The O-Zone

Jeg er ikke racist, men ...

2011-04-16T00:29:00.000+02:00

I dag var jeg meget tæt på at springe på den racistiske vogn, og råbe noget grimt ad en dame jeg mødte på gaden. Hvem skulle dog have troet det?

For at starte med begyndelsen, så var jeg på vej hjem fra indkøb på min Nihola. Da jeg var ved Enghave Plads, fik en måge held til at ramme mig lige i skallen med en fugleklat. Jeg var i forvejen i ganske godt humør, for vejret var fint og jeg har netop i dag taget hul på min påskeferie (uhhh! :-)). Så sådan en lille klat i håret var, omend nok så ulækker, ikke noget der skulle gå ud over mit gode humør. Faktisk tog jeg det med et grin, fordi det jo heldigvis er en overraskende sjælden hændelse, givet alle de måger, duer og ænder der dagligt passerer mit hovede omkring Enghave Plads og Park.

Der var straks en gammel spritter som ilede mig til hjælp. Han forklarede mig hvad jeg allerede vidste, og så rodede han lidt i sine lommer, og fiskede en håndfuld servietter frem, han havde hakket fra en pølsevogn engang. Han forsikrede mig at han ikke havde brugt dem endnu, og jeg vidste at han havde ret, for selvom de var let snaskede så lå de endnu foldet som de gør det i de pakker der hænger på pølsevognene. Han forklarede mig også med et kæmpe smil at de plejede at sige at sådan en fugleklat bringer held. Det slog mig at spritterne på Enghave Plads jo sikkert har fået en del mere held gennem deres liv, end os andre, når de nu befinder sig så meget udendørs sammen med mågerne. :-) Kort sagt en stolt etnisk Vesterbro'er af den gamle klasse der på en gang lugtede let af øl og tis, og duftede dejligt af medmenneskeligt overskud. Den slags fantastiske fyre der bare ikke laves mere!

Jeg fik det værste ud af håret, og cyklede videre med en forøget tiltro til det bedste i mennesker.

Da jeg svingede ind i min egen gade, skulle jeg parkere min cykel og drejede derfor op på fortorvet. Her stod der en dame med en cykel og fyldte det hele så jeg ikke kunne komme forbi. Hun stod og snakkede med en fyr i en dør, og jeg gik ud fra at hun var ved at låse sin cykel op for at komme videre. Jeg havde ikke travlt, og solen skinnede, så jeg stoppede op, og ventede på at hun skulle blive færdig med at snakke.

Det gjorde hun bare ikke. Hun var ved at låse sin cykel op, men hun var ikke færdig med at tale. Og efter at have ventet et minuts tid, ringede jeg ganske forsigtigt på klokken for at hun kunne trække en lille smule til side, så jeg kunne komme forbi og parkere min cykel.

Hun reagerede ved at skælde mig ud, sige hej til fyren, og sige at hun jo så hellere måtte flytte sig for cykelisterne her på Vesterbro, når de kører på fortorvet - alt sammen på klingende jysk - mens hun begyndte at cykle væk derfra. Manden i døren hun havde snakket med, som havde set mig vente et minut før jeg ringede med klokken, og som havde prøvet at få hende til at flytte sig lidt, men havde opgivet at stoppe hendes ordstrøm, så ud som om han kunne have gravet sig ned.

Jeg er ikke helt sikker på hvordan hun selv havde fået sin cykel ind til husmuren uden at passere fortorvet, men det var åbenbart ikke sådan som jeg gjorde det. Med den vidunderlige gamle vesterbro søulk med pølsevogns servietterne i frisk erindring, var jeg et lille øjeblik ved at råbe efter hende at hun da bare kunne skride hjem til Herning, hvis hun ikke brød sig om trafikken i storbyen. Men så tog jeg mig heldigvis i det.

For jeg kender jo masser af søde og rare jyder, og det havde jo intet med hendes etniske handicap at gøre, at hun var en mavesur idiot!

Men hvor er der dog mange forskellige måder at møde sine medmennesker på! Og hvor er der dog en afgrund fra at ile til hjælp med hvad man nu end har at byde på, til at få klemt sine sure bemærkninger ud hen over skulderen mens man cykler væk. Hvis hun så endda var blevet og havde taget diskussionen med mig, så jeg kunne have forklaret hende at jeg skam ikke normalt kører rundt på fortorvene selvom jeg bor på Vesterbro, men at jeg skulle parkere min cykel 5 meter længere henne. Og at man ikke altid selv kan vælge hvor man kører op på fortorvet, når man har en bred trehjuler der skal ind mellem parkerede biler.

Men jeg vil gerne sende en dybtfølt tak til min øl-lugtende redningsmand: Tak, fordi du viste mig det bedste i mennesker, og fordi du mindede mig om at overskud er noget der kommer indefra.

Og så vil jeg såmænd også gerne sige tak til hende den sure dame fra Jylland, for at perspektivere dagens oplevelser for mig: Tak for at minde mig om at man sagtens kan lugte af sæbe, og alligevel være fyldt med pis.

Og endelig er jeg glad for at jeg ved at både søde og sure mennesker findes overalt på kloden, i alle grupper, fra alle samfundslag og blandt alle etniciteter. Vi er alle individer, og kan i sidste ende kun stilles til regnskab for hvad vi selv gør; hvordan vi selv opfører os.

Kan I have en rigtig god påske derude, og huske at behandle hinanden pænt! :-)

Danmarks nye brystværn

2010-11-14T16:40:00.015+01:00

En episk kamp for eller imod blottede bryster udspiller sig i disse dage i medier og blog-sfæren. Blottede pigebryster har alle dage været godt stof, og da jeg nyder dem ligeså meget som min næste, må jeg jo hellere byde ind også! :-)

Til de få som endnu ikke har fået kridtet arenaen op, så har Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Peter Skaarup påpeget at der var for få nøgne pigebryster i den film der vises som indledning til den indvandringsprøve alle der vil familiesammenføres fra på mandag skal bestå, før de kan blive sammenført i Danmark.

Ideen er så vidt jeg kan forstå, at fundamentalister skulle lade sig skræmme af de kvindelige attributter til at opgive at søge at blive familiesammenført i så løssluppent et land.

Manu Sareen har kaldt det pjat, og Naser Khader mener at det ville være mere retvisende at vise en masse svin (der er jo også i runde tal 5 gange så mange svin i Danmark som vi er mennesker - selvom de fleste aldrig ser dagens lys).

Min lille undskyldning for at blande mig i den ellers komplet ligegyldige mammale diskussion er en af mine yndlings aversioner, Dansk Folkepartis medlem af integrationsudvalget, Martin Henriksens reaktion.

Han udtaler i et interview i Jyllandsposten:

"[...] pointen med det er, at vi ønsker at gøre det klart, at vi lever i et frit samfund. Vi har erfaring med, at der søger indvandrere til landet, som har den holdning, at kvinder, der klæder sig på en bestemt måde, er mindre værd."

Det glæder mig at se at manden endelig er kommet til fornuft og har ændret holdning. I september 2009 udtalte selv samme Martin Henriksen nemlig til Kristeligt Dagblad:

"Holland oplever nogle af de samme integrationsproblemer, som vi gør i Danmark, så derfor er det oplagt, at vi også her indfører et forbud på skolerne. Men det skal gælde mod både burkaer og tørklæder."

Det er med andre ord IKKE Dansk Folkepartis fortjeneste at vi i Danmark lever i et påklædningsmæssigt frit samfund hvor folk ikke bliver nedgjort fordi de klæder sig på bestemte måder!

oh ja, og for at ingen skal sige at de gik forgæves til min blog, bringer jeg her et eksempel på "stridens æbler" om jeg så må sige. Til ære for alle i Dansk FolkePATi:

Birthes svindende fornemmelser for demokrati

2010-11-14T15:25:00.013+01:00

Som trofaste læsere af min blog vil vide, så har Birthe Rønn Hornbech en helt speciel status i mit politiske univers. Jeg tror grundlæggende på at hun er et retskaffent væsen og hun har historisk vist sig som noget så sjældent som en principfast og demokratisk sindet politiker.

Flere gange når politikerne på borgen har løbet forvildet rundt med hovedet under armen, og prøvet at halse efter den seneste meningsmåling, eller en enkeltsag fra forsiden af formiddagspressen, har hun været den faste klippeblok der har sat hælene i og insisteret på gennemarbejdet kvalitet.

Desværre er næsten alle de gode eksempler jeg kan komme på, fra før hendes tid som integrationsminister.

Når jeg tænker på den store borgerretsforkæmper BRH engang var, så er det meget svært ikke at se hendes ministerpost som en post hun er blevet sparket op til mod at få tavshed/parti loyalitet.

Dengang hun blev indsat var jeg sikker på at hun havde for meget integritet til at lade sig bullie til tavshed på den måde. Men jeg er efterfølgende blevet klogere. Den siddende regering har kun integrationsministerposten proforma, da det reelt er Dansk Folkeparti der bestemmer hvor skabet skal stå i integrationsministeriet.

Det blev tydeligt dengang BRH fremlagde endnu et udlændingeudspil hårdt flankeret af Peter Skaarup på den ene side og Kristian Thulesen Dahl på den anden. De skulle sikre at regeringens nye cirkuspony leverede hvad DF bad om. Og hvis nogen stadig skulle være den mindste smule i tvivl efter det show, gjorde BRH det selv krystalklart dengang hun fik en skideballe af Anders Fogh for at kritisere DF, og efterfølgende demonstrerede sin mundkurv ved demonstrativ tavshed foran en TV2 News journalist.

En af de mærkværdige bivirkninger der er afledt af kun at have en proforma minister, er at høringssvar er blevet komplet ligegyldige. Ingen tager sig alligevel af dem. Stramningerne regner ned over os fra integrationsministeriet, fuldstændig uantastet at høringssvar på høringssvar redegør for de utilsigtede og uhensigtsmæssige følgevirkninger af lovændringerne. Det er komplet underordnet, for det er alligevel Pia Kjærsgaard og Co. der dikterer lovgivningen, og deres agenda om at gøre det sværest muligt at være af ikke-vestligt ophav i Danmark bliver ikke rystet af høringssvar fra Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Røde Kors eller alle de andre "Halal hippier", som de har døbt dem.

Når man alligevel ikke længere tager sig af høringssvar, bliver høringsperioden reduceret til en ligegyldig dødvægt fra man har foreslået en ny lov, til man kan vedtage den. Rent spild af tid.

I marts 2010 jordede BRH stramninger igennem med 13 dages høringsfrist, inklusive en påskeferie.

Dengang udtalte BRH til politiken:

"Det piner mig, at vi ikke kan give nogle ordentlige frister. Men det er vanskeligt, når først der er indgået en politisk aftale og så vente et halvt år med at fremsætte et forslag"

Jeg kan ikke forestille mig at hun har gennemtænkt omfanget af det udsagn. Lad os skrive det lidt om:

Når vi politikere har vedtaget loven, er det besværligt at være nødt til at vente på høringssvar før vi kan søsætte forslaget.

Hermed siger hun helt tydeligt at høringsfristen blot er et nødvendigt onde man skal igennem for at alt er i orden på papiret. Der er ingen plads til ændringer på baggrund af høringssvar - de er bare noget som skal overstås for at reglerne om høring er opfyldt.

Nu har hun så slået sin egen rekord i effektivitet (/lovsjusk afhængig af temperament). På trods af alle tidligere beklagelser, har hun nu sendt et lovforslag om gebyrer i sagsbehandlingen af opholdstilladelser i høring, med en høringsfrist på 3 (tre!!) dage. Vi tager den lige igen:

Høringsfrist på 3 dage - inkl. en weekend!

Lovforslaget blev sendt i høring torsdag, og høringsfristen er i morgen mandag morgen!

Denne gang undskylder hun det med at loven er en del af finansloven der skal vedtages inden jul. Altså igen: Loven ER vedtaget, vi skal bare have formalia på plads.

Før hun blev minister, udtalte BRH at den rette høringsfrist er 4 uger. Det gjorde hun i forbindelse med hendes egen kritik af de stadigt mere pressede høringsfrister, som dengang var et stort demokratisk problem.

Men hvor går egentlig hendes egen grænse? Tre dage inklusive en weekend er jo ikke meget, men hvorfor ikke sætte det yderligere ned? Hvad med 1 dag? Eller et par timer? Hun kunne sende lovforslag i høring om morgenen, og få vedtaget dem inden hun gik hjem samme dag? De HAR jo de 90 stemmer der skal til?

Eller hvad med en time? Eller en halv? Hun kunne jo bare sende en e-mail ud til høringsparterne og sige at hvis der ikke var nogen indvendinger i hendes indbakke i løbet af 15 minutter, så var der ingen indvendinger mod lovforslaget?

Hvis de alligevel er ligeglade med hvad vi skriver, hvorfor så overhovedet holde fast på høringerne som blåstempling af lovene? Hvorfor skal vi som høringsparter spilde vores weekend på at skrive kvalificerede høringssvar, hvis loven alligevel ligger helt fast på forhånd, og vores svar alligevel bare bliver arkiveret lodret?

BRH bedyrer overfor politiken at hun stadig foretrækker en lang høringsfrist, men:

"jeg lever nu i en helt anden verden, der er mere realistisk. Det må jeg nok indrømme, efter jeg nu har været minister i tre år"

Men BRH skaber i høj grad selv den verden hun påstår at leve i! Havde hun ikke kun været en ussel skygge af sit gamle borgerretsforkæmpende jeg, ville hun have taget sit gode tøj og gået, i stedet for at acceptere rollen som nikkedukke for DFs første reelle ministerpost!

Hvis hun foregøgler sig på nogen måde at gør noget bedre end en rigtig DF minister ville gøre, så må vi rive hende ud af hendes vildfarelse! Det eneste der ville ændre sig hvis DF sad ikke bare på magten men også på ministerposten, ville være at folket ville vide det!

Når alle er eksperter

2010-11-14T13:07:00.010+01:00

Ingeniøren bringer et interessant interview med Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen, om den motorvej mellem Herning og Holstebro til mindst(!) 2,5 mia kroner som nu bliver til en realitet med den nyligt vedtagne finanslov.

Medlemmer fra regeringens egen infrastrukturkommission advarer om at det er det forkerte sted at sætte ind, og at der er mange andre steder i landet, hvor det giver bedre mening at sætte ind.

KPL mener at en motorvej vil skabe en tiltrængt vækst i Vestjylland, men han bygger ikke denne tro på nogen kendt trafik-forskning. I stedet henviser han til et kinesiske mundheld (???):

"Vil du være rig, så byg en vej"

Infrastrukturkommissionen deler ikke KPLs tyrkertro på vækst, men mener modsat at en motorvej i sig selv ikke nødvendigvis skaber vækst. Det får dog ikke KPL til at ryste på hånden, og han uddyber hvor han (udover kinesiske lykkekager) har sin trafik politiske viden fra:

"Jeg bygger det på mange, mange samtaler med det Vestjyske erhvervsliv, og dem tror jeg mere på end såkaldte trafikeksperter. Erhvervslivet er eksperter i mine øjne, og de efterspørger en bedre vej."

og adspurgt hvor meget øget vækst han da regner med at se svarer han:

"Ring til direktøren for Bang og Olufsen. Det er meget mere interessant end at tale med trafikeksperter. Det er erhvervslivet vi lytter til, og vi har truffet en politisk beslutning."

Nej, hvorfor skulle en registrering i CVR registret da ikke give en bedre dømmekraft i langsigtede nationale trafikpolitiske tiltag i milliard klassen, end en sølle universitetsuddannelse og efterfølgende års praktisk erfaring med national trafikpolitik?

Selv samme finanslov som giver os motorvejen mellem Holstebro og Herning, byder DSB på besparelser på 300 mio.

Kim Christiansen, trafikordfører fra Dansk Folkeparti udtaler til politiken:

"Vi står ikke i et jubelår, hvor man bare kan strø om sig med penge. Derfor må DSB også holde for og som statsligt selskab gå forrest med et godt eksempel."

og han fortsætter:

"Vi skal udbygge infrastrukturen [...] der, hvor behovet er størst. Vi har tidligere sat en forundersøgelse af motorvejen igang, og der er sådan set bare tale om, at vi fremrykker processen [...]"

Det må så åbenbart gælde hvor industrien, ikke fagkundskaben mener at behovet er størst.

Under alle omstændigheder er fagkundskaben desværre de sidste der skal regne med at få indflydelse på landets udvikling for tiden.

Tilbage i det uvisse står hvorfor regeringen betaler højt uddannede folk for at sidde i en infrastrukturkommission, hvis de alligevel udelukkende baserer deres politiske valg på hvad erhvervslivet dikterer. Endsige hvad vi skal med demokrati og politikere, når vi bare kan lade storindustrien køre landet for os?

Exit oplyst demokrati, enter den stærkes ret?

Heldigvis er der selvfølgelig en slags mening med galskaben, og når man ser på hvem som fik finansloven stemt igennem, giver det hele mere mening. VKO mistede deres sidste vigtige 90'ende mandat for at have flertal, da Per Ørum Jørgensen i forsommeren 2010 valgte at forlade Konservative Folkeparti, for en måned senere at blive en del af Kristendemokraterne. Han lovede ved den lejlighed at stemme med regeringen, for ikke at skabe tvivl om regeringens parlamentariske grundlag, men som han udtalte:

"Regeringen må også respektere, at når jeg tager det ansvar på mig og ikke skaber usikkerhed om den parlamentariske situation, så forventer jeg også en fornuftigt dialog om tingene."

PØJ er valgt ind i Ribe, og det er vist overvejende sandsynligt at vi med den vestjyske motorvej nu ser hvad han med jysk underdrivelse lægger i ordene "en fornuftig dialog om tingene". Byd velkommen til den nye jyske motorvejs-mafia anno 2010.

Exit hvad der på overfladen lignede den stærkes ret, enter pøbelvælde!

Jeg prøvede virkelig at holde op...

2010-11-14T12:26:00.009+01:00

Hej med jer.

Jeg troede jo egentlig at jeg var holdt op med at blogge, fordi det tog for meget af min sparsomme tid, men nu er mine venner på facebook begyndt at pive over at mine indlæg er for lange, og har for mange referencer til det virkelige liv, så for ikke at miste mine venner på facebook, må jeg jo hellere få afløb for alle mine frustrationer i denne blog i stedet :-P

...og frustrationer er der IKKE blevet færre af i 2010!

Jeg har med andre ord - uden at vide det - fortsat med at blogge gennem hele 2010 - men blot begrænset min læserskare til min nærmeste vennekreds. Jeg vil fremover forsøge at holde min strideste politiske propaganda ude af facebook, og overlade det til hvad det er bedst til - fotos af morgenmaden og små kommentarer om vind og vejr, likes og caféture.

Tak til mine hårdt prøvede FB venner for at gøre mig opmærksom på det.

Til alle jer der ikke lader jer skræmme af mere end én reference, og som ikke har noget imod politisk kant og emner ikke alle behøver at være enige i (ganske sigende findes der ikke en "dislike" knap i facebook - jeg burde måske have taget et hint dér?):

Velkommen tilbage her på The O-Zone 2010 (nu med endnu mere bitter harme?)

(så må vi lade historien bedømme hvor meget tid jeg får til at skrive "rigtige" indlæg)

Idioter er idioter nærmest

2010-01-02T11:17:00.008+01:00

Øv for en møjdag at starte det nye år med.

Det startede ellers meget godt med nyfalden sne og pandekager, men så fik jeg åbnet min browser og så at Kurt Westergaard har været udsat for et attentatsforsøg i aftes. Heldigvis lykkedes det ikke attentatsmanden at få ram på KW før politiet fik uskadeliggjort ham.

Jeg tror desværre at jeg er nødt til at tage eksplicit afstand fra sådan en idiotisk handling. Ikke fordi jeg mener at det burde være nødvendigt, for selvfølgelig kan ingen bakke op om den øksebevæbnede præmieidiot. Men jeg ved bare at alle landets strammere nu vil myldre frem fra deres bunkers med alle mulige og umulige forslag til hvordan politikerne skal afmontere din og min retssikkerhed og demokratiske frihed. Jeg ved bare at Pia K, Søren P, Jesper L eller andre af deres slags allerede har lovstramninger parat, som bare ventede på en øksesvingende tosse, for at kunne skabe det "folkelige krav".

Hvis de så meget som tangerer din og min frihed, retssikkerhed eller demokratiet som sådan, så vil jeg naturligvis tillade mig at være imod - og så er det at jeg med det samme vil blive skudt i skoene at holde med idioten med øksen.

Derfor er jeg desværre nødt til eksplicit at beklage at et overreligiøst borderline fjols mener sig ret til at bestemme hvad man må tegne her i landet; at en loonie løber rundt i Viborg med hævet økse og prøver at overbevise folk om at hans gud er mild og fredelig? (hmmm!)

Jeg beklager det for KW og hans familie, som åbenlyst må have det forfærdeligt lige nu, og i nærmeste fremtid. Jeg beklager det fordi det vil øge selvsencuren i landet, og tegnere vil overveje grundigt om det er besværet værd næste gang de vil lave satire over Muhammed.

Jeg beklager det for alle i Danmark med anden etnisk herkomst end dansk, fordi de nu (igen igen) vil blive gjort til genstand for mistroiskhed og racisme.

Og jeg beklager det for os alle uanset etnisk herkomst, fordi vi nu skal trækkes med endnu en omgang strammer-vrøvl, og muligvis endnu mere opportunistisk hovsa-lovgivning fra de politikere der næres af frygt.

Gad vide om den somaliske gerningsmand overhovedet er klar over at han kun gøder fremmedhadet og gavner rascismen og DF? Lars Hedegaard må jo klappe i sine klamme hænder over det her. De tilbageblevne fjolser i Trykkefrihedsselskabet vil flokkes om ham nu, for at give ham genoprejsning (uanset at der ingen grund er til det - et øksesvingende fjols i Viborg gør jo stadig ikke alle muslimer til terrorister/løgnere/børnemishandlere/voldtægtsmænd).

Måske er somalieren tilpas idiotisk eller religiøst forblindet til at han ikke kan tænke så langt. Eller også ved han det udemærket, men har det samme mål som rascisterne og højrestrammerne: at underminere det frie demokrati i almindelighed og det multietniske samfund i særdeleshed. Hvis det var hans mål, så er det faktisk komplet ligegyldigt om han fik ram på KW eller ej - så er det at svinge øksen i sig selv rigeligt. :-(

Øv for en møjdag!

Politistaten er en realitet

2009-12-13T11:09:00.015+01:00

Købehavns Politi anholdt igår ikke mindre end 968 demonstranter. Idag er kun 13 fortsat tilbageholdt, og af disse er det indtil videre kun 3 som med sikkerhed vil blive sigtet.

I min (og Amnesty Intenationals) optik har politiet med andre ord tilbageholdt knap 7.500% for mange personer!

I en velfungerende retsstat ville 965 uskyldige og ulovligt tilbageholdte personer nu være berettiget til en erstatning! Men Danmark er ikke længere en retsstat! Takket være den såkaldte lømmelpakke er det nu helt legalt for politiet at tilbageholde folk i op til 12 timer uden at behøve at give så meget som en grund. Uden forklaringer, sigtelser, efterfølgende erstatninger eller så meget som et "undskyld".

Mange af de tilbageholdte sad i timevis i futtog på den vinterkolde jord, før de blev fragtet til de skændige bure i Valby. Heriblandt et hold Hari Krishna munke i tynde gevanter, og folk som endte med at tisse i bukserne, fordi politiet ignorerede helt basale krav ved frihedsberøvelse som mulighed for toiletadgang. Jeg har personligt ALDRIG set en Hari Krishna munk kaste med sten!!

Det var demonstranter som var på gaden for at presse politikerne til at finde bindende løsninger på klodens alvorlige klimaproblemer. Ikke hætteklædte autonome bøller som kun var på gaden for at slås med politiet, men helt almindelige bekymrede borgere som udøvede deres grundlovssikrede ret til at forsamles og ytre sig!

Op til demonstrationen igår, og efter blandt andet Amnesty International og Dansk Fængselsforbund havde kritiseret burene på Retortvej, forsikrede Københavns Politi at det naturligvis ikke ville gå ud over almindelige uskyldige demonstranter, men at de kun ville gå efter "bøllerne".

Per Larsen bedyrede d. 25. november overfor Politiken at demonstranter nemt kunne undgå ballade med politiet:

"De kan jo bare opføre sig ordentligt, så kommer de ikke derud [burene i politiets facilitet på retortvej]"

Men 968:13 ratioen taler desværre sit meget tydelige sprog: Politiet vil bruge de beføjelser de får af folketinget, uanset hvor vidtgående og antidemokratiske de måtte være!

Al erfaring viser det.

Jeg har tidligere skrevet om politiets overdrevne brug af peberspray. Når man giver politiet et nyt magtanvendelsesmiddel, vil det blive brugt! Det er simpelthen ikke nok at sige at Politiet selv skal begrænse magtanvendelsen.

I en velfungerende retsstat kan den lovgivende magt ikke bare overlade det til den udøvende magt selv at sikre borgerne mod overdreven magtanvendelse. Det kan kun sikres gennem lovgivning - ikke praksis!

Det er en helt principiel udelukkelse af den dømmende magt, der er det største problem med "lømmelpakken"! Uden den dømmende magt vil politiet ramme mange andre end "lømler", og selv når de rammer lømler, så har også de krav på retssikkerhed og fair behandling! Det står faktisk i den europæiske menneskerettighedskonvention.

Lømmelpakken hører ganske simpelt ikke hjemme i et civiliseret retssamfund!

Længe leve det simple verdensbillede

2009-11-18T00:05:00.003+01:00

Jeg har altid syntes at det var en lidt sølle version af det repræsentative demokrati de har i USA, hvor et udskillelsesløb blandt omkring en kvart milliard mennesker hver fjerde år ender ud i at de alle skal tage stilling hvilken én af to mennesker de skal styres af de næste 4 år. Ud af så stor en befolkning skal kun to mennesker slås om hvem der på meningsfyldt vis bedst kan repræsentere 250 mio menneskers synspunkter gennem 4 år. Det skulle da være et nærmest overnaturligt lykketræf, hvis det skulle kunne gå godt?

Jeg ved godt at det ikke er helt så simpelt i virkeligheden, og der er noget gråtonet snask med et senat med under og overhus og den slags, men det er meget let at få det indtryk, når man som lægmand prøver at danne sig et overblik gennem vores forbavsende få og endnu mere forbavsende enige mediehuse.

Jeg forstår simpelthen ikke at der ikke sker mere partipolitisk udenfor enten republikanernes eller demokraternes lejre. Hvad er det i øvrigt også for nogle navne - jeg går ikke ud fra at hverken republikanerne har tænkt sig at afvikle de demokratiske valg (selvom onde tunger ville mene at George W. Bush og hans kumpaner gjorde et ihærdigt forsøg), eller at demokraterne har planer om at omstyrte republikken og indsætte en royal regent?

Men selvom de to partier er ét bedre end hvad de har i ét-parti lande som Afghanistan og Kina - hvor regenterne ikke har tiltro nok til vælgerne til at give dem et reelt valg, men befolkningerne må nøjes med at sætte et kryds eller lade være - så er det stadig ikke et særlig stort valg vælgerne stilles overfor. Næeh, så er der meget mere at vælge imellem i lille Danmark, hvor vi har en sund lille urskov af små mere eller mindre alvorligt mente partier (der målt efter amerikansk målestok vistnok allesammen vil ligge nogenlunde det samme langt ude på USAs venstrefløj).

Eller - det troede jeg da, indtil i dag, hvor jeg har fulgt komunalvalgaftenen på DRs stort opslåede valgprogram. Nu viser det sig at jeg må have misforstået det hele, og at vi også i Danmark kun har 2 partier: Rødt parti og Blåt parti. Denne nærmest arketypiske dualitet mellem godt og ondt (vælg selv hvem der er hvem, afhængigt af politisk ståsted), er åbenbart også sådan den politiske virkelighed ser ud her i landet anno 2009.

De knap hundrede kommuners myriader af partier og lokale issues og tvister blev behændigt kogt ned til to tal i bunden af skærmen: rød mod blå! Vi fik med jævne mellemrum en selvhøjtidelig nedtælling med tilhørende pompøs fanfare der fadede al tale væk, for på sekundet at tone rent flag for en kommune: rødt eller blåt.

Var det svært at nå at få detaljerne på plads, så stod i hvert fald tilbage i bedste X-factor/Robinson stil, om vinderen var fra hold rød eller blå.

Jeg fandt aldrig ud af hvad de pæne mennesker gjorde af min gule seddel (regionsvalget), eller hvorfor jeg skulle have 2 x halvanden meter seddel med mig ind i stemmeboksen, når nu jeg tilsyneladende kunne have nøjedes med at vælge mellem to farver? Men nøj hvor det lød spændende når X-faktor speakeren introducerede partilederne i Cirkusbygningen, og sikken en masse umage de havde gjort sig med rød løber, lys i bordene, trykfølsom storskærm i bedste Minority Report stil, countdowns, udsendte medarbejdere i det ganske danske land og jeg skal komme efter dig.

Alt sammen for at fortælle os om det var parti Blå eller parti Rød der vandt "X-Factor Kommunalvalgs edition". The winner takes it all! Væk med alle de besværlige konstitueringer fra den virkelige verden, væk med folk som mener andet end "rødt" eller "blåt". Ud med nuancerne og op med kontrasterne! Det er til at forstå for de hårdt bebyrdede vælgerhjerner der sikkert allerede har taget stilling til alt alt for meget nede i stemmeboksen til at kunne overkomme detaljer her på denne festlige TV aften med kaffe på kanden og citronmåne på kakkelbordet.

Nu glæder jeg mig bare til at vi snart skal have én fælles EU udenrigsminister (eller præsident som medierne allerede har udråbt stillingen til) - så kan vi også kan slippe for at høre om ministerråd mig her og parlament mig dér og den slags kedelige gråtoner, og nøjes med at bryde vores små hoveder med ét navn, ét folk og ein fürer. Sort mod Hvid, Løkke mod Thorning, Boye mod Bøje - Så kan det virkelig blive til rigtige præsidentkampagner som på CNN - det er jo dét de unge vil have! :-(

EU er ikke et deterministisk projekt

2009-10-03T07:25:00.009+02:00

Politiken har en artikel med underoverskriften "Dansk ekspert forudser et EU i forskellige tempi", hvor de interviewer leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, Marlene Wind. Det er tilsyneladende ikke Marlene Wind der er ophavsmand til forsimplingen om de flere tempi - for hun forklarer mere virkelighedsnært om at nogle lande måske vil indlede samarbejde udenfor Nice Traktaten, hvis Lissabon Traktaten falder (igen!).

Jeg er så træt af metaforen om EU som et tog man kan være med på, eller stå af. Metaforen om det buldrende lokomotiv der ræser afsted, og hvis man ikke partout siger ja og ammen til alt hvad der kommer fra Bruxelles, så forsinker man i bedste fald toget, eller "falder af" i værste. Eller som her forestillingen om en opsplitning af toget, så vi har to toge, et der kører langsomt og et der kører hurtigt.

Det billede forudsætter at projekt EU kører på et sæt endimensionelle skinner, retningen er på forhånd udstukket af skinnerne, og alene farten man kører med kan varieres. Endestationen er ufravigelig, og hvad enten vi ankommer før, senere eller ad flere omgange, så ender vi ufravigeligt med Europa som en superstat, en militær supermagt, med en præsident og i det hele taget som et komplet spejlbillede af USA bare på vores side af Atlanten.

Nu er vi jo nogle stykker som ikke mener at USA nødvendigvis er toppen af udvikling i en deterministisk samfundsmæssig evolution. Det ville være ligeså åndsvagt som at forestille sig at alle lande nødvendigvis må ende med at blive marxistiske!

Hele virkelighedbilledet minder mig om den fejlagtige kortslutning af Darwins evolutionslære som nogle ind imellem får gjort: at alle dyr stille og roligt udvikler sig mod at nå det højeste evolutionære trin på rangstigen - mennesket. Hvis man bare ventede tilstrækkeligt mange tusinder år, og lod evolutionen arbejde, så ville chimpanser blive mennesker, aber blive menneskeaber, halvaber blive aber og så fremdeles. Sådan spiller klaveret jo heldigvis ikke!

Vi befinder os hverken på en stige, eller et sæt skinner! Vores muligheder begrænser sig ikke til en endimensionel streg, men snarere i et net af veje i et virvar af retninger i to dimensioner - eller måske en endnu bedre metafor, som en fisk i vandet der kan vælge at svømme i alle tre dimensioner. Vi har ikke en forudbestemt skæbne hverken som art eller som interstatsligt samarbejde!

At man er imod én traktat betyder ikke nødvendigvis at man er imod EU!

Lissabon Traktaten og Irland
Personligt har jeg det faktisk lige omvendt af ovenstående sætning. Jeg er grundlæggende imod EU, fordi jeg mener at en "staternes klub" bør være åben for ALLE stater. Jeg ville klart foretrække et velfungerende FN frem for et stærkt EU (med alle de problemer der selvfølgelig er i FN). Alligevel er jeg overvejende for Lissabon traktaten, for jeg synes at den indeholder en del forbedringer i det europæiske samarbejde jeg jo er nødt til at acceptere eksistensen af.

Så at jeg overvejende er for Lissabon Traktaten betyder ikke at jeg er for EU :-)

Noget jeg derimod er yderst betænkelig ved, er måden vi skal have trukket Lissabon Traktaten ned over hovedet. Det er et uhørt demokratisk overgreb af hidtil usete dimensioner, at Irlands 4,5 millioner skal afgøre om en traktat der får indflydelse på alle knap 500 millioner mennesker i EU skal indføres eller falde. Og ikke alene skal de afgøre det - de må kun afgøre det, hvis de husker at stemme ja! Første gang stemte de desværre "forkert", så nu bliver de spurgt igen? Det har ikke noget med demokrati at gøre, og burde give alle demokratisk indstillede mennesker mavekneb!

"De andre lande bliver sure hvis ikke Irland vedtager Traktaten" - jamen hvad fanden er det dog for noget? Hvordan kan man blive "sur" over udfaldet af en folkeafstemning? En folkeafstemning afspejler (ideelt) hvad flertallet af et folk mener - det kan man være uenig eller enig i, men man kan da ikke tillade sig at blive vred over at andre mennesker mener noget andet end en selv?

Og hvem er "de andre lande" egentlig? Det er i hvert fald ikke de andre landes befolkninger - for de er ikke blevet spurgt denne gang! Der var jo indtil flere landes befolkninger der tillod sig at stemme forkert da de blev spurgt - derfor spørger man dem ikke længere???

Det er mine damer og herrer den mest forkerte udvikling af EU jeg overhovedet kan forestille mig, næst efter indsættelsen af en diktator!

Jeg synes at Lissabon Traktaten virker til at indeholde en del forbedringer af det eksisterende samarbejde (som f.eks. mere magt til parlamentet i forhold til ministerrådet, og borgerinitiativet der kan tvinge sager op i parlamentet, hvis det ligger tilstrækkeligt mange borgere på sinde), og nogle forværringer (som f.eks. at vi have en fælles udenrigsminister - den såkaldte "Højtstående Repræsentant" ... alene navnet skurrer i mine ører - ja, demokrati kan være langsommeligt og usmidigt, og ind imellem kan man ikke nå til enighed - men det får os jo ikke til at foretrække diktatur?).

Men hvis Lissabon Traktaten skal ratificeres på trods af befolkningernes mening, så er jeg faktisk hellere fri - også selvom jeg formentlig ville have stemt ja selv.

For at omskrive Voltaires(/Evelyn Beatrice Halls) ord, så vil jeg selvom jeg måske er uenig med flertallet til min død forsvare deres ret til at komme til orde og forkaste hvad jeg mener er godt!

---

Da jeg søgte efter Lissabon Traktaten på nettet, for at sætte mig ind i den, viste det sig faktisk overraskende svært at finde selve traktaten. Der var en del fortyggede versioner der ude, og wikipedia havde selvfølgelig også en side, men jeg var da lidt overrasket (og min indre konspirationsteoretiker rørte straks på sig!) over at det skulle være så svært at finde selve kildematerialet. Heldigvis lykkedes det mig at finde Den Endelige Lissabon Traktat - endda i en dansk version. Og jeg må desværre give kritikerne ret i at det er et meget meget utilgængeligt dokument for almindelige dødelige. Men forudsat at de fortyggede versioner er tro mod traktaten, og med forbehold for at jeg har overset noget vigtigt i selve traktaten, så vil jeg stadig fastholde mit forsigtige ja :-) ... også selvom jeg desværre ikke bliver spurgt!

Her er til sidst en masse links til artikler på Politiken om Irland og Lissabon Traktaten med det ene skamløse formål at fiske læsere til mit indlæg. Jeg ved at det er et billigt trick, men jeg prøver at forsvare det overfor mig selv med at folk der er interesserede i de artikler da nødvendigvis også må være interesserede i at høre min vigtige mening! ;-)

Rigets eller Regeringens sikkerhed?

2009-09-18T20:07:00.027+02:00

Chefredaktør på Politiken, Tøger Seidenfaden, har de seneste dage været beskudt fra mange sider (men heldigvis også hædret), for at have trykt bogen "Jæger - i krig med eliten".

Det drejer sig om den danske tidligere jægersoldat Thomas Rathsack som har skrevet en bog om sine oplevelser på operationer han har været med til at udføre i Afghanistan.

Forsvaret var i første omgang kede af at de ikke havde været med under tilblivelsen af bogen, dernæst mente de at dele af bogen bragte rigets sikkerhed i fare, og slutteligt har de ikke ønsket at uddybe hvilke dele der var problematiske for dem, men i stedet søgt at få nedlagt fogedforbud mod hele bogen.

Selvfølgelig nytter det ikke noget hvis tidligere soldater kompromitterer nuværende soldaters sikkerhed - men at nedlægge et generelt forbud mod hele bogen, og altså reelt sige at Thomas Rathsack ikke har lov til at ytre sig overhovede om hvad han har lavet i den tid han var i Afghanistan virker useriøst og på alle måder overreageret.

Hvis forsvaret har problemer med specifikke dele af bogen, så må de komme op med hvilke dele der er problematiske (og også gerne en for offentligheden hemmeligholdt forklaring på hvorfor de er problematiske). Så kan forfatteren, forlaget og forsvaret i fællesskab slibe de farlige hjørner af, så man står tilbage med en ufarlig førstehånds krigsberetning. Både forfatter og forlag har virket imødekommende - men forsvaret har blot svaret igen med et krav om totalforbud.

Regeringen og forsvaret har hidtil afvist at jægerkorpset har været brugt i Afghanistan, og derfor er alene det at Thomas Rathscak har været i Afghanistan i de perioder han beskriver et kontroversielt emne. Men det har hverken noget med sikkerhedssituationen i Afghanistan, eller vores forhold til fremmede efterretningsvæsner at gøre. Det har udelukkende noget at gøre med regeringens troværdighed overfor det danske folk.

Alene det at Thomas Rathsack med sin bog leverer førstehånds vidneudsagn om operationer regeringen nægter eksistensen af, gør hans bog uhyre interessant for offentligheden.

