Birthe, danmarks fortabte datter - kom hjem!

Der var engang at Birthe Rønn Hornbech var det klippefaste moralske fyrtårn på højrefløjen. Altid pejlede hun efter sin usvigeligt sikre indre fornemmelse for retfærdighed, og forhindrede de vildeste udskejelser og uanstændigheder der ind imellem dukker op fra brushovederne i hendes del af det politiske spektrum. Når der gik helt hat og briller i diskussionerne, kunne man være sikker på at hun i hvert fald holdt hovedet koldt, og med ukuelig integritet insisterede på anstændigheden.

Da Anders Fogh valgte at gøre hende til integrationsminister, regnede jeg med at det var et stragtegisk træk fra ham, for at tage brodden af oppositionens kritik om uanstændighed i integrationspolitiken. Rikke Hvilshøj havde på det tidspunkt i årevis givet DF alt for meget snor på det område. Det var op til et valg, og for at sige det diplomatisk, så skulle man vist være overbevist Pianist for at synes at Rikke Hvilshøjs resultater var noget danskerne kunne være stolte af.

Dengang kan jeg huske at jeg ærgrede mig over Foghs rokade, for nu ville han ikke kunne blive ramt på dét punkt i valgkampen. Han havde endnu engang vist sit taktiske talent, ved at sætte fru anstændighed i egen trinde person til at vogte over integrationen. Mit eneste lyspunkt i den sammenhæng var, at nu ville Pia få kvalificeret modspil. Pia og Birthe havde på det tidspunkt flere gange krydset klinger, og selvom Anders Fogh havde undsagt Birthe, og halset efter Pia, så tolkede jeg det også som et ønske om forandring, at Fogh nu havde valgt Rønn Hornbech til integrationsminister.

Hvad jeg slet ikke havde forstået var, at Rønn Hornbech gik fra at være den indre opposition i Venstre, til at være underlagt Anders Fogh (og dermed Pia Kærsgaard). Hun blev sparket direkte op til en stor fed mundkurv!

Jeg forstår den dag i dag ikke at Birthe Rønn Hornbech ikke tager resterne af sit gode eftermæle og forlader posten så hurtigt som muligt. Damen hvis hjerte altid har banket for anstændighed og retssikkerhed kan da umuligt leve med at skulle orkestrere VKOs xenofobe vendetta mod alt der ikke lugter af stokroser og bondeidyl (eller er det efterhånden mest lædersofaer og firhjulstrækkere som definerer den såkaldte "danskhed"?). Hvad skete der med Rønns tidligere så ukuelige integritet?

En enkelt kronik blev det til, og den blev straks sønderskudt fra alle sider, undskyldt og fornægtet. Anders uddelte skideballe, og Pia kunne atter stikke hånden godt op tarmen på ham, og glæde sig over igen at være enehersker på området.

Siden har Birthe tilsyneladende lært lektien, og det i en sådan grad at det efterhånden er svært at høre forskel på hende og Pia.

citat Birthe Rønn Hornbech:

"Hvis der pludselig kommer store horder til Danmark, så er det en utilsigtet, men ikke uventet udvikling. Det bryder vi os ikke om, og så vil vi rådføre os med Dansk Folkeparti. Det er en del af aftalen, og det er der ikke noget nyt i"

Det eneste Pia Kærsgaard ville opnå med en ministerpost, som hun ikke allerede har, er ministerpensionen - magten har hun ganske tydeligt sat sig godt og tungt på for længe siden!

Hvad er det for "store horder" du venter Birthe? Er det de 2.200 danskere I har fordrevet i landflygtighed, fordi de gerne vil bo sammen med den de elsker? Er du virkelig bange for at de skulle finde på at vende hjem, eller har Pia bare også fået fat i tarmen på dig? Jeg har svært ved at se hvordan de 2.200 danskere der evt. skulle finde på at vende hjem, på trods af al jeres fjentlighed, skulle kunne udgøre nogen trussel for vores samfund?

