Lars Løkkes Burkagate?

Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Jeg grinede så tårerene trillede ned ad kinderne da jeg her til morgen læste at Lars Løkke Rasmussen nu vil nedsætte et "burka-udvalg".

Cirkus OVK tager endnu en tur i manegen.

Men hvad pokker skal den stakkels mand dog også stille op? Dansk Folkeparti vil til hver en tid hævde at kvinder i burkaer udgør et stort problem i det danske samfund, og nu har de gud hjælpe os fået en håndsrækning fra det Konservative Folkeparti, godt hjulpet på vej af Naser Khaders fraværende fornemmelse for frihed.

Jeg vil gætte på at Lars Løkke personligt vil skide højt og flot på hvad de 50-100 kvinder det drejer sig om iklæder sig. Og selvom han selv ynder at fremstille sig som "Lillelars fra Græsted", så er jeg også sikker på at manden kan tilstrækkelig brøkregning til at vide at burkaer måske udgør Danmarks for tiden aller aller mindste problem, på trods af den store medievirak.

Men hvad gør man, når nu medier og hysteriske politikere hiver muslimerne-er-fjenden-kaninen op af hatten endnu engang, og når landets befolkning og medier labber den i sig igen? Han kan jo ikke rigtigt sige at staten skal blande sig i hvad tøj folk tager på, hvis han vil beholde sine liberale støtter - og på den anden side tør han ikke underbyde Socialdemokraterne i hvad der er blevet døbt den "fair og faste" udlændingepolitik.

Hvorfor så ikke nedsætte et udvalg - det har virket før, og så kan man, når journalisterne bliver for nærgående, altid henvise til at man afventer en udvalgsbetænkning, før man vil tage stilling!

Så nu skal en håndfuld kloge mænd (og kvinder?) altså på skatteyderbetalt bistandshjælp (på en væsentlig højere sats end starthjælpen gætter jeg på?), for at lukke burka-debatten ned, uden at skræmme nogen væk, og uden at tabe for mange stemmer til dem der hyler højest.

Jeg går ud fra at Lars Løkke helst havde skrevet i kommissoriet for udvalget at de under ingen omstændigheder måtte blive færdige før om 30 år, eller Socialdemokratiet kommer til magten, hvadend der indtræffer først (og med Helle Thorning Schmidt og Henrik Sass Larsen ved roret er jeg alvorligt bange for at det bliver den førstnævnte). Men det ville en eller anden nævenyttig journalist jo nok have fundet ud af alligevel, så de har valgt at nøjes med at udskyde problemet til senere i år. Så kan vi jo håbe at der indtræffer et eller andet der vil tiltrække sig mediernes varmelampe af et søgelys til den tid, så et forbud kan blive lagt stille i graven.

Så skulle dén være sparket pænt til hjørne, så Lars Løkke slipper for at vælge mellem pest eller kolera; at holde på sit standpunkt og miste stemmer, eller at spille med på DFs melodi og miste stemmer.

Eller hvad?

Min tillid til den samlede danske vælgerskare er dalet en del gennem de seneste år, men mon ikke der alligevel skulle være andre end mig, som synes at "et hurtigtarbejdende burka-udvalg" lugter langt væk af bureaukratisk syltekrukke til et ikke eksisterende problem, og af en politiker som er bange for at udføre sit job, nemlig at tage stilling? Især da fra partiet som er opfinder af ordet "smagsdommer".

Den vanvittige proportionsforvrængning i sagen er ikke overraskende faldet oppositionspolitikere for brystet. Selv Socialdemokraterne som ellers har haft travlt med at hyle med i DFs ulvekor, og har været med til at oppiske stemningen mod to klædningsstykker, finder (i mine øjne temmelig dobbeltmoralsk) et burka-udvalg komisk. Men også inden for egne rækker er den åbenlyse idioti ved at blive for tyk (Det er i øvrigt første gang jeg har set Charlotte Dyremose udtale noget som gav bare den mindste mening, men øvelse gør jo som bekendt mester - tillykke med det Charlotte, det er et meget sympatisk tidspunkt at vælge at sige fra! :-) )

Jeg glæder mig til senere på året at læse i et kompetent burka-udvalgs betænkning, at:

• Staten selvfølgelig ikke skal blande sig i hvad folk tager på af tøj,
• Burkaer er et forsvindende lille problem i det danske samfund,
• Der ikke findes empirisk belæg for at burkaer skulle være mindre trafiksikre,
• Selv om nogle kvinder lever undertrykt i Danmark, så vil det ikke hjælpe dem at blive dikteret hvad de må have på, og hvad de ikke må have på i det offentlige rum.

Hvis Lars Løkke skulle besinde sig, og få lyst til at spare det danske samfund for (endnu) en ligegyldig udgift, så er han meget velkommen til at kopiere mine ovenstående punkter, og så nøjes med at sende mig et takkekort! ;-)

Den rigtige beslutning på det helt forkerte grundlag.

Tyrkiet ser nu ud til at ville hive i nødbremsen i forhold til Anders Foghs stadig formodede kandidatur som Nato Generalsekretær.

Anders Fogh har ved flere lejligheder lagt sig ud med Tyrkiet i sin statsministerperiode.

I 2005 udeblev den tyrkiske ministerpræsident Recep Tayyip Erdogan fra et fælles pressemøde med Fogh, fordi der i pressekorpset befandt sig en journalist fra den tyrkiske TV-station Roj. Erdogan havde krævet Rojs journalist fjernet fra lokalet, fordi tyrkiet mener at TV-stationen er talerør for det kurdiske arbejderparti PKK.

Fogh nægtede at fjerne journalisten, da hverken hun eller hendes TV-station var dømt for noget ulovligt.

Senere samme år kom Muhammed-krisen, hvor Jyllands Posten kom i vælten, for at have karrikeret profeten Muhammed. Tyrkiet, som langt overvejende er muslimsk, var blandt kritikerne og krævede at Anders Fogh ville drage medierne til ansvar for "misbrug af islam i demokratiets og ytringsfrihedens navn".