Hvis vores regering hemmeligholder eller i væsentlig grad underspiller en vigtig del af vores krigsdeltagelse, så har vi krav på at vide det. Ikke at kende til detaljer om de eksakte operationer, men det er vigtigt at kende typen af operationer vi deltager i, og graden af involvering i krigen. Det er ikke uvæsentligt for landets sikkerhed, og dermed heller ikke uvæsentlig viden, når vi står i stemmeboksen og skal udøve vores demokratiske ret og pligt.

Hvis vi ønsker at vælge politikere som ikke støtter f.eks. aflivning af civile narkobagmænd uden forudgående retssager, så nytter det ikke noget at vi tror at vores deltagelse idag overvejende går på sikkerhed og genopbygning - hvis det bygger på en løgn.

Det er som udgangspunkt rigtigt at medierne også har et ansvar for hvad de trykker.

Problemet er i mine øjne bare at mange myndigheder er blevet lidt for hurtige til at påkalde sig "hensyn til rigets sikkerhed", når der er grimme sager på vej op i pressen. Ikke nødvendigvis grimme sager for riget, men snarere grimme sager for regeringen. Og er det bare regeringens troværdighed og ikke rigets sikkerhed der trues, så er det simpelt magtmisbrug at søge at hindre disse historier i at nå frem til folket!

Jeg har tidligere på denne blog skrevet om den spektakulære kovending Frank Lissner lavede for åben skærm i Christoffer Guldbrandsens film "Den Hemmelige Krig". Den kovending viste med al hæslig tydelighed at i hvert fald nogen indenfor militæret fejlagtigt tror at det er deres opgave at dække over løgnagtige ministre. Frank Lissner sagde dengang:

" [...] Jeg kan jo ikke sidde her og sige at det der er sagt af ministeren er forkert!"

Men det er ikke alene præcis hvad han kunne - det er efter min bedste overbevisning også hvad han burde være forpligtet til at sige, hvis det var rigtigt! Hvis han ligger inde med viden som beviser at ministeren har løjet overfor folketinget i en §20 besvarelse, og så er hans opgave som soldat og som borger i samfundet ikke at beskytte en minister mod at blive afsløret, men at beskytte folketinget og befolkningen mod en løgnagtig minister! En minister er intet andet end en tjener for folket - også selvom han i dette tilfælde også var sidste led i chef-hierakiet for Frank Lissner!

For at skære situationen ud i pap: Forestil jer en hierakisk opbygget virksomhed, med arbejdere, mellemledere og en leder. Hvis en arbejder opdager at den mellemleder som er hans nærmeste chef stjæler af kassen, hvad er da arbejderens pligt?

at videregive sin viden om mellemlederen til lederen
at beskytte mellemlederen overfor afsløring ved at skjule sin viden overfor lederen?

Jeg tror ikke at der er mange som vil holde på at arbejderens loyalitet skal ligge hos mellemlederen fremfor hos lederen (i hvert fald ikke hvis det endelige mål er at have en virksomhed som fungerer optimalt). Men nu er lederen i dette tilfælde folketinget (og i sidste ende folket), mellemlederen er ministeren, og arbejderen er Frank Lissner/forsvaret. Og brøden handler ikke om underslæb, men om løgn.

Jeg mener at Frank Lissner (og forsvaret) har begået en fejlslutning i dette spørgsmål, når de hellere vil forsvare en løgnagtig regering, end et folketing og et folk som er ført bag lyset. Men jeg kan da sagtens forstå Frank Lissners ulyst til at gøre "det rigtige".

Regeringen har sammen med DF det absolutte flertal i folketinget, og dette flertal har ved flere lejligheder vist sig villige til at ignorere brud på både anstændighed, vores internationale forpligtelser og landets love.

Det ville i min virksomhedsanalogi svare til hvis mellemlederen af tekniske årsager ikke kunne fyres. Hvis en afsløring af ministerens alternative omgang med sandheden, blot ville medføre en "næse" eller måske det rene ingenting, så ville den eneste følge af Frank Lissners afsløring sandsynligvis ende med at være at manden fik skyllet sin militære karriere ud i toilettet.

Thomas Rathsack har valgt anderledes end Frank Lissner gjorde. Han har valgt at udtale sig, selvom hans historie kontradikterer regeringens fortælling. Bevares, Rathsack havde som forfatter til en kontroversiel bog naturligvis mere at vinde ved at modsige regeringen, end Frank Lissner havde - men uanset mandens bevæggrunde, så er det vel et gode for samfundet, hvis vi kan få fakta om vores krigsdeltagelse på bordet? Hvis regeringen virkelig har løjet om vores deltagelse, så er det vel godt at få det frem i lyset?

Der er allerede tegn på at Rathsacks militære karriere vil lide skade af hans afsløringer. Han er blevet nedklassificeret, og jeg tror desværre ikke at vi skal regne med at han vil blive delagtiggjort i ret meget længere fra forsvarets side. Han er blevet stemplet som "sladrehank" også selvom hans afsløring rent faktisk burde ligge forsvaret ligeså meget på sinde som alle os andre (måske endda endnu mere). Det er ikke uvæsentligt for vores udstationerede soldaters sikkerhed, hvis vi samtidigt med vores åbenlyse aktiviteter buldrer rundt og slår ihjel på tophemmelige missioner i landet!

Hvad hvis det ikke er hverken jægerkorpsets metoder eller hensynet til fremmede efterretningstjenester der ligger bag forsvarets vurdering af "rigets sikkerhed"? Hvad hvis det der truer rigets sikkerhed snarere er en gryende erkendelse af at vi ikke kun bidrager med de hyggelige soldater Jenser, beskyttere og genopbyggere, men at vi også er de hemmelige dræbere med agressive og fordækte undercover operationer? Det er da rigtigt at det sikkert vil gøre livet sværere for Camp Hyggeligs daglige arbejde blandt civilbefolkningen - men er det så forsvarets undercover operationer, eller Rathsacks afsløringer af deres eksistens der udgør faren for riget?

En generel henvisning til "rigets sikkerhed" er en effektiv måde at lukke munden på folk, uden at behøve at stå til regnskab. Men hvis grunden til at munden skal lukkes er at offentligheden (den danske såvel som den afghanske) ikke må få kendskab til alt det lort vi går og laver - er det så dem der laver lortet, eller dem der påpeger det der truer rigets sikkerhed mest?

En tilsvarende meget alvorlig sag i USA handler om de mange billeder af overgreb fra Abu Graib. Præsident Obama er endt med ikke at ville offentliggøre billederne, fordi det vil udsætte de udstationerede soldater for fare. Det er sikkert rigtigt at Al Queda ville få meget let ved at rekruttere nye soldater, hvis de kan fremvise billedemateriale af hvor fornedrende og umenneskeligt amerikanske soldater har behandlet irakere uden adgang til helt basale rettigheder.

Men er det så billederne der er den egentlige sikkerhedstrussel, eller er det ikke snarere det faktum at amerikanske soldater så stort på irakernes basale rettigheder der udgør sikkerhedstruslen?

Nu kan man selvfølgelig sige at overgrebene i Abu Graib allerede er rigeligt dokumenteret til at det ikke giver mening at frigive flere fornedrende billeder. Det der foregik i Abu Graib var umenneskeligt og utilstedeligt, og jeg håber ved alt helligt at fremtidige fangevogtere har draget lektien at "den slags ikke skal ske igen", mere end at "den slags ikke skal fotodokumenteres igen".

Men at det danske jægerkorps er på hemmelige missioner i Afghanistan er nyt, og det er vigtigt at det ikke bliver kvalt af forsvaret i misforstået loyalitet. Hvis de er der, skal vores folketingspolitikere have muligheden for at tage stilling til deres tilstedeværelse, og vi som vælger politikerne skal have mulighed for at vælge dem ud fra deres aktive oplyste stillingtagen! Det er sådan set kernen i demokrati. Bare at skjule fakta fra folket, så de ikke ved hvad magthaverne gør - det er skindemokrati!

Derfor er jeg glad for at Politiken har tegnet en streg i sandet, og udgivet bogen inden forsvaret skulle få held til at stoppe den med et fogedforbud. Og derfor mener jeg at forsvaret burde genoverveje hvem det er de beskytter og hvad det er de beskytter dem imod!

---[ update 20/9 2009 kl. 15:00 ]---

Jeg har lige læst på politiken.dk, at forsvarsminister Søren Gade er skuffet over at et eventuelt fogedforbud mod bogen først kan komme i stand imorgen mandag. Han udtaler ifølge politiken:

"Det kan godt være, at tiden er løbet fra det system, vi har med fogedretten. Det kan godt være, at vi i fremtiden skal kunne handle endnu hurtigere for at hindre en eventuel faretruende situation i at opstå."

I mine øjne har forsvarsminister Søren Gade et meget stort forklaringsproblem i forhold til bogens indhold, nemlig om - og i givet fald hvorfor - han har underspillet jægerkorpsets rolle i Afghanistan overfor folketinget. Hans umiddelbare reaktion på sagen er altså at han vil prøve at gøre det lettere og hurtigere for forsvaret at kvæle denne slags historier.

Det er jo da også besværligt at leve i et demokrati hvor statscensur og den slags skal vendes med en uvildig dommer - må jeg foreslå ministeren at indføre diktatur i stedet? I en diktaturstat behøver politikerne ikke at være belemret med denne form for utidig indblanden i deres rævekager!

Det er som man siger kun et svagt folk som har en stærk regering!

Om meninger og røvhuller

2009-09-13T08:39:00.012+02:00

Det er sjældent at jeg hiver filmkarakteren Dirty Harry frem som en klog mand, men i filmen "The Dead Pool" fra 1988 får han rent faktisk ramt noget væsentligt med det udødelige citat:

"Well, opinions are like assholes. Everybody has one."

Jeg kom til at tænke på citatet da jeg i politiken erfarede at et uhyggeligt stort flertal af befolkningen ikke mener det samme som jeg! ;-)

I en meningsundersøgelse har de nemlig fundet ud af at et stort flertal af den danske befolkning ikke selv kunne finde på at skjule en afvist asylansøger, og at et lidt mindre (men dog stadig overbevisende flertal) er imod at præster gør det.

Helt generelt synes jeg jo at lov og orden er en fin ting, som får et samfund til at fungere efter et i fællesskab vedtaget regelsæt, så det ikke kun er de stærkeste der gør hvad der passer dem, og de svageste der bliver trådt under fode. Men lige præcis det ovenstående spørgsmål har jo baggrund i den aktuelle sag om de afviste irakiske asylansøgere. Og hvis nogen skulle finde på at spørge mig om jeg ville være med til at skjule en irakisk flygtning i disse dage, så ville jeg (som resten af mit politiske segment) svare stort og rungende ja!

Problemet med en sådan undersøgelse er at sagen jo ikke handler om folkelig opbakning eller ej. Det er noget vi alle må tage stilling til i forhold til vores egen samvittighed og det er og bliver vores helt personlige ansvar på godt og ondt!

Selvom de danske fiskere som fragtede jøder til Sverige under 2. verdenskrig af eftertiden er blevet kåret som helte, risikerede de jo både retsforfølgelse og straf fra den siddende regering dengang de udførte deres heltedåd! (Og en folkelig meningsmåling dengang ville sikkert heller ikke have faldet ud til fiskernes fordel - langt de fleste danskere deltog IKKE i frihedskampen, det er først EFTER krigen at de fås modstand er blevet ophøjet til den danske ånd i historiebøgerne).

Hvordan man end vender og drejer det, så er vi nødt til at tage personlig stilling, og handle ud fra vores overbevisning, og så lade eftertiden dømme om vi gjorde ret. Det er en af de vigtigste lektier fra Nürnberg processerne efter anden verdenskrig, og i øvrigt et helt grundlæggende princip for den internationale krigsforbryderdomstol i Haag: Du kan i sidste ende ikke tørre etisk stillingtagen af på andre end dig selv!

Hvis en afvist flygtning ringer på din dør, er det dit og KUN DIT valg og ansvar hvad du gør. Hvis din samvittighed byder dig at lukke vedkommende ind og gemme ham/hende for staten, så gør det hverken fra eller til hvad de 5.499.999 andre idioter mener.

Mit største problem i netop sagen med de irakiske flygtninge, er at UNHCR direkte anbefaler at man IKKE sender flygtninge hjem til de områder vi nu sender folk til. UNHCR kender risikoen bedre end den danske regering, for de har modsat os rent faktisk været i områderne, og vurderet sikkerheden!

I mine øjne er det langt værre at den danske regering ignorerer FN, end at jeg ignorerer den danske regering (og et eventuelt folkeligt flertal for den sags skyld)!

Jeg ville da helt klart have foretrukket at leve i et land hvor størstedelen af befolkningen delte mine etiske positioner, og det ærgerer mig grænseløst at skulle opdage hvor lidt medmenneskelighed (lidt over halvdelen af) landet kan opbyde i disse dage!

Men en meningsmåling med selv nok så overbevisende flertal kan jo (heldigvis) ikke få mig (og alle de andre som mener som jeg) til at ignorere min(/vores) samvittighed!

Det hele minder mig om en bumpersticker/badge/køleskabsmagnet fra 80'erne: "50 billion flies can't be wrong: Eat Shit!"

---[ update 13/9 2009 22:06 ]---

I debatten under Politikens leder fra idag, kan jeg nu til min skræk erfare at der åbenbart også er mennesker i Danmark anno 2009 som mener at lægeløftet kun gælder "legale" mennesker - at alt det med at:

"[...]anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse[...]"

åbenbart kun skal forstås efter præstefætrenes snævre nyfortolkning af begrebet "min næste", til noget i retning af "min ariske nabo, hans blegfede kone, Richard Ragnwald, Pia Kærsgaard og alle hvis fødenavn ender på -sen. De som spiser gris og drikker øl ligesom os andre."

Jeg føler mig overbevist om at de ikke ville have delt dén fortolkning med saglig Hippokrates! :-(

Hvad er vi da blevet for et lille land af selvtilstrækkelige uslinge?

2009-09-05T09:33:00.007+02:00

Kan det virkelig passe at vi i løbet af små 20 år er gået fra at være en nation af forkæmpere for medmenneskelighed og næstekærlighed, til et lille selvtilstrækkeligt småligt land af nidkære paragrafryttere og menneskefjendske materialister?

Det Danmark jeg voksede op i har lidt en sørgelig død gennem de sidste 20 år - det startede ikke engang med Fogh i 2001. Der var, modsat de myter som selv Socialdemokraterne vedligeholder, allerede begyndende optræk til selvtilstrækkelighed og fremmedfjendskhed i 90'erne (og hvad langt værre er: der er ikke udsigt til at det vil blive meget bedre, hvis Helle Thorning og hendes to væbnere Henrik skulle komme til magten).

Men hvis nogen troede at mit næstekærlige Danmark stadig fantes som nation, så brast illusionen da eftertrykkeligt med BT's usmagelige fælde for Per Ramsdal præst ved Brorson Kirken. Per Ramsdal har været med til at støtte de afviste irakiske flygtninge, og har derfor længe været en torn i øjet på det DF skabte monster der regerer både politik og debat for tiden.

BTs journalist Peter Astrup har ringet Per Ramsdal op, og foregivet at være en bekymret borger som ville stille et skjulested til rådighed for de forfulgte flygtninge. Per Ramsdal er præst! Hans virke handler i høj grad om at hjælpe mennesker i nød - det er en meget væsentlig del af mandens religion! Havde han nu nægtet at formidle kontakten mellem en i nød og en som tilbyder sin hjælp, så ville jeg mene at biskoppen for alvor ville have grund til kritik.

Men nu var det så bare en umoralsk fælde, og Per Ramsdal gik lige i den.

Jeg anerkender (og bifalder) at loven står over religionen i Danmark - men loven kan aldrig stå over menneskers personlige samvittighed! Hvis den gjorde det, så skulle vi også retsforfølge de fiskere der under anden verdenskrig hjalp jødiske flygtninge til Sverige. De gjorde det dengang mod loven og mod regeringen. Hvis loven stod over personers samvittighed ville krigsforbryderdomstolen i Haag ikke give nogen mening. Hvis alt er tilladt, bare fordi det står i en lov, så ville verdens diktatorer ikke kunne stilles til ansvar for noget!

Men egentlig gider jeg slet ikke ofre tid på diskussionen om lov mod samvittighed. Blot kundgøre at Per Ramsdal i mine øjne er en national helt som tænder et lille lys i en land der mere end nogensinde før er formørket af frygt og ubegrundet smålighed.

Det der virkelig skræmmer mig er at et par hundrede flygtninge fra krig og ødelæggelser er blevet ofre på et politisk alter. Og at det tilsyneladende er noget man er villig til at leve med langt ind i de politiske partier der ellers burde værne om mennesker. Det er åbenbart helt legalt i dagens Danmark at gå efter alle der ønsker at hjælpe sine medmennesker (i hvert fald hvis de har den forkerte hudfarve). Vi har en integrationsminister som (formentlig mod bedre vidende) påstår at det er ulovligt så meget som at opfordre andre til at hjælpe folk som er i nød! Et politi som opfordrer folk til at lukke øjnene overfor uretfærdigheder, og i stedet passivt se til. Vi har en presse som agressivt går efter knæhaserne på en præst for at formidle kontakt mellem nødstedte og hjælpere.

kort udtrykt: HVAD FANDEN SKER DER MED DIG DANMARK??

Vi er (trods regeringens forsøg på at slå velfærdsstaten ihjel gennem årelad i form af skattelettelser) stadig et af verdens rigeste lande. Vi har selv været med til at tænde krigen i Irak. Vores krig har haft hundrede tusinder af civile ofre, og millioner af berørte. Nogle ganske få af disse er havnet i Danmark, og dem har vi pint og plaget siden, for at presse dem til selv at tage hjem. Nu er det så lykkedes at få en særdeles tvivlsom hjemsendelsesaftale i hus gennem usmageligt pres og trusler af det skrøbelige irakiske styre. På trods af at iraks premierminister Nuri Al-Maliki siden har sagt at de ikke vil modtage hjemsendte flygtninge hvis de er blevet tvunget til det, tvangshjemsender vi nu de ganske få hundrede flygtninge. Familier, kvinder og børn.

Og som rosinen i pølseenden skal alle som vover at trodse DF monstrets tvangshjemsendelser nu altså hetzes, kriminaliseres, jages og udstilles til offentlig spot og spe!

Hvis Per Ramsdal ender med at få så meget som en lille bitte næse for det her, så vil jeg se den næse som et stort adelsmærke, og ophøje den til et Ridderkors af Dannebrog. Et ridderkors af MIT Dannebrog!

Hvis Danmark virkelig er blevet den selvtilstrækkelige åndelige lilleput, den fremmedfjendske lille usling der trods al sin rigdom ikke engang magter at beskytte en meget lille gruppe flygtninge der er anerkendt af et utal af internationale organisationer heriblandt FN, Amnesty International, og Red Barnet. Flygtninge vi selv har skabt gennem vores ulovlige angrebskrig!

Hvis Danmark virkelig er nået dertil, så vil jeg personligt tørre røv i Dannebrog og frasige mig mit statsborgerskab i skam! Det Danmark er ikke mit moderland! Mit land blev dræbt af DF monstret allerede op gennem 90'erne.

Heldigvis har jeg et alternativ til statsløsheden. Jeg melder mig derfor straks under fanerne hos Danmarks Løver, som vil afsætte Pias frygtsomme og xenofobe demokratur og genindsætte anstændigheden. Der er heldigvis stadig røster imod det "nye" kolde Danmark. Tak til Per Ramsdal og tak til alle jer andre derude, som heller ikke bryder jer om det kolde og kyniske klima der slår mennesker ihjel og smadrer familier i skrivende stund!

Bare tegnedrengen er i orden kan man få det som man vil

2009-08-29T15:54:00.004+02:00

Jeg burde måske i virkeligheden ikke være så overrasket, her knap 40 år efter John Mogensen sang at man kan få det som man vil, hvis ellers man ellers bare har penge.

I USA kan man købe sig til frihed fra varetægtsfængslet, hvis man betaler en kauktion ved kasse 1 - sådan fungerer det ikke i MIT Danmark.

Eller det troede jeg da.

Det støder mig dybt i min retsfølelse, nu at læse i Politiken, at de afviste irakiske asylsøgere som sidder i fængsel kan slippe ud i friheden, hvis de ellers kan få et job der giver mere end DKK 31.500,- / mdr.

Det vil sige at kassedamer, vaskekoner og avisbude der ikke tjener mere end 31.500/mdr. skal forblive frihedsberøvet, mens folk der har bedre betalte jobs kan slippe fri.

Nu mener jeg jo helt grundlæggende at det er uanstændigt både at frihedsberøve og hjemsende de irakiske flygtninge, da vi som besættelsesmagt og medinitiativtager til krigen i Irak har en helt speciel forpligtelse overfor disse mennesker. Vi har efter min bedste overbevisning absolut ikke formået at leve op til denne specielle forpligtelse endnu, da vores behandling af disse mennesker hidtil har været på alle måder nedværdigende og skamløs.

Men ser vi bort fra det, så kunne jeg da rigtig godt tænke mig at høre hvad der er blevet af det idealistiske begreb "lighed for loven"? Hvis et velbetalt job kan være den eneste forskel mellem et liv i frihed og et liv i fangenskab, for mennesker der ellers er i nøjagtig samme situation.

Jeg tager hatten af for asylbureaet der prøver at finde en pragmatisk løsning på disse menneskers ulykkelige skæbner og statens foragtelige overgreb, ved at tale de grønne sedlers brutale magt.

Men hvor jeg dog skammer mig over at opdage at jeg lever i et land hvor det er nødvendigt at have penge for at få en human behandling. Hvor det med al ønskelig hæslig tydelighed bliver demonstreret at money talks and humanity walks.

Genial, Virtuos og Musikalsk videnskabsmand.

2009-08-26T13:51:00.008+02:00

Hvis jeg kunne vælge én og kun én person at strande på en øde ø med, og skulle tilbringe flere år sammen med på denne ø, så kunne jeg ikke drømme om at vælge B.S. Christiansen.

Jeg ville seriøst overveje Helena Christensen, for hun virker sød, og så ville jeg ikke mindst have noget kønt at se på - men mon ikke man alligevel kunne blive træt af den ydre skønhed i længden?

Nej - jeg har fundet ud af hvem som jeg har meget svært ved at forestille mig jeg nogensinde kunne blive træt af at høre på, selv hvis han var den eneste jeg kunne høre på år efter år:

Bobby McFerrin!

Denne vidunderlige mand som fik sit gennembrud for det store publikum med en lille sær ørehænger af en feel good melodi "Be happy" i slut 80'erne, men som bare har så uendeligt meget at byde på musikalsk, at jeg har svært ved ikke at komme til at sammenligne ham med Mozart!

Den mands fornemmelse for lyd og toner er ganske simpelt ikke set lige hos nogen anden kloden over! Tænk hvis man kunne vågne til hans improvisationer hver dag. Og han ville modsat B.S. ikke behøve at snitte sig værktøjer for at kunne udøve sin kunst - manden er jo en omvandrende package - all in one!

Det bedste ved det er at han tilsyneladende virker som en katalysator på musikalitet også for hans publikum!

Jeg har været med til mere end én kæntret "mester-Jakob"-kanon seance i mit skoleliv, hvor magtesløse musiklærere forsøger at få et søvnigt publikum til at lyde flerstemmigt. Men se så her hvordan McFarrin med uforståeligt få virkemidler formår at få et publikum til en naturvidenskabskonference(!!) til at fungere som et velsmurt og øvet kor:

Bemærk at han faktisk på intet tidspunkt fortæller publikum hvad de skal til at opleve. Han bruger udelukkende ganske simpelt kropssprog og den pentatoniske skala til at forvandle salen til et kæmpe kor! Det er simpelthen en magtdemonstration af musikalitetens kraft ud over alle grænser! Salen kunne have været fyldt med folk der kun talte urdo, og de ville formegentlig have kunnet gøre nøjagtig det samme. De ved intuitivt hvad de skal gøre når han begynder at hoppe ud over hvad han har "lært" dem!

Jeg er så vild med den mand! :)

Er der noget jeg hader, så er det folk der taler ned til deres publikum, eller som har lave forventninger til publikum. McFarrin viser i det kommende klip, dels at han har skyhøje forventninger til sine medmennesker, men også at vi allesammen har det i os, hvis vi bare tør kaste hæmningerne og forsøger! Jeg ved ikke hvor det er optaget, så det kan jo være at hans publikum har bedre forudsætninger for korsang end gennemsnittet - men prøv selv at synge med (med mindre du sidder på et kontor nu, og har høretelefoner på?), også selvom du (som jeg) skulle høre til kategorien som først springer ind i tonerne ½ sek. efter andre har slået dem an! Det er intet mindre end forbløffende at opleve!

Og endelig kan jeg ikke dy mig for også at poste et klip der med al ønskelig tydelighed viser hvor dybt, højt, tonesikkert og hvor helt igennem fantastisk McFarrin selv kontrollerer sit lydorgan. Manden er et fantastisk enmandsorkester, og en musikalsk begavelse uden lige!

Skulle uheldet være ude, og jeg skulle tilbringe et par år på en øde ø, så ville min verden absolut være til at holde ud, hvis jeg kunne høre på (og lære af) Bobby McFarrin! :-D

Det er vist også godt det samme.

2009-08-25T08:21:00.011+02:00

Der er næppe en eneste uvildig menneskeretsekspert på kloden som ville tøve med at kalde "waterboarding" for tortur. Hvad fanden er det også for et ord at kalde det? "Waterboarding" giver associationer til Beach Boys og glade sommerdage ved stranden. I toppen af artiklen om torturmetoden på Wikipedia står der:

"For the aquatic sport known as "Water boarding", see Surfing."

Det handler om at få mistænkte (og oftest ikke dømte - folk der aldrig har set en dommer trods årelange frihedsberøvelser, noget der ville være kaldt "forsvindinger" hvis det havde foregået i Sydamerika) til at tro fysisk og psykisk at de skal dø! Det danske "simuleret drukning" er noget tættere på virkeligheden, omend også en temmelig klinisk beskrivelse af en afskyelig torturmetode.

En nyligt delvis deklassificeret rapport (link til den i bunden) beskriver hvordan CIA agenter i den hellige krig mod terrors navn, under Bush administrationen, har brugt totur i deres hemmelige fængsler, som ikke lader noget tilbage for de diktatorer vi tilsyneladende prøver at rense verden for.

Dick Cheney har ved flere lejligheder forsøgt at forsvare brugen af tortur (eller hvad han kalder "enhanced interrogation techniques") med at det virkede og at det var nødvendigt for at få informationer om Al Qaedas planer. At USA kun kunne fremtvinge vigtige informationer gennem hårde forhørsmetoder af deres ulovligt tilbageholdte fanger. Der er heldigvis ikke skyggen af beviser for hans påstand om successraten af tortur, men den åbner til gengæld en sand pandoras æske af ubehageligheder og menneskelige lidelser.

Hvor diskussionen (med waterboard tilhængere) tidligere har handlet om hvorvidt simuleret drukning var tortur eller ej, så pibler en hel underskov af ubehagelige torturmetoder nu frem; metoder som ikke kan placeres i en tortur-gråzone, og som CIA beviseligt har benyttet sig af under Bush administrationen (i parantes bemærket i samme periode hvor Danmark har overgivet krigsfanger til amerikansk varetægt!).

Simulerede henretninger, trusler om at voldtage eller dræbe nærtstående familiemedlemmer (børn, koner, mødre), eller skader med boremaskiner og pistoler har også været en del af den usmagelige menu i USAs hemmelige fængsler. Altsammen noget de færreste ville forvente at se i et vestligt fængsel. Alene det at fængslerne har været hemmelige, og dermed udenfor Røde Kors' kontrol er et eklatant brud på internationale aftaler og almindelig menneskelig anstændighed.

USA, med Bush administrationen i spidsen, har foregøglet verden at vi drog i krig for at gøre verden bedre - men metoderne de selv har brugt i denne såkaldte krig har i mange tilfælde ikke været til at skelne fra det vi burde kæmpe imod. "Onskabens akse" kommer unægteligt til at klinge ganske hult, når det formuleres af folk som har truet ikke dømte fanger med at dræbe deres børn og voldtage deres mødre! Værsgo: Dér har vi vores demaskerede allierede i koalitionen af velvillige!

Et mange gange gentaget argument for Irak-krigen var at Saddam Hussein var en skånselsløs diktator der pinte og plagede sin befolkning (heraf også navnet "Operation Free Iraq"). Men hvis vi SELV udfører sadistisk tortur, hvem skal da redde verden fra OS? Eller tæller VORES fanger ikke så meget som SADDAMS fanger gjorde?

Heldigvis blæser der nu nye vinde, og præsident Barak Obama deler ikke sin forgængers tvivlsomme syn på tortur. USAs justitsminister Eric Holder er ved at iværksætte en undersøgelse af CIAs metoder. Han har allerede modtaget en protestskrivelse fra en række højtstående republikanere. De frygter, at undersøgelserne kan have en skræmmende effekt på CIA-agenter, som forsøger at gøre deres arbejde.

Kit Bond, republikansk senator og vicepræsident i senatets efterretningskommite udtaler i et interview med ABC News:

"...now they [CIA, red] know that any action they take can be viewed by opponents of the CIA, the ACLU and others, as ground for disclosure, public disclosure, and even prosecution. This will put them in a defensive mode, because they are being stabbed in the back. The President is definately not keeping his promise to protect their back as he made at the agency in January"

Jeg kan ikke sige andet end at hvis CIA agenter kan blive skræmt af udsigten til at skulle stå personligt ansvarlig for at udføre deres arbejde, så er det fordi deres arbejde er defineret forkert!

En uhyre vigtig grundpræmis for den internationale krigsforbryderdomstols mulighed for at retsforfølge krigsforbrydere er at HVER ENKELT MENNESKE I SIDSTE ENDE ALTID ER ANSVARLIG FOR DERES EGNE HANDLINGER!

Hvis krigsforbrydere kan dække sig ind under at de blev beordret til at udføre forbrydelserne, så fortaber muligheden for retfærdighed sig! Det er en vigtighed der ikke kan overdrives, at ofre for krigsforbrydelser ALTID kan sige til deres bødler at de vil blive holdt personligt ansvarlige for deres handlinger. Måske ikke nu, måske ikke om et år - men på et tidspunkt vil du blive holdt ansvarlig, og så nytter det ikke noget at sige at du bare parerede ordre!

Hvorfor skulle denne ofrets sidste overtag ikke være til, hvis ofrets torturbødler tilfældigvis er amerikanske?

Det er en skænsel at vi vil være krigsallieret med et land som nægter at anerkende den Internationale Krigsforbryderdomstol! Den nyligt deklassificerede rapport understreger endnu engang hvorfor det er nødvendigt vedblivende at presse USA til at acceptere, at krigsforbrydelser kan ske i alle lejre - også "de godes"!

---

Læsere med engelskkundskaber kan selv læse rapporten her, og konstatere at en meget stor del af rapporten stadig er klassificeret. Med det indhold der nu er afsløret, kan vi jo kun gysende frygte hvad der står tilbage i de store sorte huller!

Lars Løkkes Burkagate?

2009-08-21T08:57:00.005+02:00

Ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha! Jeg grinede så tårerene trillede ned ad kinderne da jeg her til morgen læste at Lars Løkke Rasmussen nu vil nedsætte et "burka-udvalg".

Cirkus OVK tager endnu en tur i manegen.

Men hvad pokker skal den stakkels mand dog også stille op? Dansk Folkeparti vil til hver en tid hævde at kvinder i burkaer udgør et stort problem i det danske samfund, og nu har de gud hjælpe os fået en håndsrækning fra det Konservative Folkeparti, godt hjulpet på vej af Naser Khaders fraværende fornemmelse for frihed.

Jeg vil gætte på at Lars Løkke personligt vil skide højt og flot på hvad de 50-100 kvinder det drejer sig om iklæder sig. Og selvom han selv ynder at fremstille sig som "Lillelars fra Græsted", så er jeg også sikker på at manden kan tilstrækkelig brøkregning til at vide at burkaer måske udgør Danmarks for tiden aller aller mindste problem, på trods af den store medievirak.

Men hvad gør man, når nu medier og hysteriske politikere hiver muslimerne-er-fjenden-kaninen op af hatten endnu engang, og når landets befolkning og medier labber den i sig igen? Han kan jo ikke rigtigt sige at staten skal blande sig i hvad tøj folk tager på, hvis han vil beholde sine liberale støtter - og på den anden side tør han ikke underbyde Socialdemokraterne i hvad der er blevet døbt den "fair og faste" udlændingepolitik.

Hvorfor så ikke nedsætte et udvalg - det har virket før, og så kan man, når journalisterne bliver for nærgående, altid henvise til at man afventer en udvalgsbetænkning, før man vil tage stilling!

Så nu skal en håndfuld kloge mænd (og kvinder?) altså på skatteyderbetalt bistandshjælp (på en væsentlig højere sats end starthjælpen gætter jeg på?), for at lukke burka-debatten ned, uden at skræmme nogen væk, og uden at tabe for mange stemmer til dem der hyler højest.

Jeg går ud fra at Lars Løkke helst havde skrevet i kommissoriet for udvalget at de under ingen omstændigheder måtte blive færdige før om 30 år, eller Socialdemokratiet kommer til magten, hvadend der indtræffer først (og med Helle Thorning Schmidt og Henrik Sass Larsen ved roret er jeg alvorligt bange for at det bliver den førstnævnte). Men det ville en eller anden nævenyttig journalist jo nok have fundet ud af alligevel, så de har valgt at nøjes med at udskyde problemet til senere i år. Så kan vi jo håbe at der indtræffer et eller andet der vil tiltrække sig mediernes varmelampe af et søgelys til den tid, så et forbud kan blive lagt stille i graven.

Så skulle dén være sparket pænt til hjørne, så Lars Løkke slipper for at vælge mellem pest eller kolera; at holde på sit standpunkt og miste stemmer, eller at spille med på DFs melodi og miste stemmer.

Eller hvad?

Min tillid til den samlede danske vælgerskare er dalet en del gennem de seneste år, men mon ikke der alligevel skulle være andre end mig, som synes at "et hurtigtarbejdende burka-udvalg" lugter langt væk af bureaukratisk syltekrukke til et ikke eksisterende problem, og af en politiker som er bange for at udføre sit job, nemlig at tage stilling? Især da fra partiet som er opfinder af ordet "smagsdommer".

Den vanvittige proportionsforvrængning i sagen er ikke overraskende faldet oppositionspolitikere for brystet. Selv Socialdemokraterne som ellers har haft travlt med at hyle med i DFs ulvekor, og har været med til at oppiske stemningen mod to klædningsstykker, finder (i mine øjne temmelig dobbeltmoralsk) et burka-udvalg komisk. Men også inden for egne rækker er den åbenlyse idioti ved at blive for tyk (Det er i øvrigt første gang jeg har set Charlotte Dyremose udtale noget som gav bare den mindste mening, men øvelse gør jo som bekendt mester - tillykke med det Charlotte, det er et meget sympatisk tidspunkt at vælge at sige fra! :-) )

Jeg glæder mig til senere på året at læse i et kompetent burka-udvalgs betænkning, at:

Staten selvfølgelig ikke skal blande sig i hvad folk tager på af tøj,
Burkaer er et forsvindende lille problem i det danske samfund,
Der ikke findes empirisk belæg for at burkaer skulle være mindre trafiksikre,
Selv om nogle kvinder lever undertrykt i Danmark, så vil det ikke hjælpe dem at blive dikteret hvad de må have på, og hvad de ikke må have på i det offentlige rum.

Hvis Lars Løkke skulle besinde sig, og få lyst til at spare det danske samfund for (endnu) en ligegyldig udgift, så er han meget velkommen til at kopiere mine ovenstående punkter, og så nøjes med at sende mig et takkekort! ;-)

Alle gode gange tre

2009-08-17T11:11:00.012+02:00

Konservative Folkeparti må have fået ubehandlet solstik i løbet af sommerferien. De klovner i hvert fald rundt i medie-managen for tiden med udtalelser der ikke kunne være produceret bedre af deres politiske modstandere hvis målet var at minimere partiets vælgerskare. De rabler tilsyneladende den ene vanvittige udtalelse af efter den anden.

Lene Espersen lagde godt ud med at skyde Socialdemokratiets forslag om en statsejet bank med 50 mia i startkapital ned, som værende at spille roulette med skattepenge. Jeg behøver vel ikke at nævne at vi er flere som mener at den beskrivelse passer bedre på regeringens foræring af det dobbelte beløb til de danske banker uden at stille den mindste smule krav til bankerne til gengæld.

Jeg har aldrig påstået at jeg er særlig skarp til statsøkonomi, men jeg mener dog at have forstået, at bankerne har haft deres store del af ansvaret for den økonomiske nedtur, ved at råde folk til at forbruge matadorpenge fra luftige lånekonstruktioner der byggede på antagelsen at huspriser ville stige til evig tid. Det har i bakspejlet vist sig at være en rigtig skidt idé. Men efterfølgende at præmiere bankerne for deres store fejlsatsninger med hvad der svarer til lidt over 5 Øresundsbroer (kyst-til-kyst anlægspris anslået til 19 mia), uden at kræve at pengene kom i omløb blandt andre end bankerne selv, det virker på mig mildest talt hazarderet.

Nuvel, 5 Øresundsbroer ville alligevel næppe pynte på Amager Strandpark, og måske vi endda kan være så heldige at få vekslet dem til en Femernbro, så vi kan slippe for mere trafik dér istedet?

Men jeg synes ærlig talt ikke rigtigt at Lene Espersen har belæg for at fare i blækhuset og beskylde Socialdemokraterne for at klatte penge væk efter bankpakke II.

Måske har det været for at få fokus væk fra denne udtalelese, at Lene Espersen så kom med Konservatives anden fest af et udfald. I et interview i politiken skriver Lene Espersen at truslen fra militante muslimske ekstremister er større end forestående klimakatastrofer og den globale økonomiske krise.

Jeg har virkelig svært ved at få mig selv til at tage en sådan åbenlys vanvittig udtalelse alvorligt. Men da den nu kommer fra Danmarks økonomiminister (som da om nogen burde kærre sig om den globale finanskrise) og samtidig landets visestatsminister, så er det sku en alvorlig sag!

Militante muslimske ekstremister er et meget lille mindretal af verdens mange muslimer. De råder ikke over en brøkdel af det våbenarsenal vestens våbenbærende magter råder over - ja ikke en brøkdel af hvad et hvilket som helst vestligt land råder over. Det drejer sig globalt set om ganske få vanvittige mennesker. Selv hvis terrorister sprang daglige selvmordsbomber i alle hovedsteder på den ganske klode, ville tabstallene ikke kunne nå en hvilken som helst krig til sokkeholderne! Ja, de reagerer anderledes end vi bryder os om, da de er ligeglade med deres egne liv, og derfor er stærkt irrationelle efter vores standarder - men at påstå at de udgør nogen nævneværdig trussel for det store flertal i verden er fuldstændig hen i vejret!