Jeg er opdraget til at tro på det bedste i folk. Jeg har hørt flere sige at det nok er ministerpensionen der holder Birthe på plads, men det nægter jeg at tro på. Jeg forestiller mig at Birthe stadig sidder hvor hun sidder, fordi hun regner med at hun kan gøre en forskel. At hun er bedre til at tøjle DF end Rikke Hvilshøj var det. Men sådan er det desværre ikke. Heller ikke Birthe kan stille noget op overfor DF, så længe hun ikke har opbakning til det fra Anders Fogh.

Og intet tyder på at Anders Fogh har tænkt sig at gøre op med Pia - især nu da hans EU drømme med Irlands nej til traktaten er sendt til tælling på ubestemt tid, kan han være ligeglad med om resten af EU væmmes ved hans stadig ikke stuerene støttehjul.

Jeg håber og tror på at der stadig et eller andet sted i Birthe gemmer sig en ukuelig kriger som har anstændighed og retfærdighed for alle på agendaen. Jeg opfordrer dig til at gå af og holde op med at lægge navn til det søle Pia Kærsgaard alligevel har fuld råderet over. Vi savner dig du ubøjelige forkæmper for umistelige rettigheder, du de svages beskytter! Danmark har brug for sin fortabte datter - luk din indre kriger fri, og kom hjem Birthe - det er aldrig for sent!

DF og de sure Rønnebær

Dansk Folkeparti (DF) har, som en del af den nye udlændingeaftale mellem regeringen og DF, endelig erkendt at Danmark må bøje sig for afgørelser ved EF-domstolen, selvom deres bagland slår sig i tøjret. Hurra for det - EF-domstolen har i nyere tid udvist rettidig omhu i indtil flere sager, og selvfølgelig skal vi rette ind efter deres afgørelser - ellers ville vi ikke være en retsstat.

Desværre ser det ud til at regeringen har sukret pillen godt og grundigt ind, for at få DF til at sluge den. Især springer det i øjnene, at den omstridte 300-timers regel bliver hævet til en 450-timers regel. Det vil sige at ægtefæller hvor begge parter er på kontanthjælp skal have arbejdet mindst 450 timer hver især i de seneste 24 måneder, for at være berettiget til kontanthjælp. Er det ikke tilfældet bortfalder den ene parts kontanthjælp.

Jeg kan på ingen måde se, hvad den regel har med EU borgeres ret til at bo sammen med den de elsker i deres eget land at gøre??? Det er udelukkende endnu et forsøg fra DF på at chikanere udlændinge til at foretrække at bo i et andet land. Og endnu engang vil det gå ud over folk som i forvejen er i knæ.

I juni kom Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) med en rapport om 300-timers reglen. Rapporten glimrer ved helt at undlade at besvare de mest centrale spørgsmål om reglen. DR P1 journalisten Jesper Tynell har lavet et fandens godt stykke journalistisk benarbejde som viser at SFI på trods af gentagne forsikringer om det modsatte, har været under meget tæt indflydelse af beskæftigelsesministeriet (jeg vil anbefale alle at høre udsendelsen - om ikke af anden grund, så fordi den er et lærestykke i god borende journalistik, og et skræmmende eksempel på hvordan offentlighedsloven helt bevidst bliver omgået!). Der er derfor god grund til at tro at det ikke er på grund af almindelig inkompetence at SFIs rapport undgår at besvare alle de grimme spørgsmål, men at det derimod skyldes bevidst ond vilje. Rapporten er dermed meget tæt på at være ubrugelig propaganda.

Ingen ved hvor mange mennesker der bliver presset ud på arbejdsmarkedet af 300-timers reglen, eller hvor mange mennesker der bliver tvunget til at forlade hus og hjem pga. inkomstnedgang forårsaget af 300-timers reglen. For det er SFI undersøgelsen designet til ikke at besvare. Alligevel vælger regeringen så nu, sammen med deres fremmedfjendske støttehjul DF - som ellers ynder at se sig selv som beskyttere af de svage i samfundet - at udvide reglen så den nu vil omfatte flere ægtepar.

En af de få reelle svar SFI undersøgelsen gav, er at 300-timers reglen altovervejende rammer ægtepar med udenlandsk baggrund. Det er den eneste "rationelle" grund DF har for at udvide reglen uden nærmere kendskab til dens effektivitet med hensyn til at få flere folk på arbejdsmarkedet. Der er altså tale om en regel for sorte, uden at vi behøver at udtale det.

Dansk Folkepartis har ikke noget ønske om at straffe etnisk danske ægtepar hvor begge parter er på kontanthjælp. Faktisk tror jeg at DF's største ønske ville være at vi kunne leve i et apartheit system, hvor man åbent kunne lave et sæt regler for de "sorte", og et andet for de "hvide". Det kan vi bare ikke, og derfor leder de med lys og lygte efter steder hvor vi kan gøre livet værre for "sorte" medborgere, uden at ramme alt for mange "hvide".

300-timers reglen har ingen ting at gøre med EF-domstolens stadfæstelse af arbejdstagernes frie bevægelighed over grænser i EU - men det er en regel der prygler mørklødede medborgere, og dermed kan den bruges som instrument i DFs korstog mod det multietniske samfund.

At en regel som rettelig hører ind under beskæftigelsesministeriet pludselig dukker op i en sag om udlændinge og EUs indflydelse på dansk udlændingepolitik, udstiller DFs altoverskyggende agenda om tilbagevenden til det monokulturelle samfund. Og at denne stramning kan vise sig at få alvorlige konsekvenser for danske borgere der i forvejen ligger i samfundets bund er af mindre betydning for disse kyniske fremmedhadere - så længe det overvejende går ud over "de sorte".

Ingen plads til slinger

Morten Messerschmidt bryder sig ikke om Venstres kandidat til europaparlamentet, tidligere studievært, Morten Løkkegaard.

Problemet med ham er ifølge Morten Messerschmidt at citat:

"Det er [...] foruroligende, at Venstre stiller en mand op, som stiller tvivlspørgsmål ved hele grundlaget for kampen mod terror og de aktioner, vi har foretaget i Irak og Afghanistan".

Morten Løkkegaard har engang formastet sig til at skrive en klumme om de konspirationsteorier der verserer om at terrorangrebet på World Trade Center i 2001 skulle være foranlediget af Bush administrationen selv, og ikke som de fleste mener af Al Qaeda.

Nu kan man mene om den teori hvad man vil (eller kan man Morten?). Men det ville da være en trist verden vi levede i, hvis alle skulle være enige i alle sager, for at gøre sig fortjent til at sidde i Europaparlamentet! Så ville der jo faktisk ikke være nogen grund til at det skulle bestå af 785 medlemmer.

Den såkaldte "Krig mod Terror" har alle dage været en meget speget affære, som de facto fungerer som USA/vestens universelle undskyldning for at foretage såkaldte "præventive angreb" hvorsomhelst på kloden, nårsomhelst de måtte ønske det. Og en undskyldning for at overtræde diverse konvensioner under påskud af et højere mål, af at modstanderne ikke fortjener selv den mest elementære beskyttelse eller af at krigen endnu ikke er ovre. Der sidder stadig fanger på Guantanamo, efter 6-7 år, som endnu ikke har set en dommer kende dem skyldige!

Jeg ved ikke hvordan man skulle kunne erklære noget så diffust som "krig mod Terror" for vundet? De krigsførende nationer har ikke engang gjort sig den ulejlighed at lave en klar og entydig definition på begrebet Terror, for det ville jo kunne blive brugt imod dem selv! Hvordan skulle man så nogensinde kunne erklære krigen for vundet?

At sætte tvivlsspørgsmål ved "krigen mod terror" er kun et sundhedstegn der desværre er udeblevet i alt for lang tid blandt politikere! Et tvivlende sind er i hvert fald under ingen omstændigheder noget der burde diskvalificere nogen.

Hvorvidt vores "aktioner" i Irak og Afghanistan har en sammenhæng med terrorangrebet i 2001, som Morten Messerschmidt åbenbart mener at de har, er i bedste fald stadig til debat. Al den stund at størstedelen af terrorister i 2001 var fra Saudi Arabien, må det vel være os tilladt endnu at have en lille flig af tvivl?