Også dette nægtede Fogh at gøre, under henvisning til at han som statsminister intet kan gøre for at begrænse en dansk avis' ytringsfrihed.

Begge de ovennævnte handlinger fra Fogh står som lysende eksempler på forsvar for presse- og ytringsfrihed. Havde det nu ikke været fordi Fogh ved andre lejligheder har udvist præcis samme arrogance overfor både presse- og ytringsfrihed, så ville Foghs forsvar have været troværdigt, og begge dele ville tale for hans indsættelse som NATO generalsekretær. Her er en mand der ikke går på kompromis med demokratiets grundlæggende værdier.

Men Fogh har selv udelukket Ekstrabladets journalist Bo Elkjær fra at få et interview gennem to år, på trods af kritik fra Ombudsmanden*. Bo Elkjær er ikke mere dømt end journalisten fra Roj; faktisk er han omvendt hædret for sit journalistiske arbejde især med Irak krigen og de forløjede forudsætninger for den.

Han havde heller ingen moralske skrupler med at angribe Danmarks Radio, og regeringspolitikere truede med bål og brand, på grund af Christoffer Guldbrandsen regeringskritiske film "Den hemmelige krig". En film der vel at mærke senere blev renset for anklagerne om omfattende underlødighed og fejlagtig omgang med fakta.

I den sammenhæng er Erdogan og Fogh desværre ikke så forskellige igen.

Derfor vil det da ærgre mig, hvis det skal ende med at være præcis de ovenstående tvister med Tyrkiet der spænder ben for Foghs (stadig af pressen påståede) våde NATO drømme.

Ingen som har fulgt med i min blog vil beskylde mig for at ønske Fogh indsat som generalsekretær i NATO, men det er sku ikke fordi han (indrømmet lejlighedsvist og let vilkårligt - eller nærmere når det passede i hans kram) har forsvaret den frie presse. Når jeg ikke ønsker at se ham som NATOs kommende generalsekretær, så er det fordi han er en krigsforbryder og en opportunistisk løgner!

Så selvom jeg er helt enig i Tyrkiets konklussion, at Fogh ikke er værdig til et højt betroet embede, så er jeg komplet uenig i deres mellemregninger!

*) Ombudsmandens kritik valgte Fogh at ignorere, på trods af sin senere understregning af at ombudsmandskritik skal tages alvorligt i en anden sammenhæng ... igen et strålende eksempel på hvordan Foghs moral afhænger af hvad der er opportunt for ham i den givne situation.

---[ Update 11/3 2009 kl. 11:13 ]---

Tyrkiet har gentaget deres modstand mod Anders Fogh som NATOs nye generalsekretær - stadig af det forkerte grunde - men siger at de ikke vil nedlægge veto, med mindre andre lande er enig med dem i deres kritik.

Anders Fogh har på den hjemlige rygtebørs tilkendegivet sit kandidatur så godt han nu kan uden at sige noget direkte, ved at nægte at besvare spørgsmål om NATO ved hans ugentlige pressemøde (Èfter rationalet: hvorfor skulle han nægte at besvare spørgsmål om NATO, hvis han var interesseret i en afklaring af hans forhold til organisationen).

"Historisk nedtur", eller "Hysterisk nedtur"?

Jeg overkommer ikke at skrive om alle de hysteriske grædekoner som dagligt messer verdens snarligt forestående økonomiske undergang i alle de medier der orker at lægge øre til. Selv vores skatteminister har nu meldt sig under grædekonernes faner.

Jeg vil blot alene fremhæve en pudsig sproglig detalje i en underoverskrift i Politiken: "Historisk nedtur", som handler om at økonomer (denne gang) fra Jyske Bank forudser at den økonomiske nedtur bliver historisk.

Hvis man bytter et par bogstaver i den overskrift, kunne der ligeså godt have stået "Hysterisk nedtur". Og er det ikke netop hvad der er tale om for tiden?

Hvis alt hvad der kan kravle og gå i medielandskabet hele tiden hyler op om hvor dårligt det kommer til at gå for os lige om lidt, så skynder folk sig hjem og syr de få slanter de måtte have på kistebunden ind i deres madrasser til dårligere tider. Det bevirker så at alle de mange penge forsvinder ud af omløb. De bliver ikke lagt i butikker, som kan give dem til lønninger til ansatte der kan sætte dem i banken som igen kan låne dem ud til nystartede virksomheder der kan ansætte folk for dem, som kan købe ting for deres nye løn... osv. osv.

Penge er intet værd i sig selv. Det der skaber værdien er det store flow af dem! Hvis penge ligger stille, er de kun papir. Er de ude i det store flow, ja så kører maskineriet og samfundet fungerer.

Det er i vores allesammen interesse at vi ikke går i gemme af vejen mode. Jeg ved at aviser er meget afhængige af store og vigtige historier, med overskrifter der sælger. Og isoleret set, så giver det sikkert mere på bundlinien at skrive "Verden går under i morgen (læs mere inde i bladet)", end at gøre overskrifterne lidt mere nuancerede som f.eks. "Det går sikkert ikke så godt, men vi klarer den sku nok allesammen alligevel når det kommer til stykket".

Men når aviserne nu vedblivende holder fast på at vi alle bliver fyret om ganske kort tid, og at velfærdssamfundet er lige på kanten til ikke længere at eksistere, så går der jo panik i folk. Det får folk til at holde pengene endog meget tæt til kroppen. Eksperter kan så med ro udtale at det bliver værre nu, for selvfølgelig bliver det værre, når vi allesammen udskyder alle udgifter vi kan komme i nærheden af at udskyde. Så bliver der ikke solgt nye biler, og så køber folk ikke så mange julegaver, og derfor bliver de handlende tvunget til at starte januarudsalget allerede før jul - og så kan vi jo alle se at eksperterne havde ret! Det går ad helvede til! :-O

Det sjove er at det nu også rammer aviser, som vil mærke fald i abonnementer. Det vil sige at de enkelte dages øgede salg på grund af overdrevne overskrifter dermed får indvirkning på samfundet og dermed også avisernes faste oplag. Det havde været en historie om gynger og karusseller, hvis ikke det lige havde været fordi resten af samfundet også fryser ned økonomisk.