Og nu vi taler om vejret... Uanset om man tror på en halv meters havstigning, eller tre meter eller et hvilket som helst andet arbitrært tal, så er der bred enighed om at vejret i de kommende år vil blive mere ekstremt. Ekstremt vejr vil betyde flere oversvømmelser, mere tørke og ørkenudbredelse, højere vindstyrker og flere orkaner, flere ødelagte marker og medfølgende mangel på føde. Kombinerer man alle disse gener med at den menneskelige population stadig stiger eksponentielt, ja så behøver man ikke have den udvidede ledvogtereksamin med to bomme for at regne ud at vi styrer mod hungersnød og stigende kamp om jordens knappe ressourcer.

Så mens de fleste mennesker håber på et markant skifte i verdens måde at bruge ressourcer på, til klimatopmødet i København, så frygter vores vicestatsminister altså en lille men meget vred flok mænd i huler i Afghanistans bjerge! Tak for kaffe - jeg håber for jordens fremtid, at andre såkaldte statsoverhoveder kan opvise større klarsyn end Lene Espersen kan.

Endelig har de konservative i deres uendelige klogskab fundet de vises sten i forhold til god integration af vores muslimske medborgere. Naser Khader (konservatives integrationsordfører) mener i partiets integrationsoplæg, at kvinder skal forbydes at iklæde sig beklædningerne burka og niqab i det offentlige rum.

Naser Khader startede sin solokarriere i dansk politik med at stifte foreningen "moderate muslimer" under karrikaturtegne-krisen. Han brændte igennem i medierne, og brandede sig godt og grundigt på at være demokrat og gå ind for frihed til at gøre og tegne hvad man ville. Manden fik til stor glæde for alle frihedselskende individer lavet en tattovering på armen hvor der står "Demokrati".

Nu viser det sig imidlertid at han i kampens hede dengang må have forvekslet "moderat muslim" med "rabiat antimuslim".

Rationalet er tilsyneladende at kvinder der går i disse to beklædninger ikke selv ønsker at gøre det, men bliver tvunget til det af deres mænd/familier/religiøse ophav. Derfor skal de nu "befries" ved at vi forbyder de to dragter.

Jeg vil ikke gøre mig klog på om nogen bliver tvunget eller ej. Mig bekendt er der ingen undersøgelser det tager spørgsmålet op - men det er sikkert heller ikke helt let, da eventuelle undertrykte kvinder næppe ville få lov/ville turde deltage i en sådan undersøgelse.

Det er med andre ord mig bekendt ikke kendt om eller i hvor stort omfang de burka-klædte kvinder selv har valgt at klæde sig sådan, eller om de bliver tvunget til det. Faktisk er jeg heller ikke sikker på hvor mange kvinder det her drejer sig om. Jeg har personligt gennem hele mit liv måske mødt under 20 kvinder i niqab, og jeg bor og færdes på Vesterbro, og har undervist i Tingbjerg, så det er ikke fordi jeg lever i en afskærmet getto i whiskeybæltet blandt rige hvide mænd.

Hvis Danmark vælger at indføre et forbud mod to udvalgte beklædninger, så er det derimod helt sikkert at der bliver restriktioner på kvinders påklædning.

Så for at integrere vores muslimske medborgere bedre, og sikre at ingen kvinder er tvunget til at bære en beklædning mod deres vilje, så vil vi altså tvinge dem til IKKE at bære de omtalte beklædninger.

Kald mig bare blåøjet, men jeg har faktisk svært ved at se den store forskel på at tvinge nogen til at BÆRE bestemt tøj, eller tvinge nogen til IKKE AT BÆRE bestemt tøj. Tvang er tvang, og frie retsstater bør ikke diktere folk hvad tøj de bærer! Om det er Iran eller Danmark kommer i dette tilfælde ud på et fedt!

Hvis præmissen for dette forslag (at der i Danmark findes en befolkningsgruppe som ikke selv må vælge hvad tøj de tager på) er rigtig, så er den eneste fornuftige løsning da at stoppe denne tvang, og slå ned på dem som tvinger! Det har vi allerede rigeligt med lovgivning til at gøre. Det kan i hvert fald aldrig hjælpe at lovfæste en anden tvang bare med modsat fortegn! Man bliver altså ikke demokrat af at få tatoveret ord på armen, men ved at handle ud fra et tankesæt om at mennesker som udgangspunkt er frie individer med ret til at bestemme over sig selv, og indrette samfundet efter flertallets beslutninger! At ville bestemme over hvordan folk må gå klædt er i bund og grund totalitært!

Og under alle omstændigheder er det efter min bedste overbevisning et latterligt lille sted at starte et korstog for assimilering (ikke integration!) af muslimske danskere. Hvorfor ikke tage fat et sted hvor det virkelig ville batte - Jeg ville f.eks. gerne se et ærligt og oplyst opgør med "starthjælpen" (as newspeak as they come), som effektivt isolerer invandrebørn ved at forhindre dem i at deltage i samme fritidsinteresser som danske børn. Eller tvinge/lokke flere firmaer til også at ansætte muslimer og folk af anden etnisk oprindelse end dansk. Eller finde måder at gøre det lettere for andre end pæredanskere at deltage i foreningsliv, skolearbejde og forældrebestyrelser mm. Kort sagt få flere til at involvere sig i det positive Danmark?

Det er selvfølgelig ulige meget nemmere at se sig ond på to stykker beklædning, og så prøve at foregøgle stemmekvæget, at vis blot disse to klædedragter ikke var til, så ville alt gå meget nemmere. Det er ligeså nemt som det er idiotisk!

Jeg har lige set at Brian Mikkelsen forsøger at komme Naser til undsætning med at et forbud mod burka også handler om trafiksikkerhed! Det bliver da også mere og mere komisk. Ikke siden daværende trafikminister Knud Østergård efter en minuts padlen for åben skærm fik rodet sig ud i en forklaring af behovet for en storebæltsbro der handlede om frisk mælk til sjælland har jeg set en mere søgt forklaring fra en minister!

Trafiksikkerhed??? Come on! Hvor mange burkaklædte kvinder ser du i bilkøen på motorvejen om morgenen? Findes der en statistik for hvor mange trafikuheld der skyldes dårligt udsyn fra burkaklædte bilister? De kampagner jeg har set trafiksikkerhedsrådet lancere mod blinde vinkler har ALLE SOM EN handlet om lastbiler, og ikke muslimske kvinder!

Men nu er det altså for at forhindre de tre niqab bærende muslimske kvinder i at gøre skade i trafikken, at det Konservative Folkeparti i deres integrationsforslag slår til lyd for at staten skal til at diktere folk hvordan de må gå klædt! Goodbye ærlige retsstat, welcome forløjede 1984!

---[ update 19/8 2009 11:46 ]---

Jeg er nødt til at indrømme at jeg fuldstændig har undervurderet situationens alvor i det ovennævnte. Jeg skrev fejlagtigt at Konservative Folkeparti prøver at forhindre de tre niqab bærende muslimske kvinder at gøre skade i trafikken. Det viser sig nu at der rent faktisk ER folk som mener at vide hvormange af disse farlige og frihedsberøvende klædedragter der er i omløb ude i samfundet. Det drejer sig tilsyneladende om langt mere end de tre jeg har stødt på - nemlig de svimlende horder af mellem 50 og 100 kvinder! :-O

I Danmark er vi lidt mere end 5,5 mio mennesker, så et meget bærende element i Konservatives integrationsoplæg retter sig altså specifikt (med forbud) mod et sted mellem 1-2 hundrededele af en promille af befolkningen! Selv hvis vi antager at samtlige kvinder med burkaer i Danmark bærer den mod sin vilje, så ville det stadig kun være et meget meget lille skridt mod større frihed, større trafiksikkerhed(hahaha) og bedre integration! Kom igen Naser, Brian og resten af de Konservative - I må da kunne finde på noget bedre at tage fat i?

Med ondt skal godt bekæmpes?

2009-08-16T19:26:00.011+02:00

Nu havde jeg jo ellers sat mig for at skrive om flere positive ting her på bloggen, men jeg føler mig konsekvent modarbejdet af folk der vedblivende insisterer på at gøre og sige dumme ting.

Jeg har nu haft tid til at se alle de mange video og tekst beretninger igennem fra rydningen af Brorson Kirken. Og jeg må sige at jeg er imponeret over at demonstranterne har kunnet opretholde den næsten umenneskelige mængde selvkontrol det må have krævet at forblive ikkevoldelig imod de uhørt aggressive politibetjente.

Det er svært at lægge bånd på sig selv når man føler sig uretfærdigt behandlet - men det er endnu sværere når man er en stor uhomogen gruppe! Jeg har været med til en del demonstrationer efterhånden, og jeg har endnu aldrig selv gået til yderligheder. Men mange gange har jeg ærgret mig over at en eller anden konfrontationssøgende klaphat blandt demonstranterne har kastet en flaske, eller et kanonslag mod politiet.

Det er idiotisk både fordi det udsætter tilfældige for fare, men også fordi det giver politiet anledning til at opløse demonstrationen, og så kan det ikke konfrontationssøgende flertal ikke længere give udtryk for deres meninger dér.

Men i alle de filmklip jeg har set fra Brorson Kirken har jeg ikke set én eneste demonstrant så meget som hæve armen for andet end at beskytte sig, ikke så meget som en sølle snotklat fløj mod politiets rækker! Ikke en eneste!

Alligevel er henved 30 mennesker kommet til skade ved demonstrationen. Filmklippene taler deres eget tydelige sprog! Peberspray og knipler brugt fuldstændig ukritisk og i aldeles overdrevent omfang!

Jeg forstår grundlæggende ikke hvorfor nogen har afgivet ordren om at hente flygtningene ud af kirken. Iraks premiereminister har benægtet den hjemsendelsesaftale Birthe Rønn Hornbech og DF har truet og købt sig til. Jeg frygter at nogen har været nervøse for at forpasse en chance for at vise handlekraft, og derfor har skyndt sig at iværksætte hele operationen, inden muligheden blev lukket ned politisk pga. Nuri Al-Malikis afvisninger.

Men når nogen nu engang har afgivet ordren, så anerkender jeg at politiet er nødt til at udføre den (hvis de enkelte betjente da ikke har civil courage nok til at nægte at udføre den af moralske årsager). Selvfølgelig skal betjente som udgangspunkt parere ordrer, og selvfølgelig måtte natten ende med at de irakiske mænd sad frihedsberøvet på en politistation.

Men når nu politiet ikke møder anden modstand end passiv civil ulydighed, så forstår jeg på ingen måde at situationen skal eskalere på den måde! Nej - det er forkert formuleret, for hvis der havde været tale om en "eskaleret situation", ville det have krævet at begge parter havde optrappet! Der var her tale om en aldeles ensidig og fuldstændig uprovokeret optrapning fra politiets side!

Ingen demonstranter truede politiet, og ingen medvirkede til tumult! De sad stille og roligt i menneskekæder for at hindre afhentningen af irakerne. Og alligevel bliver de gennembanket med knipler og får tømt peberspray i ansigterne fra ganske kort afstand!

Dengang Politiet udvidede deres våbenarsenal med peberspray, kom det til på baggrund af et par ulykkelige sager, hvor betjente havde skudt (og dræbt) blandt andet et par psykisk syge personer. De havde ikke haft mulighed for at pasificere dem med andet end tjenestepistolen, og det var endt dødeligt i et par tilfælde.

Jeg mindes en ophedet debat hvor modstandere af pebersprayen argumenterede at det bare ville føre til øget magtanvendelse, at føje et mindre farligt våben til betjentenes arsenal. Pebersprayen endte trods modstand med at blive en del af standardudstyret, med den begrundelse at den skulle udgøre det mindre farlige alternativ, hvor man ellers ville have brugt tjenestepistolen.

Jeg er ikke selv blevet ramt af peberspray, men jeg har ved selvsyn set den brugt ved flere lejligheder, hvor jeg samtlige gange har noteret mig at de ovenfor beskrevne omstændigheder på ingen måde har været opfyldt!

For at sige det rent ud, så nægter jeg at tro på at betjentene der skulle rydde gaden for passive ikkevoldelige demonstranter kun var levnet muligheden at skyde demonstranterne på klods hold med tjenestepistolerne, og derfor valgte det mindre farlige magtmiddel pebersprayen!

Det er intet mindre end komplet vanvittigt at påstå andet!

Kniplerne blev ligeledes brugt fuldstændig ukritisk. Heldigvis blev pigen som bliver slået 8 gange fanget på video, for ellers ville jeg simpelthen ikke have troet på at en dansk politibetjent kunne finde på at bruge sin knippel på den måde! Hun ligger forsvarsløs på jorden mens en betjent lader slagene regne ned over hende. Når hun prøver at flygte fra ham, slår han hende lige en ekstra gang i ryggen. Det er en direkte kontraproduktiv handling, for det bevirker at hun segner om, så hun ikke kan rømme vejen, som jeg går ud fra var betjentens mål med hans handlinger (selvom man kan have sin tvivl).

Heldigvis er der andre demonstranter der får hevet hende op og væk fra vejen (og den voldelige betjent).

Alt i alt sidder jeg tilbage efter at have set medieklippene, rystet over den fuldstændig absurde magtanvendelse politiet øvede mod vedblivende ikkevoldelige demonstranter.

Jeg føler at det ville være på sin plads med en justitsminister der iværksatte en undersøgelse for at finde ud af hvordan 30 personer kan komme til skade til en demonstration uden voldelige demonstranter. Eller en politiforening der har undskyldt den overdrevne magtanvendelse med enkeltpersoners stress og nervøsitet, manglende overblik, fejlbedømmelser eller ophedede situationer.

Men nej.

Efter aktionen er regeringen, DF og Socialdemokraterne ved at falde over hinanden for at bifalde politiaktionen (en befriende modpol er dog Anders Samuelsen, som tager klar afstand fra den overdrevne magtanvendelse og resterne af venstrefløjen i Socialdemokraterne), og formanden for Politiforbundet, Peter Ibsen, går gud hjælpe mig i pressen, og forklarer at det er et nødvendigt onde vi kommer til at finde os i, fordi samfundet er blevet mere råt???

Peter Ibsen siger:

"Vi er nødt til at erkende, at samfundet er blevet mere voldeligt, og det vil også betyde, at politifolk oftere vil optræde i kampuniformer og med hjelme. Det er simpelt hen en nødvendighed for kollegernes sikkerhed".

Hvad var det for en "sikkerhed for kollegerne" der var truet natten til den 13. august? Det forekommer mig himmelråbende stupidt at forsvare en åbenlys overdreven magtanvendelse mod en bemærkelsesværdigt ikkevoldelig demonstration med at "samfundet er blevet mere voldeligt"?

Hvem er det da der har gjort samfundet mere voldeligt? Er det skyderier i Vollsmose der retfærdiggør at betjente sprøjter peberspray i hovedet på demonstranter som sidder fredeligt ned på jorden og udviser civil ulydighed? Er det rockernes skyld at det pludselig er ok at betjente slår en pige i ryggen når hun prøver at komme væk?

For en uges tid siden var der en historie på DR, om nogle betjente som efter et sammenstød med polske fodboldfans åbenlyst forherligede volden på facebook. Ifølge Politiken skrev de blandt andet:

"»He he, endelig nogle fodboldtosser, som ville noget og ikke stak halen mellem benene, når de så politiet... det fortryder nogle af dem nok i dag:-)«, »Hvem sagde peber............. Danmark - Polen 1-0« og »der blev danset med de polske«."

En betjent skrev også: "Jeg ved i hvert fald mindst 1 der pusser næse MAAAGET forsigtigt de næste par uger. ;-D" (jeg har med vilje ikke rettet mandens stavefejl - jeg ved at det er plat, for jeg kender mange ordblinde, og han kan jo sagtens være en sød fyr selvom han ikke staver så godt ... but then again ...)

Sagen førte til en reprimande for de involverede betjente, og Peter Ibsen var hurtigt ude med en udtalelse om at en reprimande var den rette sanktion. Han udtalte:

"Jeg kan kun erklære mig enig med ledelsen af Københavns Vestegns Politi, der finder denne form for ytringer uforenelige med de krav, der normalt stilles til politifolks adfærd. Det kan klares med en irettesættelse og behøver ikke at få videre konsekvenser"

Det er altså den selvsamme mand som beklagende finder det nødvendigt for politiet at tæske ikkevoldelige demonstranter, fordi "samfundet er blevet mere voldeligt", som 8 dage tidligere ikke mener at det bør få andre konsekvenser end en reprimande, at betjente åbenlyst er gået ind i en politiaktion med et ønske om en voldelig konfrontation, og efterfølgende glæder sig offentligt over at have skadet andre.

Selvfølgelig har betjente ytringsfrihed som alle os andre - men måske burde etaten være lidt mere kræsen med hvem den ansætter. Det er trods alt folk vi udstyrer med dræbende magtmidler! Uanset om de erkender deres hensigter offentligt eller ej, så kan det ikke være gavnligt for samfundet, hvis de folk vi betaler for at passe på os, går på gaden med det klare mål at komme op at slås!

Måske var en flok polske hooligans lettere at få op at "danse", end demonstranter der gennem civil ulydighed viser deres foragt for en menneskefjensk asylpolitik. Men kan vi være tjent med et politikorps der er infiltreret af hooligans for hvem vold er et mål?

Jeg synes under alle omstændigheder at det ville klæde formanden for politiforeningen at have et mere konsekvent syn på den stigende vold i samfundet, i stedet for bare at bruge det som en undskyldning for ukritisk at dele klø ud.

Skammens og sorgens dag!

2009-08-13T07:53:00.008+02:00

Det er idag en skammens og sorgens dag!

Jeg opfordrer alle til at møde op til demonstration i aften kl. 18. Fra Brorson Kirke til Christiansborg. Læs mere og følg udviklingen på kirkeasyl.dk

Mød op og vær med til at markere at det ikke er ok at sende flygtninge hjem til en borgerkrig! Så længe FN vurderer at det ikke er sikkert for dem at vende hjem, så har vi alle en forpligtigelse til at beskytte dem! Regeringen lever tydeligvis ikke op til dette ansvar - og så er det vores (din og min) sure pligt at gøre dem opmærksom på det! At få rettet fejlen, som kan ende med at koste liv!

Over en kirke på Nørrebro (ikke Brorson) står der:

"Trøst de kleinmodige, påmind de uskikkelige og vær langmodig mod alle"

Jeg er ikke på nogen måde religiøs, men de ord har sat sig fast i mit sind, for de dækker meget godt alt hvad jeg er vokset op i og blevet opdraget til. I dag er det den danske regering der er uskikkelig, og vi må og skal få dem til at forstå det!

Regeringen har brug for din hjælp til at indse at de gør det forkerte! At den populistiske stemmehunger der får dem alle til at halse efter DF nu har antaget en størrelse der gør den livsfarlig i bogstaveligste forstand, for mennesker af kød og blod!

Baggrunden for dette indlæg er selvfølgelig at politiet i nat tvang de irakkiske flygtninge ud af Brorson kirken.

Det fylder mig med væmmelse og sorg ud over min egen fatteevne.

Ikke fordi det er en kirke, og politiet har brudt med en hundredeårig tradition for at man ikke tager våben og konflikter med i guds hus. Ikke fordi de bryder med en tradition der er på alder med selve kirkeinstitutionen; at forfulgte kan søge asyl i kirkens rum. Det er da en sympatisk tradition, og hvor meget jeg end holder af tanken, så nytter det selvfølgelig ikke noget hvis alle bare kan søge ly i en kirke, og så være udenfor lovens rækkevide.

Nej min skam og sorg skyldes at Danmark nu med vold og magt har modsat sig UNHCRs helt klare anbefalinger!

Lille sølle fremmedfjendske Danmark kunne på trods af fred, velstand og overskud ikke være stort nok til at yde beskyttelse til folk som er i livsfare pga. en borgerkrig vi selv har været særdeles aktive for at tænde!

Jeg har ikke ord for den magtesløse afsky jeg føler lige nu. Jeg er vokset op i en tro på at Danmark var noget andet - noget større. Et sted hvor man tog mennesker og liv alvorligt, og hvor der var plads til dem som bliver forfulgt. Hvor man satte menneskers liv højere end regler og systemer. Et sted hvor vi i vid udstrækning yder efter evne og nyder efter behov.

Familier og mennesker som kommer fra krigshærgede områder i Irak har behov for beskyttelse. Det er noget de selv siger - men det tror vi ikke på. Det er også noget vi har FNs flygtningeorganisation UNHCRs ord for - men det vælger vi at lade "indgå som en del af det samlede grundlag" for vores afvisninger. Hvilken del dét præcis er, og hvordan det kan indgå, når det endelige resultat ender med en blank afvisning, går over min fatteevne. Der må jo i hvert fald være en anden meget vægtig del der taler imod beskyttelse. Måske har den gode justitsia stået med FN på den ene skål, og Pia Kærsgaard på den anden, og fundet FN for let? Nåeh nej - der er jo ikke domstole bag den irrationelle afvisning - Justitsia går fri denne gang.

Jeg forstår ikke hvordan de politifolk der deltog i aktionen kan se sig selv i ansigtet, når de opererer lodret imod UNHCRs anbefalinger, i en sag der handler om liv og død!

Jeg ville jo sikkert ikke egne mig som politimand alligevel - men hvis jeg havde fået den ordre, ville jeg, om det så skulle koste mig jobbet, nægte at deltage i aktionen. Jeg ville ikke kunne leve med min samvittighed, hvis jeg efterfølgende måtte læse i aviserne om nogen jeg havde fået sendt hjem blive dræbt i Irak. Måske hvis ikke FN havde sagt at de havde brug for beskyttelse - men når UNHCR nu siger at det ikke er sikkert for dem at vende hjem?

Det er jo ikke bare at udstede en bøde til en fartbilist, at stoppe en indbrudstyv, eller at sende en narkohandler bag tremmer vi taler om her! De sender folk hjem til et land hvor de ifølge FN stadig er i livsfare!

Tænk at skulle agere arme for det fremmedfjendske monster DF har skabt! Jeg ved med mig selv at jeg ikke ville kunne! Jeg håber og tror at jeg ville have integritet nok til at modsætte mig en sådan handling. Til at udvise civil ulydighed, og lade være med at udføre min ordre!

Lad os alle møde op i aften og sige fra! Jeg vil også gerne se politimænd til demonstrationen. Også gerne selvom I ikke havde kræfterne/modet/evnen til at sige fra ved civil ulydighed i nat! I skal være meget velkomne til at sige fra på lovlig vis! Stop forråelsen af det danske samfund, og vis at bamhjertighed ikke er gået af mode. Vis politikerne at der også er stemmer i at opføre sig anstændigt!

Let fokusskifte på bloggen

2009-08-07T11:06:00.009+02:00

Hej med jer, I min lille stærkt eksklusive og overvejende anonyme læserskare.

Jeg har ikke skrevet noget over sommeren, ikke fordi det har skortet på nyheder der burde kommenteres, men fordi jeg har gennemgået min blog, og til min forfærdelse opdaget at stort set alle mine historier her har været drevet af negativitet.

Jeg havde en snak med en god veninde som betyder meget for mig i starten af sommeren, og vi kom ind på at jeg har den her blog, og hun spurgte så efter adressen. Jeg synes selv at jeg har mine meningers mod, og står såmænd også gerne ved dem (Når jeg helt bevidst ikke nævner mit navn her, er det mest for ikke at skræmme fremtidige kontakter væk med mine politiske meninger - google kan være en forudindtaget bitch når man skal møde nye mennesker). Men hvis en marsmand kom til jorden, og skulle bedømme kloden alene efter indeværende blog, så ville vi jo bo på et goldt og hensynsløst sted. Og det fik mig til at vægre mig ved at give min gode veninde adressen til min blog. For sådan ser jeg jo heldigvis ikke verden i virkeligheden! :-)

Jeg tror at det (jeg håber er en negativ bias) skyldes at jeg kun har begrænset fritid at brænde af på denne blog, så når jeg endelig sætter mig for at skrive et indlæg, så er det fordi jeg er blevet godt og grundigt indigneret over et eller andet. Alle de gode, fine og positive historier beholder jeg bare for mig selv og familie og venner, i stedet for at bruge tid på at skrive om dem her.

Jeg bruger normalt relativt lang tid på at skrive disse indlæg, med dokumentation og kildesøgning og den slags. Og givet at det kun er de historier der gør mig godt gammeldags vred, jeg ender med at skrive om, så ender jeg jo faktisk med at bruge lang tid på ting jeg ikke bryder mig om.

Det er livet simpelthen for kort til, så det vil jeg prøve at lave (lidt) om på fremover!

I skal ikke tro at I fremover kun vil komme til at læse lallende feel-good indlæg her. Min sociale indignation og politiske uenighed med dem som sidder på magten er fortsat af uændret styrke, og jeg skriver jo også for at påvirke folks meninger! Jeg mener jo fortsat at de Irakiske flygtninge skal have asyl, at Ander Fogh er en krigsforbryder og at Menneskerettighederne, Genevekonventionen og Grundloven er til for at blive overholdt! Men jeg vil prøve at gøre det til en dyd, også ind imellem at give mig tid til at beskrive de vidunderlige og de gode ting her i livet, det som gør mig glad, og som fylder min verden med solskin :-)

Jeg tror på at livet bliver ikke bare bedre, men også længere for dem som forstår at dvæle ved de positive ting, og forbigå de negative. Det er noget jeg prøver at efterleve i mit "rigtige" liv, men fremover vil jeg så også prøve at efterleve det i min blog.

Det skal ikke forstås sådan at man skal lukke øjnene (eller munden!) for al uretfærdighed og overgreb i verden - det skal naturligvis fortsat bekæmpes hvor det bekæmpes kan. Men der skal bare også være tid til at glædes, forundres og fascineres - også på denne blog!

Nu vil mine mere faste læsere måske have regnet ud at jeg er agnostiker, og derfor normalt ikke interesserer mig så meget for (ikke spiselige) bønner. Men jeg hørte engang en bøn, som jeg overraskende klart kan tilslutte mig i hvert fald det væsentlige indhold i. Jeg tror at det er en slags opskrift på et lykkeligt liv. Jeg har kun set den på engelsk, og her lyder den:

God grant me the serenity to accept the things I cannot change; Courage to change the things I can; And wisdom to know the difference.

Så med ønsket om en fortsat god sensommer til jer alle, byder jeg jer velkommen til andet afsnit af mit liv som blogger. (det er i hvert fald intentionen - så får vi at se hvor længe det holder, før den mavesure læserbrevsskribent får overtaget igen ;-) )

Politikens underlødige kampagne mod børnemad

2009-06-12T07:30:00.009+02:00

Jeg er simpelthen nødt til at skrive noget inden alt for mange politikere panikker, og helt dropper tanken om varm frokost i landets vuggestuer og børnehaver.

Jeg vil meget gerne love jer at der kommer et mere uddybende indlæg senere, men lige nu har jeg ikke tid.

Jeg er absolut for en (god!) madordning i daginstitutionerne, da jeg mener at det vil kunne blive en kæmpe gevinst for både sundhed og madglæde for vores børn. Men det kræver selvfølgelig at maden laves ude på institutionerne, og at der er penge til ordentlig mad!

Der er desværre en masse kommuner der, som ordningen ser ud nu, kommer til at springe over hvor gærdet og lavest, fordi de ikke har penge nok. Det er selvfølgelig ikke godt nok, og hvis jeg skal vælge mellem de meget omtalte flybakker og forældrenes madpakker, så ville jeg til hver en tid vælge forældrenes madpakker!

Selve ideen om varm mad er fin nok - der følger bare ikke penge med loven, og derfor bliver implementationen i nogle (men absolut ikke alle!) kommuner elendig.

Nu har Politiken så lanceret en nej kampagne, og så skæres alle historier hårdt over en kam. Her til morgen står der i en overskrift "Kommuner tror ikke på madordning".

Læser man længere nede i artiklen, handler det om at Politiken i en rundringning til børne- og institutionschefer i landets kommuner har spurgt:

"Mener I, at indførelsen af madordningen samlet set vil forbedre sundhedstilstanden blandt børn i daginstitution i jeres kommune?"

Det har 52% så svaret nej til, mens 48% har svaret ja. Det er selvfølgelig et flertal - men en mere lødig overskrift tættere på sandheden ville have forklaret at cirka HALVDELEN af kommunerne ikke tror på ordningen.

Halvdelen er selvfølgelig ikke spor godt - men hvis de nu også havde spurgt HVORFOR de ikke tror på ordningen, så ville de med garanti have fået den manglende financiering som forklaring i langt de fleste tilfælde!

Uden at have nogen form for belæg for det vil jeg næsten garantere at et stort flertal af kommunerne ville mene at den her ordning ville være et tigerspring for sundhed og madglæde, hvis der ellers fulgte penge med til at implementere ordningen ordentligt!

Politiken har fuldt artiklen op med en afstemning for læserne hvor vi bliver spurgt:

"Tror du, at danske børn generelt vil blive sundere af frokostordningen, der indføres i børnehaverne fra næste år?"

Det kan vi læsere så svare "ja" eller "nej" på. (og det foregår under den noget pompøse overskrift "Din stemme").

Jeg vil igen næsten garantere at mere end 80% af stemmerne vil svare nej her, og givet det stærkt polariserede valg, ville jeg nok også selv vælge "nej". For i alle de kommuner der ender med at sende centralkøkken-bakker / flybakker ud til institutionerne, dér tror jeg ikke på at det vil give en samlet gevinst for nogetsomhelst. Men det betyder på ingen måde at jeg er imod en madordning!

I de kommuner der selv kaster penge efter projektet, eller af forskellige grunde har bedre financieringsmuligheder (her i København hvor jeg bor HAR vi f.eks. allerede mad i vuggestuerne, og det betyder at vi kan overføre penge fra merbetaling i vuggestuerne til madordningen i børnehaverne), der er jeg sikker på at der vil være en gevinst. Men det har jeg bare ikke mulighed for at udtrykke i Politikens enøjede afstemning.

Jeg ville ønske at Politiken ville gå lidt mere nuanceret til problemstillingen, og jeg håber og beder til at politikerne kan gennemskue det fordrejede billede politiken får tvunget frem med deres sort/hvide fremstilling. Og at de ikke bare noterer sig at "kommunerne er imod", og "befolkningen er imod" og derefter halser efter "meningsmålingerne" og vender ordningen ryggen, i stedet for at omfavne den historiske chance for at sende madpakkerne ud i historiebøgerne og bremse "fedmeepidemien".

I stedet skulle de se at få pungen op af lommen, og skyde penge i ordningen, så den kan blive god i alle kommuner - det er en langsigtet investering som vil komme mangefoldigt igen efterhånden som udgifterne til livstilssygdomme falder.

---[ opdate 7/8 2009 10:46 ]---

Det mere uddybende indlæg er vist blevet overhalet indenom af at et flertal i folketinget har besluttet at sende penge efter ordningen. Det ser derfor alt sammen mere lyst ud nu, og jeg frygter ikke længere at hverken politikerne eller Politiken vil modsætte sig madordningen voldsomt :-)
Et sommerferie-forsinket tillykke til Danmarks børn herfra!

Kvalmende kynisme

2009-05-28T07:01:00.013+02:00

Ifølge politiken har DF misbrugt allerede afsat genopretningsstøtte til at presse den Irakiske regering til at modtage afviste asylansøgere. Det drejer sig om 80 mio der allerede var afsat på finansloven dengang uden betingelser.

Kristian Thulesen Dahl har teknisk forhalet overførslen af pengene ved at stille spørgsmål til udenrigsministeriet på vegne af Finansudvalget. Han indrømmer åbenlyst at hans bureaukratiske misbrug af Udenrigsministeriets tid alene var for at forhale udbetalingen af den Irakiske støtte.

Thulesen Dahl er i Politiken citeret for at sige:

"Vi ønskede at vente med at frigive pengene, indtil der var en hjemsendelsesaftale. Vores opfattelse har været, at det var rigtigt, at man brugte disse penge som middel til at sige til irakerne, at vi vil gerne hjælpe jer, men så bliver I også nødt til at hjemtage jeres egne statsborgere" [min fremhævning]

Jeg er ikke helt sikker på hvem Thulesen Dahl henviser til med hans "vi". Jeg går ud fra at det er "vi, Dansk Folkeparti", eller måske "vi, Birthe Rønn Hornbech og jeg"? Jeg har i hvert fald svært ved at tro at det er "vi, Finansudvalget".

Jeg kan ikke se Thulesen Dahls handling som andet end et skruppelløst misbrug af hans position i finansudvalget, til at gennemtvinge Dansk Folkepartis politiske mål. Det er ikke og har aldrig været finansudvalgets opgave at føre dansk udenrigspolitik!

Han er tydeligvis selv stolt over at denne bureaukratiske forhaling fungerede, og at det dermed er lykkedes Danmark at tvinge den Irakiske regering til at kalde det centrale Irak for sikkert, lodret mod UNHCRs meldinger. Det er ikke en politisk vedtaget sammenkobling af genoprettelsespengene og hjemsendelsesaftalen - alene en bureaukratisk forhindring af at en politisk vedtaget pulje til genopretning kunne nå sin politisk vedtagne målgruppe!

Ifølge min regnebog er det at modarbejde demokratiet! I kraft af at der er trængende der har måtte undvære afsatte penge alene pga. et partis politiske ønsker i en helt anden sag, så er det i mine øjne udtryk for den mest ækle kynisme og sågar på grænsen til en af de mere meningsfulde definitioner jeg har set på ordet "terrorisme" - nemlig i betydningen "bevidst at ramme tilfældige civile ofre for at fremme et politisk mål". Det er i hvert fald ikke noget som hører hjemme i en retsstat, og at en fremtrædende politiker ligefrem efterfølgende vigtiger sig i pressen over hans underminering af politisk vedtagne beslutninger, forekommer mig fuldstændig uacceptabelt!

Uden at bifalde beslutningen, kan jeg godt sætte mig ind i hvorfor den Irakiske regering ikke har haft så svært ved pludselig at se fred hvor der før var fare. 80 mio er åbenbart tilstrækkeligt med blodpenge til at se gennem fingre med nogle hundrede borgeres sikkerhed. De har stået med valget at få 80 mio til genopretning af landet, eller at varetage nogle hundrede flygtninges legitime krav om sikkerhed.

UNHCR fastholder fortsat at sikkerheden i det centrale Irak endnu er for ringe til at man bør hjemsende flygtninge dertil. Amnesty International kritiserer regeringen for at ville tvangshjemsende flygtninge mod UNHCRs anbefalinger. Udenrigsministeriet er klar over at sikkerhedssituationen i det centrale Irak ikke er god nok endnu. Selv Udlændingeservice (jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet hver gang jeg skal skrive dette arketypiske eksempel på Orwellsk newspeak!) er klar over at det er farligt at opholde sig dér.

Udlændingeservice der sammen med Flygtningenævnet har afvist at give de irakiske flygtninge asyl, har overladt sig på andenhåndsberetninger om sikkerheden i området, fordi de vurderede at det var for farligt at sende embedsmænd ind i området!! Der er med andre ord for farligt for hvide mænd, til at de kan tage sikkerhedssituationen i eget åsyn - men paradoksalt nok ikke farligt nok til at de vil følge UNHCRs anbefalinger og lade være med at sende mørklødede mænd dertil!

Dobbeltmoralen oser! Det bliver også skåret ret godt ud af dette interview med Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen hvor han gerne vil tage tage UNHCRs ord for at situationen er i bedring, men ikke deres ord for at den ikke er god nok til at hjemsende flygtninge endnu. Tal om at sætte kikkerten for det blinde øje!

Karsten Lauritzen udtaler blandt meget andet vrøvl:

"Vi har lavet en hjemsendelsesaftale med de irakiske myndigheder, hvor de garanterer, at der ikke er nogen, der vil blive forfulgte eller på anden måde blive udsat for overgreb. Og det må vi stole på er rigtigt"

...men når Kristian Thulesen Dahl nu indrømmer at den Irakiske regering har godkendt hjemsendelserne med en stor pose penge som belønning, så kan de vist ikke længere regnes som helt upartiske i spørgsmålet - i modsætning til UNHCR som ikke har 80 mio i klemme!

---[ update 30/5 2009 23:12 ]---

Jeg har netop erfaret at de 80 mio i genoprettelsespuljen ikke var de eneste blodpenge som er blevet brugt mod den Irakiske regering. Irak får yderligere eftergivet en gæld på 75 mio, ved at tage flygtninge hjem som de reelt set ikke kan garantere sikkerheden for! Jeg ved ikke hvordan det er lykkedes Irak at skylde Danmark 75 mio kroner - men hvis alt gøres op, så føler jeg mig desværre temmelig sikker på at Danmark har fået mere ud af Irak, end Irak har fået ud af Danmark under dette vestens sidste (/seneste?) olieeventyr!

Ridser i lakken

2009-05-24T08:46:00.025+02:00

Den ellers uangribelige næsten teflon-agtige lak tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen har søbet ethvert spørgsmål om Afghanistan- og Irakkrigene ind i, er endelig ved at krakkelere.

Oppositionen har ved flere lejligheder krævet uvildige undersøgelser, men hver gang har regeringen hævdet at der "er nul at komme efter" at "alle oplysninger er frit tilgængelige, så der ikke er behov for en uvildig undersøgelse" eller at der "ikke er fugls føde på den sag".

Nu viser der sig ifølge Politiken at regeringen aktivt har vildledt Folketinget og Østre Landsret og hindret dem adgang til oplysninger der kompromitterer regeringen. Ikke oplysninger der kompromitterer landets sikkerhed eller udstationerede soldaters sikkerhed - nej oplysninger der alene viser at Danmarks regering bevidst ignorerede de forpligtelser de har ifølge Genevekonventionen!

Sagen er kun kommet frem, fordi en af de krigsfanger Danmark overgav til amerikansk varetægt har sagsøgt forsvarsministeriet, fordi han hævder at han efterfølgende blev mishandlet af amerikanerne.

Ifølge Genevekonventionen skal de ratificerende lande ikke alene selv afstå fra mishandling, tortur, inhuman, ydmygende og/eller nedværdigende behandling af krigsfanger. De har også ansvaret for ikke at overdrage krigsfanger til parter som de har mistanke om ikke overholder konventionen.

Genevekonventionens artikel 12 angiver at:

"Prisoners of war may only be transferred by the Detaining Power to a Power which is a party to the Convention and after the Detaining Power has satisfied itself of the willingness and ability of such transferee Power to apply the Convention. When prisoners of war are transferred under such circumstances, responsibility for the application of the Convention rests on the Power accepting them while they are in its custody.

Nevertheless if that Power fails to carry out the provisions of the Convention in any important respect, the Power by whom the prisoners of war were
transferred shall, upon being notified by the Protecting Power, take effective measures to correct the situation or shall request the return of the prisoners of war. Such requests must be complied with."

Vi har altså ikke bare et ansvar for at overholde konventionen selv, men også et klokkeklart ansvar for at sikre os at de krigsfanger vi tager til fange ikke bliver overdraget til parter som vi har mistanke om bryder konventionen. Er vi i tvivl, er vi fopligtiget til at sørge for at de gør det, eller kræve de udleverede fanger tilbageleveret.

