Kan det virkelig passe at vi i løbet af små 20 år er gået fra at være en nation af forkæmpere for medmenneskelighed og næstekærlighed, til et lille selvtilstrækkeligt småligt land af nidkære paragrafryttere og menneskefjendske materialister?
Det Danmark jeg voksede op i har lidt en sørgelig død gennem de sidste 20 år - det startede ikke engang med Fogh i 2001. Der var, modsat de myter som selv Socialdemokraterne vedligeholder, allerede begyndende optræk til selvtilstrækkelighed og fremmedfjendskhed i 90'erne (og hvad langt værre er: der er ikke udsigt til at det vil blive meget bedre, hvis Helle Thorning og hendes to væbnere Henrik skulle komme til magten).
Men hvis nogen troede at mit næstekærlige Danmark stadig fantes som nation, så brast illusionen da eftertrykkeligt med BT's usmagelige fælde for Per Ramsdal præst ved Brorson Kirken. Per Ramsdal har været med til at støtte de afviste irakiske flygtninge, og har derfor længe været en torn i øjet på det DF skabte monster der regerer både politik og debat for tiden.
BTs journalist Peter Astrup har ringet Per Ramsdal op, og foregivet at være en bekymret borger som ville stille et skjulested til rådighed for de forfulgte flygtninge. Per Ramsdal er præst! Hans virke handler i høj grad om at hjælpe mennesker i nød - det er en meget væsentlig del af mandens religion! Havde han nu nægtet at formidle kontakten mellem en i nød og en som tilbyder sin hjælp, så ville jeg mene at biskoppen for alvor ville have grund til kritik.
Men nu var det så bare en umoralsk fælde, og Per Ramsdal gik lige i den.
Jeg anerkender (og bifalder) at loven står over religionen i Danmark - men loven kan aldrig stå over menneskers personlige samvittighed! Hvis den gjorde det, så skulle vi også retsforfølge de fiskere der under anden verdenskrig hjalp jødiske flygtninge til Sverige. De gjorde det dengang mod loven og mod regeringen. Hvis loven stod over personers samvittighed ville krigsforbryderdomstolen i Haag ikke give nogen mening. Hvis alt er tilladt, bare fordi det står i en lov, så ville verdens diktatorer ikke kunne stilles til ansvar for noget!
Men egentlig gider jeg slet ikke ofre tid på diskussionen om lov mod samvittighed. Blot kundgøre at Per Ramsdal i mine øjne er en national helt som tænder et lille lys i en land der mere end nogensinde før er formørket af frygt og ubegrundet smålighed.
Det der virkelig skræmmer mig er at et par hundrede flygtninge fra krig og ødelæggelser er blevet ofre på et politisk alter. Og at det tilsyneladende er noget man er villig til at leve med langt ind i de politiske partier der ellers burde værne om mennesker. Det er åbenbart helt legalt i dagens Danmark at gå efter alle der ønsker at hjælpe sine medmennesker (i hvert fald hvis de har den forkerte hudfarve). Vi har en integrationsminister som (formentlig mod bedre vidende) påstår at det er ulovligt så meget som at opfordre andre til at hjælpe folk som er i nød! Et politi som opfordrer folk til at lukke øjnene overfor uretfærdigheder, og i stedet passivt se til. Vi har en presse som agressivt går efter knæhaserne på en præst for at formidle kontakt mellem nødstedte og hjælpere.
kort udtrykt: HVAD FANDEN SKER DER MED DIG DANMARK??
Vi er (trods regeringens forsøg på at slå velfærdsstaten ihjel gennem årelad i form af skattelettelser) stadig et af verdens rigeste lande. Vi har selv været med til at tænde krigen i Irak. Vores krig har haft hundrede tusinder af civile ofre, og millioner af berørte. Nogle ganske få af disse er havnet i Danmark, og dem har vi pint og plaget siden, for at presse dem til selv at tage hjem. Nu er det så lykkedes at få en særdeles tvivlsom hjemsendelsesaftale i hus gennem usmageligt pres og trusler af det skrøbelige irakiske styre. På trods af at iraks premierminister Nuri Al-Maliki siden har sagt at de ikke vil modtage hjemsendte flygtninge hvis de er blevet tvunget til det, tvangshjemsender vi nu de ganske få hundrede flygtninge. Familier, kvinder og børn.