Jeg ville personligt blive overrasket hvis det engang i historiens klare lys vil vise sig at det var Bush administrationen der egenhændigt fik nakket tusindevis af uskyldige mennesker i New York i 2001 - men omvendt er der ingen tvivl om at de om nogen har profitteret på den tragedie! Bush gik fra at være upopulær til landsfaderlig, og oliedrengene bag ham gik fra at være stinkende rige til at være ufatteligt stinkende rige.

Jeg kan (uden skyggen af beviser, men alene som tankespind) sagtens forestille mig et mere uhelligt miks af overhørte advarsler og laden stå til, der har ført til World Trade Center tragedien. Under alle omstændigheder vil jeg betragte det som useriøst på forhånd at udelukke nogen mulige forklaringer, alene fordi flertallet mener anderledes (og det gælder i øvrigt i alle sammenhænge!)

Det er blevet sagt at man skal følge dem der leder efter sandheden, men flygte fra dem som mener at have fundet den.

Det er mit indtryk at Morten Messerschmidt bruger hovedet mere end gennemsnittet i Dansk Folkeparti, så jeg er faktisk sikker på at han ikke mener at der er emner man ikke må stille spørgsmålstegn ved, for at kunne være en værdig kandidat til Europaparlamentet. Men i artiklen fremstår det faktisk sådan, og derfor ville det glæde mig med en dementi fra Morten.

Indtil da vil jeg glædes over at nogen stadig forstår at tvivl er en essentiel del af ethvert ikke totalitært styre!

Social invalidering som underholdning

TV3 sender snart første afsnit af det nye TV show "Sandhedens time". Showet går i al sin enkelhed ud på at en deltager skal svare på 21 nærgående spørgsmål om sig selv. Inden showet har de gennemgået en løgndetektortest, og hvis de i TV showet svarer i overensstemmelse med løgndetektor testen, vinder de op til en halv million kroner.

Det kunne umiddelbart virke som en let måde at tjene en halv million på. Mange quiz shows kræver at man kender til et eller andet, kan et eller andet, eller på anden måde udemærker sig i forhold til andre. Men denne quiz kræver kun at du ved hvad du selv mener, føler og ønsker.

Det er så den overfladiske betragtning, som jo desværre nok skal lokke deltagere til. Problemet er at øvelsen ikke handler om at kende sine hemmeligheder så meget som at være parat til at dele dem med resten af Danmark, og udbasunere dem på TV.

Folk der melder sig til sådan et show kan tydeligvis ikke se at prisen for den halve million nemt kan vise sig at være større end de forventer. Der er eksempler fra udlandet hvor kærester er gået, og familier har slået hånden af folk. Hemmelighederne der bliver spurgt ind til har nemlig alene det ene formål at få den deltagende til at fornedre sig selv og sine nærmeste. Hvor meget vil du såre og skade dig selv og dine nærmeste i jagten på penge?

Det kræver en ualmindelig hårdkogt ligegyldighed for overfor ens (i studiet tilstedeværende) kæreste, at sidde for åben skærm og sige at hun er et dårligt knald, eller at man aldrig har kunnet lide sin far. Den slags hemmeligheder er på ingen måde interessante for nogen (hverken de implicerede eller hr og fru Danmark) - men vi kan alle svælge i fornedrelsen og skammen de deltagende og deres nærmeste vil gennemleve i sådan et program.

Det er usmageligt på så mange niveauer - men vi labber det i os. Det værste ved det hele er at TV3 ganske givet vil tjene en masse penge på høje seertal. De skriver at ansøgere til showet sjældent har en højere uddannelse - men drager ikke den nærliggende konklusion, at TV3 derfor udnytter folk som ikke er i stand til at forstå konsekvenserne af deres egen deltagelse.