Det er meget muligt at der er en bagvedliggende grund til den globale økonomiske afmatning. Uden at påstå at jeg har den mindste smule forstand på nationaløkonomi, så virker det på mig som om 1) urealistisk opskruede huspriser, 2) manglende skat på hushandelgevinster og 3) de seneste års (over)forbrugsfest for den rige del af befolkningen (som regeringen vel at mærke kraftigt har opfordret til), alle har været mulige syndere her.

Muligvis (som jeg tidligere har skrevet om) er det i virkeligheden af det gode, at overforbruget bliver bremset en smule op nu - om ikke andet, så miljømæssigt. Men avisernes selvopfyldende grædekoner er under alle omstændigheder mere en del af problemet end en del af løsningen!

Hvad er problemet?

Jeg går ud fra at I mine kære usynlige læsere må være ved at være trætte af at læse om Birthe Rønn Hornbech, og den afklapsning hun har fået, fordi hun har dristet sig til at støtte en embedsmandsrapport der foreslår noget så udramatisk som "dialog" som et redskab til bekæmpelse af de yderligtgående muslimer.

Jeg er såmænd også selv ved at være træt af at skrive om det - men der er altså lige en enkelt lille artikel som skal have et par ord med på vejen, før jeg vil lægge det helt bag mig.

Artiklen er fra Ritzau, og det gør det desværre lidt svært at se hvem som er ophavsmand til den. Men den kan i hvert fald læses på politiken.

Det lader til at der under integrationsministeriet eksisterer et kontor, hvis arbejdsgrundlag blandt andet er at samtale med ekstremistiske muslimske grupperinger. Journalisten har fået fat i Brian Mikkelsen, og prøver at holde ham ansvarlig for kontoret, da det citat: "blev oprettet tilbage i april på baggrund af det regeringsgrundlag, som Brian Mikkelsen er medforfatter til".

Journalisten fortsætter: "Det til trods fastholder han, at det er integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, som sidder med problemet." (min fremhævning)

Jeg har meget meget svært ved at se hvad det er for et "problem" journalisten prøver at piske frem og holde Brian Mikkelsen ansvarlig for?

Integrationsministeriet har et kontor der tager sig af dialog med yderligtgående muslimer. So fucking what? HVAD I AL VERDEN forestiller vedkommende sig at et integrationsministerium er sat i verden for? Integration handler om noget med at bringe folk og kulturer sammen, så de kan fungere sammen i fred og fordragelighed. Hvordan pokkker kan det nogensinde blive et problem at et sådan ministerium har et kontor der er i dialog med de grupper der skal bringes sammen??

Jeg forstår simpelthen ikke alle de folk der i disse dage løber rundt med hovederne under armene, og besværger at de skam aldrig nogensinde har været for dialog. Politikere som i ramme alvor siger at de ikke vil dialogen. Hvad fanden sker der med landet?

Jeg mener at kunne huske at der var en relativt bred enighed blandt pressen om at Anders Fogh tog en forkert beslutning dengang han valgte ikke at tage dialogen med diplomaterne op til muhammed krisen (ikke alle var lige hurtigt ude med kritiken, men i bagklogskabens fesne skær endte der vist med at være udbredt konsensus om det). Alligevel virker det i disse dage som om det er tæt på politisk selvmord hvis man kommer til at sige offentligt at man støtter dialog.

Pressen går efter knæhaserne på dem som ikke øjeblikkeligt erklærer sig som tilhængere af isolation, ignorering og/eller hård konfrontation frem for dialog og forståelse.

Men de rabiate er så umulige at diskutere med. De vil ikke høre på os, og de er ligeglade med hvad vi siger. Det er da først helt sikkert rigtigt, den dag vi nægter at prøve!

Er vi virkelig nået dertil at det er værre at ville satse på dialog, end at frihedsberøve komplet uskyldige mennesker i fængselslejre?

Everything is ok alarm

Så kom den endelig! Historien om ingen verdens ting fra aktiemarkedet (og hermed paradoksalt nok også mit første indlæg om ingen verdens ting?).

Jeg har tidligere skrevet her på bloggen om min undren over at aktiemarkedets op og nedture kunne blive ved med at trække overskrifter, og beskæftige journalister. Dengang skrev jeg hele to profetier som siden er gået i opfyldelse. Dels skrev jeg at vi nok ikke havde set den sidste skingre artikel om hvad gulddrengene på børsen nu foretager sig - og dels skrev jeg at det eneste vi manglede var en historie om at alt var uændret.

Den sidste profeti lod vente lidt mere på sig end den første (som blev opfyldt ganske få timer efter mit indlæg blev udgivet). Men nu er den her så endelig i politiken: "Aktiemarked sluttede uændret".

Mit store idol Homer Simpsons opfandt engang i et afsnit af Simpsons (5F21) en "Everything-is-ok-alarm", som grundlæggende var en "omvendt" røgalarm, som bipper højt hvert tredje sekund, med mindre noget ikke længere er ok. Det er vist unødvendigt at fortælle her at hans familie ikke helt billigede den opfindelse, som ikke kunne slukkes, men heldigvis gik let i stykker.

Jeg synes desværre at de danske medier begynder at nærme sig Homers patent mistænkeligt meget! Jeg tør næsten ikke skrive at vores aviser heldigvis ikke larmer så højt, for sidst gik mine profetier jo desværre i opfyldelse. :-/

Finder korrekturlæsere kun kommafejl?