Danmark har ratificeret Genevekonventionen, og dermed er den til enhver tid siddende regering forpligtet til at følge den indtil vi eventuelt skulle beslutte at fratræde den. Det ved regeringen godt, men alligevel har regeringen ignoreret advarsler om at USA ikke levede op til konventionen.

Advarslerne kom fra daværende øverstbefalende chef for jægerkorpset og frømandskorpset i Afghanistan, Frank Lissner. Frank Lissner var i afghanistan, og havde ifølge Christoffer Guldbrandsens film "Den Hemmelige Krig" fået førstehåndsberetninger fra en dansk tolk vi udlånte til amerikanerne, om mishandlinger af krigsfanger i den amerikanske lejr i Kandahar.

Frank Lissner præsterer i filmen at lave en af dokumentarhistoriens mest spektakulære kovendinger, hvor han i et interview - efter at have forklaret i detaljer hvordan danske krigsfanger blev behandlet inden de blev overdraget til amerikansk varetægt - pludselig kommer i tanker om at danske soldater slet ikke tog krigsfanger alligevel (for at tilpasse sine udtalelser til forsvarsministerens svar i folketinget). Jeg har tilladt mig at lave en ret præcis afskrift af det sære interview. Med ved interviewet sidder Christoffer Guldbrandsen (CG), Frank Lissner (FL), Forsvarets Pressechef Hans-Christian Mathiesen, og en ikke navngivet souschef fra Forsvarsministeriet.

CG fortæller at en af de vigtigste spørgsmål at få svar på er hvilke ordrer FL havde når danskerne tog krigsfanger.

FL: "...jeg skulle sikre mig at man kunne efterfølgende identificere dem. Og de blev, efter at vi havde sikret os identifikationen blev de afleveret til amerikanerne til videre efterforskning - det var ikke vores opgave!"
CG: "Men I registrerede dem allesammen, inden I gav dem videre?"
FL: "Ja."
FL: "Inden vi afleverede dem tog vi billeder af dem. Hvis de havde dokumentation på sig, tog vi kopier af det eller skrev ned hvad der stod. Og så tog vi hvad man skulle bruge for at kunne lave en DNA prøve på dem. Det kunne være en tot hår eller ... hvad ved jeg. Typisk en tot hår."
CG: "Så I har registreret alle de fanger der er blevet afleveret til amerikanerne?"
FL: "Ja! Vi rapporterede hvad der i detaljer... jamen hvad de havde lavet, hvordan det var foregået og resultatet af det."
CG: "Altså - det du fortæller idag, det er helt nyt! Forsvarsministeren har besvaret et §20 spørgsmål til folketinget, hvor han siger at danskerne slet ikke har tilbageholdt nogen."
FL: [pause] "hvi Hvis forsvarsministeren har sagt at at øh det har vi ikke, så har det været på baggrund af en gennemlæsning af de rapporter, od og så har vi ikke øh tilbageholdt øhe nogen personer ... Altså, jeg kan jo ikke sidde her og sige at at øh det der er sagt af ministeren er forkert!"
HCM: [bryder ind] "Vi stopper her for idag - der er gået 20 min, så I har fået 5 minutter mere. Jeg håber at I har forståelse for det. Så vender vi tilbage på et senere tidspunkt!"

...det HCM vendte tilbage med efterfølgende var så en citat "mur af venlig tavshed".

Jeg mindes at jeg, dengang jeg så Guldbrandsens film første gang, tænkte at Frank Lissner var noget af det mest utroværdige og mindst tillidsvækkende man kunne have siddende som en øverstbefalende. Men siden er jeg blevet enig med mig selv om at han sku nok i virkeligheden bare er en god soldat der gør hvad han får besked på. Han har efter min mening gjort den store personlige fejlslutning at han tjener den danske regering mere end han tjener det danske folk. Men det er hvad det er. Han advarede åbenbart i sin tid forsvaret om hans manglende mulighed for kontrol med de dansk tilfangetagne krigsfangers behandling ved overdragelse til amerikanerne. Det skal han have al ære for! Det medførte desværre ikke nogen ændrede procedurer fra forsvarets side, og nu efterfølgende viser det sig så at regeringen forsøger at tilsløre den praksis - herunder at forsvarsministeren har løjet i folketinget.

Jeg finder personligt at forsvarsminister Søren Gade bør træde tilbage i unåde øjeblikkeligt, for at misbruge sit embede, og lyve bevidst i et §20 spørgsmål. Derudover bør der igangsættes en uvildig undersøgelse af hele forløbet, med den mulige udgang, at der rejses en rigsretssag mod Anders Fogh Rasmussen (jeg ved ikke engang om det er nødvendigt længere med en rigsretssag, når AFR er emeritus - men stilles til regnskab, det skal han!). Ikke fordi jeg tilfældigvis stemmer til venstre i det politiske spektrum, ikke fordi jeg gerne så en anden regering - men fordi retfærdigheden ikke er sket fyldest i denne sag, og fordi den ikke kommer til at ske, før der bliver gravet grundigere end der er blevet indtil nu.

Det er satme vigtigt at vores gode loyale soldater forstår hvem og hvad det er de skal være loyale overfor! De er IKKE regeringens hær, men hele Danmarks hær!

Guldbrandsens film blev udsat for en regulær smædekampagne straks efter offentliggørelsen (faktisk inden - Anders Fogh blev taget i at fortælle om hvor uredeligt et makværk den var inden han havde haft mulighed for at se den!). Det viste sig efterfølgende at være et aldeles ubegrundet men effektivt røgslør fra regeringens side. Nu har vi så beviser for at regeringen også bevidst forsøger at vildlede Østre Landsret. Hvor meget mere kan Dansk Folkeparti leve med at holde hånden over, inden det går ud over deres troværdighed?

Se i øvrigt her politikens gennemgang af kronologien i sagen.

Silvio Løkke Rasmussen?

2009-05-13T10:23:00.008+02:00

Det ser ud til at vi er ved at nå Silvio Berlusconi højder her i lille Danmark, når Lars Løkke Rasmussen haster en lov igennem, som skal forhindre journalister i at se hvad ministrene går og bruger deres tid på.

Helt mod skik og brug skal lovændringen der unddrager ministrenes kalendre fra offentlighedsloven jordes igennem uden nogen høringsperiode, og når den bliver vedtaget skal det tilsyneladende også være med tilbagevirkende kraft.

Lars Løkke Rasmussen har selv prøvet at blive kikket over skuldren af journalister, der dengang tegnede et billede af Lars Løkkes særdeles nidkære omgang med bilag, hvor selv den mindste godnat-øl skulle betales af skattekroner. De fandt også ud af at Lars Løkke havde skrevet sig ind på et hotel under falsk navn, og at han havde været til koncert på statens regning.

Den slags kan man mene om hvad man vil - personligt fandt jeg dengang de fleste af historierne blæst fuldstændig ud af proportioner. Det er da muligt at det er lidt fedtet, når nu man i forvejen har en sjældent god hyre, at man så krammer rundt på bitte bitte små bilag, for at få penge refunderet. Men ret beset betyder en godnat-øl eller en pornofilm jo ikke alverden for statens finanser, hvis man i øvrigt er en arbejdsom minister der arbejder hårdt og længe på at gøre samfundet bedre (eller for Lars Løkkes vedkommende i hvert fald TROR at man arbejder på at gøre samfundet bedre - for jeg går, indtil andet er bevist, ud fra at venstres ødelæggelser af velfærdssamfundet ikke er i ond tro).

Sagt på en anden måde: Hvis mandens arbejde for samfundet i øvrigt væsentligt overstiger den udgift han påfører staten, jamen så herregud dog! Jeg under godt en hårdarbejdende politiker en fadbamse på statens regning i ny og næ, hvis han ellers er pligtopfyldende.

Men at Løkkes personlige dårlige erfaringer med pressens til tider uanstændige proportionsforvrængninger skulle føre til at han helt vil udelukke offentligheden for kontrol over ministrenes kalendre - det er en kortslutning af dimensioner! Ministrene bliver betalt godt (og også længe efter deres "værnepligt" er overstået) af staten for det arbejde de lægger - så er det også kun rimeligt at offentligheden kan holde øje med hvad investeringen i en minister går til!

Ind imellem glemmer man det (især pressen selv!), men pressen er faktisk folkets vagthund overfor magten. Hvis journalisterne afskæres adgang til ministrenes kalendre, så skærer man et vigtigt ben af vagthunden!

Af alle burde Løkke Rasmussen være opmærksom på dette, da han som statsminister er pressens minister. Venstre har desværre på det seneste vist sig at have et lidt alternativt forhold til pressen, og vores seneste statsminister viste sig heller ikke den rolle voksen.

Når han så tilmed forsøger at gøre lovændringen tilbagevirkende, så virker det som om han er klar over at der er mere end golf/jagt-ture og godnatøl på vej, og på denne måde søger at stoppe journalister i at opdage det.

Det er ikke et hak bedre end når Europas værste folkevalgte politiker Silvio Berlusconi med lovændringer sikrer sig imod de koruptionsundersøgelser der var på vej mod ham. Han misbruger sit demokratiske flertal til at hæve sig selv over loven. Løkke Rasmussen hæver ikke nogen over loven, men han forhindrer med lovændringen effektivt at hans eget snavsetøj kommer for dagen.

Selvom hans bilagsroderi ikke nødvendigvis er ulovligt, er det stadig med til at vise offentligheden hvordan han forvalter sit mandat. Og det har befolkningen et fuldt legitimt krav på at få at vide, hvis det fortsat skal give mening at stemme til valgene!

Det er usselt, og det hører ingen steder hjemme at afskære journalisterne deres muligheder for at holde øje med ministrenes tidsforbrug. Jeg er forbløffet over at opossitionen (minus enhedslisten) tilsyneladende vil være med til at skære benene af vores vagthund - men det er måske fordi de selv regner med at skulle beside ministerposter inden længe?

Alt i alt er det blot endnu et forfærdeligt slag for den stigende politikerlede. Os der stemmer bliver trætte af at høre om tosser der tildeler sig selv mere og mere, og nu så også forsøger at forhindre offentligheden i at få indsigt i hvad pengene går til.

Hvor ville det dog være befriende at høre en politiker sige: "Jeg behøver sku ikke den lønstigning, jeg har jo penge nok i forvejen", eller "Kom indenfor kære presse - magt korrumperer alle, så det er vigtigt for os alle at have en årvågen vagthund til at hjælpe os med at se klart!" Men den dag kommer jo desværre nok aldrig!

Ordet "Minister" betyder "tjener" eller "undergiven" forstået sådan at en minister er folkets tjener. Nu har jeg ikke dobbeltchecket med Horesta, men jeg føler mig overbevist om at det ikke er en almindelig praksis, at en tjener bare kan hemmeligholde for sin arbejdsgiver, hvornår han er på arbejde, og hvornår han holder fri! >:-7

NATOs næste generalsekretær kan blive en løgnagtig krigsforbryder

2009-04-02T21:07:00.011+02:00

Så har Anders Fogh ifølge politiken endelig taget bladet fra munden, og indrømmet at han i den seneste tid har brugt sin arbejdstid på at søge nyt job, snarere end at være statsminister. Manden har en fraværsprocent fra afstemninger i folketinget på 97%, så på en måde er det jo befriende med en forklaring.

Det har været længe undervejs, og jeg har allerede skrevet flere indlæg hvor jeg redegører for hvorfor jeg mener at han er den helt forkerte mand til det job. Desværre regner jeg med at Fogh er for erfaren til at offentliggøre sit kandidatur før han er helt sikker på at den er landet.

De som kipper med flaget og siger at det bliver et stort øjeblik, fordi en dansker skulle komme til at beklæde en høj stilling, er grebet af en kvalmende gang pladderromantisk nationalisme. Det går efter samme rationale som når en dansk sportsstjerne vinder et eller andet ude i verden: at vi er jo kun 5,5 mio., og resten af verden er jo mere end 6 mia!

And so fucking what?

Det giver absolut ingen mening, når Anders Fogh f.eks. har nægtet af besvare spørgsmål i folketinget om NATO og tyrkiet, under henvisning til at det ville stride imod Danmarks interesser. NEJ - det strider absolut ikke imod Danmarks interesser at vi sikrer os mod korruption (økonomisk som politisk)!

Det stred muligvis imod Anders Foghs interesser, fordi han måske ville misse en chance for at få et velanset skånejob på sine gamle dage, eller komme til at udstille sin dobbeltmoral - men Danmarks interesser og Anders Foghs interesser er to vidt forskellige ting i denne sag!

Hvis Danmark skulle få en fordel ud af at have Anders Fogh siddende i toppen af NATO, så ville det udelukkende være fordi Anders Fogh ikke gjorde sit job ordentligt! Kun i korrupte afrikanske stater ville det kaste en masse af sig, at få placeret en brormand i toppen - men NATOs generalsekretær må selvklart ikke forfordele sine egne på nogen måde.

Nærmest omvendt bør vi som NATO medlemmer forlange at der ikke kan drages tvivl om at medarbejderne i toppen arbejder for ALLE NATO medlemmer, og ikke kun for sine egne landsmænd! Ellers ville vi jo have været snydt i alle de år hvor vi ikke har haft nogen siddende.

Jeg regner med at Anders Fogh både er klar over dette, og i øvrigt er enig med mig. Og skulle hans statsborgerskab på denne måde have nogen som helst indflydelse på Danmarks adgang til magten i NATO, så må det derfor blive en lille smule negativt, da Anders Fogh ikke skal kunne klandres for national nepotisme.

Selvom jeg forestiller mig at Anders Fogh vil være professionel nok til at forstå dette, så er jeg alligevel stadig lodret imod at manden skal være NATOs næste generalsekretær. Det handler simpelt hen ikke om hans professionalisme (som jeg ikke anfægter), men alene om at han har vist sig som en opportunistisk løgnagtig krigsforbryder gennem de handlinger han har gjort i sin periode som statsminister.

Jeg kan simpelt hen ikke komme på et mere forkert signal at sende verden, end at indsætte en løgnagtig krigsforbryder i toppen af verdens største våbenmagt! Ganske vist er det en administrativ stilling, med begrænset politisk magt - men alligevel.

Jeg håber derfor virkelig at Tyrkiet, Norge og Egypten m.fl. endnu kan nå at forpurre Foghs planer, for manden er simpelthen ikke værdig til at beklæde det embede. Det må kunne findes en bedre kvalificeret mand (eller kvinde!) til posten.

Det har ikke noget med ROJ at gøre, det har ikke noget med Muhammedkrisen at gøre - vi skylder os selv en bedre egnet mand på den post, for verdensfredens skyld.

Tyv tror hver mand stjæler

2009-03-28T07:36:00.004+01:00

I et repræsentativt demokrati plejer det at være sådan, at vælgerne engang imellem får lov til at tilkendegive hvem de føler sig mest enige med, ved at sætte et kryds, og på baggrund af disse krydser vælges hvem der for en periode skal bestemme hvor skabet skal stå.

Ind imellem sker der ting som virker nedbrydende på dette system, f.eks. når en politiker kort efter et valg vender rundt på en tallerken, og skifter standpunkt til noget høn ikke gav udtryk for under valgkampen.

Det var f.eks. det der fik Gunna Starck og Lubna Elahi op i det røde felt (og en smule over), dengang Lars Hutters lagde stemmer til en borgerlig borgmester, efter en valgkamp hvor han havde skrevet under på ikke at ville lægge stemme til nøjagtigt hvad han gjorde.

Han gjorde det fordi han mente at han dermed sikrede Kommunalhospitalet, og fik fjernet den sorte busterminal fra Rådhuspladsen. Begge dele kan man jo i bagklogskabens klare lys grine eller græde ad alt efter temperament.

Men hvad er læren af den sag da?

En udlægning kunne være at man skal overholde hvad man lover under en valgkamp. Det har været en meget vigtig del af Anders Foghs success med hans såkaldte kontraktpolitik, hvor han lover en række ting under valgkampen, og så efter bedste evne prøver at indfri løfterne mellem valgene.

Måske mere fair overfor vælgerne - men heller ikke uden problemer. Det er med til at fastlåse det politiske miljø, så der ikke levnes mulighed for at reagere i tide på vigtige konjukturændringer, fordi det først kræver et valg at fjerne f.eks. skattestoppet.

En anden udlægning kunne være at man ikke skal love noget man ikke kan holde under en valgkamp. At man ikke lister en masse ting op man vil og ikke vil efter valget, men i stedet fortæller hvad man står for og hvilke grundholdninger man har (og dem skal man selvfølgelig efterfølgende overholde). Og efter valget tager man så bestik af hvor vælgerne har lagt deres stemmer, og prøver derfra at få det bedst mulige ud af det.

Det er derfor nogen kalder politik for "det muliges kunst". Du vil alligevel aldrig få 100% tilslutning i et demokrati, så det gælder om at prøve at få sine grundholdninger bedst muligt igennem, med de kort vælgerne nu engang har givet en på hånden.

Det giver ind imellem nogle sære sengepartnere, og jeg blev f.eks. ret indigneret da Socialdemokraterne med Ritt Bjerregaard i spidsen pludselig indgik budgetaftale med de borgerlige sidste september. Især fordi det fra min synsvinkel lignede en ren straffeekspedition fordi SF havde kastet grus i maskineriet for Ritt's planer om at bygge billige boliger på Kløvermarken. Det lignede rent ud sagt en såkaldt "Æv, bæv, bussemand" som jeg måske havde forventet at støde på i min datters børnehave, men absolut ikke havde regnet med at se på Københavns Rådhus (politikere er voksne mennesker for crying out loud)!

Jeg mener stadig at Ritt handlede lodret mod sit mandat, fordi vælgerne i København overvejende satte deres krydser ved røde partier ved sidste valg. Jeg vil også blive ret skuffet hvis en stemme på SF ved det kommende kommunevalg vil afstedkomme en borgerlig fremgang.

Men jeg har sandt for dyden ret svært ved at se at Anne Vang (A) har nogen som helst ret til at spille op overfor Bo Asmus Kjeldgaard. Anne Vang lyder simpelt hen kvalmende falsk her ganske få måneder efter socialdemokraternes borgerlige budgetforlig, når hun klandrer Bo Asmus Kjeldgaard for at ville lægge stemme til de borgerlige.

Det kan godt være at vælgerne ikke husker så langt - men det er ret præcist 6 små måneder siden Anne Vang selv kastede sin kærlighed på de borgerlige. Det håber jeg ikke at nogen glemmer, bare fordi hun nu sprutter beskyldninger mod de rigtigt røde!

Derfor er Fogh en løgnagtig krigsforbryder

2009-03-25T13:48:00.022+01:00

Jeg har fået en kommentar (så der ER andre end mig selv der læser det jeg skriver :-))

Jeg ville egentlig bare have svaret vedkommende i en kommentar, men jeg havde pludselig så meget på hjertet, og det blev sku lidt gnidret i det kommentarfelt, så nu har jeg tilladt mig at blæse det op i et selvstændigt indlæg (det er jo desværre ikke en luksus jeg kan tilbyde pinstripe, så vi kommer måske til at diskutere lidt ulige, men jeg håber at det er ok alligevel?).

Til mit indlæg "Anders Fogh - alligevel den rette mand til Nato?" fra d. 29. januar i år skriver pinstripe:

"Har du noget belæg for at kalde AFR for en løgnagtig krigsforbryder?
Ved du, hvad straffen for injurier eller bagvaskelse er?"

Jeg kunne naturligvis ikke drømme om at komme med så grove anklager, hvis ikke jeg havde noget at bakke dem op med, så til det første spørgsmål må jeg desværre sige klart ja! Til at starte med har jeg skrevet hvad der får mig til at mene at Anders Fogh Rasmussen er en løgnagtig krigsforbryder i mit indlæg "Endelig siger nogen fra!" fra den 17. februar i år.

Men lad mig endelig uddybe det lidt:
Der findes ifølge international lov kun 3 legitime årsager til at starte en krig:

Hvis landet bliver truet, og dermed handler i selvforsvar
Hvis krigen er sanktioneret af de Forenede Nationers Sikkerhedsråd
Hvis det er for at forhindre forbrydelser mod menneskeheden (som f.eks. etnisk udrensning) - det er hvad FN beskriver som "kollektivt selvforsvar"

Hvis en krig bliver startet uden at mindst én af de ovenstående grunde er opfyldt, så er det en såkaldt aggressionskrig, og det er hvad det internationale militær tribunal i Nürnberg kaldte ikke bare en international forbrydelse, men den ultimative internationale forbrydelse ("the supreme international crime"), som i sig bærer ondskaben af alle andre internationale forbrydelser (wikipedia).

Pind 1 var meget fremme under optakten til krigen (blandt andet hele farcen med fabrikerede brittiske efterretninger om at Saddam Hussein kunne have nervegas eller miltbrand angreb klar på 45 minutter, og at han rådede over langtrækkende missiler). Men efter at det med Saddams fald blev helt åbenbart for alle at efterretningerne i bedste fald var stærkt fejlbehæftigede (og i værste fald bevidst forfalskede), understreger Anders Fogh Rasmussen gang på gang at det ikke er på grund af masseødelæggelsesvåben at han fik Danmark med i Bush's "koalition af velvillige".

Pind 2. blev der op til krigen gjort mange bestræbelser på at opnå. USA prøvede at tvinge landene i sikkerhedsrådet til at stemme for en ny resolution som tillod angreb, ved skiftevis at true dem med sanktioner, eller love dem fordelagtige handelsaftaler. Det gik så langt at USA blev taget på fersk gerning i at forsøge ulovligt at aflytte de lande i sikkerhedsrådet der kunne påvirkes til at stemme for en ny resolution (men det var med dobbeltmoralen i lys lue åbenbart en forbrydelse der ikke behøvede at sanktioneres med noget væsentligt).

Efter det, trods den voldsomme indsats, ikke lykkedes USA at tromle en ny krigs-resolution igennem, skiftede de taktik og mente nu at sikkerhedsrådets allerede vedtagne resolution 1441 indehold tilladelse nok til at gå i angrebskrig. I Danmark havde Per Stig Møller længe sagt at vi skulle blive i "FN sporet", og altså ikke skulle i krig med mindre den var sanktioneret af FNs sikkerhedsråd. Men nu var resolution 1441 pludselig også begrundelse nok i Danmark.

Dengang sikkerhedsrådet vedtog resolution 1441 var der megen opmærksomhed på om den automatisk kunne føre til en krig mod Irak, og flere lande (tydeligst understreget af Syriens ambassadør Mekdad), godkendte den kun under den skarpe forudsætning at den ikke ville kunne bruges som oplæg til en krig, og at sikkerhedsrådet skulle tage fornyet stilling til Irak problemerne, inden der kunne iværksættes en krig.

Det virker også mærkeligt at USA skulle gøre sig så megen umage med at true, lokke og aflytte sig til en ny resolution, hvis de allerede havde en resolution der kunne retfærdiggøre krigen.

Pind 3 om forbrydelser mod menneskeheden er om muligt endnu mere speget. Det er sandt at Saddam Hussein har udført bestialske gasangreb mod kurdere i det nordlige Irak. Det har kostet mange civile liv, og er et klart brud på internationale love. Men mandens forbrydelser ligger tilbage til før Bush Seniors sønderbombning af Irak i 1991. Der var intet der tydede på overhængende risiko for forbrydelser mod menneskeheden i Irak. Saddam kontrollerede ikke luftrummet over Irak, hans militære maskine var knækket og FN var i øvrigt massivt tilstede i landet før USA begyndte at rasle med sablen. Da våbeninspektørerne forlod Irak var det af frygt for tab under et eventuelt amerikansk bombeangreb - ikke fordi Saddam smed dem på porten!

Den daværende chef for FNs våbeninspektører Hans Blix har i en bidende artikel i Guardian udtalt at Irak i 2003 ikke var en trussel for nogen. Manden var i landet, og havde godt førstehåndskendskab til det Irakiske militærs formåen. Men han blev udsat for en veritabel smædekampagne fra USA, fordi han ikke kunne finde den "rygende pistol" USA havde hårdt brug for som undskyldning for at gå i krig. Den rygende pistol har siden vist sig alene at opholde sig i USA.

Kofi Anan har efter krigen erklæret at den helt klart ikke var FN sanktioneret, og dermed udgør et brud på FNs charter. Det kan ikke siges meget tydeligere i diplomatiske kredse: Irak krigen var en ulovlig angrebskrig!

Da hverken undtagelse 1, 2 eller 3 i FNs charter kap. 7 om brud på fred og aggression er opfyldt, er krigen følgelig en ulovlig angrebskrig, og iværksætterne af denne krig er dermed krigsforbrydere der har gjort sig skyldige i den ultimative internationale forbrydelse! De er medskyldige i titusindevis af civile drab, lemlæstelser og andre krænkelser.

Fogh har ikke alene været en medløber i denne ulovlige krig. Han har spillet en særdeles aktiv rolle i at få startet krigen. Danmark var et af de første lande i George Bush's såkaldte "koalision af velvillige nationer", og Anders Fogh var en af syv medunderskriver af en annonce i Times, som plæderer for at Europa skal følge trop med USA.

Derfor kalder jeg med sindsro Anders Fogh Rasmussen for en krigsforbryder, for det er præcis hvad han er!

Omkring illegaliteten af Irak krigen, er der også her et ganske glimrende debatindlæg, og her er et andet glimrende debatindlæg som gennemhuller de forskellige grunde der til forskellige tider er blevet givet for krigen.

Med hensyn til hans løgnagtighed, så har den tidligere officer i Forsvarets Efterretnings Tjeneste med speciale i kemiske våben, Frank Søholm Grevil bevist at Anders Fogh Rasmussen talte mod bedre vidende, da han fra folketingets talerstol udtalte de berømte ord om at han ikke troede, men vidste at Irak havde masseødelæggelsesvåben.

Frank Grevil havde selv været med til at udarbejde de efterretningsrapporter med trusselsvurderinger som Anders Fogh burde have taget udgangspunkt i. Men de udtrykte væsentlig større usikkerhed omkring Saddams våbenlagre end Anders Fogh gav udtryk for.

Det er de færreste folketingsmedlemmer der har adgang til FET rapporter, og de som har er gerne underlagt tavshedspligt. Derfor er det utilgiveligt at Fogh for at fremme sine politiske mål lyver eller fordrejer indholdet i dem. Resten af folketinget kom dermed til at sende Danmark i krig på baggrund af nogle efterretninger der simpelt hen ikke eksisterede.

Per Stig Møller har efterfølgende sandsynliggjort at Anders Fogh Rasmussen vidste at der ikke var nogen masseødelæggelsesvåben i Irak 11 dage inden lovforslaget om Irakkrigen blev fremsat i folketinget. Alligevel valgte Fogh at gøre ingen verdens ting for at forhindre den krig der har kostet tusindevis af civile livet.

Men lad være med at tage mine ord for at Anders Fogh er en løgner - han indrømmer det såmænd selv (ganske vist med et "I'm a naugthy little boy"-smil om munden og i en helt anden sag): Da Anders Fogh kom til magten i 2001 var en af hans første handlinger at nedlægge mere end 100 råd og nævn. I hans nytårstale forklarede han for den måbende befolkning at det var fordi der var for meget "smagsdommeri", og at vi alle selv kunne være vores egne eksperter.

Efterfølgende har han genindsat en masse af sine egne "smagsdommere" (f.eks. Institut for Miljøvurdering, hvor regeringens "det går jo meget godt" kæledægge Bjørn Lomborg kunne spytte miljø-positive rapporter ud - for slet ikke at tale om de mange kanon-udvalg der forsøger at indramme hvad folk skal mene om snart sagt hvadsomhelst).

Han har siden selv i et interview med Berlingske Tidende indrømmet at hans motivation for nedlæggelserne da heller ikke var den generelle modvilje mod eksperter som han kundgjorde i sin tale til folket, men handlede om at han var politisk uenig med de siddende eksperter, at de var for røde efter hans mening. Det vil i følge min regnebog sige at han løj for folket i sin nytårstale, og at han dermed er en løgner.

Jeg går ud fra at dit andet spørgsmål om injurielovgivningen er et retorisk spørgsmål der skulle skræmme mig til at holde kæft, men i fald jeg tager fejl, så ja - strafferammen for injurier og bagvaskelse går op til 4 måneders fængsel (jfr. Straffelovens §267), med mindre den krænkede part er en domsmyndighed eller lignende (som nævn i straffelovens §119 stk.2), hvor den da kan hæves til 6 måneder.

Det er som det ovenstående vist redegører for ikke noget jeg regner med at skulle få et mere personligt forhold til, men skulle det vise sig forkert, så er Fogh da velkommen til at møde mig i retten. Jeg vil med glæde fremføre mine synspunkter for en dommer også - og jeg kan da hurtigt komme på en håndfuld spændende vidner det kunne være sjovt at høre udtale sig under eds ansvar! :-)

Tillykke til de homoseksuelle

2009-03-21T07:40:00.013+01:00

Jeg er faldet over et interessant blogindlæg om de homoseksuelles nyvundne ret til at adoptere, som jeg desværre ikke kan kommentere, da man skal være logget ind for at kommentere. (øv - det er da ikke særlig openminded PeerPlus?). Men så er det jo godt at jeg har min egen blog, så jeg kan lukke dampen ud her i stedet. :-)

Jeg vil gerne lige starte med at sende et varmfølt tillykke til de homoseksuelle, for endnu et skridt mod den ligestilling der burde være helt naturlig, men som desværre har vist sig at være meget svær at opnå.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at børn der vokser op med to (eller færre/flere :-) ) kærlige fædre eller mødre har chancen for at få en ligeså harmonisk og lykkelig opvækst som alle andre har. Vi lever i forvejen i et samfund hvor kernefamilien er udfordret af skilsmisser, pap-mødre/fædre, enlige forsørgere og daginstitutioner der alt sammen fjerner os mere og mere fra 50'ernes glansbillede idyl med en mor i hjemmet, en far på arbejde, en frisk dreng og en pæn pige (og hurra for det!).

Med dette på plads, så tilbage til det jeg egentlig ville kommentere i indlægget. PeerPlus skriver:

"...[Anders Fogh Rasmussen] som for få år siden blev betænkt med Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes ærespris for nogle meget homo-venlige udtalelser i Søndags-Avisen.

Og vi vil igen blive mindet om, at Fogh vakte en stor opsigt, da han kort tid efter prisoverrækkelsen udtalte, at han havde udtalt sig som privatpersonen Fogh og ikke som statsminister Fogh. Og at hans to personligheder desværre og mærkværdigvis ikke ser ens på alt."

Jeg havde faktisk lykkelig glemt den historie, men nu jeg ser den igen, kan jeg da godt huske det. Dengang studsede jeg også over at Anders Fogh Rasmussen i ramme alvor mente at der kunne være så stor forskel på hans holdninger som personen Anders, og som statsministeren Fogh Rasmussen.

Denne noget skizofrene omgang med holdninger sætter unægteligt det repræsentative demokrati i noget af et dilemma. For hvis man op til et valg stemmer på personen Anders Fogh Rasmussen, fordi man mener at man deler hans holdninger - hvordan kan man så vide om man også er enig med statsministeren Anders Fogh Rasmussen - når denne tilsyneladende kan have diametralt modsatte holdninger?

Uanset hvor sympatisk man finder personen Anders Fogh Rasmussens forståelse for homoseksuelles rettigheder, så nytter det jo ikke meget når statsministerens Anders Fogh Rasmussen har forspildt enhver chance for at fremme ligestillingen mellem folk med forskellige seksuelle præferencer.

Jeg er uendeligt ligeglad med at Anders Fogh Rasmussen gerne ser homoseksuelle ligestillet med heteroseksuelle, så længe Anders Fogh Rasmussen (ham med knappen i folketinget) stemmer imod denne ligestilling (senest mod homoseksuelles ret til at adoptere).

Havde Fogh nu været en vare i et supermarked, ville vi kunne anmelde ham for falsk varebetegnelse, for hvis man ikke putter rejer i rejeosten, så må man ikke skilte med rejer! Nu er han imidlertid politiker, og så er vi åbenbart nødt til at finde os i hans holdningsmæssige dobbelte bogføring.

Anders Fogh sagde ved prisoverrækkelsen på Rådhuspladsen i 2004:

"Når jeg siger tak for lakseprisen og møder op her i dag for at modtage den, er det fordi, jeg ønsker et Danmark, der er rummeligt, frisindet og tolerant. Jeg ønsker et samfund, som ikke diskriminerer mod mennesker på grund af seksuel orientering"

Men det var så åbenbart ikke noget han ønskede nok til også at arbejde imod i praksis. Havde manden været bare en smule troværdig, så ville han som repræsentant for sine vælgere selvfølgelig arbejde ud fra sine personlige overbevisninger, eller i det mindste undladt at blære sig med sit personlige frisind, hvis han ikke har tænkt sig at agere ud fra det!

Jeg vil foreslå Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske at fratage Anders Foghs pris som årets laks 2004 med tilbagevirkende kraft, for han har tydeligvis modtaget den på et falsk grundlag. Og så bør de i stedet tildele prisen til Simon Emil Ammitzbøll, for han har ved handling vist sig som en ægte rejeost.

Du er hvad du gør, ikke hvad du siger!

---[ Update 21/3 2009 13:24 ]---

Jeg har lige checket efter, og det lader til at jeg har øvet Fogh uretfærdighed her. Som det fremgår af afstemningsresultatet, så har Fogh IKKE stemt imod Simon Emil Ammitzbølls forslag. Vores allesammens kommende NATO hotshot var såmænd fraværende.

Men mon ikke han ville have stemt imod, hvis han havde været der?

Hvem overvåger egentlig Karen Jespersen?

2009-03-09T18:35:00.007+01:00

Karen Jespersen vil, på trods af Københavns Kommunes afvisning af hendes første tilbud om hjælp, oprette en overvågningsenhed som skal overvåge Københavns Kommunes indsats mod bandevold og associal adfærd.

Selvom det, efter hendes næsten mytologiske glidebane mod højre, bliver svært at beklikke damens ekspertise indenfor associal adfærd, så er det temmelig overraskende at hun tager et sådan initiativ. Dels har Københavns Kommune sagt klart og tydeligt nej tak, og det er så endnu et eksempel på regeringens overgreb på det kommunale selvstyre. Dels er Karen Jespersen minister for VELFÆRD og LIGESTILLING.

Ingen af hendes resort områder omhandler direkte hverken bandekriminalitet (justitsministeriet) eller integration (integrationsministeriet), og alligevel føler hun sig gang på gang kaldet til at blande sig i debatten med hendes hysteriske islamofobe meninger.

Men efter at regeringen nu på 8. år taler vidt og bredt om velfærd, nedsætter kommisioner og sågar har oprettet et ministerium der i hvert fald af navn signalerer en vis interesse for emnet, kan det jo godt undre, at der bliver en stadigt større kløft mellem dem som har og dem som ikke har i landet. En kløft regeringen og deres støttehjul netop har sat turbo på med deres stærkt associale skattereform.

Efter at regeringen med 8 år på bagen stadig ikke har formået at holde skoler, plejehjem, hospitaler, daginstitutioner og andre vigtige velfærdsinstitutioner ved lige, trods deres påståede velvilje overfor velfærd.

Og efter 40 års kamp for ligestilling mellem kønnene, uden større success end at mere end 2 ud af tre adspurgte kvinder mener at vi ikke har reel ligestilling (og flertallet af kvinder har netop fået hårde fakta til at bakke deres mening op med, ved opgørelsen af befolkningens SP opsparing).

Efter alle disse eklatante eksempler på forfejlet indsats, så vil jeg foreslå Københavns Kommune hurtigst muligt at nedsætte et overvågningsudvalg som kan monitere hvad det egentlig er vores velfærds- og ligestillingsminister bruger sin tid på, i stedet for at sikre landet velfærd og ligestilling.

Københavns Kommune kan jo passende bruge nogle af de penge de har, men ikke kan få lov til at reparere skoler for på grund af regeringens anlægsloft.

Jeg føler mig overbevist om at et sådan kontrolorgan hurtigt vil kunne komme med optimeringsforslag til ministeren om hvordan hun kan gøre sit job bedre - faktisk er jeg efterhånden ikke sikker på at hun ville kunne gøre det meget dårligere om hun så forsøgte?

Den sædvanlige sang fra de konservative

2009-03-04T13:39:00.013+01:00

Konservative synger igen den eneste retspolitiske sang de kender, nemlig "Strengere straffe" hymnen.

Efter lang tid med Lene Espersens mange næsten enslydende medieoptrædener som justitsminister, er der intet nyt under solen når Henruinette Kjær giver sit bud på hvad der kan bremse de stigende problemer med magtkampen mellem indvandrebander og Hells Angles.

Konservatives sædvanlige strammer-retorik er denne gang foranlediget af at indvandrebander på Nørrebro tilsyneladende har truet Københavns Kommunes chauffører som bringer mad ud til ældre til at holde sig væk fra områder på Nørrebro.

At forhindre uskyldige hjælpeløse ældre i at få deres mad er, som jeg så det nævnt på en blog, intet mindre end et spektakulært PR-mæssigt selvmord. Heldigvis har virkeligheden da også vist sig at være lidt mere broget. Det har nemlig vist sig at en af kommunens chauffører er medlem af HA støtteklubben AK81, og han er for nylig blevet stoppet af politiet iført skudsikker vest og ulovligt skydevåben.

Jeg tror ikke, og jeg indrømmer her at det bliver mit gæt da jeg ikke ved det med sikkerhed, at skudsikre veste og ulovlige skydevåben endnu er blandt standardudstyret for kommunens hjemmehjælpere - ikke engang på Nørrebro.

Men hvad er så den største forbrydelse - at true kommunens ansatte til at holde sig væk fra deres job, og dermed forhindre gamle i at modtage deres mad, eller at misbruge kommunens materiel til at deltage i en kriminel magtkamp, og dermed risikere at sætte alle kommunens ansatte i skudlinien?

Spørgsmålet er ligeså svært at svare på, som svaret er ligegyldigt. Begge dele er uforsvarlige forbrydelser som selvfølgelig skal sanktioneres!

Det er fuldstændig uacceptabelt hvis kommunen forhindres i at bringe livsfornødenheder ud til de svageste borgere - men er det en grund til at hæve strafferammerne?

Lovene indeholder allerede nu mulighed for at dømme og sanktionere begge forbrydelser. Og dommerne har såmænd også fri fortolkningsret til at påkalde sig skærpende omstændigheder i deres strafudmåling.

Henriette Kjær udtaler:

"Vi konservative mener, at det er en væsentlig skærpende omstændighed, når der bliver kastet sten efter samfundets samaritter. Det kan vi simpelthen ikke leve med. Derfor skal vi sætte hårdt mod hårdt. Strafferammen skal op."

Men har hun fulgt bare lidt med i dagspressen vil hun også vide at den med "samfundets samaritter" altså ikke længere helt holder. Alligevel insisterer hun på den sædvanlige smørre med "hårdt mod hårdt" og "frihedsberøve dem, inddrage deres forældre og revurdere offentlige ydelser, som børnecheck og kontanthjælp, stille krav om danskkundskaber og tvangsflytte familier".

