lørdag den 21. marts 2009

Tillykke til de homoseksuelle

Jeg er faldet over et interessant blogindlæg om de homoseksuelles nyvundne ret til at adoptere, som jeg desværre ikke kan kommentere, da man skal være logget ind for at kommentere. (øv - det er da ikke særlig openminded PeerPlus?). Men så er det jo godt at jeg har min egen blog, så jeg kan lukke dampen ud her i stedet. :-)

Jeg vil gerne lige starte med at sende et varmfølt tillykke til de homoseksuelle, for endnu et skridt mod den ligestilling der burde være helt naturlig, men som desværre har vist sig at være meget svær at opnå.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at børn der vokser op med to (eller færre/flere :-) ) kærlige fædre eller mødre har chancen for at få en ligeså harmonisk og lykkelig opvækst som alle andre har. Vi lever i forvejen i et samfund hvor kernefamilien er udfordret af skilsmisser, pap-mødre/fædre, enlige forsørgere og daginstitutioner der alt sammen fjerner os mere og mere fra 50'ernes glansbillede idyl med en mor i hjemmet, en far på arbejde, en frisk dreng og en pæn pige (og hurra for det!).

Med dette på plads, så tilbage til det jeg egentlig ville kommentere i indlægget. PeerPlus skriver:

"...[Anders Fogh Rasmussen] som for få år siden blev betænkt med Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes ærespris for nogle meget homo-venlige udtalelser i Søndags-Avisen.

Og vi vil igen blive mindet om, at Fogh vakte en stor opsigt, da han kort tid efter prisoverrækkelsen udtalte, at han havde udtalt sig som privatpersonen Fogh og ikke som statsminister Fogh. Og at hans to personligheder desværre og mærkværdigvis ikke ser ens på alt."

Jeg havde faktisk lykkelig glemt den historie, men nu jeg ser den igen, kan jeg da godt huske det. Dengang studsede jeg også over at Anders Fogh Rasmussen i ramme alvor mente at der kunne være så stor forskel på hans holdninger som personen Anders, og som statsministeren Fogh Rasmussen.

Denne noget skizofrene omgang med holdninger sætter unægteligt det repræsentative demokrati i noget af et dilemma. For hvis man op til et valg stemmer på personen Anders Fogh Rasmussen, fordi man mener at man deler hans holdninger - hvordan kan man så vide om man også er enig med statsministeren Anders Fogh Rasmussen - når denne tilsyneladende kan have diametralt modsatte holdninger?

Uanset hvor sympatisk man finder personen Anders Fogh Rasmussens forståelse for homoseksuelles rettigheder, så nytter det jo ikke meget når statsministerens Anders Fogh Rasmussen har forspildt enhver chance for at fremme ligestillingen mellem folk med forskellige seksuelle præferencer.

Jeg er uendeligt ligeglad med at Anders Fogh Rasmussen gerne ser homoseksuelle ligestillet med heteroseksuelle, så længe Anders Fogh Rasmussen (ham med knappen i folketinget) stemmer imod denne ligestilling (senest mod homoseksuelles ret til at adoptere).

Havde Fogh nu været en vare i et supermarked, ville vi kunne anmelde ham for falsk varebetegnelse, for hvis man ikke putter rejer i rejeosten, så må man ikke skilte med rejer! Nu er han imidlertid politiker, og så er vi åbenbart nødt til at finde os i hans holdningsmæssige dobbelte bogføring.

Anders Fogh sagde ved prisoverrækkelsen på Rådhuspladsen i 2004:

"Når jeg siger tak for lakseprisen og møder op her i dag for at modtage den, er det fordi, jeg ønsker et Danmark, der er rummeligt, frisindet og tolerant. Jeg ønsker et samfund, som ikke diskriminerer mod mennesker på grund af seksuel orientering"

Men det var så åbenbart ikke noget han ønskede nok til også at arbejde imod i praksis. Havde manden været bare en smule troværdig, så ville han som repræsentant for sine vælgere selvfølgelig arbejde ud fra sine personlige overbevisninger, eller i det mindste undladt at blære sig med sit personlige frisind, hvis han ikke har tænkt sig at agere ud fra det!

Jeg vil foreslå Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske at fratage Anders Foghs pris som årets laks 2004 med tilbagevirkende kraft, for han har tydeligvis modtaget den på et falsk grundlag. Og så bør de i stedet tildele prisen til Simon Emil Ammitzbøll, for han har ved handling vist sig som en ægte rejeost.

Du er hvad du gør, ikke hvad du siger!

---[ Update 21/3 2009 13:24 ]---

Jeg har lige checket efter, og det lader til at jeg har øvet Fogh uretfærdighed her. Som det fremgår af afstemningsresultatet, så har Fogh IKKE stemt imod Simon Emil Ammitzbølls forslag. Vores allesammens kommende NATO hotshot var såmænd fraværende.

Men mon ikke han ville have stemt imod, hvis han havde været der?

Ingen kommentarer: