Jeg burde måske i virkeligheden ikke være så overrasket, her knap 40 år efter John Mogensen sang at man kan få det som man vil, hvis ellers man ellers bare har penge.
I USA kan man købe sig til frihed fra varetægtsfængslet, hvis man betaler en kauktion ved kasse 1 - sådan fungerer det ikke i MIT Danmark.
Eller det troede jeg da.
Det støder mig dybt i min retsfølelse, nu at læse i Politiken, at de afviste irakiske asylsøgere som sidder i fængsel kan slippe ud i friheden, hvis de ellers kan få et job der giver mere end DKK 31.500,- / mdr.
Det vil sige at kassedamer, vaskekoner og avisbude der ikke tjener mere end 31.500/mdr. skal forblive frihedsberøvet, mens folk der har bedre betalte jobs kan slippe fri.
Nu mener jeg jo helt grundlæggende at det er uanstændigt både at frihedsberøve og hjemsende de irakiske flygtninge, da vi som besættelsesmagt og medinitiativtager til krigen i Irak har en helt speciel forpligtelse overfor disse mennesker. Vi har efter min bedste overbevisning absolut ikke formået at leve op til denne specielle forpligtelse endnu, da vores behandling af disse mennesker hidtil har været på alle måder nedværdigende og skamløs.
Men ser vi bort fra det, så kunne jeg da rigtig godt tænke mig at høre hvad der er blevet af det idealistiske begreb "lighed for loven"? Hvis et velbetalt job kan være den eneste forskel mellem et liv i frihed og et liv i fangenskab, for mennesker der ellers er i nøjagtig samme situation.
Jeg tager hatten af for asylbureaet der prøver at finde en pragmatisk løsning på disse menneskers ulykkelige skæbner og statens foragtelige overgreb, ved at tale de grønne sedlers brutale magt.
Men hvor jeg dog skammer mig over at opdage at jeg lever i et land hvor det er nødvendigt at have penge for at få en human behandling. Hvor det med al ønskelig hæslig tydelighed bliver demonstreret at money talks and humanity walks.
Candomblé, capoeira og den folkelige kultur
6 måneder siden
4 kommentarer:
Man skulle ellers tro at det i det hellige markeds navn er mandens ansættelsesstatus der muliggør en opholdstilladelse? Skal der nu være retfærdig harme uanset hvilken fløj man kommer fra?
Det er jo sikkert for at sikre at Kirkeasyl ikke bare kan ansætte dem allesammen som pressemedarbejdere til en krone i timen :-/
Men den usympatiske situation der står tilbage er at de stærke (og dermed rige) flygtninge rent faktisk kan få opholdstilladelse/frihed mens de svage (og derfor fattige) ikke kan.
Ham den gamle senile familiefar (som selv Ekstrabladet kunne se bliver uretfærdigt behandlet) får jo næppe nogen til at ansætte ham til over 31k/mdr. :-(
Jeg tror ikke der findes nogen 'stærke' / 'rige' flygtninge. Hvis man har penge og er flygtet fra sit hjemland, så sidder man jo ikke og rådner op i et asylcenter i 6 år, og så kan man ikke rigtig kategorisere dem som flygtning i den vanlige forstand.
Med "stærke/rige" mente jeg de flygtninge der er i stand til at finde og varetage et velbetalt job. Altså dem som er veluddannede, og som er tilstrækkeligt lidt traumatiserede/syge.
Og ja - du har da ret i at det er lidt af et paradoks, at de eneste flygtninge vi ønsker at hjælpe, er dem som måske ikke behøver vores hjælp!
Send en kommentar