Jeg har ikke skrevet noget over sommeren, ikke fordi det har skortet på nyheder der burde kommenteres, men fordi jeg har gennemgået min blog, og til min forfærdelse opdaget at stort set alle mine historier her har været drevet af negativitet.
Jeg havde en snak med en god veninde som betyder meget for mig i starten af sommeren, og vi kom ind på at jeg har den her blog, og hun spurgte så efter adressen. Jeg synes selv at jeg har mine meningers mod, og står såmænd også gerne ved dem (Når jeg helt bevidst ikke nævner mit navn her, er det mest for ikke at skræmme fremtidige kontakter væk med mine politiske meninger - google kan være en forudindtaget bitch når man skal møde nye mennesker). Men hvis en marsmand kom til jorden, og skulle bedømme kloden alene efter indeværende blog, så ville vi jo bo på et goldt og hensynsløst sted. Og det fik mig til at vægre mig ved at give min gode veninde adressen til min blog. For sådan ser jeg jo heldigvis ikke verden i virkeligheden! :-)
Jeg tror at det (jeg håber er en negativ bias) skyldes at jeg kun har begrænset fritid at brænde af på denne blog, så når jeg endelig sætter mig for at skrive et indlæg, så er det fordi jeg er blevet godt og grundigt indigneret over et eller andet. Alle de gode, fine og positive historier beholder jeg bare for mig selv og familie og venner, i stedet for at bruge tid på at skrive om dem her.
Jeg bruger normalt relativt lang tid på at skrive disse indlæg, med dokumentation og kildesøgning og den slags. Og givet at det kun er de historier der gør mig godt gammeldags vred, jeg ender med at skrive om, så ender jeg jo faktisk med at bruge lang tid på ting jeg ikke bryder mig om.
Det er livet simpelthen for kort til, så det vil jeg prøve at lave (lidt) om på fremover!
I skal ikke tro at I fremover kun vil komme til at læse lallende feel-good indlæg her. Min sociale indignation og politiske uenighed med dem som sidder på magten er fortsat af uændret styrke, og jeg skriver jo også for at påvirke folks meninger! Jeg mener jo fortsat at de Irakiske flygtninge skal have asyl, at Ander Fogh er en krigsforbryder og at Menneskerettighederne, Genevekonventionen og Grundloven er til for at blive overholdt! Men jeg vil prøve at gøre det til en dyd, også ind imellem at give mig tid til at beskrive de vidunderlige og de gode ting her i livet, det som gør mig glad, og som fylder min verden med solskin :-)
Jeg tror på at livet bliver ikke bare bedre, men også længere for dem som forstår at dvæle ved de positive ting, og forbigå de negative. Det er noget jeg prøver at efterleve i mit "rigtige" liv, men fremover vil jeg så også prøve at efterleve det i min blog.
Det skal ikke forstås sådan at man skal lukke øjnene (eller munden!) for al uretfærdighed og overgreb i verden - det skal naturligvis fortsat bekæmpes hvor det bekæmpes kan. Men der skal bare også være tid til at glædes, forundres og fascineres - også på denne blog!
Nu vil mine mere faste læsere måske have regnet ud at jeg er agnostiker, og derfor normalt ikke interesserer mig så meget for (ikke spiselige) bønner. Men jeg hørte engang en bøn, som jeg overraskende klart kan tilslutte mig i hvert fald det væsentlige indhold i. Jeg tror at det er en slags opskrift på et lykkeligt liv. Jeg har kun set den på engelsk, og her lyder den:
God grant me the serenity to accept the things I cannot change; Courage to change the things I can; And wisdom to know the difference.
Så med ønsket om en fortsat god sensommer til jer alle, byder jeg jer velkommen til andet afsnit af mit liv som blogger. (det er i hvert fald intentionen - så får vi at se hvor længe det holder, før den mavesure læserbrevsskribent får overtaget igen ;-) )
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar