Grundlovsbrud vedrører os alle!

26 brave danskere er netop kommet et lille skridt nærmere at holde Anders Fogh fast på en del af hans ansvar for Irakkrigen. De har nu fået bevilliget fri proces af Procesbevillingsnævnet som altså modsætter sig Civilstyrelsens skammelige afslag fra i marts.

De 26 danskeres søgsmål handler om at hverken folketinget eller regeringen kan have beføjelser til at sende danske soldater i en angrebskrig, da vi i vores tilslutning til FN pagten har afstået fra at bruge krig som et udenrigspolitisk instrument med mindre krigen er godkendt af FN, eller vi er blevet angrebet. Regeringen har heller ikke ret til at sætte danske soldater under et fremmed lands kommando, men kun under organisationer som EU eller NATO.

Disse to anker mod Danmarks deltagelse i krigen i Irak er jo ret væsentlige, og således skulle man synes at det måtte være i alles interesse at få afgjort om det er gyldige anker, eller om regeringen havde retten på deres side. Især nu da USA ikke ser ud til at have lært meget af Irak, er det relevant at vide om regeringen og folketinget handlede korrekt i sin tid. Den tid kan hurtigt komme, hvor de skal tage stilling til et lignende scenarie.

I midlertid har hele retssagen indtil videre handlet alene om hvorvidt sagsøgernes har lov til at sagsøge statsministeren/staten.

Kan man være personligt berørt af et grundlovsbrud?
For at få lov til at sagsøge nogen, skal man nemlig have en såkaldt retslig interesse i sagen. Du skal blive ramt personligt af lovovertrædelsen, for at kunne sagsøge lovovertræderen.

Det er jo let nok at forstå i simpel volds eller berigelseskriminalitet - hvis Johnny stjal mit tv, eller nikkede mig en springskalle, jamen så har jeg også ret til at sagsøge ham. Men hvad med et grundlovsbrud? Det er straks lidt mere diffust hvorvidt jeg er personligt ramt af irak krigen.

Jeg vil til enhver tid holde på at vi alle er personligt ramte. Vi skal alle stå til regnskab, hvis vi vil rejse uantastet gennem mellemøsten. Vi er alle udsatte for et forværret trusselsbillede. Vi har med Irak krigen alle fået en lidt større risiko for at blive terror- eller krigs-ofre.

Kun bevidste ignoranter vil påstå at Irakkrigen ikke har ændret vores trusselsbillede. Vi er ikke længere (kun) det fredselskende lilleput land der er gode til nødhjælp og knowhow men ikke til krig. Man kan være enig eller uenig i denne nye rolle vi (dvs. den siddende regering) har sat Danmark i - men jeg tror ikke at man kan være uenig i at den nye såkaldt aktivistiske udenrigspolitik har medført en øget risiko for agression fra rabiate grupper. (At Anders Fogh prøver at holde på noget så åbentlyst forkert viser desværre bare endnu engang at manden ikke har skrupler ved at fordreje virkeligheden til fordel for sine politiske behov)

Det handler om vores allesammens image. Hvis man ikke har retslig interesse, bare fordi man er ramt ligeså slemt som alle andre i landet - hvordan skal man så nogensinde kunne dømme et grundlovsbrud i retssalene? Ender det her med at de 26 sagsøgere ikke skønnes at have retslig interesse - jamen så er der jo åben fest for alle slags overtrædelser af grundloven og internationale love. Så længe det rammer os alle lige grimt, hvem skal så kunne påkalde sig ret til at sagsøge?

Jeg nærer stor tillid til Danmarks Højesteret. De har heldigvis tidligere vist sig at være ganske velovervejede i deres argumentationer, og bøjer ikke af efter mere eller mindre tilfældige politiske vinde (Det er vel også meningen med en højesteret). Men hvis denne principielle sag ender med at forhindre de 26 sagsøgere i at føre en retssag mod staten - hvordan skal folketinget så vide om de må sende os i krig igen næste gang? Og hvordan skal vi så nogensinde kunne forsvare vores alle sammens grundlov?