Jeg havde egentlig lovet mig selv ikke at skrive om den her artikel, for den er udgivet tidligt om morgenen, og det kan jo være at den stakkels journalist ikke havde fået sin morgenkaffe endnu. Men nu er den op ad formiddagen, og der er ikke sket nogen rettelser endnu ... og det ER faktisk et lidt billigt grin, her på en højhellig snart-weekend dag :-D

Jeg har tilladt mig at tage et screendump, for jeg går ud fra at nogen retter et eller andet i artiklen på et tidspunkt. (Det bliver så også det første forsøg med billeder på min blog her, så bær over med mig, hvis jeg gør et eller andet galt ... jeg har HELLER ikke fået kaffe her til morgen)

Her er artiklen (håber jeg):

Jeg så tilfældigvis det ganske udemærkede amerikanske satireprogram "Penn & Teller: Bullshit!" i går på 3+, og det handlede om tal, og den måde politikere, journalister og andre fagfolk kaster om sig med tal som ingen kan følge med i.

Jeg har ingen anelse om hvordan man finder den samlede indikator for danskernes forbrugertillid, endsige hvilken enhed man måler den slags vigtige nøgletal i - men jeg kan vist trøste mig med at det gjorde den stakkels kaffetørstige morgenvagt på Politiken (eller hvor den artikel nu end kommer fra) nok heller ikke.

Jeg kan bare nøjes med at notere mig at vores allesammens forbrugertillid er "faldet" fra 11,1 til 16,6 den seneste måned! Det, mine damer og herrer, er et fald på hele minus 5,5!!
(Uhhhhh! - og alt det på bare én måned - herren være os alle nådig!).

Tilbage i det uvisse står så om "forbrugertillid" er tillid til de andre forbrugere, eller tillid til mig selv som forbruger?? ... superpessimist er da i hvert fald et ord der er til at tage at føle på - selvom de selvfølgelig nok ikke ved vedkende sig det på Dansk Sprognævn (de nævenyttige superbagstræbere!)

Må jeg i øvrigt her på falderebet berolige alle mine oprevne og tårevædede læsere med at minde dem om at meningen med livet er hele 42 - så spring ikke ud fra højhusene helt endnu - vi har trods alt stadigvæk en margin på 25,4!

Ha ha ha - ja, det er jo en fest at gøre sig sjov på andres bekostning! Og skynd jer så ud at nyde den gryende weekend! :-)

Forkerte meninger forbudt

På trods af Søren Pinds utrættelige insisteren på det modsatte, synes jeg godt at man kan tale om en vis konsensus (i hvert fald blandt befolkningen) om at masseødelæggelsesvåben var en temmelig vigtig medspiller i optakten til vores angrebskrig på Irak. Vi kan selvfølgelig ikke få det bevist før regeringsgrundlaget ser anderledes ud end det gør nu, for de modsætter sig hårdnakket enhver tale om en uvildig undersøgelse.

Men indtil vi får en anden regering, kan jeg da i hvert fald huske at mit eget indtryk dengang var, at regeringen sad inde med oplysninger om at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Min forvirring omkring det, skyldes sikkert blandt andet episoder som da Anders Fogh Rasmussen stod på talerstolen i folketinget og sagde ting som:

"Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det!"

Well - silly me! Men hvis JEG kan være blevet forvirret over den slags udtalelser der naturligvis ikke handlede om hverken Irak eller masseødelæggelsesvåben - så er der vel en vis chance for at også et par af folketingets medlemmer har ladet sig forvirre. Ikke at jeg mener at jeg er ligeså skarpsindig som alle de brave mennesker på tinget - men sandsynligheden er vel tilstede.

Hvis der skulle have siddet en enkelt duknakket knaldert på række 7 lidt til højre, som kom til at stemme for en angrebskrig på baggrund af forvirringen, så kunne vedkommende jo godt komme til at tolke det som om han var blevet ført bag lyset.

Ikke i DR
Men det må man åbenbart ikke mene. Ikke i DR i hvert fald. De har nemlig netop udøvet god gammeldags censur på et filmprogram fra DR2, hvor værten kom for skade, at sige:

"Vi har vores egne løgnhalse siddende i en regering, der oven i købet blev genvalgt"

Det var som en kommentar til en Michael Moore film om løgnene bag Irak krigen, på den side af atlanten som rent faktisk HAR indrømmet løgnene. Underligt nok har Fogh rost Bush for hans ærlighed, uden på nogen måde lave den helt oplagte kobling, at følge trop, som Fogh ellers har gjort det for vane med Bush de seneste år.

Nu er det sådan at DR selv i sin tid bragte svigefulde betragtninger om regeringens troværdighed til torvs med Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm "Den hemmelige Krig". Det kom der en masse ballade og sabelrasling ud af, og blandt andet DF mente at der skulle trækkes støtte til filmen tilbage, fordi den var uvederhæftig. DR slap heldigvis med skrækken.

En så uvederhæftig film kan pudsigt nok godt trække en uvildig undersøgelse, og en sådan blev straks sat iværk. Det endte ud i en rapport som konkluderer at filmen var aldeles vederhæftig - men på det tidspunkt havde de fleste glemt budskabet i filmen, men huskede mest noget med en kolerisk Helge Adam Møller der mente at danske soldater ikke har dannebrog på ærmet når de er i krig (hvilket vi efterfølgende har fundet ud af at de så alligevel har ind imellem).

Alligevel er det ifølge DR redaktionschef Søren Mikael Rasmussen ikke længere "i overensstemmelse med DR’s program-etiske regler" at kalde regeringen for løgnhalse.

Han udtaler blandt andet:

"Hvis man bringer en oplysning til torvs i et program, så skal man kunne dokumentere den eller eftervise den. Men her stod den som en personlig kommentar"

Fy føj da - en filmanmelder der misbruger sin sendetid til at komme med en personlig kommentar?? Hvad bliver det næste? Heldigvis er den formastelige sekvens blevet klippet ud af både genudsendelsen og den version der ligger på nettet.