Hvordan i himlens navn det skulle kunne gøre noget bedre at inddrage børnecheck og kontanthjælp skal man vist være inkarneret konservativ for at forstå. Henriette Kjær har mig bekendt ikke nogen børn, så der er mere end én grund til at hun aldig har måtte sige nej til at hendes barn kunne gå til fodbold eller spejder af økonomiske grunde. Men at blive udelukket fra fællesskabet er altså ikke noget der hjælper på hverken integration eller følelsen af at være en værdsat del af det danske samfund!

Alt i alt er hendes ideologiske strammerretorik altså bare endnu et vers portvinsfordrukkent overklasse-sludder fra det højreorienterede lahlah-land.

Den rigtige beslutning på det helt forkerte grundlag.

2009-03-04T08:24:00.009+01:00

Tyrkiet ser nu ud til at ville hive i nødbremsen i forhold til Anders Foghs stadig formodede kandidatur som Nato Generalsekretær.

Anders Fogh har ved flere lejligheder lagt sig ud med Tyrkiet i sin statsministerperiode.

I 2005 udeblev den tyrkiske ministerpræsident Recep Tayyip Erdogan fra et fælles pressemøde med Fogh, fordi der i pressekorpset befandt sig en journalist fra den tyrkiske TV-station Roj. Erdogan havde krævet Rojs journalist fjernet fra lokalet, fordi tyrkiet mener at TV-stationen er talerør for det kurdiske arbejderparti PKK.

Fogh nægtede at fjerne journalisten, da hverken hun eller hendes TV-station var dømt for noget ulovligt.

Senere samme år kom Muhammed-krisen, hvor Jyllands Posten kom i vælten, for at have karrikeret profeten Muhammed. Tyrkiet, som langt overvejende er muslimsk, var blandt kritikerne og krævede at Anders Fogh ville drage medierne til ansvar for "misbrug af islam i demokratiets og ytringsfrihedens navn".

Også dette nægtede Fogh at gøre, under henvisning til at han som statsminister intet kan gøre for at begrænse en dansk avis' ytringsfrihed.

Begge de ovennævnte handlinger fra Fogh står som lysende eksempler på forsvar for presse- og ytringsfrihed. Havde det nu ikke været fordi Fogh ved andre lejligheder har udvist præcis samme arrogance overfor både presse- og ytringsfrihed, så ville Foghs forsvar have været troværdigt, og begge dele ville tale for hans indsættelse som NATO generalsekretær. Her er en mand der ikke går på kompromis med demokratiets grundlæggende værdier.

Men Fogh har selv udelukket Ekstrabladets journalist Bo Elkjær fra at få et interview gennem to år, på trods af kritik fra Ombudsmanden*. Bo Elkjær er ikke mere dømt end journalisten fra Roj; faktisk er han omvendt hædret for sit journalistiske arbejde især med Irak krigen og de forløjede forudsætninger for den.

Han havde heller ingen moralske skrupler med at angribe Danmarks Radio, og regeringspolitikere truede med bål og brand, på grund af Christoffer Guldbrandsen regeringskritiske film "Den hemmelige krig". En film der vel at mærke senere blev renset for anklagerne om omfattende underlødighed og fejlagtig omgang med fakta.

I den sammenhæng er Erdogan og Fogh desværre ikke så forskellige igen.

Derfor vil det da ærgre mig, hvis det skal ende med at være præcis de ovenstående tvister med Tyrkiet der spænder ben for Foghs (stadig af pressen påståede) våde NATO drømme.

Ingen som har fulgt med i min blog vil beskylde mig for at ønske Fogh indsat som generalsekretær i NATO, men det er sku ikke fordi han (indrømmet lejlighedsvist og let vilkårligt - eller nærmere når det passede i hans kram) har forsvaret den frie presse. Når jeg ikke ønsker at se ham som NATOs kommende generalsekretær, så er det fordi han er en krigsforbryder og en opportunistisk løgner!

Så selvom jeg er helt enig i Tyrkiets konklussion, at Fogh ikke er værdig til et højt betroet embede, så er jeg komplet uenig i deres mellemregninger!

*) Ombudsmandens kritik valgte Fogh at ignorere, på trods af sin senere understregning af at ombudsmandskritik skal tages alvorligt i en anden sammenhæng ... igen et strålende eksempel på hvordan Foghs moral afhænger af hvad der er opportunt for ham i den givne situation.

---[ Update 11/3 2009 kl. 11:13 ]---

Tyrkiet har gentaget deres modstand mod Anders Fogh som NATOs nye generalsekretær - stadig af det forkerte grunde - men siger at de ikke vil nedlægge veto, med mindre andre lande er enig med dem i deres kritik.

Anders Fogh har på den hjemlige rygtebørs tilkendegivet sit kandidatur så godt han nu kan uden at sige noget direkte, ved at nægte at besvare spørgsmål om NATO ved hans ugentlige pressemøde (Èfter rationalet: hvorfor skulle han nægte at besvare spørgsmål om NATO, hvis han var interesseret i en afklaring af hans forhold til organisationen).

De stjæler vores lilla!

2009-03-03T09:53:00.016+01:00

Jeg synes selv at jeg gør meget for at beskytte vores miljø, og spare på energien.

Jeg køber helst kun økologisk, selvom jeg ikke rigtig har råd til det. Jeg slukker altid pligtskyldigt de elekstriske apparater jeg ikke bruger, jeg har ingen transformatorer siddende i stik, uden det er fordi de bliver brugt. Vi har ikke tørretumbler, men hænger vores vasketøj til tørre på snor. Alle vores elpærer i huset undtagen én er sparepærer.

Ok - vi har en vandseng som nok bruger for meget strøm, og for den beder jeg om syndsforladelse - men den er for det meste dækket til med vattæpper, dyner og puder. Jeg har let ved at fryse om natten, og så er sådan en vandseng altså med til at højne min livskvalitet væsentligt.

Men hvad så med den ene glødetrådspære?

Den sidder på vores badeværelse, og jeg gruer for den dag EU har fjernet den sidste glødetrådspære. Jeg har så hårdt brug for den pære!

Når jeg får en splint i fingeren, så er der simpelthen ikke nogen sparepære (på under 50W) som duer til at se ordentligt. Så er det dagslys eller glødepæren der skal til!

Sparepærer er en rigtig god idé, og jeg kan finde på et hav af steder hvor de er rigeligt velfungerende. Men det spektrum af lys de udsender ER stadig for mangelfuldt til at de kan erstatte glødetråden fuldstændigt. Det er at stikke os blår (svagt orange eller koldt blåligt) i øjnene at påstå at det er ét fedt om det er en sparepære eller en glødetrådspære!

Nogle sparepærer er helt til grin; udsender væsentlig mindre lux end de lover, tænder først efter 30 sekunder, og er en halv evighed om at komme op i omdrejninger. Eller udsender sære gustne farver og en sundhedsskadelig stråling i tilgift.

For tiden har vi nogle udemærkede sparepærer i lamperne, og de udsender et lys som er om end lidt for svagt så nogenlunde udholdeligt i farverne. Men da vi havde købt en lille "diamant" af glas til vores datter, var vores overraskelse stor da hun pakkede den ud, og ærgrede sig over at den var drengefarvet blå. Havde de mon fået forbyttet den i butikken? Nej - den ER lilla, men kun i dagslys og lys fra glødepærer.

Jeg har prøvet at indfange farveforskellen på fotos til jer. Jeg har taget et billede af "diamanten" i sparepærelys og i dagslys. Jeg har ikke behandlet fotoene ud over at klistre dem sammen. Der er flere grunde til at effekten ikke er helt så tydeligt på fotoet som i virkeligheden. Det er i skrivende stund klart dagslys, og mit mørklægningsgardin viste sig ikke at kunne dække helt af for dagslyset. Billederne er taget med kameraets automatik, som ganske givet kompenserer for det manglende lys, og muligvis også roder med hvidballancen.

Alligevel synes jeg at det er ret tydeligt at det lilla skær diamanten har i dagslys er komplet forsvundet når dagslyset er fjernet. I må så tage mit ord for at effekten er meget mere udtalt med det blotte øje! Døm selv - har de "to" diamanter samme farve?

Jeg er sikker på at vi alle bliver lidt nemmere depressive, når vi bliver berøvet de flotte farver i vores hverdag! Vi bliver ufrivilligt sansedepriveret i vores iver efter at spare på energien. Hvis der ikke findes nogen undersøgelser af hvad det gør ved os at vi pludselig vandrer rundt i en ørken af slatne matte møg-farver, så vil jeg på det kraftigste opfordre til at de bliver lavet inden vi sender alle glødetrådene på pension!

Jeg er helt overbevist om at det betyder meget for os, at vi pludselig kun får udvalgte bølgelængder ind gennem øjnene.

Tænk bare på hvor meget sollyset betyder for vores humør. Det er ikke uden grund at man behandler vinterdepressioner med lys.

Folk eksploderer af liv om foråret, når solen kommer tilbage fra sit triste vintergrå, og bader os i alle mulige flotte nuancer. Her i det høje nord har vi slet ikke dagslys nok i vinterhalvåret til at vi kan nøjes med den fattige smule farver sparepærerne under os.

Jeg siger ikke at teknologien aldrig vil få niveauet på sparepærerne op på en acceptabel højde - men vi er bare slet slet ikke dér endnu (se et par frygtindgydende spektogrammer her)!

En helt anden ting er at folk generelt ikke er opmærksomme på hvor besværlige sparepærer er at slippe af med igen. De er smækfyldt med farlig kemi og ryger de i husholdningsaffaldet, så har vi bare et nyt miljømæssigt problem om ganske få år!

Det kan en god folkeoplysningskampagne sikkert bedre væsentligt - men hvis det er hele EU der stopper glødepærerne - hvem ved så hvor gode de er til folkeoplysning og genanvendelse i Italien, England, Grækenland, Polen eller Bulgarien?

Så inden politikerne gør alvor af deres trusler om at forvandle hele EU efter solnedgang til den triste gråbrune masse vi troede var gået i døden med det gamle sovjet, så har jeg tænkt mig - for mit gode humørs skyld - at hamstre et halvt livs forbrug af glødepærer i rent selvforsvar!

---[ Update 3/3 2009 15:53 ]---

Jeg har lige set et af indlæggene i debatten om Politikens artikel om PH5 lamper, som jeg gerne vil have lov til at tilslutte mig. Det er Ruben Blædel fra Humlebæk som skriver:

"den traditionelle glødepære "koster" meget mindre i CO2 at producere - den giver næsten ingen belastning af miljøet når den skal bortskaffes - i 8 af årets 12 måneder afgiver den et positivt varmebidrag til rumopvarmning - i de 4 resterende bruges den så lidt pga de lange lyse dage. Den har et klart bedre lys til alle formål - Forbud mod glødepræren er hul i hovedet i norden"

Hvordan kan vi drømme om at lave en ensartet lys/energi politik på tværs af lande med så forskellige antal årlige solskinstimer som Grækenland og Sverige?

Mellemskat = Topskat

2009-03-02T14:18:00.005+01:00

Mit forrige indlæg handlede om den nu vedtagne skattejustering foretaget af Regeringen og Dansk Folkeparti. Jeg vil bare lige henlede opmærksomheden på et par gode blogindlæg om det store forsvindingsnummer cirkus Fogh/Kjærsgaard netop er sluppet afsted med.

Mellemskatten på 6% som ifølge det nye forlig fuldstændig bortfalder, var i praksis det samme som topskat. Som Johanne Schmidt-Nielsen skriver på sin blog:

"For mellemskatten er i virkeligheden en topskat. Den træder fra i år i kraft ved samme beløbsgrænse som topskatten. Og det er fjernelsen af netop mellemskatten, der betyder, at regeringens udspil vil give enorme skattelettelser til millionærerne og direktørerne i toppen af samfundet."

Så i virkeligheden handlede det iscenesatte og forudsigelige "slagsmål" mellem Regeringen og DF om nedsættelse af topskatten med 6 procentpoint i stedet for 7,5 procentpoint. De 6% som stammer fra den del af topskatten regeringen kalder "mellemskat", er i forliget skåret helt væk, uden en lyd fra DF og opposition. Udelukkende fordi den del af topskatten (med endnu et glimrende eksempel på regeringens Orwelske newspeak) blev kaldt for "mellemskat".

Badabim badabom - væk med 6% af topskatten, og DF kan alligevel gå i medierne med svedne grin og give sig ud for at være den lille mands parti.

Skal public service kanaler ikke dække modstridende synspunkter?
I øvrigt var jeg godt nok skuffet over den pressedækning der var om skatteforliget i går aftes. I DRs "21 Søndag" havde de inviteret en eller anden hot shot liberalist CEPOS drøm fra erhvervslivet til at stå for kritiken af skatteforliget overfor Skatteminister Kristian Jensen. Der var ikke inviteret en eneste gæst til venstre for Venstre (hvilket jo må siges at været ret langt til højre, for en kanal der ellers i tide og utide bliver skudt i skoene at være styret af de røde lejesvende).

De fik så stort set ukritisk lov til at stå og glæde sig på de riges vegne, og lægge lidt arm om der ikke burde have været endnu større lettelser i topskatten.

Senere så jeg så TV-Avisen (husker jeg det som), hvor det var Kristian Jensen (V) og Peter Skaarup (DF) mod det menneskelige svar på vakuum Henrik Sass Larsen (A).
Jeg er sikker på at Henrik Sass Larsen er god til et eller andet, hvis man leder længe nok. Men nogen skarpsleben talknuser det har han sku aldrig været!

For pokker da hvor havde jeg gerne set Villy Søvndahl, eller endnu bedre Johanne Schmidt-Nielsen være med ved dét bord - så var de sku nok ikke sluppet så let.

Alt i alt: Et modvilligt tillykke herfra til Regeringen og DF for et veludført bluffnummer som pressen og befolkningen åd råt og hurtigt. Og tillykke til dem af de rige som gerne vil leve i et land hvor der er stor forskel på rig og fattig; der ligesom Eva Kjer Hansen (og måske resten af regeringen blot mindre dulgt) ser ulighed som en dynamo for samfundet.

Taberne blev så igen de fattige.

Verdens mest forudsigelige overskrift

2009-02-26T08:04:00.008+01:00

Den forestående skattereform er og bliver socialt skæv. Regeringen laver den omvendte Robin Hood, og tager fra de fattige og giver til de rige. Det er alle helt enige om, selvom regeringspartierne ikke vil stå ved, at det er det de gør (igen igen).

Den slags vil Socialdemokratiet og SF ikke være med til, og derfor har regeringen endnu engang hårdt brug for Dansk Folkepartis stemmer, for at få skatteomlægningen igennem.

Dansk Folkeparti ynder at kalde sig et arbejderparti, selvom det eneste der rigtigt betyder noget for dem er:

Ud med alle mørklødede, bevarelse af et monokulturelt samfund
Ud med alle mørklødede, bevarelse af et monokulturelt samfund
Gode vilkår for kæledyr og pensionister, billig sprut og cigaretter

Men hvis de nu skal lægge stemmer til en socialt ulige skattereform, så vil folket opdage at de ikke er det nye Socialdemokrati. Så for at slippe for et image som Prins Johns onde hjælper, Sheriffen af Nottingham, er de nødt til at få et figenblad af regeringen de kan dække sig under.

Den er regeringen helt med på, så i deres forhandlingsoplæg har de skåret lidt mere i topskatten, end de egentlig behøvede. Nu allerede 1 dag efter kommer DF så ud fra "forhandligerne" og erklærer glædesstrålende at de som det arbejderklasseansvarlige parti har lykkedes at få presset regeringen til at skære mindre i topskatten.

Jeg gad godt vide hvad de har brugt tiden i forhandlingslokalet til. Der har i hvert fald ikke været reelle forhandlinger omkring det forudsigelige narrespil de spiller for pressen og befolkningen. Faktum er at Dansk Folkeparti nu lægger stemmer til en skatteomlægning der flytter penge fra samfundets bund til samfundets top. Om det er 15%, 13,5% eller 7,5% der skæres i topskatten er fuldstændig underordnet. Det er og bliver et socialt skævt forlig, som bæres oppe af DFs stemmer!

Hvis Dansk Folkeparti virkelig havde kærret sig om uligheden i landet, så ville de bare kunne afvise præmissen om at en lempelse af topskatten er svaret på finanskrisen!

Spørgsmålet er snarere hvilke stramninger af de i forvejen umenneskelige vilkår udlændinge har i landet, DF har købt sig til denne gang? Højere straffe for bandekriminalitet og flere udvisninger? Endnu lavere "starthjælp" (dette Orwellske ord, som handler om at forhindre indvandrere i at integrere sig i samfundet - hvornår har det sidst været en hjælp at miste penge?). Udvidelse af flygtningecentrene, så flere kan frihedsberøves? Mere bureaukrati omkring familiesammenføring? Skærpelse af kravene til opnåelse af statsborgerskab?... der har desværre historisk vist sig flere strenge Danmarks Fremmedfjendske parti kan spille på.

Regeringens argument om at skattelettelser er det rigtige instrument til at skabe gang i samfundet holder ikke. Det folk som betaler topskat har højest på ønskelisten er typisk mere tid til familien. Hvis de får flere penge mellem hænderne, risikerer vi bare at de går på nedsat arbejdstid og holder længere ferier med familien (gerne i udlandet som gør det HELT sort for dansk økonomi). Dem som alligevel er work-o-holics arbejder allerede så meget at de ikke vil kunne lægge flere timer, af den simple grund at der ikke ER flere timer i døgnet. At forestille sig at en direktør med 70-80 timers arbejdsuge vil begynde at lægge flere timer i arbejdet, bare fordi han nu får endnu flere penge han kan stable, er uhyre naivt! Det er kun Onkel Joakim der tænker sådan.

Men er regeringen da så naive? Selvfølgelig er de ikke det. De hjælper bare deres vælgersegmenter til at få et endnu nemmere liv. Fattige folk har alligevel aldrig stemt på Venstre eller Konservative, så hvorfor bekymre sig om deres forhold?

Den liberalistiske ideologi siger ligefrem at det skaber et dynamisk samfund, hvis der er stor forskel på rig og fattig, fordi de fattige så vil gøre sig ekstra umage for at skifte kategori. Det ved Eva Kjer Hansen, og det ved Anders Fogh - men gud forbyde hvis det skulle slippe ud til befolkningen, at det er dét de arbejder på. Liberalisme er blevet et fy-ord i et samfund som grundlæggende består af socialdemokrater.

Men husk nu at bedømme regeringen og deres støtteparti på hvad de gør og ikke hvad de siger! En lettelse af topskatten er IKKE et svar på finanskrisen, men en ideologisk betinget forøgelse af forskellen på rig og fattig i samfundet! Det er blot endnu et skridt på vejen mod den minimalstat som Anders Fogh hårdnakket benægter at ønske, på trods af hans målrettede arbejde gennem 8 år på at opnå den.

Viva Palestina

2009-02-24T13:39:00.002+01:00

Jeg vil bare gerne lige gøre opmærksom på det fantastiske initiativ Viva Palestina, som det britiske parlamentsmedlem George Galloway har sat i værk. Det har desværre fået alt alt for lidt opmærksomhed herhjemme, men læs mere om det på bloggen "Fodnoter - og Hovedtræk", og på den engelsksprogede blog "vivapalestina2009".

Det er en aktion der er sat iværk efter Israels angreb på Gaza, og det er jo skønt når nogen handler, i stedet for at sidde med hænderne i skødet (eller på tastaturet - ups! :-O). Jeg sender dem alle mine bedste ønsker, og håber at en masse vil støtte op om projektet.

Forskellen på absolut og relativ

2009-02-24T12:04:00.008+01:00

Tue Magnussen og Dorrit Rée Akselbo fra Rehabiliteringscentret for Torturofre har begået en ganske glimrende kronik i dagens Politiken. Den handler om de såkaldte "diplomatiske garantier" som regeringer rundt om i verden prøver at bruge som undskyldning for at eksportere folk de anser som farlige ud af landet.

Vi har tiltrådt internationale konventioner som fastslår et absolut forbud mod tortur. At det er absolut betyder at der ikke findes nogen særtilfælde eller særlige omstændigheder som kan retfærdiggøre tortur. Tortur er forbudt - UANSET HVAD.

FNs tortur konvention artikel 3 stk. 1 anfører også at lande som en del af vores beskyttelse mod tortur ikke må udvise folk til andre lande hvor de kan frygtes at blive underkastet tortur. Derfor er det ind imellem nødvendigt at give udlændinge lov til at blive i landet på "tålt ophold".

Personer vi anser for farlige for vores samfund kan vi være tvunget til at beholde i landet - ikke fordi vi bryder os om dem, ikke fordi vi vil være flinke - men simpelt hen fordi vi er (undskyld udtrykket) pisket til at holde fast i vores eneste beskyttelse mod umenneskelig behandling - den absolutte fordømmelse og det absolutte forbud.

Det tålte ophold har på det seneste været under kraftigt pres. Flere politikere har set det som en torn i øjet, at vi ikke frit kan udvise hvem vi ønsker. Politikere vil "gøre det tålte ophold utåleligt", som Inger Støjborg med vanlig mangel på omtanke har erklæret. Tuneserloven handler ikke om tegneren Kurt Westergaards sikkerhed, for den er uforandret. Den handler udelukkende om at genere folk på tålt ophold til selv at søge ud af landet.

Det nye er at nogen er begyndt at operere med "diplomatiske garantier". Det vil sige en skriftlig garanti fra modtagerlandet om at den udviste ikke vil blive underkastet tortur. Opnås en sådan garanti, så anser fortalerne for diplomatiske garantier det for at være i overensstemmelse med konventionerne at sende folk til lande der ellers er kendt for at bruge tortur.

Tue og Dorrit beskriver i kronikken et eksempel fra Sverige, hvor en mand er blevet udvist til Egypten efter en diplomatisk garanti. Efterfølgende er manden blevet tortureret (selvfølgelig).

Som der står i kronikken:

"Diplomatiske garantier vil jo netop først komme på tale, når der er tale om udvisning til et land, hvor det er dokumenteret, at tortur udøves systematisk. Det signalerer, at afsendelseslandet erkender, at der en risiko for, at den udviste udsættes for tortur, men det signalerer også, at modtagerlandet i realiteten vedgår, at der praktiseres tortur – bare ikke i det konkrete tilfælde. Fra dansk side kunne man jo ikke forestille sig, at man bad om at få en diplomatisk garanti fra Schweiz, men når man taler om udvisning til Egypten eller Tunesien, er det en anden sag."

Vi er konventionsmæssigt bundet til ikke at udvise folk til lande hvor vi kan frygte at de vil blive udsat for tortur. Men i stedet for at gøre som vi har lovet, vil vi altså bare bede de torturerende lande(/torturbødlerne) om ikke at torturere netop de personer vi sender til dem.

Ud over at det er besværligt/umuligt og meget omkostningsfyldt at følge op på om garantien bliver overholdt, så er det praktisk talt umuligt at sanktionere et brud på garantien på en hensigtsmæssig måde. Og som kronikken også nævner, så er alle parter interesseret i at det på papiret lykkes, kun den udviste er mere interesseret i om det nu også lykkes i praksis.

Hele historien minder mig om en passage i filmen "Things to do in Denver when you're dead".

Andy Garcia (som spiller mafia håndlangeren Jimmy the Saint) har fået Christopher Walkens (som spiller en nidkær mafioso "The man with the Plan") ord på at han ikke vil røre hans kæreste på trods af deres fjendskab. Andy forstår i scenen at Christopher ikke har tænkt sig at holde sit ord, og han sprutter i vrede "You gave me your word!", hvortil Christopher tørt replicerer: "I'm a criminal - my word don't mean dick!"

Paradokset er altså: Hvis vi har mere eller mindre begrundet mistanke om at et land udøver tortur mod sine borgere - hvordan kan vi så pludselig regne med at de vil overholde en gentlemen agreement om at behandle folk vi sender dem ordentligt?

Heldigvis ser det ud til at en arbejdsgruppe fra Integrationsministeriet har tænkt sig at vende tommelfingeren nedad for de diplomatiske garantier, når de om få dage kommer med en betænkning på området. Men der er desværre ingen tvivl om at stærke kræfter i regeringen og især deres støtteparti vil presse på for at få de diplomatiske garantier i værksøjskassen.

Retssikkerhed gælder også nazister

2009-02-21T09:26:00.005+01:00

Man kan i Politiken læse at to danske nazister snart skal udleveres til retsforfølgelse i Tyskland.

Tysklands lovgivning omkring præcis nazisme er af historiske årsager helt anderledes stram end den danske lovgivning. I Tyskland kan man dømmes strenge straffe for forseelser der i Danmark end ikke er ulovlige.

Derfor er det uhørt og stærkt beklageligt at de to danske nazister netop har fået afslag på at få deres sag for højesteret. Vi har brug for at få slået principielt fast, at danske borgere i Danmark KUN kan dømmes efter dansk lovgivning!

Hvad bliver det næste? Skal vi til at sende abortlæger til retsforfølgelse i Irland?

En sort dag for verdensfreden!

2009-02-20T14:43:00.005+01:00

Så brast hemmeligheden endelig. Anders Fogh Rasmussen HAR våde drømme om at sidde i spidsen for Nato.

Jeg kan kun igen beklage hvis verden skulle komme til at indsætte en løgnagtig krigsforbryder som NATOs generalsekretær. Jeg har tidligere skrevet hvad der får mig til at kalde Fogh det. Det er ærgerligt for verdensfreden, hvis de andre natolande ikke er opmærksomme på Foghs karaktermæssige brister. Jeg håber at Norge stritter godt og grundigt imod!

Danmark er for tiden den nation der tager flest tæsk i Afghanistan. Hvis det viser sig at vi bare er der for at forbedre Foghs chancer for at score en loppetjans i NATO, så vil jeg anbefale de familier der har lidt tab i Afghanistan at overveje at lægge sag an mod ham!

Øv for en sort nyhed! :-(

Det eneste lyspunkt jeg lige kan se (ud over det åbenlyse at vi kan slippe af med vores nuværende statsminister), er at Lars Løkke Rasmussen tilsyneladende gør sit personlige til at sætte skub i det finanskriseramte danske erhversliv. Han har efter sigende bestilt ikke mindre end 10 habitter hos en skrædder på Frederiksberg. Jeg føler mig overbevist om at Ekstrabladet vil huske at checke efter at Lars får skrevet det rigtige navn på dén bon! ;-)

Men med hele 10 habitter, kan man da vist heller ikke længere skyde Venstre i skoene at de har en for stram linie overfor stofmisbrugere! :-/

---[ Update 20/3 2009 07:25 ]---

Efter længere tids lurrepasning ser det desværre ud til at USA nu også støtter krigsforbryderen fra Jylland. Jeg har i lang tid ellers håbet på at USA ville smide grus i Foghs maskineri, ved at pege på Canadas forsvarsminister Peter MacKay. Men nu ser det ud til at Fogh alligevel kan få den exit fra dansk politik som han ønsker sig.

De facto integrationsminister?

2009-02-20T07:14:00.016+01:00

Er Karen Jespersen vores nye de facto integrationsminister?

Man kan let få det indtryk, når hun hele tiden blander sig i integrationspolitik, i stedet for at tage sig af sit eget resort område.

Senest er det gået op for Pia Kærsgaard at Socialdemokraterne har overgået dem i rabiate integrationstiltag, og efter den let morsomme udmelding fra DF, at Socialdemokraterne er gået for vidt (jeg vil vædde en månedsløn på at Pia og vennerne har grinet godt i skægget over at få placeret Socialdemokraterne på den integrationsmæssigt yderligtgående side af DF), så vender de nu skuden og støtter Socialdemokraternes forslag.

Men opsigtsvækkende nok, så ønsker Pia et møde mellem hende selv, Mette Frederiksen (S) og Karen Jespersen (V - i hvert fald på papiret).

Vi HAR en integrationsminister, og det ville vel være naturligst at invitere hende med til et møde om integration. Men Pia ved, ligesom resten af landet snart har lugtet, at Birthe Rønn Hornbæk for længst er blevet kørt ud på et sidespor af blandt andre Anders Fogh. Anders Fogh har tilsyneladende udnævnt Karen Jespersen til danmarks nye integrationsminister. Når han irettesætter Birthe Rønn Hornbæk ved enhver given lejlighed, men gang på gang lader Karen Jespersen får frie tøjler til at rase ud over indvandrere i almindelighed og muslimer i særdeleshed, så er der ikke mange andre måder at tolke det på!

Det er vi en del som er kede af, al den stund at Karen Jespersen de sidste mange år har syntes at være i et personligt vendetta mod alt hvad der er muslimsk. At sætte Karen Jespersen til at stå for integrationen af muslimer i det danske samfund er som at prøve at spise suppe med spisepinde. Det vil aldrig lykkes!

Senest har hun med vanlig skinger stemmeføring beklaget sig over at Københavns Kommune har samarbejdet med Muslimernes Fællesråd, en paraplyorganisation for 14 muslimske grupper.

Til at begynde med, så tilkommer det overhovedet ikke landspolitikere, at detail-blande sig i hvordan og med hvem kommunerne udarbejder undervisningsmateriale. Hvis Karen Jespersen virkelig mener at materialet ikke er lødigt, så kan hun klage til undervisningsministeren, som så må tage sagen op. Jeg har tidligere skrevet indlæg om hvordan landspolitikere går på strandhugst i kommunalpolitikernes kompetenceområder, og hvordan et kommunalt undervisningsmateriale bliver til er helt og holdent kommunernes sag!

Dernæst har jeg meget svært ved at se hvordan undervisningsmaterialer om ekstremistiske grupper kan vedkomme en velfærds- og ligestillingsminister. Havde Karen Jespersen nu været meget aktiv på sine egne områder, så havde jeg måske kunne leve med at hun ind imellem følte at hun havde tid tilovers til at blande sig i andre ministres resorter. Men faktum er jo at en skræmmende stor del af Karen Jespersens energi bliver lagt i at kritisere muslimer, indvandring og integration. Ligestillingsspørgsmål har stort set sejlet i deres egen sø siden ministeren trådte til. Hun har sågar afvist at tage sig af sager som har ligget klart indenfor hendes område.

At anklage Muslimernes Fællesråd for at være ekstremister, er integrationsmæssigt direkte kontraproduktivt, og understreger den dem-mod-os retorik som regeringens støtteparti alle dage har prøvet at fremme. Heldigvis ser det ikke ud til at Københavns Kommune lader sig tryne af Dansk Folkeparti og den xenofobe stemning på Christiansborg.

DF in absentia
Dengang Karen Jespersen valgte at melde sig ind i Venstre, var jeg ikke alene om at undre mig over at hun ikke meldte sig ind i DF i stedet, da hendes holdninger klart hører til i den lejr. Men efterhånden er det gået op for mig at hun i virkeligheden ER DF'er, og bare udgør Pia Kærsgaards første ministertaburet.

Det ville ikke være spiseligt for den brede befolkning, hvis Anders Fogh gav integrationsministerposten til Dansk Folkeparti. Nu har vi så i stedet et medlem af venstre der sidder som velfærds- og ligestillingsminister. Spiseligt på papiret, men i praksis altså intet mindre end en integrationsminister fra Dansk Folkeparti.

Som med så meget andet i denne regering, skal facaden se anderledes ud end indholdet. Vi har snart vænnet os til Fogh's markedsføring af Venstre som det nye Socialdemokrati, selvom deres finans og skattepolitik fra 2001 har arbejdet os målrettet mod minimalstaten og større ulighed (Men Eva Kjer Hansen fik på hatten da hun af vanvare kom til at udtale det unævnelige).

Nu har Dansk Folkeparti så fået integrationsministerposten, uden at nogen på noget tidspunkt har tonet rent flag. Og Birthe Rønn Hornbæk sidder der fortsat per titel, som den liberale friheds vogter - men hver gang hun misforstår sit mandat fra Anders Fogh, og tror at hun rent faktisk skal tage sig af området, bliver hun på det bestemteste sat på plads, så Karen Jespersen kan fortsætte sit grøftegravnings projekt.

Derfor holdt Birthe Rønn Hornbæk sin mund den morgen på borgen da TV2 prøvede at interviewe hende. Hun havde bare langt om længe forstået den rolle i regeringen Anders Fogh har tildelt hende. Hun skal sidde der, lokke stemmer til, og legitimere - men frem for alt holde sin kæft og lade DF komme til fadet!

Så kan DF's marionet Karen Jespersen fortsat føre DF's (des)integrationspolitik drevet af sit personlige ulækre fremmedhad.

---[ update 20/2 2009 12:54 ]---

Det skal retfærdigvis siges (har jeg opdaget efterfølgende) at Karen Jespersens anklager om ekstremisme kun går på imam Abdul Wahid Pedersen og Zubair Butt Hussain talsmand for Muslimernes Fællesråd. Hun understreger at hun ikke kender nok til Muslimernes Fællesråd til at kunne udtale sig om resten.

Til gengæld beror hendes ekstremist-stempling af de to på to stærkt modsatrettede argumenter. Abdul Wahid Pedesen er ekstremist fordi han har udtalt at man "skal indskrænke ytringsfriheden af hensyn til religionen".

Zubair Butt Hussain derimod er ekstremist fordi han har "arrangeret et møde med den britiske konverterede muslim Yvonne Ridley". Yvonne Ridley er ganske givet ekstrem - men man bliver jo ikke ekstrem af at arrangere et møde med ekstremister. VU har for nyligt afholdt et meget omtalt debatmøde i Århus med de danske nazister. Selvom bølgerne om det møde gik højt i debatten, har jeg endnu ikke set nogen påstå at mødet gjorde VU til nazister.

Faktisk er et kendetegnende træk ved frie demokratier, at borgerne har en udstrakt frihed til at tænke og sige hvad de vil. Man kan debattere alt, herunder også kritisere ytringsfriheden eller sågar demokratiet selv.

Men Karen Jespersen mener altså at Wahid Pedersen er ekstremist, fordi han har ytret ønske om at begrænse ytringsfriheden, mens Butt Hussain er ekstremist fordi han udøver sin ytringsfrihed til at skabe debat med en ekstremist.

Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro at det var Karen Jespersen som prøver at begrænse de tos ytringsfrihed, ved at sanktionere dem fordi de har gjort brug af den.

Karen Jespersen er blevet citeret for at have sagt: "Man bør ikke give mennesker med ekstremistiske holdninger indflydelse", og man kunne jo have lyst til at spørge hende om hun så ikke mener at det ovenstående ville diskvalificere hende selv som minister?

Hendes egen deltagelse i den hemmelige loge Giordano Bruno-selskabet (som hun har prøvet at negligere til "en mailliste, nogle avisartikler og nogle møder") er da i mine øjne mere håndgribelig ekstremisme end et åbent debatmøde med en ekstremist som Yvonne Ridley.

Men det hun mente var måske i virkeligheden: "Man bør ikke give mennesker med [andre] ekstremistiske holdninger [end mine] indflydelse"?

Pusherstreet

2009-02-18T12:56:00.006+01:00

Jeg er faldet over et ganske glimrende blogindlæg om effekten af lukningen af Pusherstreet (på bloggen Modpress).

Det eneste lukningen øjensynligt har medført er at handlen med hash nu er blevet mere ukontrolabel, og er blevet spredt over hele byen.

Indlægget beskriver hvordan handlen med hash er uafhængig af forbud og indsats, men alene styres af udbud og efterspørgsel. Og at politiets indsats i bedste fald kun påvirker priserne - ikke tilgængeligheden.

En meget vigtig detalje som indlægget ikke kommer ind på er, at det også er blevet farligere at købe hash.

Mine unger er heldigvis ikke så gamle endnu, at de skal til at eksperimentere med rusmidler, men når de engang bliver gamle nok (og det gør de jo, hvad enten jeg bryder mig om det eller ej), og de måske gerne vil prøve at fyre fnisegræs, så beder jeg til at pusherstreet igen er blevet åbnet.

Ellers bliver de tvunget til at hænge ud i top suspekte kældre eller på luskede pladser rundt om i brokvartererne, hvor de med garanti også vil blive tilbudt designerdrugs og hårdere stoffer.

I Pusherstreet kunne du købe dit hash under ordnede forhold. Der var ingen hårde stoffer, ingen våben og ingen maniske ukontrolable narkomaner! Du kunne komme som førstegangsbruger og få kyndig vejledning og gode råd, og det værste der kunne ske dig var chikanen fra Københavns Politi.

Mere end en tredjedel af den danske befolkning har prøvet at ryge hash, og de skadelige bivirkninger ved et behersket forbrug er beviseligt mindre end ved et forbrug af alkohol. Hvor fanden skal mine børn nu købe deres hash, uden at komme hjem med angledust, coke, speed, rygeheroin eller farvestrålende piller med ukendt indhold istedet? Uden at risikere at blive skudt af en vildfaren kugle i et bande opgør, eller blive massevoldtaget i en kælder af en håndfuld voldspsykopater på fantacy i blodrus?

Pusherstreet havde noget unikt, som Københavns Politi har smadret godt og grundigt (på foranledning af vores borgerlige politikere), uden at vi har fået et bedre tilbud istedet. Til gene for alle københavnere, brugere af hash såvel som ikke brugere.

Så for vores og vore børns sikkerhed: Legalisér hash, eller giv os som minimum Pusherstreet tilbage inden narkobanderne får for stærkt tag i København!

---[ update 2/3 2009 14:04 ]---

Jeg er lige faldet over et ganske lødigt blogindlæg om hash og politikere her.

Statsstøtte til Roald Als

2009-02-17T13:37:00.005+01:00

Jeg har lige set at Anders Fogh Rasmussen kalder Socialdemokraternes forslag til en vækstpakke for "Useriøs" og "Panikagtig". Socialdemokraterne foreslår blandt andet en statsejet bank som låner penge ud til sunde projekter i erhvervslivet. Derudover vil de bruge 36 mia. på offentlige investeringer og renoveringsarbejde af skoler, veje, daginstitutioner og sygehuse.

At Anders Fogh betragter renovation af skoler, veje, institutioner og hospitaler som panikagtigt fortæller en hel del om hvorfor tingene ser ud som de gør efter 8 års ørkenvandring mod minimalstaten (Shyyy... jeg mener 8 års socialdemokrati light).

Regeringen har netop foræret de danske banker 100 mia. stort set uden klausuler, så bankerne reelt kan gøre hvad der passer dem med pengene. Hvis bankerne ønsker at solde alle pengene op i international spekulation, så står det dem helt frit for. Det vil ikke resultere i så meget som én eneste ny dansk arbejdsplads, men det er reelt op til bankernes for godt befindende at recirkulere de mange skattekroner i det danske samfund.

I det lys virker det da om noget useriøst når han forsøger at skyde et kompetent forslag fra oppositionen ned som værende useriøst og panikagtigt, allerede før blækket er tørt!

