektører Hans Blix har i en bidende artikel i Guardian udtalt at Irak i 2003 ikke var en trussel for nogen. Manden var i landet, og havde godt førstehåndskendskab til det Irakiske militærs formåen. Men han blev udsat for en veritabel smædekampagne fra USA, fordi han ikke kunne finde den "rygende pistol" USA havde hårdt brug for som undskyldning for at gå i krig. Den rygende pistol har siden vist sig alene at opholde sig i USA.
Kofi Anan har efter krigen erklæret at den helt klart ikke var FN sanktioneret, og dermed udgør et brud på FNs charter. Det kan ikke siges meget tydeligere i diplomatiske kredse: Irak krigen var en ulovlig angrebskrig!
Da hverken undtagelse 1, 2 eller 3 i FNs charter kap. 7 om brud på fred og aggression er opfyldt, er krigen følgelig en ulovlig angrebskrig, og iværksætterne af denne krig er dermed krigsforbrydere der har gjort sig skyldige i den ultimative internationale forbrydelse! De er medskyldige i titusindevis af civile drab, lemlæstelser og andre krænkelser.
Fogh har ikke alene været en medløber i denne ulovlige krig. Han har spillet en særdeles aktiv rolle i at få startet krigen. Danmark var et af de første lande i George Bush's såkaldte "koalision af velvillige nationer", og Anders Fogh var en af syv medunderskriver af en annonce i Times, som plæderer for at Europa skal følge trop med USA.
Derfor kalder jeg med sindsro Anders Fogh Rasmussen for en krigsforbryder, for det er præcis hvad han er!
Omkring illegaliteten af Irak krigen, er der også her et ganske glimrende debatindlæg, og her er et andet glimrende debatindlæg som gennemhuller de forskellige grunde der til forskellige tider er blevet givet for krigen.
Med hensyn til hans løgnagtighed, så har den tidligere officer i Forsvarets Efterretnings Tjeneste med speciale i kemiske våben, Frank Søholm Grevil bevist at Anders Fogh Rasmussen talte mod bedre vidende, da han fra folketingets talerstol udtalte de berømte ord om at han ikke troede, men vidste at Irak havde masseødelæggelsesvåben.
Frank Grevil havde selv været med til at udarbejde de efterretningsrapporter med trusselsvurderinger som Anders Fogh burde have taget udgangspunkt i. Men de udtrykte væsentlig større usikkerhed omkring Saddams våbenlagre end Anders Fogh gav udtryk for.
Det er de færreste folketingsmedlemmer der har adgang til FET rapporter, og de som har er gerne underlagt tavshedspligt. Derfor er det utilgiveligt at Fogh for at fremme sine politiske mål lyver eller fordrejer indholdet i dem. Resten af folketinget kom dermed til at sende Danmark i krig på baggrund af nogle efterretninger der simpelt hen ikke eksisterede.
Per Stig Møller har efterfølgende sandsynliggjort at Anders Fogh Rasmussen vidste at der ikke var nogen masseødelæggelsesvåben i Irak 11 dage inden lovforslaget om Irakkrigen blev fremsat i folketinget. Alligevel valgte Fogh at gøre ingen verdens ting for at forhindre den krig der har kostet tusindevis af civile livet.
Men lad være med at tage mine ord for at Anders Fogh er en løgner - han indrømmer det såmænd selv (ganske vist med et "I'm a naugthy little boy"-smil om munden og i en helt anden sag): Da Anders Fogh kom til magten i 2001 var en af hans første handlinger at nedlægge mere end 100 råd og nævn. I hans nytårstale forklarede han for den måbende befolkning at det var fordi der var for meget "smagsdommeri", og at vi alle selv kunne være vores egne eksperter.
Efterfølgende har han genindsat en masse af sine egne "smagsdommere" (f.eks. Institut for Miljøvurdering, hvor regeringens "det går jo meget godt" kæledægge Bjørn Lomborg kunne spytte miljø-positive rapporter ud - for slet ikke at tale om de mange kanon-udvalg der forsøger at indramme hvad folk skal mene om snart sagt hvadsomhelst).
Han har siden selv i et interview med Berlingske Tidende indrømmet at hans motivation for nedlæggelserne da heller ikke var den generelle modvilje mod eksperter som han kundgjorde i sin tale til folket, men handlede om at han var politisk uenig med de siddende eksperter, at de var for røde efter hans mening. Det vil i følge min regnebog sige at han løj for folket i sin nytårstale, og at han dermed er en løgner.
Jeg går ud fra at dit andet spørgsmål om injurielovgivningen er et retorisk spørgsmål der skulle skræmme mig til at holde kæft, men i fald jeg tager fejl, så ja - strafferammen for injurier og bagvaskelse går op til 4 måneders fængsel (jfr. Straffelovens §267), med mindre den krænkede part er en domsmyndighed eller lignende (som nævnt i straffelovens §119 stk.2), hvor den da kan hæves til 6 måneder.
Det er som det ovenstående vist redegører for ikke noget jeg regner med at skulle få et mere personligt forhold til, men skulle det vise sig forkert, så er Fogh da velkommen til at møde mig i retten. Jeg vil med glæde fremføre mine synspunkter for en dommer også - og jeg kan da hurtigt komme på en håndfuld spændende vidner det kunne være sjovt at høre udtale sig under eds ansvar! :-)