Præmien (hvis man svarer i overensstemmelse med løgndetektoren i samtlige 21 spørgsmål) er som nævnt 500.000 kroner. Du får ikke særligt meget for 500 kilo i dagens Danmark. Bi-gevinsten er til gengæld at alle i Danmark kommer til at kende (eller vil kunne finde ud af) dine grimmeste hemmeligheder. Og den gevinst kan hurtigt kunne vise sig at være mere langtidsholdbar end hovedpræmien.

Hvilken arbejdsplads vil ansætte dig, hvis du i den bedste sendetid har indrømmet at du selv mener du er en inkompetent døgnigt, at du har stjæler fra din arbejdsplads, eller at du har bollet med chefens sekretær? Hvilken fremtidig pige vil være din kærste og mor til dine børn, hvis du har indrømmet at du har homoseksuelle tendenser, at du tænder på småpiger, eller at du ikke kan holde fingrene fra dine venners kærester? Og ikke mindst hvilke venner gider have dig i vennekredsen, efter du har indrømmet at du vil i seng med deres kærester?

Det er muligt at de findes - pointen er bare at du efter programmet for altid vil kunne kædes sammen med alle disse små grimme hemmeligheder som de fleste af os render rundt med - men som alt andet lige har bedst ved at forblive netop hemmeligheder!

Set i dette lys er hele showet blot en veksleautomat, hvor du kan veksle dit socialliv og status med en håndfuld penge. Og husk så lige også at det kommer til at smitte af på din familie. Jeg forestiller mig heller ikke at det er for sjovt at blive landskendt som hende der er et kedeligt knald, fordi din kæreste går efter de 500.000 kroner.

Ikke fordi jeg foretrækker løgne frem for sandheden - men fordi ingen har glæde af at få alt det snavsede vasketøj i fjæset. Hvad i al verden kan din mand bruge det til, at vide at du synes hans pik er lidt vel kort? Hvorfor skulle din mor blive et bedre menneske af at høre at du mener hun forfordelte din lillesøster frem for dig?

At kunne fungere i en social kontekts kræver en forståelse for hvad som bør filtreres fra, for at skåne dig selv og dine medmennesker. Det er dette filter programmet prøver at få folk til at sælge - alt sammen i underholdningens hellige navn, så alle vi andre kan sidde med hjemme ved kaffebordet og gyse ved tanken om at få luftet de grimme (men aldeles trivielle) ting vi alle slæber rundt på.

Tak for kaffe!

Hvad fanden blev der af pressens ansvar?

Politiken har gennem længere tid været blandt flere medier som har liret godt op under den let evnesvage ikke-historie, at nogen mener at Cerns nye partikelaccelerator kan få jorden til at gå under.

Derfor undrer det mig lidt at de idag har en artikel i avisen, som handler om hvordan disse dommedags overskrifter kan virke angstprovokerende for børn. De skriver hvordan forældrene har en opgave i at tale med deres børn, og sågar hvordan skolen også har en opgave. Men hvad pokker blev der af pressens opgave?

Der vil til snart sagt enhver større begivenhed kunne støves et par dommedagsprofeter op, hvis man leder længe nok. Er det virkelig vigtige nyheder at bringe - eller handler det nærmere om at man kan tiltrække sig øget løssalg og ekstra klik hvis bare ens overskrift er ekstrem nok?

Jeg har tidligere lavet forsøget med en kioskbasker overskrift her på bloggen - og ja - de virker! Men hvis man den ene dag sælger ud af sin værdighed for at få lidt ekstra opmærksomhed, så kan man sparkpetervæltemig da ikke dagen efter stille sig op i hylekoret af whiners som peger fingre af "de onde overskrifter", som om onde overskrifter er en slags naturkræft der opstår af sig selv, som man ikke har nogen indflydelse på!

Jeg synes som minimum det havde været på sin plads i den artikel også lige at reflektere en smule over pressens trang til at blæse de ekstreme historier ud af proportioner. Er det altid nødvendigt at lægge den mest ekstreme vinkel på historierne?

Jeg anerkender at det er en nyhed at Cerns nye partikelaccelerator er sat i drift - men hvis man absolut skal give milimeterplads til dommedagsprofeterne, er det så nødvendigt at smække dem i overskriften?

