Det har desværre siden vist sig at det ikke kun er Pia Kærsgaard og Claus Hjort Frederiksen som støtter Karen Jespersen i hendes personlige vendetta mod alt der er mere end solariebrunt. Nu støtter Inger Støjberg også op om den manglende vilje til dialog - og da hun ofte før har ageret stik-i-rend-dreng for Fogh, er der gode chancer for at det nu er det officielle Venstres holdning hun repræsenterer.
Inger Støjberg udtaler:
"Vi vil ikke dialog med hvem som helst, om hvad som helst. Det har været regeringens holdning hele tiden, og det var det også under tegning-krisen [...] Og hvad angår dialogen, ja så er der visse grupper i Danmark, som man ikke kan komme i dialog med"
Jeg kan desværre blot konstatere at de ikke nærmere specificerede grupper i Danmark Støjberg refererer til, naturligvis må dreje sig om Venstres og Dansk Folkepartis folketingsgrupper, forudsat at du er yderligtgående muslim forstås.
At nægte dialog kan aldrig blive andet end en kortslutning af den politiske diskussion - og som jeg også skrev i mit forrige indlæg: Ingen er nogensinde blevet mindre rabiat af at blive isoleret!
Det var dumt at nægte dialog op til muhammed-krisen, og det er dumt at nægte dialog nu! Sig mig: Tager de mennesker aldrig ved lære af deres fejl?
---
Læs også på denne blog, at også borgerlige stemmer tager afstand fra den afstumpede stærk-mands retorik.
2 kommentarer:
Jeg synes, det er SÅ PINLIGT at sidde og se, hvordan Venstres folketingsgruppe nedgør deres egen integrationsMINISTER for åben skærm. Det er ækelt, uværdigt og SÅ tøsedrenget og børnehavet, at man bliver helt klam i sokkerne.
Jeg ved godt, at folketingsgruppen er MEGET optaget af, at Venstre ikke må virke svage ift. islamister etc., men helt ærligt. Rønn gør jo bare som aftalt med PET og statsministeren.
Jeg er færdig med at stemme på Venstre. Det er simpelthen for rygradsløst, det de foretager sig. De skulle skamme sig – specielt Claus Hjort, der virkelig har udviklet sig til usympatisk og iloyal stemme på Borgen.
En sjælden gang imellem ærgrer det mig at jeg aldrig har stemt på Venstre, for nu står jeg jo faktisk med absolut ingen demokratiske sanktionsmuligheder, selvom jeg gerne vil udtrykke min harme :)
Så min indeklemte væmmelse bliver nødt til at lade sig nøje med det jeg kan skrive her på bloggen :P
Godt at høre, at jeg ikke er alene!
I øvrigt forstår jeg slet ikke hvorfor Birthe Rønn Hornbech bliver ved med at finde sig i at blive trukket rundt i manegen på den måde. Hvis hun alligevel bare bliver dolket i ryggen af resten af venstre, hver gang hun åbner munden, så kan hun da ligeså godt gå tilbage til sin plads som den interne opossition og moralens vogter! (det har jeg faktisk også skrevet et indlæg om engang - hi hi hi - magen til skamløs selvpromovering!)
Send en kommentar