Søren Mikael Rasmussen der åbenbart er en handlingens mand fortsætter:

"Programmet blev først færdigproduceret en time, inden vi sendte. Derfor har vi ikke haft tid til at syne det ordentligt. Men nu arbejder vi på at finde en løsning, så vi får bedre tid til at syne"

Søren Pind og venner kan roligt ånde lettet op - nutidens censur, som åbenbart hedder "at syne" kommer til at fungere mere velsmurt i DR for fremtiden, så vi kan få afluset alle personlige meninger, og slippe for at bekymre os for om der skulle slippe kritik af den siddende regering igennem æteren!

Mit gæt er at DR kommer til at sygne hen, jo mere de syner.

Gunnar "Nu nu nu" Hansen har ikke levet forgæves.

Der er næsten ingen ende på de artikler der i disse dage regner over os med dommedagsvarsler, som forsikrer os om at nu NU NU kommer det store krak, og at verden nu for altid vil blive et dårligere sted at være.

Problemet med nyhedsmedierne er at de lever af at sælge historier. Ingen gider at høre de kedelige historier. F.eks. er det nemmere at sælge en historie om at det største økonomiske kollaps siden krakket i 1929 er lige om hjørnet, end det er at sælge en historie om at det sku nok går alligevel. Det er muligt at vi kommer til at skære lidt ned på vores rasende store overforbrug og at den højt besungne forbrugsfest ikke kan blive ved - men det er sku nok meget godt alligevel, når det kommer til stykket. Det har i hvert fald miljømæssigt ikke været et ubetinget gode at Hr. og Fru Danmark har skruet helt op for forbruget af luksusvarer som firhjulstrækkere og udendørs jacuzzier.

Jeg mindes et TV indslag jeg så for et års tid siden, om en gut i Køge der havde investeret over en halv million i en udendørs swimmingpool, der kunne sætte al vandet i rotation, så man kunne svømme i princippet uendelig langt mod strømmen uden man behøvede at vende om og svømme den anden vej. Vandet var naturligvis tempareret, og det så fuldstændig sindsygt ud, som den stolte ejer stod der i sin lille have i Køge med fuld knald på vandmasserne. Intervieweren ville gerne vide hvorfor han ikke bare tog i Køges ganske udemærkede svømmehal. Men det var jo lidt besværligt, og så skulle man klæde om sammen med en masse andre mennsker. Og desuden så kom hans halvvoksne søn jo lidt oftere på besøg nu.

Hvor glad jeg end må være på mandens vegne, over at hans søn nu besøger ham lidt oftere, så har jeg ved gud i himlen en smule svært ved at se at penge- og energifrådset skulle stå mål med resultaterne her! Den lille formodede lykkelige forbruger stod der i al sin afskallede nøgenhed og fortalte med krop og sjæl at han ikke havde en jordisk idé om hvorfor han havde brugt alle de penge på projektet. Men han var glad, det var han! For det ER man jo, når man har råd til at frådse! Det siger de jo allesammen lige fra Thor Petersen tonede frem på det gigantiske fladskærms TV med surroundsound i hjemmebiografen og messede at vi alle sammen skulle købe lidt større gaver i år, for at udvise godt samfundssind og holde hjulene igang. Privatforbruget blev udråbt til selve lokomotivet der skulle holde samfundet i gang.

Jeg mindes at jeg fik ondt af den stakkels mand fra Køge som ikke anede sine levende råd om hvordan han skulle bruge alle disse mange penge, for at være en god superforbruger og samfundsborger.

Set i det lys, så tror jeg faktisk ikke at det er nogen helt dum idé hvis der bliver hevet lidt i forbrugerbremsen. Men er det så det samme som at vi allesammen skal hive vores penge ud af de i serie krakkende banker, og gemme os i vores forbrugermæssige beskyttelseskældre, forskanset, med klaprende tænder og hulkindede unger, for at vente på bedre tider? Skal vi alle frygte at den store bussemand kommer og tager alt hvad vi har kært, mens han bøvser tidens største fyord "Recession", og spreder skræk og rædsel?

Nej - gu skal vi da ej! Det er da muligt at huspriserne falder, og det er da muligt at nogle banker har smidt al deres guld efter fantaster som har levet højt på de opskruede huspriser - men livet går selvfølgelig videre! Hvis alle gemmer deres penge i kælderen, af frygt for morgendagens komme, så er det da klart at samfundet går i stå for en periode. Det er muligt at det bliver grimt, og det er muligt at det ikke gør det! Det er svært at spå især om fremtiden, som Storm P sagde. Men verden stopper jo ikke med at dreje, bare fordi huspriserne falder, eller arbejdsløsheden stiger.

Det eneste der med sikkerhed ikke hjælper nogen, er at aviserne konstant prøver at overbyde hinanden i dommedagsvisioner. Det er da klart at folk mister tilliden til fremtiden, når de hele tiden får tudet ørene fulde af hvor galt det går lige om lidt uanset hvor de vender sig hen.

Efter Roskilde Banks krak skrev BT en artikel hvor de som en obskur service for deres læsere listede alle de banker som var på vippen af et krak. Thanks alot BT! Min bank var heldigvis ikke på den grimme liste - men havde den været, ville 1000vis af læsere sikkert have stormet ned og skiftet bank. Er der noget en trængt bank ikke har brug for, så er det en masseudvandring af kunder. BTs klientel er demografisk set ikke blandt Danmarks højest uddannede, og jeg tør ikke satse på at de forstår at deres indskud er sikret indtil 300.000 af Indskydergarantiordningen.

Jeg ved ikke om det lykkes BT at vælte nogen banker på den konto (og det finder vi jo nok aldrig ud af) - men det er da i hvert fald en lidet samfundstjenestelig måde at hente sig lidt ekstra løssalg på!