Ret beset er det mig bekendt stadig et forsvindende mindretal af alle verdens fysikere (er de to nu?) som mener at det her vil føre til verdens undergang - og alligevel trækker de en forfærdende stor del af overskrifterne i disse dage. Jeg har sagt det før, og jeg kommer jo nok til at sige det igen: Verden VIL bedrages :-(

Vi vil have det kommunale selvstyre igen!

Hvis nu du var minister på Christiansborg, og du i stadigt større omfang bare blev sat til at implementere dekreter som blev udstedt af EU, hvad ville du så gøre for at sikre din eksistensberettigelse? Hvorfor skulle befolkningen betale dig i dyre domme for at sidde og gøre det samme som snart sagt en hvilken som helst embedsmand kunne klare?

Nemlig - du ville kikke dig om efter nye ansvarsområder!

Tilsyneladende er der ingen grænser for hvor meget detailstyring regeringen har tænkt sig at tage fra kommunerne. De går gladeligt på strandhugst nedad i hierakiet vi tidligere kaldte nærdemokrati.

Politiken skriver idag om hvordan Velfærdsminister Karen Jespersen på 3 måneder har afvist kommunale ansøgninger om anlæg og vedligeholdelse for mere end en halv milliard kroner.

Det burde være helt åbenlyst at kommunerne ved bedre end ministeriet hvad der er brug for, og økonomisk råderum til i kommunerne. Det giver simpelthen ingen mening at ministeriet på den måde skal bestemme hvad de forskellige kommuner må og ikke må bygge og renovere.

Alle som har deres daglige gang på kommunale institutioner i København vil vide at det ikke er for sjov, når vi siger at de er nedslidte grænsende til det groteske - og jeg er overbevist om at vi ikke er den eneste kommune der har det sådan. Mange kommuner har rent faktisk både viljen og pengene til at gøre noget ved problemet. Det må de bare ikke.

Regeringen har indført et anlægsloft som effektivt forhindrer kommunerne i at træffe egne valg omkring renovation af eksisterende institutioner, og oprettelse af nye. I København mangler vi 1.000 daginstitutionspladser for at kunne indfri pladsgarantien. Den selv samme pladsgaranti som regeringen har indført. Men når Københavns Kommune vil bygge nye institutioner (blandt andet i Ørestaden, hvor der er kommet en masse nye boliger, og derfor også et naturligt behov for nye institutioner), så kan de ikke få lov, pga. anlægsloftet - selvom der er masser af penge til det i kommunekassen.

Ønsker kommunerne at bryde loftet, så kan de allernådigst søge velfærdsministeren med hatten i hånden, om lov til at bruge deres egne penge. Og ministeren kan så efter nogle kriterier ingen andre end velfærdsministeren tilsyneladende kender, give kommunerne lov, eller forbyde dem at bruge pengene der skal til.

Skemaet er altså som følger:

1. Regeringen lover vælgerne en masse velfærdsydelser, og garantier (gerne som en del af regeringens valgkamp).
2. Dernæst sætter den kommunerne til at implementere deres løfter.
3. Og når kommunerne så forsøger at gøre det, smækker de effektivt kommunekasserne i, så det bliver umuliggjort.
4. Endelig skyder regeringen skylden på kommunerne, når vælgerne ikke får fra kommunerne hvad regeringen har lovet dem, og lover kommunerne bål og brand, hvis de ikke lever op til regeringens løfter!!!

På denne måde har regeringen over en årrække stille og roligt frataget kommunerner deres selvbestemmelse, og tildelt dem et ansvar som på ingen måde står mål med den handlefrihed (eller mangel på samme) de har.

Uskyldige børn som gidsler
Samtidig har regeringen frit slag for at favorisere de kommuner de bryder sig om, og genere de kommuner de ikke bryder sig om. Alt sammen meget langt fra det nærdemokrati vi burde have. F.eks. har den dydige venstrekommune Herning fået lov til at bygge et nyt vandkulturhus til 100 mio, mens den socialdemokratiske kommune Rødovre har fået afslag på at bekæmpe skimmelsvamp i en skole, så deres elever kan bevare et nogenlunde godt helbred.

