Flere gange når politikerne på borgen har løbet forvildet rundt med hovedet under armen, og prøvet at halse efter den seneste meningsmåling, eller en enkeltsag fra forsiden af formiddagspressen, har hun været den faste klippeblok der har sat hælene i og insisteret på gennemarbejdet kvalitet.
Desværre er næsten alle de gode eksempler jeg kan komme på, fra før hendes tid som integrationsminister.
Når jeg tænker på den store borgerretsforkæmper BRH engang var, så er det meget svært ikke at se hendes ministerpost som en post hun er blevet sparket op til mod at få tavshed/parti loyalitet.
Dengang hun blev indsat var jeg sikker på at hun havde for meget integritet til at lade sig bullie til tavshed på den måde. Men jeg er efterfølgende blevet klogere. Den siddende regering har kun integrationsministerposten proforma, da det reelt er Dansk Folkeparti der bestemmer hvor skabet skal stå i integrationsministeriet.
Det blev tydeligt dengang BRH fremlagde endnu et udlændingeudspil hårdt flankeret af Peter Skaarup på den ene side og Kristian Thulesen Dahl på den anden. De skulle sikre at regeringens nye cirkuspony leverede hvad DF bad om. Og hvis nogen stadig skulle være den mindste smule i tvivl efter det show, gjorde BRH det selv krystalklart dengang hun fik en skideballe af Anders Fogh for at kritisere DF, og efterfølgende demonstrerede sin mundkurv ved demonstrativ tavshed foran en TV2 News journalist.
En af de mærkværdige bivirkninger der er afledt af kun at have en proforma minister, er at høringssvar er blevet komplet ligegyldige. Ingen tager sig alligevel af dem. Stramningerne regner ned over os fra integrationsministeriet, fuldstændig uantastet at høringssvar på høringssvar redegør for de utilsigtede og uhensigtsmæssige følgevirkninger af lovændringerne. Det er komplet underordnet, for det er alligevel Pia Kjærsgaard og Co. der dikterer lovgivningen, og deres agenda om at gøre det sværest muligt at være af ikke-vestligt ophav i Danmark bliver ikke rystet af høringssvar fra Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Røde Kors eller alle de andre "Halal hippier", som de har døbt dem.
Når man alligevel ikke længere tager sig af høringssvar, bliver høringsperioden reduceret til en ligegyldig dødvægt fra man har foreslået en ny lov, til man kan vedtage den. Rent spild af tid.
I marts 2010 jordede BRH stramninger igennem med 13 dages høringsfrist, inklusive en påskeferie.
Dengang udtalte BRH til politiken:
"Det piner mig, at vi ikke kan give nogle ordentlige frister. Men det er vanskeligt, når først der er indgået en politisk aftale og så vente et halvt år med at fremsætte et forslag"
Jeg kan ikke forestille mig at hun har gennemtænkt omfanget af det udsagn. Lad os skrive det lidt om:
Når vi politikere har vedtaget loven, er det besværligt at være nødt til at vente på høringssvar før vi kan søsætte forslaget.
Hermed siger hun helt tydeligt at høringsfristen blot er et nødvendigt onde man skal igennem for at alt er i orden på papiret. Der er ingen plads til ændringer på baggrund af høringssvar - de er bare noget som skal overstås for at reglerne om høring er opfyldt.
Nu har hun så slået sin egen rekord i effektivitet (/lovsjusk afhængig af temperament). På trods af alle tidligere beklagelser, har hun nu sendt et lovforslag om gebyrer i sagsbehandlingen af opholdstilladelser i høring, med en høringsfrist på 3 (tre!!) dage. Vi tager den lige igen:
Høringsfrist på 3 dage - inkl. en weekend!
Lovforslaget blev sendt i høring torsdag, og høringsfristen er i morgen mandag morgen!
Denne gang undskylder hun det med at loven er en del af finansloven der skal vedtages inden jul. Altså igen: Loven ER vedtaget, vi skal bare have formalia på plads.
Før hun blev minister, udtalte BRH at den rette høringsfrist er 4 uger. Det gjorde hun i forbindelse med hendes egen kritik af de stadigt mere pressede høringsfrister, som dengang var et stort demokratisk problem.
Men hvor går egentlig hendes egen grænse? Tre dage inklusive en weekend er jo ikke meget, men hvorfor ikke sætte det yderligere ned? Hvad med 1 dag? Eller et par timer? Hun kunne sende lovforslag i høring om morgenen, og få vedtaget dem inden hun gik hjem samme dag? De HAR jo de 90 stemmer der skal til?
Eller hvad med en time? Eller en halv? Hun kunne jo bare sende en e-mail ud til høringsparterne og sige at hvis der ikke var nogen indvendinger i hendes indbakke i løbet af 15 minutter, så var der ingen indvendinger mod lovforslaget?
Hvis de alligevel er ligeglade med hvad vi skriver, hvorfor så overhovedet holde fast på høringerne som blåstempling af lovene? Hvorfor skal vi som høringsparter spilde vores weekend på at skrive kvalificerede høringssvar, hvis loven alligevel ligger helt fast på forhånd, og vores svar alligevel bare bliver arkiveret lodret?
BRH bedyrer overfor politiken at hun stadig foretrækker en lang høringsfrist, men:
"jeg lever nu i en helt anden verden, der er mere realistisk. Det må jeg nok indrømme, efter jeg nu har været minister i tre år"
Men BRH skaber i høj grad selv den verden hun påstår at leve i! Havde hun ikke kun været en ussel skygge af sit gamle borgerretsforkæmpende jeg, ville hun have taget sit gode tøj og gået, i stedet for at acceptere rollen som nikkedukke for DFs første reelle ministerpost!
Hvis hun foregøgler sig på nogen måde at gør noget bedre end en rigtig DF minister ville gøre, så må vi rive hende ud af hendes vildfarelse! Det eneste der ville ændre sig hvis DF sad ikke bare på magten men også på ministerposten, ville være at folket ville vide det!
Opslag