Aviserne pirrer vores allesammens indre svinehamster, præcis som de gjorde det under gær-krisen, hvor alle under en omfattende strejke for ud og tømte butikkernes lagre af dagligvarer, af skræk for ikke at kunne få noget. Det er muligt at butikkerne ville være løbet tør alligevel på et tidspunkt - men det hjalp helt sikkert ikke at alle piskede ud og sloges om mælk, mel og gær! Efter strejken sad folk tilbage med kummefryseren fyldt af mælk, som de ikke vidste hvad de skulle gøre af!

Skal vi ikke allesammen lade avisernes skrigeballoner være, og istedet blive enige om ikke at trække alt hvad vi har af værdi ud af samfundet for at sy det ind i madrassen hjemme i bunkeren endnu. Det ER sku ikke så galt hvis overforbruget daler lidt. Vi HAR (trods denne regerings ihærdige forsøg på at demontere den) stadig et velfærdssamfund, så det varer altså nogen tid inden vi skal se børn dø af sult i gaderne på disse bredegrader!

Social invalidering som underholdning

TV3 sender snart første afsnit af det nye TV show "Sandhedens time". Showet går i al sin enkelhed ud på at en deltager skal svare på 21 nærgående spørgsmål om sig selv. Inden showet har de gennemgået en løgndetektortest, og hvis de i TV showet svarer i overensstemmelse med løgndetektor testen, vinder de op til en halv million kroner.

Det kunne umiddelbart virke som en let måde at tjene en halv million på. Mange quiz shows kræver at man kender til et eller andet, kan et eller andet, eller på anden måde udemærker sig i forhold til andre. Men denne quiz kræver kun at du ved hvad du selv mener, føler og ønsker.

Det er så den overfladiske betragtning, som jo desværre nok skal lokke deltagere til. Problemet er at øvelsen ikke handler om at kende sine hemmeligheder så meget som at være parat til at dele dem med resten af Danmark, og udbasunere dem på TV.

Folk der melder sig til sådan et show kan tydeligvis ikke se at prisen for den halve million nemt kan vise sig at være større end de forventer. Der er eksempler fra udlandet hvor kærester er gået, og familier har slået hånden af folk. Hemmelighederne der bliver spurgt ind til har nemlig alene det ene formål at få den deltagende til at fornedre sig selv og sine nærmeste. Hvor meget vil du såre og skade dig selv og dine nærmeste i jagten på penge?

Det kræver en ualmindelig hårdkogt ligegyldighed for overfor ens (i studiet tilstedeværende) kæreste, at sidde for åben skærm og sige at hun er et dårligt knald, eller at man aldrig har kunnet lide sin far. Den slags hemmeligheder er på ingen måde interessante for nogen (hverken de implicerede eller hr og fru Danmark) - men vi kan alle svælge i fornedrelsen og skammen de deltagende og deres nærmeste vil gennemleve i sådan et program.

Det er usmageligt på så mange niveauer - men vi labber det i os. Det værste ved det hele er at TV3 ganske givet vil tjene en masse penge på høje seertal. De skriver at ansøgere til showet sjældent har en højere uddannelse - men drager ikke den nærliggende konklusion, at TV3 derfor udnytter folk som ikke er i stand til at forstå konsekvenserne af deres egen deltagelse.

Præmien (hvis man svarer i overensstemmelse med løgndetektoren i samtlige 21 spørgsmål) er som nævnt 500.000 kroner. Du får ikke særligt meget for 500 kilo i dagens Danmark. Bi-gevinsten er til gengæld at alle i Danmark kommer til at kende (eller vil kunne finde ud af) dine grimmeste hemmeligheder. Og den gevinst kan hurtigt kunne vise sig at være mere langtidsholdbar end hovedpræmien.

Hvilken arbejdsplads vil ansætte dig, hvis du i den bedste sendetid har indrømmet at du selv mener du er en inkompetent døgnigt, at du har stjæler fra din arbejdsplads, eller at du har bollet med chefens sekretær? Hvilken fremtidig pige vil være din kærste og mor til dine børn, hvis du har indrømmet at du har homoseksuelle tendenser, at du tænder på småpiger, eller at du ikke kan holde fingrene fra dine venners kærester? Og ikke mindst hvilke venner gider have dig i vennekredsen, efter du har indrømmet at du vil i seng med deres kærester?

Det er muligt at de findes - pointen er bare at du efter programmet for altid vil kunne kædes sammen med alle disse små grimme hemmeligheder som de fleste af os render rundt med - men som alt andet lige har bedst ved at forblive netop hemmeligheder!

Set i dette lys er hele showet blot en veksleautomat, hvor du kan veksle dit socialliv og status med en håndfuld penge. Og husk så lige også at det kommer til at smitte af på din familie. Jeg forestiller mig heller ikke at det er for sjovt at blive landskendt som hende der er et kedeligt knald, fordi din kæreste går efter de 500.000 kroner.

Ikke fordi jeg foretrækker løgne frem for sandheden - men fordi ingen har glæde af at få alt det snavsede vasketøj i fjæset. Hvad i al verden kan din mand bruge det til, at vide at du synes hans pik er lidt vel kort? Hvorfor skulle din mor blive et bedre menneske af at høre at du mener hun forfordelte din lillesøster frem for dig?

At kunne fungere i en social kontekts kræver en forståelse for hvad som bør filtreres fra, for at skåne dig selv og dine medmennesker. Det er dette filter programmet prøver at få folk til at sælge - alt sammen i underholdningens hellige navn, så alle vi andre kan sidde med hjemme ved kaffebordet og gyse ved tanken om at få luftet de grimme (men aldeles trivielle) ting vi alle slæber rundt på.

Tak for kaffe!

Hvad fanden blev der af pressens ansvar?

Politiken har gennem længere tid været blandt flere medier som har liret godt op under den let evnesvage ikke-historie, at nogen mener at Cerns nye partikelaccelerator kan få jorden til at gå under.