Det - mine damer og herrer - er at tage uskyldige børn som gidsler i en ideologisk værdikamp! Jeg har intet andet tilovers for denne desværre udbredte praksis, end afsky!

Serviceloftet som kommunerne også har fået trukket ned over hovedet fungere fuldstændig analogt til anlægsloftet. Det forhindrer bare kommunerne i at servicere deres borgere, i stedet for at forhindre kommunerne i at nybygge og renovere bygninger.

Når København og mange andre kommuner år efter år indskrænker service på stort set alle fronter, så er det jo ikke fordi pengene til de unge, udsatte og ældre m.fl. ikke er der - men fordi regeringen forhindrer kommunen i at bruge dem.

Hvad hjælper det med velfærdskommisioner, dyre skåltaler og sågar en minister for velfærd, hvis de kommuner og regioner der er sat til at implementere velfærden bliver bundet på hænder og fødder af en ideologisk styret regeringen, som ikke ønsker andet end en minimalstat (dømt på deres handlinger - ikke deres ord)?

Magt og ansvar
Ritt Bjerregaard har varslet at København i år vil sprænge anlægsloftet, og flere andre borgmestre har vaslet ligeså for andre kommuner. Det giver måske regeringen lejlighed til at skære i kommunernes bloktilskud, og er i dele af pressen blevet udlagt som en uansvarlig og egoistisk handling.

Jeg siger at det ville være uansvarligt IKKE at bryde de snærende bånd regeringen har bundet om vores allesammens velfærd! At lade børn sidde i skimmelsvamp fordi man er ideologisk uenig med kommunen er hvad der er uansvarligt! Og når Anders Fogh og Karen Jespersen hyler op om at det er kommunernes ansvar, er det fordi de tror at de kan dele magt og ansvar så regeringen har magten og kommunerne ansvaret. Det vil aldrig blive muligt. Magt og ansvar er uadskillelige!

Giv os vores kommunale selvstyre igen, eller tag selv ansvaret for jeres overgreb mod velfærden i Danmark!

Det kommunale selvstyre er illusorisk
Karen Jespersen har blandt meget andet skingert vrøvl udtalt:

"[...]hvis ikke de [kommunerne, red] kan fjerne skimmelsvamp i børnehaver, hvad i alverden skal vi så med det kommunale selvstyre. Og så er vi nødt til at gribe det hele anderledes an [...]Så må vi fratage opgaver fra kommunerne"

Men hun kan åbenbart ikke se at der er en tæt sammenhæng med det at hun selv har givet kommunen afslag på at bruge deres egne penge til at fjerne skimmelsvampen. Det kommunale selvstyre som Karen Jespersen truer med at fjerne er allerede illusorisk. Det eneste hun kan fjerne er en tomskallet syndebuk (og det tror jeg faktisk ikke at hun er interesseret i når det kommer til stykket). Magten har hun og regeringen tilranet sig for længe siden.

Jeg håber at befolkningen vil vågne op og opdage at vores regering er i fuld gang med at underminere kommunerne, og tilrane sig magt i et omfang man ellers kun ville forvente at se i lande som f.eks. Rusland. De har aflivet amterne, og nu udsulter de kommunerne indtil kommunerne ikke kan fungere længere.

Hvor Karen Jespersen ikke kan forstå hvad vi skal med det kommunale selvstyre, har jeg faktisk sværere ved at se hvad man kan bruge en velfærdsminister til, hvis hun reelt kun forhindrer kommunerne i at yde velfærd!

Jeg har tidligere skrevet om hvordan Karen Jespersen er en ligestillingsminister der er ligeglad med ligestilling - i den sag gjorde hun intet for ligelønnen. Som velfærdsminister går hun skridtet videre, og modarbejder direkte velfærden. Hvis der er en himmel, så sidder George Orwell et sted deroppe og klapper sig på lårene af grin!