Og som rosinen i pølseenden skal alle som vover at trodse DF monstrets tvangshjemsendelser nu altså hetzes, kriminaliseres, jages og udstilles til offentlig spot og spe!
Hvis Per Ramsdal ender med at få så meget som en lille bitte næse for det her, så vil jeg se den næse som et stort adelsmærke, og ophøje den til et Ridderkors af Dannebrog. Et ridderkors af MIT Dannebrog!
Hvis Danmark virkelig er blevet den selvtilstrækkelige åndelige lilleput, den fremmedfjendske lille usling der trods al sin rigdom ikke engang magter at beskytte en meget lille gruppe flygtninge der er anerkendt af et utal af internationale organisationer heriblandt FN, Amnesty International, og Red Barnet. Flygtninge vi selv har skabt gennem vores ulovlige angrebskrig!
Hvis Danmark virkelig er nået dertil, så vil jeg personligt tørre røv i Dannebrog og frasige mig mit statsborgerskab i skam! Det Danmark er ikke mit moderland! Mit land blev dræbt af DF monstret allerede op gennem 90'erne.
Heldigvis har jeg et alternativ til statsløsheden. Jeg melder mig derfor straks under fanerne hos Danmarks Løver, som vil afsætte Pias frygtsomme og xenofobe demokratur og genindsætte anstændigheden. Der er heldigvis stadig røster imod det "nye" kolde Danmark. Tak til Per Ramsdal og tak til alle jer andre derude, som heller ikke bryder jer om det kolde og kyniske klima der slår mennesker ihjel og smadrer familier i skrivende stund!
Candomblé, capoeira og den folkelige kultur
6 måneder siden
2 kommentarer:
Godt indlæg. Jeg synes virkelig du rammer hovedet på sømmet.
Jeg er selv ved at få kvalme over den måde vi efterhånden fører os frem som overherrer og skalter og valter med andre menneskers liv og levned.
Jeg håber på at danskerne igen en dag husker hvordan vi før i tiden altid har prøvet at hjælpe andre som havde det værre end os selv, men som tingene er lige nu fremstår danskerne som smålige, selvtilstrækkelige, fremmedhadende egoister uden nogen form for empati med de mennesker der er i nød.
Fuldstændig enig i din analyse af vores lille nysselige oase af en overfladisk, dobbeltmoralsk, selvretfærdig og smålig nation (første fire tillægsord, der kommer ind) af små forskræmte kujoner. Desværre må jeg uvilkårlig samtidig erkende, at et land fortjener den regering det har.
Efter 5 år i Frankrig vendte jeg hjem i 2003 og kunne da mærke en klar forandring i folkestemningen. Jeg troede først, det var Fogh-regeringens effekt, men undrede mig samtidig over at en regering kan opdrage sådan på et folk. Men ligesom Kristendommen blev skabt af mennesket og ikke omvendt, var regeringen et symptom og ikke en årsag.
Omkring samme tid var jeg vidne til et overfald på en buschauffør i linie 6A. Det mest skræmmende ved oplevelsen var, at i en halvfuld bus med folk i alle aldre og vægtklasser, var jeg ene om at (forsøge) at gribe ind. Hos politiet fik jeg efterfølgende at vide, at folks håndtering af situationen var reglen frem for undtagelsen og de kendte til væsentlig værre eksempler.
Konklusionen på alt dette må være, at i Danmark er enhver sig selv nærmest; vi har ikke noget socialt ansvar eller pligt til at yde bistand til medmennesker i fare. Bland dig udenom, vend hjem til din 42 tommers, få din kæreste til at hjælpe dig med ansvarsflygtige begrundelser og stem højreorienteret for at få en fast hånd mod denne kriminalitet! Og for Guds skyld: Husk cykelhjelmen, gå ikke over for rødt og vær fanatisk ikke-ryger!
Send en kommentar