Derfor undrer det mig lidt at de idag har en artikel i avisen, som handler om hvordan disse dommedags overskrifter kan virke angstprovokerende for børn. De skriver hvordan forældrene har en opgave i at tale med deres børn, og sågar hvordan skolen også har en opgave. Men hvad pokker blev der af pressens opgave?

Der vil til snart sagt enhver større begivenhed kunne støves et par dommedagsprofeter op, hvis man leder længe nok. Er det virkelig vigtige nyheder at bringe - eller handler det nærmere om at man kan tiltrække sig øget løssalg og ekstra klik hvis bare ens overskrift er ekstrem nok?

Jeg har tidligere lavet forsøget med en kioskbasker overskrift her på bloggen - og ja - de virker! Men hvis man den ene dag sælger ud af sin værdighed for at få lidt ekstra opmærksomhed, så kan man sparkpetervæltemig da ikke dagen efter stille sig op i hylekoret af whiners som peger fingre af "de onde overskrifter", som om onde overskrifter er en slags naturkræft der opstår af sig selv, som man ikke har nogen indflydelse på!

Jeg synes som minimum det havde været på sin plads i den artikel også lige at reflektere en smule over pressens trang til at blæse de ekstreme historier ud af proportioner. Er det altid nødvendigt at lægge den mest ekstreme vinkel på historierne?

Jeg anerkender at det er en nyhed at Cerns nye partikelaccelerator er sat i drift - men hvis man absolut skal give milimeterplads til dommedagsprofeterne, er det så nødvendigt at smække dem i overskriften?

Ret beset er det mig bekendt stadig et forsvindende mindretal af alle verdens fysikere (er de to nu?) som mener at det her vil føre til verdens undergang - og alligevel trækker de en forfærdende stor del af overskrifterne i disse dage. Jeg har sagt det før, og jeg kommer jo nok til at sige det igen: Verden VIL bedrages :-(

Findes der "gode krige" og "onde krige"?

Så er der føjet endnu nogle civile til tabslisten i Afghanistan, her iblandt 3 børn.

Dengang russerne bombede Gori, gik der en masse billeder verden rundt. Jeg husker især en ældre kone som sad i et bombekrater med blod i ansigtet og rakte hånden ud efter hjælp. Det er et af disse pågående billeder, som bare brænder sig fast i nethinden, og som man formegentlig for altid vil tage med sig.

Disse billeder er - hvor ubehagelige de end måtte være at se på - meget magtfulde, og kan ind imellem være i stand til at stoppe vanviddet der er en del af alle krige. Men hvordan kan det være at den slags billeder dukker op meget oftere, når de kommer fra krige vi IKKE har noget i klemme i?

Hvor er billederne af de 50-60 dræbte børn fra Afghanistan?
Ikke fordi jeg ville nyde at se det. Jeg bryder mig ikke specielt om at se sådanne billeder - men jeg bryder mig endnu mindre om at leve i et land hvor den slags billeder dukker op når det er andre der står bag forbrydelserne - men intet dukker op når vi eller vores allierede står bag.

50 døde børn - det er sku ikke hverdagskost - men ikke desto mindre kommer der altid væsentligt mere billedemateriale ud af konflikter hvor VI ikke har noget i klemme. Som om VORES krige er mindre beskidte end de andres? Som om VORES drab på civile gør mindre ondt på ofrene end deres? Som om VORES soldater begår færre fejl og forbrydelser end deres. Jeg går ud fra at der er masser af grædende mødre og forbitrede fædre i Afghanistan, som bare ikke kan trænge igennem, fordi deres børn tilfældigvis blev slået ihjel af dem som sidder tungt på mediestrømmen.

Vi bør vel kende konsekvenserne af vore valg her i vesten. Også de grusomme af dem. Det må være forudsætningen for at kunne kalde sig et oplyst demokrati? Hvis folk så billederne af 50 sønderbombede børn, 100 knuste forældre og tusinder familier i dyb sorg, så er jeg ikke sikker på at det ville være helt så nemt at tage krigsbeslutningerne for vore politikere. Som det er nu, er det på en underlig måde helt sterilt og pænt, at gå i krig. Bedøm selv forskellen på de to artikler jeg linker til øverst, og fortæl mig hvilken krig som fremstår mest umenneskelig? (Og det til trods for at den ældre kone ifølge artiklen rent faktisk overlevede - men som de skriver i artiklen: "...mange andre civile var angiveligt ikke så heldige").

Jeg tror ikke på at der findes rene krige. Men det er i hvert fald hyklerisk ud over alle kvalmende grænser, at vi blæser andres krigsforbrydelser op i store firfarvede gruopvækkende billeder på forsiderne, mens vore egne bliver til små notitser på side 4.

Resultatet: Folk VIL narres.

For nogle dage siden startede jeg et eksperiment. Jeg var ærgerlig over at de mest læste artikler på politiken konsekvent er ligegyldige historier, hvis samfundsrelevans er stort set ikke eksisterende. Så længe de har en sleazy overskrift, og handler om noget sært - aller bedst hvis ord som sex, død eller vold er med i overskriften.

Derfor lavede jeg et blogindlæg med en totalt misvisende overskrift, som var designet til at generere hits. Jeg var egentlig godt klar over at det indlæg ville få flere hits end nogen af mine tidligere (og formentlig også fremtidige) indlæg - alligevel håbede jeg et eller andet sted på at I ikke var helt så hungrende efter sladder og underlødige historier.

I går var den første dag uden hits på det indlæg, og jeg har derfor gjort regnskabet op. Og nu vil jeg gerne delagtiggøre jer i det nedslående resultat:
Mit næstmest læste indlæg har 17% af det konstruerede indlægs hits!! Sytten sølle procent af hvor mange der labbede min snydeoverskrift i sig har syntes at mit næstmest læste indlæg var interessant!