Men nu har jeg for en gangs skyld luret den aldrende krigsforbryder: Han har selv tidligere erklæret sig som en stor fan af Roald Als. Hvis det er rigtigt at AFR er på vej ud i verden, så er det ikke sikkert at Roald længere vil ofre så meget krudt på ham. Så at lave sådan et stunt er jo en ren foræring til Politikens vidunderlige tegner og hans slave. Den ligger lige til højrebenet. Tegningerne laver nærmest sig selv - de skal bare afbillede præcis hvad Anders Fogh siger og gør (og måske overdrive afstanden mellem hans næse og overlæbe en smule, så alle kan se at det er en karrikaturtegning og ikke en artikel).

Jeg holder selv meget af Roald Als, og så længe Foghs udtalelser hverken koster penge eller menneskeliv (det er jo desværre ikke altid sådan), så vil jeg nøjes med at glæde mig til at se Roalds tegninger, og håbe at andre i regeringen vil behandle Socialdemokraternes udspil med en smule mere eftertanke.

Det kan da i hvert fald ikke blive meget dårligere end bare at lade "pengene fosse ud af statskassen" direkte ned i bankernes lommer!

---[ update 18/2 2009 13:45 ]---

Læs også her et blogindlæg på Modpress om hvorfor Socialdemokraternes vækstpakke er mindre useriøst end statsministerens.

Endelig siger nogen fra!

2009-02-17T07:40:00.006+01:00

Jeg har med tiltagende ængstelse set hvordan Anders Fogh Rasmussen er blevet kørt frem i medierne som en mulig efterfølger til Jaap de Joop Scheffer som Natos generalsekretær.

Det er ikke mit indtryk at de Joop Scheffer har gjort det særlig godt, og jeg har tidligere skrevet indlæg om hans forfejlede håndtering af afsløringen af Natos planer om hemmelige dødspatruljer i Afghanistan.

Men hvis Anders Fogh (gud forbyde det) skulle slippe afsted med at få den plads, så får vi en krigsforbryder og notorisk løgner i spidsen for en af verdens største militære magter. Det ville ikke bare ærgre mig, fordi jeg personligt ikke bryder mig om Anders Fogh Rasmussen - det ville ganske enkelt gøre verden til et mere usikkert sted at være.

Når jeg skal være helt oprigtig, så ved jeg godt at mange krigsforbrydere har gjort værre ting end Anders Fogh. Men faktum er at han særdeles aktivt har gået med i en ulovlig angrebskrig der har kostet tusinder og atter tusinder af civile liv.

Bevares, jeg tror ikke at han gjorde det for at dræbe civile, men nærmere for at tjene det danske erhvervsliv, så de kunne få deres bid af den kage George Bush havde bagt på siden han kom til magten.

Men det er og bliver en krigsforbrydelse uanset hvordan man vender og drejer det.

Anders Fogh løj overfor folketinget, og talte mod bedre vidende, da han holdt den berømte tale om Iraks masseødelæggelsesvåben. Folketinget har ikke adgang til de samme efterretninger som Anders Fogh har adgang til. Så da han sagde at vi vidste Irak havde masseødelæggelsesvåben, måtte folketinget tro ham. Derefter stemte folketinget os (med mindst mulige flertal) med i Bush's Irak eventyr. Det var en meget overlagt løgn, for at sikre at Danmark stod på Bush's side. Løgnen er efter krigen blevet afsløret blandt andet af Frank Grevil der ud over fire måneders fængsel fra den danske stat, for nylig modtog en international pris for med sin handling at sikre integritet i efterretningerne.

Anders Fogh har prøvet at bortforklare sin formulering i folketinget med at han snakkede om de masseødelæggelsesvåben Saddam havde tilbage i 80'erne, og at krigen i øvrigt aldrig handlede om masseødelæggelsesvåben.

Det første argument om gamle våben er præcis ligeså sølle en undskyldning som at sige at FNs gamle resolution 1441 pludselig legitimerede en angrebskrig - vel at mærke EFTER det med fynd og klem og ulovlig aflytning ikke var lykkedes at få sikkerhedsrådet til at lave en angrebsresolution (se evt. et par spændende tanker om resolution 1441 fra før krigen her: 1 & 2). Hvorfor i al verden skulle Fogh op mod en angrebskrig stå og tale om historiske våben, når alle var interesserede i det aktuelle trusselsbillede? Han kunne ligeså godt bede folketinget om at angribe Sverige, i et forsvar mod deres belejring af København (i 1658).

Jeg fristes som nævnt derimod til at tro på det sidste (at krigen aldrig handlede om masseødelæggelsesvåben), da det er mit indtryk at Danmarks deltagelse handlede om at hive gode ordrer hjem til blandt andet A.P. Møller, når Bush blev færdig med den krig han givetvis har ladet Anders Fogh forstå kom under alle omstændigheder.

Men retorikken der skulle banke folketinget på plads handlede så absolut om masseødelæggelsesvåben (hvilket siden både er erkendt internt som eksternt, og som blandt andet Ekstrabladets Bo Elkær så glimrende har dokumenteret). Og med Foghs løgn kunne Bush pynte sig med en legitimitet han reelt ikke havde (coalition of the willing).

Der var, som historien ubønhørligt har bevist, ikke nogen masseødelæggelsesvåben i Irak (præcis som FNs våbeninspektør Hans Blix sagde før krigen).

Alt i alt gør det ovenstående Anders Fogh Rasmussen til en krigsforbryder og en opportunistisk, kynisk beregnende og beredvillig løgner. Sådan en mand har jeg på ingen måde lyst til at se i front for en af verdens største militærstyrker!

Heldigvis ser det nu ud til at nogen endelig gør indsigelser mod et eventuelt kandidatur fra Fogh, da Norge mener at den kommende generalsekretær ikke bør være indblandet i Irak krigen.

Jeg håber at flere følger trop, så vi kan få en generalsekretær som sætter fred og civile liv over kortsigtede økonomiske interesser!

De hemmelige døde

2009-02-04T19:25:00.017+01:00

I filmen "Goodmorning Vietnam" er der en scene, hvor Robin Williams lige har overværet et selvmordsangreb, og i følelsesladet frustration låser sig inde i sit studie, og fortæller radiolytterne om alle de uofficielt døde, som censuren ellers plejer at sortere pænt fra i nyhederne.

Der går selvfølgelig ikke lang tid før hans linie til omverdnen bliver kappet, for tænk hvis nogen skulle opdage at civile mennesker dør i krige?

I forbindelse med alle krigshandlinger foregår der en omfattende bevidst vildledning fra de bekrigende parter, ikke kun vildledning af fjenden, men i høj grad også vildledning af egne civilbefolkninger og dermed også den del af beslutningstagerne der ikke har mere pålidelige kilder til informationer.

Jeg har aldrig forstået at antallet af døde i en krig skulle være et følsomt tal man ikke må videregive. Alle lande der har ratificeret Geneve Konventionen har skrevet under på at de vil beskytte civile under krig. Men hvordan kan man påstå at efterleve det krav, hvis man ikke engang vil oplyse noget så simpelt og ufarligt som antallet af civile ofre. Det er meget svært at vurdere om en besættelsesmagt lever op til deres ansvar om beskyttelse af civile, når de hemmeligholder de civile tabstal.

Vildledning i Afghanistan.
Det er muligt at det er ubekvemt for en besættelsesmagt at skulle indrømme, når antallet af civile døde bliver for stort - ikke mindst for de ansvarlige politikere - men så længe det er demokratisk valgte politikere som er ansvarlige for en fortsat deltagelse i en besættelse, så er det pine død nødvendigt at både politikerne og deres vælgere kan forholde sig til de faktiske tabstal, og ikke skal træffe deres valg på et falsk skønmaleri malet af den militære censur.

Det er derfor intet mindre end en hån mod det demokratiske folkestyre og resten af verden, at vores regeringer fortsat prøver at hemmeligholde tabstallene i Afghanistan.

På den engelske avis The Sun's hjemmeside kan man læse at oberst Owen McNally fra det engelske militær, er blevet arresteret for at lækket civile tabstal til en menneskerettighedsorganisation (på dansk på dr.dk og pol.dk).

Det er ikke informationer om militære installationer eller kommandostrukturer - alene de civile tabstal. Tallene er ikke røbet til Taliban, Al-Qaeda eller terrorister af nogen slags - nej, de er videregivet til en vestlig menneskerettighedsorganisation. Det er så himmelråbende moralsk korrekt en handling obersten har foretaget. Alligevel er han nu blevet arresteret, og risikerer i værste fald 14 års fængsel for sin handling.

Det er ydmygende for vores demokrati, at vi som besættelsesmagt ikke offentliggører de civile tabstal selv, men at menneskerettighedsorganisationer er tvunget til at regne sig frem til dem, eller overlade sig på at moralsk bevidste whistleblowers indenfor militæret risikerer deres skind for at videregive de tal.

Hvis vi skal tage stilling til om Danmarks omdømme fortsat kan tåle at vi er en del af operationen i Afghanistan, så må og skal vi have et sandfærdigt billede af hvad der sker der nede! Det nytter ikke at gemme de ubehagelige sandheder væk bag efterretningsmæssigt hemmelighedskræmmeri.

Hvis det viser sig at vi er ligeså lidt successfulde i Afghanistan som Sovjet var det i sin tid, så er det vigtigt at vi ved det up front. Jeg føler mig overbevist om at den russiske befolkning aldrig fik at vide, at Sovjet gjorde mere skade end gavn i Afghanistan. Men hvad nu hvis vi i vesten ikke er et hak bedre bedre - hverken militært eller informationsmæssigt? Militær misinformation hører simpelt hen ingen steder hjemme her.

Er Anders Fogh uvildig?
Der er på det seneste blevet spekuleret meget i Anders Foghs chancer for at blive den næste generalsekretær i NATO, og blandt de røster der taler for en sådan risiko/chance (afhængig af ens sympati overfor Fogh), tælles det store danske bidrag til de internationale operationer som et plus for Foghs kandidatur.

Hvis Anders Fogh har en helt personlig jobmæssig interesse i at de danske soldater hænger på i Afghanistan, så er det i hvert fald vigtigt at hans vælgere kan danne sig et mere uvildigt indtryk af om deltagelsen vil skade Danmarks omdømme. Mit forrige indlæg på denne blog handlede om min personlige mistillid til NATO og deres gøren og laden i Afghanistan (dødspatruljer og efterfølgende ansvarsmæssige coverups). Hvis de nu også straffer en oberst med mere end 30 års militærtjeneste bag sig, for at videregive de civile tabstal til en menneskerettighedsorganisation, så er jeg alvorligt bange for at vores eftermæle i Afghanistan ikke vil blive bedre end Sovjets.

Så væk med militærets ubrugelige hemmelighedskræmmeri. Lad os få de nødvendige informationer på bordet, så vi kan tage kvalificeret stilling til vores fortsatte deltagelse!

Anders Fogh - alligevel den rette mand til Nato?

2009-01-29T12:58:00.010+01:00

Natos øverstbefalende mand i Afghanistan, John Craddock, har tilsyneladende udstedt hemmelige ordrer om at slå opiumshandlende ihjel også selvom man ikke skulle have beviser på deltagelsen i opiumshandlen. Ifølge Craddock selv, skulle det være resultatet af et møde mellem Natos forsvarsministre, som altså skulle have billiget denne fremgangsmåde.

Jeg bryder mig ikke mere om narko end min næste, og jeg anerkender at mange mennesker lever en kummerlig tilværelse verden over, på grund af narko. Men jeg er sikker på at de fleste normalt tænkende mennesker kan se det problematiske i en sådan ordre, og det er vel også derfor at ordren har været hemmelig stemplet. Hvis ikke Craddock på forhånd vidste at ordren er lodret imod alle retsprincipper, så ville det ikke give nogen mening at hemmeligholde den. Havde han selv troet at den holdt vand, ville det alt andet lige give meget større impact at offentliggøre ordren vidt og bredt, så opiumsbønder over hele Afghanistan ville vide at de var i livsfare, hvis de ikke fandt en anden levevej.

Det tegner derfor til at Craddock - og muligvis med ham Natos forsvarsministre - i bevidst ond vilje har gjort sig selv til dommere og bødler i en selvbestaltet ret uden hverken forsvarere eller appelmuligheder, men med dødsstraf.

Havde det nu været en hvilken som helst almindelig medborger der havde gjort noget lignende i Danmark, så ville vi næppe være i tvivl om at en sådan sindsforvirret selvtægtsmand hørte hjemme på en sikret anstalt, eller i et fængsel. Men nu er det højtstående militærfolk og måske politikere, og landet er Afghanistan, så jeg vil desværre blive meget overrasket, hvis der kommer noget retsligt efterspil ud af en så åbenlys forbrydelse.

Men pludselig giver det måske alligevel mening at forestille sig en løgnagtig krigsforbryder som Anders Fogh Rasmussen siddende i toppen af Nato?

Jeg vil afslutningsvis tillade mig at minde om den måske vigtigste lektie fra Nürnberg; at det ikke er en ansvarsfrittagende undskyldning for krigsforbrydelser, at man modtog ordrer fra foresatte om at udføre dem.

Det betyder med andre ord: Selvom du er soldat, så står du til hver en tid personligt til ansvar for dine handlinger. Modtager du en ordre om forsætligt at slå folk ihjel uden beviser for deres skyld, så er og bliver det gement mord. Også i krig - og også selvom ordren skulle komme direkte fra den øverste top!

---[update 31/1 2009 kl. 14:19]---
Efterfølgende har NATO reageret på den mindst tillidsvækkende måde, ved (gennem generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer) at udtrykke ærgrelse over at hemmeligstemplede dokumenter er blevet lækket til pressen. Det vil sige at NATO i stedet for at forholde sig til det problematiske i at oprette regulære dødspatruljer under NATO kommando i Afghanistan, mener at deres eneste problem er at offentligheden har fået kendskab til det.

Det er beskæmmende, al den stund at de politikere der sender landenes soldater i krig som minimum må kræve åbenhed om hvad det er de ultimativt sender deres landsmænd i døden for.
Hvis krigen ikke længere kun handler om Taliban og Al-Qaeda, men også er blevet et slag mod narko (som kan vise sig at have væsentlig støtte i lokalbefolkningen), så er det fanden gale mig vigtigt at alle deltagere i krigen er klar over det.

Og hvis de udsendte soldater modtager ordrer som kan gøre dem til krigsforbrydere, så er det ikke mindre vigtigt at offentligheden og deltagerlandenes politikere er klar over det. Alt andet er arrogant magtfuldkommenhed fra NATO. At prøve at skjule overtrædelser af de internationale konventioner hører ikke til i åbne demokratiske retsstater. Læs også her en glimrende artikel om denne spegede sag.

Guantánamo lukning har aldrig været mere nødvendig

2009-01-24T10:05:00.006+01:00

Jeg har lige læst i politiken at præsident Obamas lukning af Guantánamo fangelejren er kommet under pres, efter det er kommet frem at en tidligere ulovligt tilbageholdt person fra lejren er blevet leder hos al-Qaeda i Yemen.

Jeg har meget svært ved at se hvordan sådan en oplysning skulle kunne komme som en overraskelse. Hvis jeg var blevet frihedsberøvet i 7 år af mit liv, uden at se skyggen af en domstol, sammen med en masse mere eller mindre tilfældige ulovligt tilbageholdte mennesker. Havde oplevet hvordan tortur og umenneskelig behandling er blevet udført dagligt, uden nogen har løftet et øjenbryn. Søvn- og sansedepravering, akkustisk stress og stærkt lys døgnet rundt. Waterboarding (et fuldstændig håbløst eksempel på hvad Orwell ville have kaldt newspeak) lyder som noget solbrændte surfere på Hawaii ville tale om, men er intet andet end et pænt ord for "fingeret henrettelse ved drukning". Hemmelige torturfængsler rundt om på kloden hvor fanger kan forsvindes til, uden for røde kors' opsyn og uden for lov og orden.

Hvis jeg havde oplevet alle disse ting på min krop, eller bare i årevis gået op og ned ad folk som havde - ja så ville jeg sandsynligvis også være blevet radikaliseret, og tage så meget afstand som muligt fra Vesten og alle dens løfter om umistelige menneskerettigheder og human behandling af alle - også krigsfanger.

At en tidligere guantánamo fange bliver terrorist er der i sig selv ikke noget overraskende i.

Hvis han havde været terrorist før den ulovlige tilbageholdelse, så burde han i stedet havde været stillet for en uvildig domstol der kunne have fængslet ham på helt lovlig vis.

Hvis han før tilbageholdelsen var en medløber, sympatisør eller bare tilfældigvis en som opholdt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt (eller sågar skyldig terrorist man bare ikke kunne bevise noget om) - ja så skulle han selvfølgelig have været løsladt så snart det var blevet slået fast at han ikke ville kunne dømmes ved en normal retfærdig rettergang. I en retsstat er man uskyldig til andet er BEVIST! Punktum!

Guantánamo skal lukkes så snart som muligt, fordi den er en grim vorte på vores allesammens retssikkerhed. Den skal lukkes, fordi den ikke kan bruges til andet end at radikalisere de indsatte yderligere, og fordi den er det virkeliggjorte bevis Al-Qaeda har brug for, til at udstille at alle vestens fine ord om retfærdighed og menneskeret er forblommede løgne der kun bruges når det er til egen fordel.

Mener vi noget som helst med menneskerettigheder, må de begribeligvis omfatte alle mennesker, uanset hvad en tilfældig undermåler af en præsident eventuelt måtte finde på at kalde sine modstandere. Menneskerettigheder er for mennesker - UANSET HVAD!

Beskeden om den tidligere fanges nye høje status i Al-Qaeda kommer tilsyneladende fra Al-Qaeda selv. Hvis ikke Al-Qaeda profitterede på et sort hul i verdenssamfundet retsbevisthed som Guantánamo, så ville de være ligeglade med at informere vesten om hvem der nu styrer netværket i Yemen. Men de er glade for lejren i Cuba, for den retfærdiggører deres kamp mod vesten. Havde de ikke kunne fremvise paradokser i vestens omgang med de internationale konventioner, ville de have sværere ved at rekrutere nye folk. Derfor er det ikke i deres interesse at Guantánamo bliver lukket.

Når vi lukker Guantánamo lejren, er det ikke kun for at beskytte de indsatte mod de talrige overgreb de dagligt bevidner - det er for at beskytte os alle sammen! Dig, mig og alle de andre der ikke sidder i lejren, men som er pisket til at holde fast i menneskerettighederne som et værn mod overgreb på alle.

Derfor bør oplysningen om den nye leder i Yemen ikke få negativ indflydelse på beslutningen om at lukke Guantánamo lejren, men hvis nogen indflydelse overhovedet, så borge for en hurtigere afvikling.

Fjern hæmoriden i de vestlige retsstaters røv - Luk Guantánamo så hurtigt som muligt!

Hemmelig partistøtte er ikke i samfundets interesse

2009-01-07T20:56:00.010+01:00

S og SF ønsker ifølge politiken.dk at forbyde banker, som modtager penge gennem den forestående bank hjælpepakke II, at give partistøtte efterfølgende.

For at sige det med det samme, så har jeg aldrig været særlig vild med den danske banksektor. Jeg har nu i mange år med lige dele vantro og forbløffelse set hvordan bankerne er kommet ud med det ene rekord overskud efter det andet. Som regel er det blevet serveret som en solid successhistorie om hvor godt de danske banker klarer sig, og i langt mindre grad en undren over hvordan deres aktionærer har kunnet tjene så styrtende summer uden at det skulle gå ud over deres (ikke aktionær-) kunder.

Hvis en købmand tjener milliarder, så er det enten fordi han har en gigantisk omsætning, eller fordi han tager for store avancer, og har for lidt konkurrence. Hver gang min bank har sendt mig en lykkestrålende meddelelse på glittet tryk om at de sørme igen i år kom ud med mange milliarder i overskud, så har jeg skævet over på mit eget regnskab for handler med min bank, og set på min renteindtægt som gerne er på noget i retning af +4,32 i rente og -323,95 i gebyrer, og tænkt: "Hmmm ... godt for jer og skidt for mig?"

Nu er bøtten så vendt, og bankerne kommer ikke (altid) ud med helt så store overskud (i hvert fald dem af dem som har handlet groft uansvarligt og satset alle deres lottokuponer på at husprisernes himmelflugt ville vare evigt). Men det går jo ikke - banker er ikke vant til at have modgang, så hu hej, her må samfundet træde til og hjælpe de stakkels banker.

Som det måske fremgår af det ovenstående, så er jeg ikke helt så sikker på at det er en ubetinget god idé at belønne de mest uansvarlige pengemagere ved at kaste milliarder efter dem, når deres luftkasteller pludselig brister. Jeg har faktisk en lidt underlig smag i munden over den hast regeringen pludselig har kunnet finde så mange penge frem til bankerne med. I årevis har alle vi andre nu måtte slide og kæmpe for hver en lille krone til projekter som ordentlig behandling af syge, gamle, børn, udstødte, handicappede, flygtninge og alle de andre som et anstændigt velfærdssamfund bør kunne tage sig af.

Jeg anerkender fuldt ud at bankerne som sektor er nødvendige for at få samfundets hjul til at dreje - og dreje det skal de, hvis der skal genereres overskud til alle de ikke overskudsgenererende sager jeg synes er vigtige. Men selv hvis en del af de mest skabagtige tudeprinser i bankverdnen skulle komme af dage, så forestiller jeg mig faktisk at vi stadig ville kunne have en ganske velfungerende banksektor i Danmark.

Jeg går ud fra at S og SF er nogenlunde ligeså lunkne som jeg omkring regeringens dyre redningskranse til banker i knibe. Men når de så gerne vil forbyde bankerne at give partistøtte efterfølgende, så ligner det sku mere drillerier fra børneværelset, end det ligner sagligt begrundede argumenter.

Man får i hvert fald let den mistanke at en del af motivationen for dette ønske er begrundet i at langt hovedparten af bankernes partistøtte lander til højre formidten.

Henrik Sass Larsen begrunder ønsket således:

"Vi mener, partierne fremover bør frasige sig muligheden for at få støtte fra banker, hvis der er sprøjtet offentlige midler i dem. For i det tilfælde bliver partistøtten skatteydernes kroner"

Nu har jeg aldrig mistænkt Henrik Sass Larsen for at være den skarpeste skøjte på isen, men det er selv samme Henrik Sass Larsen som ikke ville være med til at udsætte PiaKærsgaardloven (aka Tuneserloven), fordi det blev anset som drillerier. Upåagtet at den rent faktisk griber ganske voldsomt ind i rigtige menneskers liv. Her snakker vi ikke kun økonomi, men familier der bliver splittet, og børn der tvinges til at undvære deres forældre!

Banker er private virksomheder, og private virksomheder må naturligvis skalte og valte med deres penge som de finder det hensigtsmæssigt. Man kan være for eller imod at statens skal give bankerne en farligt masse penge (jeg er så imod) - men når man først har givet dem pengene - ja så har man også afskrevet sig muligheden for indflydelse på hvad de bliver brugt til.

Det er jo ikke sådan at staten med den store sum penge køber sig ind i bankerne, og dermed får noget at skulle have sagt over virksomhederne. Så ville det ikke være en hjælpepakke, men en statsliggørelse af bankerne.

Hele historien minder mig om dengang Konservativ Ungdom foreslog at folk på overførselsindkomst skulle miste deres stemmeret. Rationalet var dengang (som nu) at de bare ville bruge deres indflydelse på at skrabe flere penge til sig. Selvfølgelig vil de det - det er de jo i deres gode ret til! Det gør alle andre økonomisk rationelt tænkende vælgere sikkert også. Og det er jo sådan systemet fungerer.

På samme måde er bankerne i deres gode ret til at støtte de partier som de vurderer arbejder bedst for deres vilkår. Ligesom fagbevægelsen er i deres gode ret til at støtte de partier de vil. Og som du og jeg er i vores gode ret til at støtte de partier vi tror hjælper os bedst. Det er sikkert ikke et perfekt system, men det er nu engang sådan vi har indrettet os - og til Henrik Sass Larsens oplysning kaldes det demokrati.

Det man derimod rent faktisk KAN gøre noget ved, er den komplet vanvittige situation at partierne skal offentliggøre hvem der støtter dem med mere end 20.000 kr., men ikke behøver at sige hvor meget de støtter dem med.

Der er ingen samfundsmæssig fornuft i den hemmeligholdelse. Det er i alles interesse at vide hvem der er partiernes store støtter. Ellers er det svært at opdage hvis private og virksomheder køber sig til politisk magt. Trukket hårdt op, så kunne vi risikere at bankerne for 30 millioner i partikassen har købt sig til at partier forærer dem 100 milliarder i en hjælpepakke.

Jeg tror ikke personligt at det er sådan situationen er nu - men det er et meget speget område, og det gør det i hvertfald ikke lettere at holde opsyn med, når beløbsstørrelserne er hemmelige.

Direktør for Finansrådet, og bestyrelselsesformand for "Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv" Jørgen A. Horwitz udtaler til politiken:

"Vi støtter på en meget åben og ligefrem måde, og vi har ingen forventning eller ønske om, at vi har indflydelse i enkeltsager"

Det er jo mægtig pænt af ham sådan helt uegennyttigt at støtte det politiske liv, uden at ville have noget igen. Det åbne og ligefremme gælder dog ikke længere end til hvad loven kræver af ham. Om støtten de giver udtaler han nemlig senere i samme interview:

"Vi siger hverken noget om, hvem modtagerne er eller om omfanget af støtte. Det må være op til modtagerne selv."

Alle os andre dødelige må så overlade det til mandens samvittighed at holde styr på at det uegennyttige i hans handlinger er af en mere solid karakter end det åbne.

Vi vil ikke sikre os imod købt politisk magt gennem større åbenhed alene. Men vi kan gøre det tydeligere hvornår politiske partier måske kan have habilitetsproblemer.

"Historisk nedtur", eller "Hysterisk nedtur"?

2008-12-18T12:42:00.006+01:00

Jeg overkommer ikke at skrive om alle de hysteriske grædekoner som dagligt messer verdens snarligt forestående økonomiske undergang i alle de medier der orker at lægge øre til. Selv vores skatteminister har nu meldt sig under grædekonernes faner.

Jeg vil blot alene fremhæve en pudsig sproglig detalje i en underoverskrift i Politiken: "Historisk nedtur", som handler om at økonomer (denne gang) fra Jyske Bank forudser at den økonomiske nedtur bliver historisk.

Hvis man bytter et par bogstaver i den overskrift, kunne der ligeså godt have stået "Hysterisk nedtur". Og er det ikke netop hvad der er tale om for tiden?

Hvis alt hvad der kan kravle og gå i medielandskabet hele tiden hyler op om hvor dårligt det kommer til at gå for os lige om lidt, så skynder folk sig hjem og syr de få slanter de måtte have på kistebunden ind i deres madrasser til dårligere tider. Det bevirker så at alle de mange penge forsvinder ud af omløb. De bliver ikke lagt i butikker, som kan give dem til lønninger til ansatte der kan sætte dem i banken som igen kan låne dem ud til nystartede virksomheder der kan ansætte folk for dem, som kan købe ting for deres nye løn... osv. osv.

Penge er intet værd i sig selv. Det der skaber værdien er det store flow af dem! Hvis penge ligger stille, er de kun papir. Er de ude i det store flow, ja så kører maskineriet og samfundet fungerer.

Det er i vores allesammen interesse at vi ikke går i gemme af vejen mode. Jeg ved at aviser er meget afhængige af store og vigtige historier, med overskrifter der sælger. Og isoleret set, så giver det sikkert mere på bundlinien at skrive "Verden går under i morgen (læs mere inde i bladet)", end at gøre overskrifterne lidt mere nuancerede som f.eks. "Det går sikkert ikke så godt, men vi klarer den sku nok allesammen alligevel når det kommer til stykket".

Men når aviserne nu vedblivende holder fast på at vi alle bliver fyret om ganske kort tid, og at velfærdssamfundet er lige på kanten til ikke længere at eksistere, så går der jo panik i folk. Det får folk til at holde pengene endog meget tæt til kroppen. Eksperter kan så med ro udtale at det bliver værre nu, for selvfølgelig bliver det værre, når vi allesammen udskyder alle udgifter vi kan komme i nærheden af at udskyde. Så bliver der ikke solgt nye biler, og så køber folk ikke så mange julegaver, og derfor bliver de handlende tvunget til at starte januarudsalget allerede før jul - og så kan vi jo alle se at eksperterne havde ret! Det går ad helvede til! :-O

Det sjove er at det nu også rammer aviser, som vil mærke fald i abonnementer. Det vil sige at de enkelte dages øgede salg på grund af overdrevne overskrifter dermed får indvirkning på samfundet og dermed også avisernes faste oplag. Det havde været en historie om gynger og karusseller, hvis ikke det lige havde været fordi resten af samfundet også fryser ned økonomisk.

Det er meget muligt at der er en bagvedliggende grund til den globale økonomiske afmatning. Uden at påstå at jeg har den mindste smule forstand på nationaløkonomi, så virker det på mig som om 1) urealistisk opskruede huspriser, 2) manglende skat på hushandelgevinster og 3) de seneste års (over)forbrugsfest for den rige del af befolkningen (som regeringen vel at mærke kraftigt har opfordret til), alle har været mulige syndere her.

Muligvis (som jeg tidligere har skrevet om) er det i virkeligheden af det gode, at overforbruget bliver bremset en smule op nu - om ikke andet, så miljømæssigt. Men avisernes selvopfyldende grædekoner er under alle omstændigheder mere en del af problemet end en del af løsningen!

Danmarks Guantanamo - en lomme af retsløshed

2008-12-10T22:53:00.010+01:00

Anders Fogh Rasmussen ønsker ifølge politiken fortsat at presse den såkaldte tuneserlov igennem inden jul (loven som rettelig burde hedde Pialoven, så vi alle husker hvem der lagde lorten, den dag højesteret underkender loven, og tilkender tuneseren m.fl. erstatninger).

Det sker på trods af opfordringer fra oppositionen om, som minimum at lade den gennemgå normal procedure for lovgivning, og helst helt at udskyde arbejdet til det allerede nedsatte ekspertudvalgs redegørelse om sagen foreligger i februar i det nye år.

Det sker på trods af at professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Henning Koch slår fast at loven indebærer brud på grundlovens §71 om frihedsberøvelse.

Det sker på trods af at Institut for Menneskerettigheders kommende direktør Jonas Christoffersen har slået fast at loven indebærer brud på menneskerettighederne.

Og det sker på trods af ensidigt negative høringssvar fra de høringsparter der har nået at aflevere høringssvar på trods af en aldeles skandaløs kort høringsfrist.

Når statsministeren vedblivende insisterer på at haste loven igennem, på trods af snart sagt alle eksperter, og den samlede opposition, så bliver det mere og mere åbenlyst, at Anders Foghs eneste erinde med loven er at please sit politiske støttehjul DF.

Han sælger gerne ud af enkeltindividers rettigheder, hvis det kan holde ham på taburetten lidt endnu - og han får lov til det, så længe Pia Kærsgaard kan få sin vulgære signalpolitik gennemtrumfet.

Anders Fogh er i politiken citeret for at sige:

"Jeg tror, at langt de fleste mennesker synes, det er en lidt underlig situation, at der går en person rundt, som politiets efterretningstjeneste har begrundet mistanke om vil myrde Kurt Westergaard"

Hvad er det præcis han mener med at "gå rundt"? Regner han med at de folk han tager til indtægt for synspunktet vil synes at det er meget bedre, hvis personen fortsat kan "gå rundt", men nu skal melde sig på Sandholmlejren hver dag, og skal overnatte dér? Hvis han effektivt vil forhindre manden i at "gå rundt", hvorfor vil han så ikke prøve mandens skyldighed af ved en domstol, så han eventuelt kan ryge i fængsel, hvis han har gjort sig skyldig i noget strafbart?

Næeh - det underlige i situationen er ikke at tuneseren kan få lov til at "gå rundt".

Det underlige er at en mand som per definition er uskyldig (da han ikke er bevist skyldig ved en uvildig domstol) kan blive trådt godt og grundigt over sine menneskerettigheder, fordi et populistisk fremmedfjensk parti har brug for oprejsning efter deres svidende nederlag til EF domstolens underkendelse af vores stramme udlændingelov.

Det underlige er at PET kan have en begrundet mistanke om ulovligheder, der åbenbart alligevel ikke er begrundet nok til at kunne holde til en domstol.

Det underlige er at PET på trods af manglende beviser alligevel kan dømme manden de fakto både i skyldsspørgsmålet (med en "administrativ udvisning") og i strafudmålingen (via den frihedsberøvelse regeringen er igang med at effektuere).

Og det underlige er at regeringen er enige med DF om at tuneseren skal straffes uantastet at han ikke er dømt ... men at danskeren som er præcis ligeså begrundet mistænkt bare kan gå fuldstændig fri, alene fordi han er dansker!

Og endelig er det rigtigt underlige, at generelt veloplyste demokratisk sindede politikere (går jeg ud fra?) kan forsvare at de prøver at idømme en enkelt person en frihedsberøvelse gennem lovgivning - uden smålig skelen til magtens tredeling, som er stadfæstet i vores grundlov, og som om noget burde være en grundpille i det demokrati, de selv samme politikere foregiver at søge at beskytte??? Og at det ikke synes at bekymre politikerne at den sjuskede lovgivning rammer bredt og temmelig vilkårligt, blandt andet ved at give en tidsubestemt tillægsstraf for folk som allerede har udstået deres af domstolene (de RIGTIGE domstole!) idømte straf.

Se DET er hvad der er underligt Fogh!

Offentlighedsloven for statsministre og andre dummies

2008-12-04T22:04:00.023+01:00

I de fleste situationer skulle man synes at det burde være ret simpelt at skelne mellem hvornår offentligheden har krav på at vide hvad embedsmænd og andre statsansatte går og laver, og hvornår det er deres egen sag.

Alligevel har det desværre vist sig at vores allesammens statsminister Anders Fogh Rasmussen er blevet lidt forvirret over reglerne, så som en særlig service for AFR, bringer The O-Zone her en ganske god tommelfingerregel man kan holde sig til, når man bliver i tvivl:

Er det folkets penge der går til arbejdet, har folket ret til at vide hvad pengene går til.

Er det dine egne penge der går til arbejdet, ja så er det din sag hvad de går til.

Jeg indrømmer gerne straks at der findes undtagelser til denne tommelfingerregel (f.eks. i efterretningstjenesterne) - men de er få og sjældne. I det store hele er det faktisk en meget god regel at gå ud fra.

Anders Fogh Rasmussens forvirring blev udstillet i hans besvarelse af spørgsmål 176 fra Folketingets Politisk-Økonomiske udvalg d. 27. juni i år:

"I det omfang en særlig rådgiver måtte have modtaget eller udarbejdet materiale, der vedrører forberedelse af en valgkamp, vil det pågældende materiale efter Statsministeriets opfattelse ikke være omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt. Statsministeriet lægger herved vægt på, at offentlighedsloven er afgrænset til at omfatte oplysninger inden for den offentlige forvaltning, der er undergivet administrativ sagsbehandling, og at materiale, der vedrører forberedelse af en valgkamp, i den forbindelse må anses for at vedrøre forhold, der er uden den nødvendige sammenhæng med sagsopgaver i ministeriet.

Hvis den særlige rådgiver i Statsministeriet måtte have modtaget eller udarbejdet
materiale vedrørende forberedelsen af valgkampen, ønsker jeg af principielle grunde ikke at udlevere materialet til Folketinget. Det er således min principielle holdning, at et medlem af regeringen i denne henseende bør være stillet på samme måde som andre politikere og dermed være berettiget til ikke at udlevere materiale, der vedrører forberedelse af en valgkamp.

Jeg skal dog samtidig understrege, at det er en meget begrænset del af den særlige rådgivers tid, der har tilknytning til ministerens partiarbejde."

Det vil med andre ord sige at Anders Fogh ikke mener at offentligheden har noget krav på indsigt i hvor stort omfang regeringen bruger deres spindoktorer til at planlægge en forestående valgkamp - vel at mærke for skattekroner som dem vi alle betaler hver måned.

Han vil gerne have at "et medlem af regeringen [...] bør være stillet på samme måde som andre politikere (i forbindelse med en valgkamp, red)".

Nu er det langt de færreste politikere forundt at have en skatteyderbetalt spindoktor til at planlægge valgkampen for sig. Og heldigvis for det. Det er ikke hensigtsmæssigt at staten skal punge mere ud til nogle politikeres valgkamp, end til andre. Netop derfor bliver spindoktorer fritstillet det øjeblik der bliver udskrevet valg.

Men hvis vi ikke vil betale under valgkampen, hvorfor skal det så være i orden at vi betaler for det samme arbejde før valgkampen?

Hvis man nu (som f.eks. jeg) ikke er specielt glad for regeringen, og egentlig hellere så en ny regering komme til, så kan man jo godt ærgre sig lidt over at nogle af ens penge ufrivilligt går til bestræbelser på at få regeringen til at blive siddende.

Uanset statsministerens forsikringer om at "det er en meget begrænset del af den særlige rådgivers tid, der har tilknytning til ministerens partiarbejde", så vil vi ikke betale for det.

Når han kommer med den let komiske (han mangler bare at tilføje "på spejderære") tilføjelse til sidst i svaret, må det jo være fordi han godt kan se at det ikke helt holder i byretten, at offentligheden ikke må se hvad vi får for vores skattekroner. Men det bliver jo i øvrigt ikke mere rigtigt af at omfanget (måske) ikke er stort? Er lidt snyd bedre end meget snyd, eller er snyd nu engang snyd? Jeg ved godt hvad Anders Fogh Rasmussens svar på det spørgsmål ville have været tilbage i 2001!

Under alle omstændigheder er det et demokratisk probem, hvis vi ikke har mulighed for at undersøge omfanget, fordi vi ikke har adgang til korrespondancen. Hvis statsministeren havde ret i sin alternative tolkning af offentlighedsloven, så har ministrene jo carte blance for at påkalde sig partipolitikens hemmelighedskræmmeri, hver gang de ikke ønskede at offentligheden får indsigt i hvad deres spindoktorer laver af rævekager.

Men ministrenes spindoktorere er på statens lønningsliste, og så længe de er det, er de også underlagt offentlighedsloven, præcis som alle andre embedsmænd, der henter deres løn i vores skattekroner!

Det er ikke, og kan aldrig blive statens opgave at sikre udvalgte politikere adgang til hjælp med valgkampen. Hverken før, under eller efter en valgkamp! Ellers ville politikerne jo netop IKKE være ligestillede, som Anders Fogh anfører som sin principielle holdning.

Forskellen på dit om mit
Det forunderlige er at selv samme Anders Fogh Rasmussen, i en lidt mindre gråsprængt udgave tilbage i 2001 kom til magten blandt andet på at forfægte Socialdemokraternes evne til at skelne mellem deres opgaver og statens opgaver, så de brugte løs af embedsværket til opgaver de selv burde afholde.

Nu er det så Anders Foghs tur til at have svært ved at trække den ellers temmelig indlysende streg mellem dit og mit. Anders Fogh Rasmussen mener så til gengæld herefter at øvelsen går ud på at hindre offentligheden adgang til beviserne, mere end at hindre misbrug af skattekroner. Efter mange års vellykket "Der er intet at komme efter" strategi, er mandens rygradsreaktion altså at så længe ingen ved det, er det ikke skidt - eller for at være helt præcis: Så længe ingen kan bevise det, er det ikke skidt?