I - mine kære læsere - har desværre levet op til mine lave forventninger.

Med det skræmmende resultat, så undrer det mig at "en skør skør verden" (Bladet som i 80'erne aldrig så sig for fin til at bruge skamløst dårlige photoshop collager som "hard evidence" og brillierede med overskrifter som "JFK er ikke død - han har bare adopteret en alien" eller "Afsløring: Einstein var tidsrejsende fra fremtiden") ikke har kunnet løbe rundt :-O

Det er tydeligvis den slags folket vil have. Men måske er det mere grænseoverskridende at betale for sladderet i kiosken, end at (smug)klikke på de grimme artikler på en ellers hæderligt sober netavis? ;-)

Og hvis nogen skulle spørge, så JA - jeg klikker også selv på de historier ind imellem, selvom jeg prøver at lade være med at klikke på de aller tykkeste lokkeænder (med håbet om at det en dag ikke vil kunne betale sig for journalisterne at konstruere dem). På den anden side, så kan man jo heller ikke blive bekræftet i at det rent faktisk VAR en and, før man har klikket på de fordømte overskrifter.

... but then again - hvordan skulle man se ud i hovedet, for ikke at regne med at blive skuffet over indholdet til en overskrift som "Hundekloner holdt mormon som sexslave"? :-/

Let gennemskuelig hype og bovlamme medier

Egentlig havde jeg besluttet mig for at lade være med at skrive om TV3s patetiske hype af næste sæson af Robinson. For alene det at jeg skriver programmets navn hjælper dem jo, og så har jeg også båret ved til det bål der gør at de fortsat iscenesætter den slags. Så nu har de allerede opnået det de ville.

Men det irriterer mig virkelig at vores medier stort set ureflekteret kaster den slags reklamelort videre ud til læserne.

Historien er at TV3s realityshow Robinson i næste sæson prøver at lokke deltagerne til at acceptere brug af tortur mod deres konkurrenter, mod at de selv slipper for problemer. Det "viser sig" så at "værten synes at de gik for langt", og at "nogle produktionsfolk græd", og at værten "aldrig mere vil gå så langt".

Alle de buzzwords som vil tiltrække folk der kan lide realityshows som fluer om en nylagt lort (i dette tilfælde en ikke helt skæv metafor).

Reklameplads er dyr, og havde TV3 skulle betale for alle de spaltemillimeter de nu får på det her stunt, skulle de have haft den store pung oppe (bare rolig - det kommer nok også - men lige nu starter deres kampagne åbenbart med en freerider). Og aviserne fra BT til Politiken labber lortet i sig, og lader lydigt mikrofonholdere referere hvert eneste ord TV3 udgyder.

Værsgo, så er der serveret endnu en gratis omgang af tvivlsom kvalitet fra følelsespornoens skumle yderkanter.

Men aviserne er jo ikke dummere end at de er klar over at det hele er spil for galleriet (måske BT undtaget - jeg overraskes ind imellem negativt over deres evner), med det ene formål at lokke flere seere til et afdanket realityshow som krampagtigt slås om markedsandele og mod seernes mæthed.

Problemet er at aviserne selv har brug for at lokke folk til. De skal sælge deres aviser, og hvis folket vil narres, så lader de det gerne ske, hvis de kan hente en klat skilling ind på det også. Det er derfor de ind imellem rapporterer fra realityshows og talentshows som var det virkelige og væsentlige begivenheder. Hvem har nu været i kassen med hvem? Hvem går videre til næste runde? Hvilke alliancer bliver brudt? og Hvem dolker hvem i sidste ende? Alt det der trækker kunder i butikken. Jeg har (desværre?) ikke tal på hvor mange forsider X-factor trak sidst, men det har givet vis været alt alt for mange. Så lidt sker der sku heller ikke i verden!

Jeg tror i øvrigt ikke at jeg kan huske et eneste år, hvor den nye sæson af Robinson/BigBrother/Paradise Hotel/Baren/etc. ikke har været "det vildeste og mest grænseoverskridende hidtil". Det er simpelthen det eneste de kan sælge den slags på. Om det så er sex for åben skærm på Paradise Hotel, eller nu tortur i Robinson - et eller andet skal jo sørge for at pøblen bare ikke må gå glip af skidtet.

Tilbage sidder så nogle hundrede fanger i Guantanamo på 6. år uden rettergang, som stadig - trods alle fornuftige instansers klare afstandtagen - ikke kan vide sig sikre på at undgå tortur. Mens den store pengehungrende mediekværn gør sit for at udvande hvad tortur rent faktisk handler om - at pine og plage mennesker til at sammenbrud.

Er det underligt hvis humøret falder lidt?

--- update ---
22/8 2008 kl. 23:59
Nu må det være åbenlyst for selv BT, at der er tale om en koregraferet hype kampagne. Ifølge Politiken udtaler Jeppe Juhl som er produktionsansvarlig for Robinson:

"Vi presser citronen i forhold til, hvor meget man kan tillade sig over for deltagerne. Men jeg har bestemt ikke ligget søvnløs et eneste sekund over det her"

Og han siger videre at han ønsker ikke at oplyse, om deltagerne gennemførte torturen. "Det må man se mandag 1. september klokken 20".

Der kom den - vi er simpelthen nødt til at se Robinson, for at få slutningen på historien, som selvfølgelig vil være at de afbryder seancen, inden nogen kommer rigtigt til skade - hvad skulle de dog ellers?

Skaden ved det hele handler dog ikke så meget om en snes tosser der er castet efter at opføre sig socialt sært på en øde ø over en sæson - de skal såmænd nok klare sig. Næeh det virkeligt sørgelige ved denne smagløse selvpromovering er at vi allesammen degraderer vores opfattelse af det der sker på Guantanamo, når TV laver underholdningsshows ud af det! Og det hele er orkesteret af en logrende ukritisk presse.