Sagen har fået fornyet aktualitet, da justitsministeriet tilsyneladende har verificeret statsministerens fortolkning i en let diffus besvarelse til et §20 spørgsmål stillet af Anne Baastrup d. 28. oktober

Justitsministeriets svar er sammensat af en gentagelse af statsministerens besvarelse fra juni, men med den vigtige tilføjelse at:

"I det omfang en særlig rådgiver modtager eller udarbejder materiale, der har en sammenhæng med sagsopgaver i vedkommende ministerium, vil det pågældende materiale være omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt"

Man kan så diskutere hvornår opgaver er vedkommende et ministerium. En helt oplagt definition ville være, at det er vedkommende, så længe det er ministeriet der betaler for det. Sådan en definition er jeg i hvert fald ret sikker på ville slippe igennem i de fleste private virksomheder!

Altså ikke noget direkte om spindoktorernes arbejde for partierne, som jo ellers er grunden til at nogen har søgt agtindsigt til at begynde med. Men et sammensat svar der dels verificerer og dels falsificerer statsministerens fortolkning.

Professor i offentlig ret ved Ålborg Universitet, Claus Haagen Jensen har anderledes nemt ved at tegne den famøse streg mellem dit og mit i politiken:

"De særlige rådgivere er lønnet af staten. Derfor har offentligheden krav på at vide, hvad de laver. Også når de arbejder for ministerens parti, er deres korrespondance med partiet omfattet af offentlighedsloven"

Statsminister eller Solkonge?
Ifølge Oluf Jørgensen som er ekspert i offentlig forvaltning fra Danmarks Journalisthøjskole, kan den let selvmodsigende udmelding fra justitsministeriets embedsmænd skyldes at de er i en kattepine:

"På den ene side er de nødt til at give statsministeren ret, for de kan jo ikke sige, at statsministeren tager fejl. På den anden side tilføjer de, at materialet er omfattet af loven."

Til det må jeg bare måbende sige: Hvorfor egentlig ikke?
Holder man op med at tage fejl når man bliver statsminister? Hvis alle andre i verden kan tage fejl, og efterfølgende især tage ved lære af sine fejltagelser, hvorfor skal statsministeren så afskæres denne mulighed? Hvis ikke justitsministeriets embedsmænd må give bud på hvad som er lovligt og hvad som ikke er, hvem må egentlig så? Skal vi så til domstolene for at få ændret solkongens fejltagelser? (jeg ved godt at Anders Fogh ikke er så glad for at indrømme sine fejltagelser - men det betyder jo ikke at han ikke laver dem ... måske endda nærmest omvendt?)

Mig bekendt bygger vores repræsentative demokrati på at politikerne er lægmænd der træffer de politiske beslutninger på baggrund af kompetent faglig vejledning af embedsværket der består af fagpersoner?

Hvis der er sket en ændring af det system, så er det sket udenfor min opmærksomhed, og absolut uden min accept!

Man siger at magt korrumperer - det kunne være sjovt at overvære en TV duel mellem Anders Fogh anno 2001 og Anders Fogh anno 2008, hvis de to kunne møde hinanden?

---[update 16/2 2009 15:28 ]---
Jeg har lige set at Ritzau har fundet ud af at det i praksis er umuligt at få aktindsigt i hvad Anders Foghs spindoktor Michael Ulveman foretager sig for vores skattepenge, da han f.eks. systematisk sletter sine sms'er. Det er så åbenlyst ikke i orden, at selv Socialdemokraterne er kommet op af lædersofaerne.

Lamarck har ikke levet forgæves

2008-11-27T22:59:00.008+01:00

Jean-Baptiste Pierre Antoine de Monet Chevalier de Lamarck var en ganske udemærket videnskabsmand fra det attende århundrede, som tilfældigvis led den kranke skæbne at tage fejl i en af de mest grundlæggende biologiske mekanismer i vores naturforståelse. Det var ikke fordi han var så meget dårligere en videnskabsmand end mange andre af vores videnskabelige koryfæer - han var bare så uheldig at tage fejl. Derfor er han nu, trods en lang og produktiv videnskabelig løbebane, stort set kun kendt som manden bag teorien om nedarvning af erhvervede træk.

Fordi han tog fejl, og siden blev godt og grundigt overruled af blandt andet Charles Darwin, kender biologistuderende over hele verden ham nu som den sjove tosse der troede at girafferne har deres lange hals, fordi de strækker sig op efter bladene.

Heldigvis dukker der en gang i mellem artikler op i dagspressen, som giver oprejsning til den stakkels mand. F.eks. kan man nu læse på Politikens netavis at mennesket kan tåle mælk hele livet, fordi vi begyndte at drikke det gennem hele livet, da vi tæmmede geder, køer og får.

Det er jo på mange måder en opsigtsvækkende nyhed for sådan en nogenlunde overbevist darwinist som jeg, der gik rundt og troede at den slags handlede om tilfældige mutationer og efterfølgende naturlig selektion. :-)

Den opsigtsvækkende kausalitet er i artiklen beskrevet som:

"Da mennesket begyndte at tæmme kør og vænne sig til at drikke mælk, muterede vores gener, så vi kan tåle mælk hele livet"

Det er jo fantastisk at se at stakkels Lamarcks forklaringer i virkeligheden beror på vores genetik. Men som genforsker Jesper Troelsen fra Københavns Universitet heldigvis er citeret i artiklen for at sige:

"Det er ret unikt inden for forskning i menneskegenetik"

Det er nu nok i en helt anden sammenhæng han har udtalt det, men det skal jo ikke forhindre mig i at misbruge hans løsrevne udsagn, for at drille endnu en videnskabs journalist der ikke har forstået det de skriver om.

Bær over med mig - jeg kunne ikke lade være. :-)

Berettiget kritik frabedes

2008-11-26T15:17:00.004+01:00

Det gør mig næsten syg af ærgrelse at måtte læse at anstændighedens evige forsvarer, Birthe Rønn Hornbech, efter Anders Foghs skideballe nu har sænket sværdet endegyldigt.

Ikke fordi jeg ønsker en ny regering, og derfor har brug for splid i den siddende regering. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg gerne så en bedre regering, men det håber jeg på at vi får både med eller ude intern splid i regeringen. Nej, det ærgerer mig, fordi det er sørgeligt at se at der ikke længere er plads til en kritisk stemme i spørgsmål som er så umådeligt vigtige for menneskers liv og for Danmarks internationale anseelse.

Hvis du ikke er med os, er du imod os. Joeh - Anders Fogh har sikkert lært en del af hans gode ven George Bush. Sådan en retorik er den hurtigste måde at tegne kontrasterne hårdt op, og lukke af for al diskussion og rettidig reflektion. Du må ikke stille spørgsmål, eller være i tvivl. Kun have foden på speederen og sluge alt hvad vi kommer med, med et ja tak og amen.

Der er mere end nogensinde brug for folk som vil forsvare borgerrettigheder, som vedblivende insisterer på anstændigheden, på medmenneskeligheden og på at tage internationale forpligtelser og menneskers skæbner alvorligt! Der er brug for nogen som siger fra overfor overtrædelser af de internationale konventioner vi har forpligtet os til - også inden enkeltsagerne ryger for de internationale domstole. Der er brug for nogen som analyserer konsekvenserne af vores signalpolitiske stramninger. Der er kort sagt brug for nogen som holder hovedet koldt og hjertet varmt, i denne menneskelige isvinter.

Jeg hader at vores samfund igen og igen skal gå så langt, at det er nødvendigt med en domstolsafgørelse, for at vurdere om vi går til eller over stregen. Hvorfor i alverden skal vi altid prøve at ramme lavest mulige fællesnævner? Hvorfor ikke bare leve med en god margin til konventionerne, så ingen behøver at være i tvivl om at vi overholder hvad vi har lovet at overholde?

Venstre havde engang et slogan om at der var højt til loftet. Det var engang et parti hvor man omfavnede uenighederne, og diskuterede sig frem. Når venstre nu lægger armene om uenigheder er det ikke for at omfavne, men for at kvæle.

Danmark har tabt en stor og lødig stemme, nu når det er lykkedes at lukke munden på Birthe Rønn Hornbech. Jeg håber at vi får dig igen, når du engang træder ned fra ministertaburetten, for guderne skal vide at landet har brug for dig!

Forkert på så mange niveauer

2008-11-24T15:51:00.016+01:00

Den såkaldte Tuneserlov er ved at udvikle sig til en farce der med al ønskelig tydelighed udstiller hvem som har bukserne på i VKO regeringen.

Den meget omtalte lov prøver at ramme en enkelt tuneser, som PET har erklæret for uønsket i landet, fordi de mener at han har haft til hensigt at slå Muhammedtegner Kurt Westergaard ihjel.

Tuneseren er i midlertid ikke blevet stillet for en domstol som har kunnet tage stilling til anklagen, og tuneseren har derfor ikke fået en fair chance for at forsvare sig imod de anklager der er stillet mod ham. PET har til gengæld Højesterets ord for at de ikke har nok på manden til at retfærdiggøre den tilbageholdelse på 8½ måned han allerede har været udsat for.

Det vil med andre ord sige at vi har at gøre med en per definition uskyldig mand (i Danmark er man stadig uskyldig indtil andet er bevist!), som efter al sandsynlighed ved en retsag ville få verificeret sin uskyld, men alligevel er blevet erklæret for uønsket af PET, og som har været grundløst frihedsberøvet i 8½ måned.

Det er et åbenlyst brud på helt basale retsprincipper, at den mand fortsat bliver chikaneret. Er han skyldig, så før ham for en domstol, så han kan blive dømt og puttet i forvaring. Er han ikke skyldig, så hold fingrene fra ham, og lad ham leve som alle andre frie mennesker her i landet!

Tuneseren bor i Århusområdet, og det gør Kurt Westergaard tilfældigvis også. Hvis (og jeg understreger HVIS) PET skulle have ret i deres anklager mod tuneseren, ville det naturligvis ikke være så hensigtsmæssigt, at de to bor så tæt på hinanden, at de kan mødes tilfældigt i den lokale Bilka.

Det problem har faldet danmarks for tiden mest magtfulde parti Dansk Folkeparti så meget for brystet at de vil have presset en lov igennem, som skal tvinge tuneseren til at være på Sandholmlejren hver dag. De er gode venner med tegneren Kurt Westergaard, og derfor har de - ved at tage finansloven som gidsel - gennemtrumfet at denne "tuneserlov" nu skal hastes igennem koste hvad det koste vil. Finansloven har ikke meget med hverken tuneser, Westergaard eller retssikkerhed at gøre, men den skal jo helst blive stemt hjem, så i et historisk demokratisk lavpunkt i Danmark, lykkes det tilsyneladende DF at tvinge en fuldstændig grotesk lov igennem.

I Danmark bekender vi os ellers (via Grundloven) til magtens tredeling, altså det sunde demokratiske grundprincip at magten skal deles mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Det vil blandt andet sige at det ikke tilkommer lovgiverne at dømme nogen. Men det er ikke desto mindre præcis hvad de forsøger at gøre med tuneserloven. PET har ikke nok på manden til at få ham dømt ved en normal dansk domstol, men straks træder DF til, og idømmer manden forvaring i Sandholmlejren - endda på ubestemt tid.

De rammer ved den operation ikke kun tuneseren, men også alle andre, som er på såkaldt tålt ophold (Politiken har et oplagt eksempel i en kinesisk kvinde hvis små børn nu tvinges til at sove uden deres mor fremover - men det er absolut ikke det eneste eksempel).

Selv hvis DF virkelig skulle have en reel frygt for Kurt Westergaards sikkerhed, så giver loven stadig ingen mening. Hvis nu tegneren havde boet i Blovstrød i Nordsjælland i stedet, ville det intet hjælpe, at tvinge tuneseren til at overnatte på Sandholmlejren. Han ville så stadig kunne rende ind i Westergaard i Bilka. Det eneste forsvarlige er at bringe ham for en reel domstol, og lade den vurdere om han udgør en sikkerhedstrussel.

Lovforslaget er blevet sendt i høring, og integrationsministeriet har trods en uhørt kort høringsfrist på 6 dage (inklusiv en weekend) modtaget 26 høringssvar. Heraf angiver de 15 mange vægtige bekymringer, og enkelte opfordrer ligefrem til at lovgivningsarbejdet bliver indstillet, indtil en allerede af justitsministeriet nedsat arbejdsgruppe bliver færdig med deres arbejde.

Af de resterende 11 høringssvar angiver 6 direkte at de ikke ønsker at udtale sig fordi lovforslaget ikke ligger indenfor deres område.

De sidste 5 høringssvar kommer fra Landbrugsrådet, Datatilsynet, Rigspolitiet og Kommunernes Landsforening og domstolsstyrelsen - og de angiver allesammen bare at de ikke har nogen bemærkninger til lovforslaget.

Der er med andre ord ikke indkommet et eneste positivt høringssvar, få (relevante) svar uden kommentarer og en masse negative høringssvar der påpeger betydelige problemer, heriblandt en sandsynlig overtrædelse af menneskerettighedskonventionen, sjusket hastværk uden nogen acceptabel begrundelse herfor. Mulig overtrædelse af grundloven, og sikker overtrædelse af humanitær anstændighed.

Alligevel fremturer Venstre i politiken personificeret i Karen Ellemann-Jensen med at lovforslaget er flyveklart. Hun udtaler blandt andet til politiken:

"Ærlig talt, så er det ikke værre, end at skulle det gå så vidt, at der bliver lagt sag an og der bliver prøvet noget ved en international domstol og det viser sig, at det er i strid med internationale konventioner, så er det naturligvis noget, man må rette på."

Det er meget let for hende at sige at det ikke er slemt - men hun bliver jo næppe heller nogensinde ramt af loven. En afgørelse ved f.eks. menneskerettighedsdomstolen tager årevis, og i den tid bliver mennesker i Danmark altså tvunget til at være interneret på Sandholm lejren, og få ignoreret deres konventionsstadfæstede ret til familieliv og selv at vælge opholdssted.

Regeringen indfører en lovgivning som i praksis fungerer som en frihedsberøvelse på ubestemt tid for mange mennesker, der kommer til at stå uden mulighed for at anke hverken "dom" eller "strafudmåling", og uden mulighed for at få deres sag prøvet ved en dansk domstol. Og så vil regeringen bare se hvor længe den går, og når en international domstol så på et tidspunkt underkender loven, så til den tid slække lidt igen.

Lovforslaget bliver sendt i en pseudohøring, med en uhørt kort høringsfrist. På trods af mange og meget seriøse indvendinger fra de høringsberettigede vælger regeringen at overlade sig 100% på deres embedsværk.

Og så tillader Karen Ellemann-Jensen sig oven i købet at antyde at Institut for Menneskerettigheder overdriver deres citat "retoriske virkemidler for at fremme deres sag".

For det første er Institut for Menneskerettigheders "sag" at vi overholder menneskerettighederne - og det er vel en sag jeg går ud fra selv Venstre kan gå ind for? For det andet så står de jo absolut ikke alene i deres kritik. Faktisk er det snarere regeringen og DF der står alene med deres på alle måder groteske lovforslag.

Her er listen over de tør man skrive "Socialistiske Ballademagere" som på 6 dage kunne nå at udvise alvorlig bekymring ved lovforslaget, uden at det kommer til at betyde noget for regeringens makværk af en lov:

Advokatrådet
Amnesty International
Danish Refugee Council (DRC)
Dansk Flygtningenhjælp
Dansk Socialrådgiverforening
Danske Advokater
Foreningen af Offentlige Anklagere
Foreningen af Udlændingeadvokater
Institut for Menneskerettigheder
International Commission of Jurists
Landsforeningen af beskikkede advokater
Retspolitisk Forening
Retssikkerhedsfonden
Røde Kors
Ægteskab uden Grænser

Hvis høringen skal have nogen som helst mening, så fortjener den også at politikerne tager den alvorligt - især når den er så enslydende i sin konklusion. I stedet vælger de så tilsyneladende at arkivere høringssvarene lodret, og overlade sig fuldstændig på Integrationsministeriets og Justitsministeriets lovkontorer.

Arrogant er et lille og fattigt ord i denne sammenhæng!

---[25/11 2008 kl. 10:53 update ]---

Formanden for retssikkerhedsfonden, Ole Espersen, udtaler idag til politiken at han aldrig har set noget lignende, med hensyn til høringssvarenes voldsomme kritik af tuneserloven. Desværre er lovforslaget allerede ude i folketinget, hvilket også er en meget ualmindelig fremgangsmåde i forhold til høringssvarene. Alt i alt er det meget tydeligt at dette er en lov som pine død bare skal presses igennem systemet, for at please Dansk Folkeparti.

Som jeg skriver ovenfor, et historisk lavpunkt for det danske demokrati!

Læs også den borgerlige tænketank Cepos' chefjurist, Jacob Mchangama's ganske glimrende blogindlæg om loven og regeringens manglende lydhørhed overfor højesteret. Det sker ikke ofte at jeg er enig med nogen fra Cepos - men her rammer Mchangama faktisk sømmet på hovedet! :-)

Hvad er problemet?

2008-11-21T00:21:00.007+01:00

Jeg går ud fra at I mine kære usynlige læsere må være ved at være trætte af at læse om Birthe Rønn Hornbech, og den afklapsning hun har fået, fordi hun har dristet sig til at støtte en embedsmandsrapport der foreslår noget så udramatisk som "dialog" som et redskab til bekæmpelse af de yderligtgående muslimer.

Jeg er såmænd også selv ved at være træt af at skrive om det - men der er altså lige en enkelt lille artikel som skal have et par ord med på vejen, før jeg vil lægge det helt bag mig.

Artiklen er fra Ritzau, og det gør det desværre lidt svært at se hvem som er ophavsmand til den. Men den kan i hvert fald læses på politiken.

Det lader til at der under integrationsministeriet eksisterer et kontor, hvis arbejdsgrundlag blandt andet er at samtale med ekstremistiske muslimske grupperinger. Journalisten har fået fat i Brian Mikkelsen, og prøver at holde ham ansvarlig for kontoret, da det citat: "blev oprettet tilbage i april på baggrund af det regeringsgrundlag, som Brian Mikkelsen er medforfatter til".

Journalisten fortsætter: "Det til trods fastholder han, at det er integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, som sidder med problemet." (min fremhævning)

Jeg har meget meget svært ved at se hvad det er for et "problem" journalisten prøver at piske frem og holde Brian Mikkelsen ansvarlig for?

Integrationsministeriet har et kontor der tager sig af dialog med yderligtgående muslimer. So fucking what? HVAD I AL VERDEN forestiller vedkommende sig at et integrationsministerium er sat i verden for? Integration handler om noget med at bringe folk og kulturer sammen, så de kan fungere sammen i fred og fordragelighed. Hvordan pokkker kan det nogensinde blive et problem at et sådan ministerium har et kontor der er i dialog med de grupper der skal bringes sammen??

Jeg forstår simpelthen ikke alle de folk der i disse dage løber rundt med hovederne under armene, og besværger at de skam aldrig nogensinde har været for dialog. Politikere som i ramme alvor siger at de ikke vil dialogen. Hvad fanden sker der med landet?

Jeg mener at kunne huske at der var en relativt bred enighed blandt pressen om at Anders Fogh tog en forkert beslutning dengang han valgte ikke at tage dialogen med diplomaterne op til muhammed krisen (ikke alle var lige hurtigt ude med kritiken, men i bagklogskabens fesne skær endte der vist med at være udbredt konsensus om det). Alligevel virker det i disse dage som om det er tæt på politisk selvmord hvis man kommer til at sige offentligt at man støtter dialog.

Pressen går efter knæhaserne på dem som ikke øjeblikkeligt erklærer sig som tilhængere af isolation, ignorering og/eller hård konfrontation frem for dialog og forståelse.

Men de rabiate er så umulige at diskutere med. De vil ikke høre på os, og de er ligeglade med hvad vi siger. Det er da først helt sikkert rigtigt, den dag vi nægter at prøve!

Er vi virkelig nået dertil at det er værre at ville satse på dialog, end at frihedsberøve komplet uskyldige mennesker i fængselslejre?

De farligste mørkemænd sidder på Christiansborg

2008-11-19T07:20:00.018+01:00

I en ikke så fjern fortid øjnede vælgerne pludselig et reelt alternativ til vores VK regering støttet af DF. Det var dengang Naser Khader kickstartede sin egen solokarriere på et ønske om at fjerne Pia Kærsgaards indflydelse på regeringen.

Ifølge meningsmålingerne elskede vælgerne ham for det. Allerede inden han og hans 2 væbnere havde nået at formulere det mindste partiprogram blæste de ind i meningsmålingerne, og stod til at vinde en jordskredssejr. Netop fordi det eneste indhold det nye parti havde formuleret var modstanden mod Dansk Folkeparti, og deres hadske kampagner mod udlændinge, er der god grund til at tro at den store vælgertilslutning havde bund i at en stor del af vælgerne rent faktisk ikke bryder sig om Dansk Folkepartis magt.

Som bekendt så nåede Khader selv at pauseklovne sig helt ud i ligegyldigheden inden valget, og selv ved den ene lejlighed efter valget, hvor han rent faktisk havde mulighed for at flytte noget qua Pia Christmas Møllers udmeldelse af Konservative, missede han fuldstændig, og lagde stemmer til VKO, mod noget så flygtigt som at få mulighed for at "sætte et fingeraftryk". Det viste sig også efterfølgende at være komplet illusorisk, og nu er det historisk at Ny Alliance ikke formåede at virkeliggøre noget som helst af deres oprindelige grundlag.

Bevares, manden har da sikkert et eller andet politisk projekt, selvom det ikke rigtigt er lykkedes ham at tegne det skarpt op. Men min tillid til hans politiske tæft kan efterhånden være på et meget lille sted.

Alligevel formår han åbenbart stadig at overraske mig negativt ind imellem. Som f.eks. i morges, da jeg ser at Khader nu står last og brast med Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup, i et idiotisk krav om at stække PETs mulighed for at tage brodden af de mest yderligtgående muslimske miljøer, ved at gå i dialog med dem.

Jeg har allerede skrevet to indlæg om hvor vigtigt det er at opretholde dialogen til de ekstreme miljøer, men eftersom tosserne på borgen tilsyneladende ikke har tænkt sig at stoppe vanviddet, så er det vel på sin plads at jeg heller ikke stopper :-(

Der tegner sig desværre efterhånden et farligt flertal imod dialog på folketinget. Farligt fordi de ekstreme miljøer kun kan modarbejdes med saglig diskussion og masser af dialog. Hvis vi isolerer dem og afskærer dem fra at diskutere deres syn på verden med os, vil de kun blive yderligere radikaliseret. Det understøtter også den "dem-mod-os" retorik der er nødvendig for dem i deres rekruteringsarbejde!

Khader, DF og V arbejder altså direkte imod en yderligere radikalisering af de ekstreme muslimske miljøer, når de prøver at stække muligheden for dialog med grupperne.

Det ved DF udemærket godt, for de er ikke dumme, men som jeg også tidligere har skrevet, så lever det parti af frygten. Set i det lys er det skammeligt, men ikke mærkeligt hvis de søger konfrontationen. Skulle det endelig lykkes nogen båtnakker i en yderligtgående muslimsk gruppe at få sprængt en bombe, jamen så vil det næste der eksploderer være DFs medlemstal. På forunderlig vis så lever de yderste fløje på denne måde af hinanden. Som Sherlock har brug for Moriarty, som Batman har brug for Jokeren, og som Modesty Blaise har brug for Gabriel. Radikalisering på en fløj katalyserer radikalisering på den modsatte fløj. Vi så det tydeligt under muhammed-krisen, hvor DF red på en bølge af fremmedhad, og Pia Kærsgaard dygtigt forstod at holde ilden varm.

Men hvad pokker Khader, denne folketingets svar på en pausefisk, laver i det selskab forbløffer mig. Men det bekræfter mig desværre i min teori om at manden simpelthen ikke ejer for fem øre politisk tæft. Han påstod engang at ville midten, men er nu blandt frontkæmperne for en generel radikalisering af samfundet.

Hvis det, Allah/Gud/Buddha forbyde det, lykkes dette sammenrend af politiske mørkemænd og inkompetente fjolser at fjerne en af PETs vigtigste redskaber fra deres værktøjskasse for afmontering af radikale miljøer, så går vi allesammen en mere utryg fremtid i møde.

Og den dag en af mine kære dør i et bombeangreb (uanset hvem der nu måtte forårsage det), så ved jeg godt i hvilken retning jeg vil stile min vrede!

---

P.S. Naser Khader udtaler ifølge politiken rasende:

"Det virker, som om Birthe Rønn går i seng med Hans Jørgen Bonnichsen"

Fordi passager fra PETs hjemmeside går igen i Birthe Rønn Hornbechs embedsmandsrapport.

Til det er der vel ikke andet at sige end at det ville være spild at have PET, hvis ikke embedsmændene måtte gøre brug af deres faglige viden i deres rapporter. Det har alle dage været meningen at etater befolket med fagfolk skal bruges af politikere der som regel er lægfolk.

Det ville da først være kritisabelt, hvis embedsmænd i integrationsministeriet ikke ville høre på hvad PET siger - som dengang statsministeriet/udenrigsministeriet skrinlagde oplysninger fra FET op til Irakkrigen!

Demokrati er ikke en tatovering man har på armen, men et tankesæt man har i hovedet!

---[19/11 2008 11:40 update]---

Læs også Rune Engelbreths og Uffe Ellemanns glimrende indlæg om valget mellem dialog eller isolation.

Venstre - nu også uden dialog

2008-11-18T23:36:00.006+01:00

Jeg har allerede skrevet min mening om Karen Jespersens udfald mod Birthe Rønn Hornbech, i forbindelse med den embedsmandsrapport om bekæmpelse af terror og islamisme, som opfordrer til dialog.

Det har desværre siden vist sig at det ikke kun er Pia Kærsgaard og Claus Hjort Frederiksen som støtter Karen Jespersen i hendes personlige vendetta mod alt der er mere end solariebrunt. Nu støtter Inger Støjberg også op om den manglende vilje til dialog - og da hun ofte før har ageret stik-i-rend-dreng for Fogh, er der gode chancer for at det nu er det officielle Venstres holdning hun repræsenterer.

Inger Støjberg udtaler:

"Vi vil ikke dialog med hvem som helst, om hvad som helst. Det har været regeringens holdning hele tiden, og det var det også under tegning-krisen [...] Og hvad angår dialogen, ja så er der visse grupper i Danmark, som man ikke kan komme i dialog med"

Jeg kan desværre blot konstatere at de ikke nærmere specificerede grupper i Danmark Støjberg refererer til, naturligvis må dreje sig om Venstres og Dansk Folkepartis folketingsgrupper, forudsat at du er yderligtgående muslim forstås.

At nægte dialog kan aldrig blive andet end en kortslutning af den politiske diskussion - og som jeg også skrev i mit forrige indlæg: Ingen er nogensinde blevet mindre rabiat af at blive isoleret!

Det var dumt at nægte dialog op til muhammed-krisen, og det er dumt at nægte dialog nu! Sig mig: Tager de mennesker aldrig ved lære af deres fejl?

---
Læs også på denne blog, at også borgerlige stemmer tager afstand fra den afstumpede stærk-mands retorik.

Samtale fremmer forståelsen.

2008-11-18T12:03:00.008+01:00

Når Pia Kærsgaard og Karen Jespersen finder forslag om dialog og imødekommenhed "grotesk" og "foruroligende", så er det fordi de ikke ønsker integration.

Det hedengangne teleselskab Mobilix (senere Orange) havde engang en reklamekampagne hvor en dame med stærk fransk accent fortalte at "samtale fremmer forståelsen". Det viser sig nu desværre at vi har politikere siddende på borgen, som slet ikke er interesseret i at forstå. De vil hellere fortsætte i den uoplyste fordomsfulde rille af raceadskillelse, og fremmedfjendskhed.

Bevares - Pia Kærsgaard og hendes parti lever af fremmenfjendskhed og frygt for det anderledes, så det er måske ikke så underligt at hun gerne vil bremse ethvert tiltag til interkulturel forståelse. Men det er alligevel underligt at se dem kalde en nedtrappende, integrerende og imødekommende strategi for grotesk.

Grotesk er at udelukke en del af befolkningen på baggrund af deres lovsikrede religiøse valg, og nægte at gå i dialog med dem. Grotesk er IKKE at ville snakke med modparten! Fravælger man dialogen, udelukker man også sig selv for indflydelse - og hvem ved - måske kunne vi alle lære lidt ved at blive klogere på hinanden.

Ikke på trods af det handler om ekstremister, men netop fordi det handler om ekstremister, er vi nødt til at holde dialogen åben! Kun gennem fortsat dialog vil vi have mulighed for at afmontere deres manglende forståelse for resten af samfundet. Ingen er nogensinde blevet mindre ekstremistisk af at blive udelukket og vendt ryggen!

Hvad pokker der så får Karen Jespersen til at føle sig kaldet til at angribe Birthe Rønn Hornbech nu må forblive i det dunkle. Jeg forstår mindre og mindre af hvorfor den kone sidder hvor hun gør. Hun startede i sine unge dage i den ekstreme venstrefløj, og har siden tager den vildeste flugt mod højre, så hun idag fremstår som en af de mest formørkede mørkemænd i dansk politik (måske lige undtaget et par præstefætre fra DF).

Hver gang der er noget i medierne om indvandrere, udlændinge eller asylansøgere, så springer hun op som trold af en æske og sprutter eder og forbandelser i alle retninger. Men hun er minister for velfærd og ligestilling. Tidligere i år afviste hun at udtale sig om ligeløn, fordi der var et aspekt af arbejdsmarked i det. På trods af at hun er minister for ligestilling, har hun altså ingen officiel holdning til et så vigtigt aspekt af ligestilling som ligeløn??? Men nu når Integrationsministeren kommer med et oplæg for integration og bekæmpelse af terror og islamisme, føler hun altså at det er på sin plads at irettesætte integrationsministeren?

Bloggeren PeerPlus linker til en udemærket leder i Information, hvor en af Karen Jespersens vanvittige rævekager beskrives som magtmisbrug, og hun kaldes "en af de ringeste og mest uengagerede ministre for det sociale område nogensinde".

Tænk om det virkelig skulle ende med at være den gamle VS'er Karen Jespersen som løber med af med titlen "Danmarks ringeste minister". Der er ellers et endog meget skarpt felt af kandidater i VKO regeringens tid til den titel. Jeg nævner nødigt navne, men lad mig lige opremse et par stykker af fri hukommelse:

Hans Christian Schmidt der som miljøminister gjorde mere for industrien, sommerhusejerne og sine egne, end for miljøet
Claus Hjort Frederiksen der som beskæftigelsesminister beskæftigede alle landets firmaer med spam-håndtering, da han organisrede danmarkshistoriens største spamsag, ved at tvinge ledige til at spytte ansøgninger ud en mas
Lars Løkke Rasmussen som ikke kan huske sit eget navn når han er på hotel, men dog husker at få selv de mindste bilag med i regnskabet
Carina Christensen der som familieminister opfordrede danske familier til at få flere børn uden selv at have et eneste, og som vist stadig mener at det hele hænger sammen, hvis bare familierne lader være med at bage boller selv?
Søren Gade der som forsvarsminister vifter omkring i Irak med pistol i bæltet og leger soldat (og her helt uden at nævne talrige fejlslagne helikopter og drone eskapader)
Henriette Kjær der som forbrugerminister ikke kunne holde styr på sin egen husholdning
Anders Fogh Rasmussen, der har ført Danmark i en ulovlig angrebskrig, og står last og brast med USAs historisk værste præsident (endda så meget at han var ved at splitte EU på tværs med en avisannonce for Irakkrigen)
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech som hellere vil integrere folk over på den anden side af Øresund, end at oplyse dem om deres EU givne rettigheder
Thor Petersen som ikke kan finde ud af bopælsreglerne, og som var fedtet godt og grundigt ind i Brixtoftes suspekte økonomiske transaktioner, men alligevel blev sat til at vogte statens finanser (hvis penge var det han ville købe verden for?)

Jeg er bange for at jeg kunne blive ved længe endnu, med at remse store og små synder op, men at holde mund når emnet falder på ens ministerfelt, for derefter at føle sig kaldet til at galpe op når de andre ministre tager sig af deres felt - det fremstår trods alt om noget som grotesk!

---[ 18/11 2008 13:19 ]---
Opfølgning: Claus Hjort Frederiksen har nu også været ude at undsige Rønn Hornbech, men han er dog noget mindere retorisk sort/hvid end de to fremmedfjendske furier, og understreger at dialog som udgangspunkt er et gode. (og han udtaler sig også stadig lejlighedsvis om sit eget felt :-P )

Tøjvalg og lemlæstelse kan ikke sidestilles!

2008-11-17T11:28:00.007+01:00

Politiken skriver at blandt andet Børnerådet og Det Etiske Råds formand finder det kritisabelt at der ikke er lovgivning imod omskæring af drengebørn, når vi har lovgivning imod omskæring af pigebørn.

Begge dele handler om at forældrene tager et valg om ændring af barnets krop, som barnet ikke har mulighed for influere på, eller at at omgøre senere.

Jeg finder det også personligt stødende at drengebørn stadig kan blive omskåret med statens velsignelse. Men hvad jeg finder endnu mere problematisk er omskærernes hårdnakkede insisteren på at de har ret til at lemleste børn, fordi det er en religiøs tradition.

Den jødiske overrabiner Bent Lexner udtaler til Politiken:

"Jøder har i mange år kæmpet for at bevare den tradition, for det er et jødisk identitetstegn. Selv hos jødiske familier, der ikke lever efter den jødiske praksis, vil der være ganske få, som ikke får deres drengebørn omskåret. Hvis man vil være en del af det jødiske folk, opfylder man netop den regel. At fjerne omskæringen vil svare til at fjerne dåben fra kristendommen"

Han siger det faktisk selv med al ønskelig tydelighed: "Hvis man vil være en del af det jødiske folk..." - men et 8 dage gammelt barn kan netop IKKE tage stilling til om han ønsker at være en del af det jødiske folk eller ej. Det er et ønske hans forældre pådutter ham, og det medfører en lemlæstelse af hans krop som han ikke senere kan omgøre. Bevares man klarer sig sikkert fint gennem livet uden forhud, for den lille stump hud tjener heldigvis ikke noget vitalt. Men det er stadig en del af barnets krop, og det bør stadig være drengen og KUN drengen der afgører om han ønsker at ændre sin krop for at signalere sit (eller forældrenes) religiøse ståsted!

Gud har ingen børnebørn
Jeg har engang hørt kristne tale om at "Gud ikke har børnebørn". Meningen med det udsagn er at alle mennesker selv skal tage aktivt stilling til deres religion før det tæller. Det er ikke sådan at man automatisk er blandt guds børn, bare fordi ens forældre er det. Det tror jeg faktisk er en meget sund holdning. Du kan ikke pådutte dine børn hvad de tror på. De er selvstændige individer, og må nødvendigvis selv tage stilling til deres religiøsitet. Det kan man ikke som 8 dage gammel, og derfor mener jeg at der er rimelighed i at forældrene vælger symbolsk for barnet indtil barnet er gammelt nok til selv at tage stilling. Først hvis man lavede en symbolsk omskæring på ham som spæd, som han så selv kunne effektuere når han blev 15 - hvis han til den tid ønsker det - så ville det være hans eget valg.

Der er ikke megen symbolik i at foretage irreversible indgreb i et barns krop! Så kan han ikke som 15-årig frasige sig sit jødiske/muslimske ståsted, og vælge sin forhud tilbage. Det værste er i mine øjne ikke engang selve det fysiske overgreb (som dog er slemt nok). Det værste er at barnet bliver tvunget ind i et fællesskab han ikke selv kan fravælge senere. Det er et moralsk overgreb på et selvstændigt individ, og er i mine øjne et brud på menneskerettighedskonventionens artikel 9 om religionsfrihed. Han er som menneskebarn givet en række rettigheder fra fødslen, blandt andet at han selv kan vælge sin religiøse praksis. Men han vælger ikke selv praksis ved omskæringen som 8 dage gammel. Han bliver tvunget til at "ofre" sin forhud på forældrenes alter. Uanset om han så senere selv måtte ønske eller ikke ønske omskæringen.

Endnu mere grotesk forekommer den muslimske Imam Abdul Wahid Pedersens (som jeg ellers plejer at regne blandt nogenlunde fornuftige mennesker) kommentarer mig. Han siger til Politiken:

"De bestemmer også, hvilket tøj børnene skal gå i, så de ikke bliver mobbet. Og hvis børn selv skal kunne bestemme, hvorfor skal de så ikke også frit kunne vælge, om de vil døbes eller ej"

Det er at negligere det fysiske indgreb i uhørt grad, at sammenligne det med tøjvalg!

Vælger forældrene grimt tøj til barnet hele dens barndom, så er det meget let for barnet efterfølgende at klæde sig som det ønsker, så snart det er blevet myndigt, og kan bestemme over sig selv. Det er anderledes let at skifte tøj, end at sy sin forhud på igen. Irreversibiliteten ved indgrebet gør hele forskellen!

Og det samme gælder naturligvis, når han sammenligner omskæringen med dåben. Hvis du ikke ønsker at du var døbt, så bortfalder frelsen faktisk automatisk, hvis du ikke bliver konfirmeret! Du er simpelthen ikke længere en del af den kristne flok, hvis du ikke selv lader dig konfirmere når du er blevet gammel nok til selv at kunne tage stilling. Og der er ingen i omklædningsrummet i svømmehallen der efterfølgende vil kunne se om du blev døbt eller ej som spæd!

Så væk med det middelalderlige ritual, som er i strid med individets ukrænkelige rettigheder! Det kan aldrig bliver religionsforfølgelse at modsætte sig overgreb på børns rettigheder. Det er uhyre simpelt at indføre symbolsk omskæring, som ikke lemlæster børnene, og som de efterfølgende selv kan tage stilling til. Det er bare at tage beslutningen!

SFO - et håndtag i en tid med skattestop

2008-11-10T10:31:00.009+01:00

Dengang far var dreng, gik jeg ikke i nogen form for tilbud efter skole, men legede bare med gadens børn. Det var let, for min far var hjemmegående, så der var altid nogen til at tage sig af mig, hvis der skete noget.

I dag er samfundet indrettet, så det er meget svært at klare de daglige udgifter, hvis ikke begge forældre har fuldtidsjobs. Det gør det lidt sværere for børn bare at gå hjem efter skole. Derfor går langt størstedelen af danske børn idag i en eller anden form for fritidsordning, fra de får fri fra skole, til deres forældre kommer hjem.

Det plejede typisk at være såkaldte fritidshjem - en pasningsordning som hører under dagtilbudsloven. Her er der pædagoger ansat til at sikre børnene en fornuftig opvækst med lige dele fri leg og pædagogiske tilbud de kan vælge eller fravælge i det omfang de nu vil. Der er ingen skolemæssig tvang, og de skal ikke lære et pensum, men blot hvad de lærer i den almindelige sociale omgang med andre mennesker. Ordningen koster forældrene noget, men der er loft på hvor meget det må koste, og forskellige regler der skal overholdes for at sikre børnene kvalitet også i deres fritid.

Sådan var det tidligere. På grund af reglerne i dagtilbudsloven, er der meget faste grænser for hvordan fritidshjem skal drives. Det gælder ikke skolefritidsordninger. En skolefritidsordning (SFO) ligger typisk på skolens område, og hører under skoleloven i stedet for dagtilbudsloven. Det betyder at der ikke er grænser for:

Hvor mange børn der må være pr kvadratmeter
Hvor meget personale der skal være pr. barn
Hvor stor en del af personalet der skal være uddannede
Hvor meget det må koste at have et barn i SFO'en

Alt i alt et børnefritidens wild west, uden de store rammer for kvalitet og pris.

Lige siden regeringen søsatte sit skattestop har kommunerne år efter år skulle løse deres opgaver for færre penge. Opgaverne er hverken blevet færre, mindre eller billigere - men kommunernes budgetter er blevet barberet, uden de har haft mulighed for at hente de manglende penge ind via kommuneskatter.

Det har efterhånden gjort kommunerne desperate efter indtjeningsmuligheder. Selv de som mener at kommunerne har haft for let til pengepungen tidligere, må erkende at man ikke kan blive ved med at effektivisere sig til penge, uden at det på et tidpunkt bliver nødt til at gå ud over kvaliteten af de ydelser kommunerne står for.

De trængte kommuner har naturligvis ikke været sene til at finde ud af den økonomiske fordel ved at tilbyde SFO'er i stedet for fritidshjem. Det er helt åbenlyst billigere at drive masseopbevaring af børn på skolerne, i stedet for at drive fritidshjem med klare mål for kvalitet i børnenes fritid. Og oven i dette, kan man sætte prisen stort set som man vil.

Ikke overraskende er fritidshjem ved at være en saga blot, og de fleste kommuner er gået helt over til kun at tilbyde SFO'er. I Københavns Kommune (hvor jeg bor), findes begge dele. Kommunen har endvidere lavet en frivillig aftale om at ingen SFOer må være dårligere stillet end noget fritidshjem. Det vil sige at de samme regler som gælder for kvalitet i fritidshjem også gælder for SFO'er i København (som derfor bliver kaldt KKFO'er i stedet - Københavns Kommunes Fritids Ordning). Men aftalen er 100% frivillig, og kan fjernes det øjeblik der er politisk flertal for det i borgerrepræsentationen. Der er stadig ingen regler for kvalitet i børnefritid i skoleloven.

I kommuner uden særaftaler, er SFO'erne altså blevet til et af de få tilbageværende håndtag at trække i, når kommunen fattes penge. Kommunerne kan, ved at omlægge Fritidshjem til SFO'er og efterfølgende hæve prisen, hente masser af penge hjem, uden at det bliver betragtet som en omgåelse af skattestoppet. SFO'er er frivillige tilbud, og en prisstigning dér rammer kun folk med børn. Frivilligheden er det som nævnt ovenfor så som så med, hvis alternativet er at børnene skal gå hjemme alene, fordi begge forældre arbejder fuld tid.

Berlingske Research har nu lavet en omfattende undersøgelse af SFO priser og sammenlignet med priser på privatskoler. Folkeskolen er gratis, men privatskoler koster noget. Til gengæld er SFO'er ikke gratis, og da mange privatskoler indbefatter en egendrevet SFO, så er det helt rimeligt at sammenligne det samlede tilbud som kommunen og en privatskole kan give, på børns skolegang & fritid.

Resultatet er det forstemmende, at de kommunale SFO'er nu er blevet så dyre mange steder, at det er billigere at have sine børn gående i privatskoler. Det er ikke rimeligt! De folk der ikke har råd til at lade deres børn gå i privatskole, kan altså blive tvunget til at fravælge kommunens SFO.

Det betyder at børn fra famillier i fattige kår kan blive tvunget til en fritid uden voksenkontakt, og kan blive ekskluderet fra det brede socialliv, da de ikke kan lege med deres kammerater som går i SFO. Det er paradoksalt, i en tid hvor det er svært at finde en politiker der ikke (i hvert fald på papiret - Eva Kjer Hansen!) ønsker at bekæmpe den sociale arv.

Når SFO'erne er så dyre, kan nogle indkomstgrupper (som har lidt luft i deres budget) også lave det sjove regnskab, at de rent faktisk kan tjene penge på at melde SFO'en fra, og gå ned i arbejdstid, for at være hjemme med deres børn i stedet. Hvem vil ikke hellere være sammen med deres børn derhjemme, end at sidde på arbejdet, mens andre passer ens børn? Den slags er mange familier indstillet på at gå ned i indtægt for at opnå!

Det giver flere arbejdere på nedsat tid (hvad industrien naturligvis også har opdaget). Igen paradoksalt, når regeringen i øjeblikket gerne vil forlænge 37-timers ugen, for at sikre mere arbejdskraft på arbejdsmarkedet.

Det mest paradoksale er dog stadigvæk at kommunerne pludselig, med lov i hånd, kan skide højt og flot på børns ve og vel, når bare de kalder deres fritidstilbud for "SFO" i stedet for "Fritidshjem". Det er de samme børn der skal passe, med de samme behov. Men hvor de under dagtilbudsloven er beskyttet, og har krav på en vis kvalitet, så er de pludselig stort set retsløse, når de ryger ind under skoleloven. Så går de fra pædagogisk udvikling og en vis grad af kompetent voksenkontakt, til ren opbevaring og "fri leg" for alle pengene. Og det endda til en højere pris.

I forbindelse med undersøgelsen udtaler Undervisningsminister Bertel Haarder til Berlingske Tidende:

"Prisforskellen viser, at det er godt, at vi har en privat sektor ved siden af den offentlige. I private løsninger er der en større tendens til, at forældre møder op i weekenden og maler eller gør rent, fordi forældrene føler, at de har ejerskabet. Derfor er de både mindre krævende og mere villige til at ofre noget selv. Jeg er vældig stolt over det ekstra forældreengagement i den private sektor"

Undervisningsminister Bertel Haarder har INGEN rationelle pædagogiske argumenter imod at overføre reglerne i dagtilbudsloven til skoleloven, når skolerne nu kan tage sig af fritiden også. Der er ingen minimums kvalitetskrav for børnenes fritid. Ingen mål om at udjævne den sociale arv. Kun en ideologisk lirum larum om privatiseringens lyksagligheder. Jeg tror da pokker at der er stor forskel på priserne, når de kommunale SFO'er også skal fungere som kattelem for kommunernes trængte økonomi.

Det sjove er at Bertel Haarder på en gang anerkender at priserne på de kommunale SFO'er er mærkbart højere end på de private, og samtidigt holder på at kommunerne ikke bruger SFO priserne som økonomisk gashåndtag i en trang tid med skattestop.

Det hele handler ifølge ham om at forældre i private institutioner giver et nap med i ny og næ. Selv hvis jeg skulle godtage det argument - hvilket jeg på ingen måde gør - så skylder Bertel stadig at forklare hvordan det ikke er en serviceforringelse, at skulle lægge arbejde i børnenes institution, for at holde priserne nede.

Så længe der ikke er minimumskrav for kvalitet i SFOer, så går det ud over børnene, forældrene, pædagogerne og industrien. Men kommunerne er pisket til at hive penge ud af systemet, fordi regeringen holder fast i deres ideologisk betingede skattestop.

Anders Fogh Rasmussens "Noget for noget" ideologi er med andre ord her blevet til "ingenting for mere", og af uransagelige årsager ser det ikke ud til at nogen er indstillet på at gøre noget ved det.

Everything is ok alarm

2008-11-07T18:19:00.003+01:00

Så kom den endelig! Historien om ingen verdens ting fra aktiemarkedet (og hermed paradoksalt nok også mit første indlæg om ingen verdens ting?).

Jeg har tidligere skrevet her på bloggen om min undren over at aktiemarkedets op og nedture kunne blive ved med at trække overskrifter, og beskæftige journalister. Dengang skrev jeg hele to profetier som siden er gået i opfyldelse. Dels skrev jeg at vi nok ikke havde set den sidste skingre artikel om hvad gulddrengene på børsen nu foretager sig - og dels skrev jeg at det eneste vi manglede var en historie om at alt var uændret.

Den sidste profeti lod vente lidt mere på sig end den første (som blev opfyldt ganske få timer efter mit indlæg blev udgivet). Men nu er den her så endelig i politiken: "Aktiemarked sluttede uændret".

Mit store idol Homer Simpsons opfandt engang i et afsnit af Simpsons (5F21) en "Everything-is-ok-alarm", som grundlæggende var en "omvendt" røgalarm, som bipper højt hvert tredje sekund, med mindre noget ikke længere er ok. Det er vist unødvendigt at fortælle her at hans familie ikke helt billigede den opfindelse, som ikke kunne slukkes, men heldigvis gik let i stykker.

Jeg synes desværre at de danske medier begynder at nærme sig Homers patent mistænkeligt meget! Jeg tør næsten ikke skrive at vores aviser heldigvis ikke larmer så højt, for sidst gik mine profetier jo desværre i opfyldelse. :-/

Om fanden og biblen...

2008-10-31T14:21:00.005+01:00

Politidirektør for Nordsjællands Politi Johan Martini Reimann opviser i politiken en sjælden grad af magtarrogance, når han står kategorisk fast på at der ikke er nogen form for fare ved at bruge peberspray.

Det synes at hans argumentation er: Vi bruger det, ergo er det ufarligt. Og så undrer det ham i øvrigt ikke at sundhedsstyrelsen, Lene Espersen, Amnesty International og adskillige eksperter mener anderledes.

Politiken citerer daværende justitsminister Lene Espersen for at have sagt:

"Sundhedsstyrelsen oplyste endvidere, at der i USA har været en del dødsfald efter anvendelse af peberspray, men at man dog kun i et enkelt tilfælde, hvor den afdøde var astmatiker, anså det for rimelig sikkert, at dødsårsagen var peberspray. Herudover fremgår det af udtalelsen, at der findes rapporter om, at anvendelsen af peberspray kan medføre alvorlige læsioner af hornhinden"

Faktisk læser de det op for Martini Reimann hele 4 gange. Det forstår han det dog ikke bedre af, men mener i stedet at politiken læser citatet som fanden læser biblen. I følge hans mærkværdige tolkning prøver sundhedsstyrelsen med udtalelsen at sige, at peberspray er helt ufarligt.

Jeg ved ikke om sundhedsstyrelsen har problemer med at udtrykke sig - i mine øjne er det ret tydeligt at ovenstående citat betyder at det at bruge peberspray er forbundet med en risiko for dem der bliver sprayet på. Det kan godt være at det kun sjældent kan bevises at det var netop pebersprayen der gjorde udslaget - men sådan er det jo i den virkelige verden udenfor laboratoriernes systematik. Det kan også være at risikoen er lille - måske endda mindre end ved andre magtanvendelsesmidler. Men at påstå hårdnakket at der ikke er nogen risiko, på trods af snart sagt alle andre i verden - det er enten dumt grænsende til det invaliderende, eller bevidst politisk fordrejende.

Uanset hvilken af de to muligheder der er den aktuelle, så føler jeg mig ikke tryg ved at have sådan en mand siddende i en stilling med vide beføjelser for magtanvendelse.

Den slags mænd er simpelthen farlige at have på poster hvor beslutninger skal tages!

Finder korrekturlæsere kun kommafejl?

2008-10-24T11:52:00.011+02:00

Jeg havde egentlig lovet mig selv ikke at skrive om den her artikel, for den er udgivet tidligt om morgenen, og det kan jo være at den stakkels journalist ikke havde fået sin morgenkaffe endnu. Men nu er den op ad formiddagen, og der er ikke sket nogen rettelser endnu ... og det ER faktisk et lidt billigt grin, her på en højhellig snart-weekend dag :-D

Jeg har tilladt mig at tage et screendump, for jeg går ud fra at nogen retter et eller andet i artiklen på et tidspunkt. (Det bliver så også det første forsøg med billeder på min blog her, så bær over med mig, hvis jeg gør et eller andet galt ... jeg har HELLER ikke fået kaffe her til morgen)

Her er artiklen (håber jeg):

Jeg så tilfældigvis det ganske udemærkede amerikanske satireprogram "Penn & Teller: Bullshit!" i går på 3+, og det handlede om tal, og den måde politikere, journalister og andre fagfolk kaster om sig med tal som ingen kan følge med i.

Jeg har ingen anelse om hvordan man finder den samlede indikator for danskernes forbrugertillid, endsige hvilken enhed man måler den slags vigtige nøgletal i - men jeg kan vist trøste mig med at det gjorde den stakkels kaffetørstige morgenvagt på Politiken (eller hvor den artikel nu end kommer fra) nok heller ikke.

Jeg kan bare nøjes med at notere mig at vores allesammens forbrugertillid er "faldet" fra 11,1 til 16,6 den seneste måned! Det, mine damer og herrer, er et fald på hele minus 5,5!!
(Uhhhhh! - og alt det på bare én måned - herren være os alle nådig!).

Tilbage i det uvisse står så om "forbrugertillid" er tillid til de andre forbrugere, eller tillid til mig selv som forbruger?? ... superpessimist er da i hvert fald et ord der er til at tage at føle på - selvom de selvfølgelig nok ikke ved vedkende sig det på Dansk Sprognævn (de nævenyttige superbagstræbere!)

Må jeg i øvrigt her på falderebet berolige alle mine oprevne og tårevædede læsere med at minde dem om at meningen med livet er hele 42 - så spring ikke ud fra højhusene helt endnu - vi har trods alt stadigvæk en margin på 25,4!

Ha ha ha - ja, det er jo en fest at gøre sig sjov på andres bekostning! Og skynd jer så ud at nyde den gryende weekend! :-)

Breaking News: Rapport fra en rutsjebane

2008-10-22T19:26:00.005+02:00

"Danske aktier styrtdykker", "Danske aktier åbner positivt", "Danske aktier er i midtugekrise", "Aktierne fortsætter positive takter", "Asiatiske aktier kigger opad", "Asiens børser dykker igen", "Regnskaber gør aktierne urolige" osv. osv. osv.

Er jeg virkelig den eneste i landet som er ved at være træt af avisernes aktieindex-massepsykose?

Det er et lotteri at handle med aktier - det er vel ingen nyhed? Aktier går op, og aktier går ned - det er jo hvad aktiemarkedet handler om!! Det kan vel pokker tage mig ikke blive ved med at trække overskrifter?

Indrømmet - det er en nyhed når Island nationaliserer deres banker, eller når Tyskland med stort flertal vedtager at kaste 3.600 mia efter deres banker. Men at aktiekurser stiger og falder (og ind imellem gør det synkront) kan da ikke overraske nogen over 12 år? Alligevel vedbliver aviserne at bringe skingre overskrifter hver eneste gang nogen slår en prut på børsen. Det eneste vi mangler er en forsideartikel om at kurserne er uændrede fra igår. Ellers har vi snart set alle tænkelige kombinationer af overskrifter fra historiske stigninger til historiske fald.

Og det mest groteske er at hver eneste gang aviserne bringer en eller andet tåbelig overskrift om ændringer på børsen, er de med til at hype hysteriet om aktierne, og dermed til at gøre udsvingene begge veje større! Når de skriver om historiske stigninger farer en masse tosser ud og køber aktier, og når de skriver om fald er der en masse der sælger.

Det er som om aviserne slet ikke behøver at reflektere over deres virkning på markedet. De rapporterer bare lystigt løs fra aktiemarkederne, som for tiden er leveringsdygtig i overskrifter dagligt - hvad enten det går op eller ned.

Heldigvis er der tegn på at jeg ikke er alene om at være mæt af mediernes hysteri (Danskerne blæser på finanskrisen), men det virker som om budskabet ikke rigtigt er trængt igennem til medierne endnu.

Jeg er helt overbevist om at vi hverken har læst den sidste "fald på danske aktier" eller "stigninger i danske aktier" artikel.

Jeg ved ikke om det bare er mig, men er de danske medier ikke blevet mere idiotiske på det seneste? Om det er hysteri over temaerne "X-factor", "Erik og Anni", "Lars Løkkes bilagsrod" eller "Aktiekurserne" kommer sku næsten ud på ét. Det er alt sammen oplags induceret massepsykotisk hysteri. Og jeg er bare SÅ træt af det!

Medierne skal passe på at de ikke fremelsker medie-lede på linie med den politiker-lede folk får, når politikerne bliver for utroværdige. Giv os solide og troværdige nyheder - det er det vi vil have. Og drop så grædekoneriet og de hysteriske historier. Det kan godt være at man sælger lidt mere løssalg på at skrive med jesus-typer her og nu, men på sigt er det at sælge ud af troværdigheden. Og sådan som jeg har forstået det, er det ikke lige tiden til at smide de faste læsere overbord!

Vælg nu kampene med omhu

2008-10-21T22:11:00.023+02:00

Jeg vil gerne starte med at understrege at jeg nærer den dybeste respekt for de danske sygeplejersker. De er et hårdtarbejdende folkefærd med dårlig løn, arbejdstider der ikke fordrer et normalt familieliv og alt for få kolleger som skal løbe hurtigt for at få enderne til at hænge sammen. Presset mellem arrogante læger som nedgører deres arbejde og sure patienter som lader deres frustrationer over den dalende kvalitet i sygehusvæsnet gå ud over sygeplejerskerne.

Jeg forestiller mig ikke at det må være det nemmeste job i verden. Kombiner det så med den arketypiske Florence Nightingale idé om at sygeplejegerningen er et kald der bærer lønnen i sig selv, krydret med mandlige sexfantasier om kvinder i uniform (som tilsyneladende styrede branchens dresscode i lang tid) - og du er ved at have noget der på overfladen kunne ligne et job fra helvede.

Set i dét lys kan jeg godt forstå hvis sygeplejerskerne kan være frustrerede ind imellem. Men de gør det altså heller ikke nemmere for sig selv, med den fagforening de har valgt at lade sig repræsentere af. Ligeså stor respekt jeg har for sygeplejerskerne, ligeså svært er det for mig at have den mindste smule tillid til en kvinde som Connie Kruckow.

Det virker som om sygeplejerskernes fagforening fungerer komplet løsrevet fra sygeplejerskernes dagligdag. Vanvittige lønninger, lukrative aftrædelsesordninger og pamper-fryns ud over enhver rimelighed, og dårlige beslutninger og fejlsatsninger på stribe underminerer simpelthen Dansk Sygeplejerråds troværdighed - og det er synd, for guderne skal vide at de danske sygeplejersker har mange kampe der skal tages (læs i øvrigt her om fagforeningspampere og pamperlønninger - der er et helt afsnit om Kruckow).

Seneste eksempel på en sær kamp de har kastet sig ind i handler om en reklame fra medicinalvarefabrikanten Bayer HealthCare, som sygeplejerskerne finder stødende og chauvinistisk (Reklamen kan ses her).

Tillidsrepræsentant på rigshospitalets intensivafdeling Diana Saksulv udtaler til Politiken:

"Jeg blev rasende, da jeg fik den stukket i hænderne! Det med »dine« sygeplejersker provokerer mig enormt. Vi er ikke lægens ejendom. Vi føler, at man i den grad nedgør kvinder og sygeplejersker"

Hvis man læser hele reklamen, så står der faktisk også "... en mulig antibiotikabehandling til dine patienter..." (min fremhævning). Jeg har ikke set nogen patientforeninger fare i blækhuset over den formulering, men det er da muligt at de er på vej?

Der er heller ingen køns angivelse på nogen måde i reklamen. Havde der nu været et billede af en ældre mandlig læge og et par chicke sygeplejersker kunne jeg måske forstå det - men reklamen er fuldstændig blottet for kønsangivelse af nogen art. Læger kan jo også være kvinder, ligesom sygeplejersker kan være mænd?

Igen - jeg kan sagtens sætte mig ind i at (de kvindelige) sygeplejersker er lidt touchy på det her område, for de lider virkelig under sexistiske fantasier (Det er ikke lang tid siden JBS havde en reklame med en pornovamp i sygeplejerskeuniform som blev dømt ude af forbrugerombudsmanden), og lægestanden har helt sikkert i en ikke så fjern fortid haft et særdeles arrogant forhold til sygeplejerstanden, og i udstrakt grad forklejnet deres vigtighed i helbredelsesprocessen.

Men når det er sagt, så virker den reklame altså højest lidt svagt formuleret på mig. Det er - med al respekt - i mine øjne en meget lille flig af et meget lille hjørne af alle de mange (store) kampe som sygeplejerskerne burde koncentrere sig om, de hiver fat i her.

Det har tilsyneladende slet ikke faldet Bayer ind at reklamen kunne støde sygeplejerskerne - men de HAR allerede undskyldt og lovet bod og bedring, sådan som enhver god dammage control manager ville gøre det, uanset hvad han ellers måtte mene om oplægget. Det er helt efter bogen, så vi må gå ud fra at Bayer slipper med skindet på næsen denne gang.

Overvågning på trods af løse rygter

2008-10-17T13:04:00.006+02:00

Jeg vågnede op i morges til den skræmmende nyhed at statsbiblioteket har adgang til alle brugernavne og passwords, og at de systematisk siden midthalvfemserne har indsamlet og arkiveret alt hvad der foregår på nettet (artiklen er siden blevet rettet). Tak for kaffe - nu er de sku da gået helt i sort.

Det viser sig heldigvis at forfatteren af artiklen har misforstået indtil flere ting, og det statsbiblioteket gemmer naturligvis kun er alle offentligt tilgængelige sider. Det ville da også være et gigantisk give-away, hvis man insisterede på at gemme alle landets brugernavne og kodeord på ét centralt sted, i en tid hvor man bare skal hviske "bin laden" for at komme under skærpet overvågning, af frygt for terroranslag.

Statsbiblioteket har alle dage samlet og arkiveret trykte oplysninger, og når vi med Internettet en gang for alle har fået decentraliseret retten og muligheden til at udgive, så mener jeg faktisk at det er et meget naturligt skridt at lade statsbiblioteket gemme indhold fra Internettet også.

Jeg kan altså ånde lettet op, og igen nyde min morgenkaffe uforstyrret, for historien her viste sig at være en and. Eller hvad?

Jeg er meget imod overvågning generelt, og jeg hader at kunne tælle flere og flere overvågningskameraer på min færden gennem offentlig vej. Selvom denne bigbrother historie viste sig at være en and, så har vi STADIG et stort og lurrende problem med voksende overvågning. Godt nok kender statsbiblioteket ikke dine brugernavne og passwords, men pga. terrorlovgivningen, så kan politiet med en retskendelse i hånden slå hver eneste telefonopkald du har lavet det seneste år op, og se hvem du har talt med, hvornår du talte med dem og i hvor lang tid I talte (forudsat at forbrydelsen de mistænker dig for kan give mere end 2 års fængsel).

Hele den vestlige verden har indført mere eller mindre vanvittige terrorlove i kølvandet på forskellige terrorangreb - men ret beset er problemet med terrorisme stadig uendelig perifært sammenholdt med mange af vores andre problemer. Selvom det syner af meget i medierne, så er sandsynligheden for at du bliver kørt over, dør af en livstilssygdom, eller af den globale opvarmning stadig uendeligt meget større end at du skulle blive ramt af et terrorangreb.

Men med den øgede bevågenhed på terror, har høgene i den vestlige verden fået muligheden for at komme igennem med diverse stramninger, og det i en grad så det i mange tilfælde underminerer borgernes rettigheder ... ALLE borgerne vel at mærke, også de lovlydige!

Som et dugfrisk eksempel på hvordan terrorlove bliver (mis)brugt til alt andet end terror, er der her et eksempel fra England, hvor ellers lovlydige islændinge har fået indefrosset deres aktiver i bankerne. Deres eneste forbrydelse er at deres land ikke kan forventes at betale hvad det skylder, på baggrund af den islandske stats overtagelse af de islandske banker.

Vi har selv haft et par sager hvor situationer man normalt ikke ville forbinde med ordet "terror" er blevet sanktioneret ved hjælp af terrorlovgivningen. Jeg har skrevet om greenpeace aktivister og fodboldfans i et tidligere indlæg.

Under alle omstændigheder er resultatet at strammere i de vestlige regeringer holder befolkningen i en foregøglet skruetvinge af frygt for terror, for selv at få mulighed for at demontere den ene frihedsrettighed efter den anden i vores samfund. Det virker noget bagvendt at søge at beskytte vestens frihed ved at afmontere den, men ikke desto mindre er det hvad som er ved at ske overalt i den vestlige verden!

I mange tilfælde er det i øvrigt stærkt tvivlsomt om lovgivningen overhovedet har effekt på de rigtige (og stadigt meget meget få!) terrornetværk. F.eks. gælder den omfattende lovgivning om logning herhjemme ikke for antenneforeninger med under 100 deltagende (fordi det er urealistisk at de kan få råd til logningsudstyr og procedurer), eller for computere på biblioketerne. Folk som bevidst vil lave ulovligheder (og har den mindste smule omløb i hovedet) skal da nok få sat sig ind i reglerne og teknikkerne, så de kan smutte igennem nettet.

Tilbage står alle de lovlydige borgere som nu pludselig bliver overvåget i hoved og røv, alle kunderne til teleudbyderne der nu skal betale ekstra for en masse overvågning, og alle græsrodsbevægelserne og frihedsorganisationerne og enkeltpersoner der pludselig kan rammes i flæng af vidtgående og upræcise love, på trods af at de intet har med terrorisme at gøre.

Den eneste fornuftige løsning er at vores politikere skruer hovederne på igen, og omgører terrorlovgivningen, og indser at de (igen meget meget få) rigtige terrorister sagtens kan rammes af den eksisterende lovgivning indenfor alle vores konventioner, og at det ikke er rimeligt at de uendeligt få får så stor indflydelse på alle os andre som godt kan finde ud af at overholde love og almindelig medmenneskelighed!

Her på falderebet vil jeg gerne lige reklamere for Prosa og IT-politisk forening, som begge gør et stort arbejde for at dæmme op for politikernes hovedløse stramninger.

Den 11. oktober uddelte de f.eks. Polippix CD'er til folk i forbindelse med den internationale dag mod overvågning.

---[ update 21:30 17/10 2008 ]---

På forunderlig vis lever avisanden videre i politiken, hvor næstformand i Rådet for IT- og Persondatasikkerhed Ingrid Colding-Jørgensen er bekymret over at "at staten har adgang til alle brugernavne og kodeord på danske internetsider" som der står. Dette på trods af at politiken selv har fået rettet deres oprindelige artikel, så der ikke længere står at staten har adgang til alle brugernavne og kodeord.

Hvis det havde været rigtigt, så vil jeg håbe at Rådet for IT- og Persondatasikkerhed ikke ville have stoppet ved bekymring, for så ville statsbiblioteket være danmarks største mål for hackere. Nu er det heldigvis ikke så galt fat, men det er jo lidt sjovt at politiken (eller Ritzau, som jo efterhånden er dem der er bag alle netnyheder :-/ ) efter deres egen rettelse fortsat kører løs med en opfølgning på den oprindelige historie ... men de læser måske ikke deres egen avis? ;-)

Det danske sygehusvæsen på skideren

2008-10-15T02:38:00.008+02:00

En 11 årig dreng er blevet indlagt på et toilet på Sygehus Himmerland til observation for blindtarmsbetændelse. Hans mor mener naturligvis ikke at det er hensigtsmæssigt, men overlæge Per Gandrup fra sygehusene i Aalborg og Hobro, mener ikke at det er noget problem, og udtaler til radioavisen:

"Altså det er da klart, at hvis man har et badeværelse, som ikke er gjort rent, så kan det være ulækkert. Men hvis der holdes en ordentlig hygiejnisk standard, så synes jeg bestemt ikke, det er ulækkert. Ikke under nogen omstændigheder"

Selvfølgelig siger han sådan, for havde han ment anderledes ville han jo have et ansvar for at få rettet op på praksis. Men strengt taget har manden jo også ret. Hvis ellers hygiegnen er i orden, så er et WC jo bare et rum som så mange andre.

Når historien alligevel er opsigtsvækkende nok til at nå i medierne, så er det selvfølgelig fordi det handler om hvilke forhold vi vil være bekendt at byde vores syge, og især hvilke forhold vi vil byde vores læger og sygeplejesker.

Det er jo IKKE hverken læger eller sygeplejeskernes skyld at der ikke længere er konventionelle pladser nok til alle syge. Men de bliver gjort til minimalstatens ansigt, som skal forsvare de ringe forhold i det daglige.

Efter årevis med nedskæringer, besparelser og udsultning, er det danske sundhedsvæsen nu nået ned nær den europæiske bund. Selvfølgelig har det en pris, når vi år efter år trækker ressourcer ud af systemet (eller undlader at investere).

Min storesøster har et smertefuldt problem med sin ene fod, som gør det svært for hende at støtte på benet. Hun har en fransk kæreste, og under et besøg i Frankrig var hun til læge med foden i Paris. Han kunne tilbyde hende en operation ugen efter, men hun takkede nej, fordi hun hellere ville opereres i Danmark. Vel hjemme i Danmark finder hun efterfølgende ud af at der på den samme operation her er 8 måneders ventetid. Nu er det heldigvis ikke en sygdom som bliver værre af at vente på operationen, men hun har jo svært ved at gå rundt nu i 8 måneder mere end hvis hun havde boet i Frankrig.

Det er muligt at jeg bare ikke har vidst nok om det som barn, eller at der er tale om rosenrød hukommelsesforskydning, men jeg mindes at jeg som lille var stolt af at bo i et land der tog sig godt af sine syge, uanset hvor i samfundet de kom fra. Jeg mindes at jeg var 100% tryg ved det danske sygehusvæsen, og til hver en tid ville foretrække det, frem for noget andet sygehusvæsen i europa.

Sådan er det ikke længere! Det er meget muligt at et rent WC lægefagligt godt kan udgøre et alternativ til en indlæggelsesstue - men hvorfor skal vi være nødt til at finde alternativer?

Vi lever i et af verdens rigeste samfund, og selvom det igangværende massehysteri omkring banker med tvivlsomme investeringer måske har skræmt en masse til at tro at vi alle er på fallittens rand, så vil vi stadig være på toppen, når hysteriet har lagt sig igen.

Vi vælter os i biler, fjernsyn, mobiler, computere, spabade og samtalekøkkener som aldrig før i historien. Alligevel skal vi hvert år være vidner til hvordan sygehuse, daginstitutioner, skoler og plejehjem skal spinke og spare, og lukke afdelinger og sengepladser ned.

Flere og flere tegner private sundhedsforsikringer hvad enten det er gennem vores arbejde, eller noget vi betaler for af egen lomme. Det er efterhånden nødvendigt med private lappeløsninger, for at sikre sig en acceptabel behandling i et sundhedsvæsen der er ved at lukke ned. De af os der har jobs og indtægter kan selvfølgelig glæde os over at vi har råd til det, fordi vi får skattelettelser - men alle på samfundets bund sidder tilbage med et sygehusvæsen der er udsultet til det uanstændige. Det giver et samfund med stadigt større forskel på rig og fattig.

Er du heldig at være i den rige ende, kan du få en fornuftig behandling på et privathospital - er du knap så heldig, så må du nøjes med det offentlige sygehusvæsen, og blive interneret på WC'et. Velkommen til minimalstaten vores statsminister i 7 år har prøvet at bortforklare, alt imens han målrettet har arbejdet på at indføre den bid for bid.

Forkerte meninger forbudt

2008-10-09T10:52:00.011+02:00

På trods af Søren Pinds utrættelige insisteren på det modsatte, synes jeg godt at man kan tale om en vis konsensus (i hvert fald blandt befolkningen) om at masseødelæggelsesvåben var en temmelig vigtig medspiller i optakten til vores angrebskrig på Irak. Vi kan selvfølgelig ikke få det bevist før regeringsgrundlaget ser anderledes ud end det gør nu, for de modsætter sig hårdnakket enhver tale om en uvildig undersøgelse.

Men indtil vi får en anden regering, kan jeg da i hvert fald huske at mit eget indtryk dengang var, at regeringen sad inde med oplysninger om at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Min forvirring omkring det, skyldes sikkert blandt andet episoder som da Anders Fogh Rasmussen stod på talerstolen i folketinget og sagde ting som:

"Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det!"

Well - silly me! Men hvis JEG kan være blevet forvirret over den slags udtalelser der naturligvis ikke handlede om hverken Irak eller masseødelæggelsesvåben - så er der vel en vis chance for at også et par af folketingets medlemmer har ladet sig forvirre. Ikke at jeg mener at jeg er ligeså skarpsindig som alle de brave mennesker på tinget - men sandsynligheden er vel tilstede.

Hvis der skulle have siddet en enkelt duknakket knaldert på række 7 lidt til højre, som kom til at stemme for en angrebskrig på baggrund af forvirringen, så kunne vedkommende jo godt komme til at tolke det som om han var blevet ført bag lyset.

Ikke i DR
Men det må man åbenbart ikke mene. Ikke i DR i hvert fald. De har nemlig netop udøvet god gammeldags censur på et filmprogram fra DR2, hvor værten kom for skade, at sige:

"Vi har vores egne løgnhalse siddende i en regering, der oven i købet blev genvalgt"

Det var som en kommentar til en Michael Moore film om løgnene bag Irak krigen, på den side af atlanten som rent faktisk HAR indrømmet løgnene. Underligt nok har Fogh rost Bush for hans ærlighed, uden på nogen måde lave den helt oplagte kobling, at følge trop, som Fogh ellers har gjort det for vane med Bush de seneste år.

Nu er det sådan at DR selv i sin tid bragte svigefulde betragtninger om regeringens troværdighed til torvs med Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm "Den hemmelige Krig". Det kom der en masse ballade og sabelrasling ud af, og blandt andet DF mente at der skulle trækkes støtte til filmen tilbage, fordi den var uvederhæftig. DR slap heldigvis med skrækken.

En så uvederhæftig film kan pudsigt nok godt trække en uvildig undersøgelse, og en sådan blev straks sat iværk. Det endte ud i en rapport som konkluderer at filmen var aldeles vederhæftig - men på det tidspunkt havde de fleste glemt budskabet i filmen, men huskede mest noget med en kolerisk Helge Adam Møller der mente at danske soldater ikke har dannebrog på ærmet når de er i krig (hvilket vi efterfølgende har fundet ud af at de så alligevel har ind imellem).

Alligevel er det ifølge DR redaktionschef Søren Mikael Rasmussen ikke længere "i overensstemmelse med DR’s program-etiske regler" at kalde regeringen for løgnhalse.

Han udtaler blandt andet:

"Hvis man bringer en oplysning til torvs i et program, så skal man kunne dokumentere den eller eftervise den. Men her stod den som en personlig kommentar"

Fy føj da - en filmanmelder der misbruger sin sendetid til at komme med en personlig kommentar?? Hvad bliver det næste? Heldigvis er den formastelige sekvens blevet klippet ud af både genudsendelsen og den version der ligger på nettet.

Søren Mikael Rasmussen der åbenbart er en handlingens mand fortsætter:

"Programmet blev først færdigproduceret en time, inden vi sendte. Derfor har vi ikke haft tid til at syne det ordentligt. Men nu arbejder vi på at finde en løsning, så vi får bedre tid til at syne"

Søren Pind og venner kan roligt ånde lettet op - nutidens censur, som åbenbart hedder "at syne" kommer til at fungere mere velsmurt i DR for fremtiden, så vi kan få afluset alle personlige meninger, og slippe for at bekymre os for om der skulle slippe kritik af den siddende regering igennem æteren!

Mit gæt er at DR kommer til at sygne hen, jo mere de syner.

Langt og langt...

2008-10-09T08:57:00.004+02:00

Generalløjtnant i den amerikanske hærs centralkommando i Afghanistan Martin Dempsey udtaler ifølge denne artikel til BBC:

"Vi er meget triste over tabet af uskyldigt liv i Azizabad. [...] Vi vil gå llangt for at undgå civile tab i Afghanistan i alle vores operationer, men alt for ofte ser vi, at denne hensynsløse fjende omgiver sig selv med uskyldige"

Baggrunden er at USA nu (endelig) har indrømmet at have dræbt 33 civile mennesker, heriblandt mange børn. Den afghanske regering tæller godt nok 90 civile, heraf 60 børn og babyer - men de kan selvfølgelig heller ikke betragtes som upartiske - de er jo afghanere.

Nogenlunde den samme violin kunne man høre Dempsey spille på, dengang han var med til at skyde Fallujah i sænk med det kemiske våben hvidt fosfor. Men også dengang havde de problemer med at den hensynsløse fjende omgav sig med civile, i stedet for at komme frit frem til en ordentlig aflivning i sikker afstand fra civile. Og det er satme svært at styre sådan en gang hvidt fosfor til kun at ramme fjenderne.

Jeg kan ikke lade være med at spekulere over hvad ordet "langt" egentlig betyder i denne sammenhæng? "Vi vil gå langt for at undgå civile tab" siger manden. Det er jo beklageligt at fjenden er fej nok til at gemme sig bag civile, bare fordi de er oppe imod en militær overmagt. Men gør det dem til eneansvarlige når vi rammer flere civile end fjender?

Den lange vej Dempsey gerne vil gå, er jo i hvert fald tydeligt ikke lang nok til at nøjes med at bruge præcisionsvåben og folk på jorden, når der er civile og fjender blandet sammen. Det er ulige meget nemmere at smide bomber i hovedet på folk, for så slipper man for sure miner i hjemlandet, når dødstallet stiger - og her tænker jeg naturligvis på antallet af døde amerikanske soldater! Antallet af døde afghanere tæller naturligvis ikke helt så meget i den henseende.

Gad vide hvad de ville have gjort hvis det nu havde været amerikanske børn og babyer som disse feje fjender havde omgivet sig med? Mon svaret så også bare havde været at bombe lortet? Eller mon ikke man så ville have kunnet finde ud af at sende en stor mængde antiterror folk, med rifler med kikkertsigter? Eller eventuelt prøve med forhandling, vente med at slå ned til et mere givtigt tidspunkt eller noget andet, som kunne minimere antallet af døde civile?

Anyway så er Dempsey højt dekoreret, og han har været i militæret i en menneskealder, så han er vel en stand up guy? Jeg forestiller mig ikke på nogen måde at han glæder sig over fejltrin som dette, med døde børn og babyer det er svært at bortforklare som illegale kombatanter. Men hvis nu han næste gang prøvede at overveje hvad "langt" kan betyde inden de smækker bombeflyene på vingerne? - Vi har jo altid lov til at håbe!

Indtil næste gang nogen med ansigtet lagt i de rette folder må beklage at have trådt ved siden af, kan vi jo overveje hvor langt vi selv burde gå, for ikke at være allieret med nationer som opretholder hemmelige fængsler udenfor Røde Kors' kontrol, støtter torturering af tilfangetagne, holder fanger på snart 7. år, uden de endnu er blevet stillet for en dommer, kidnapper og "forsvinder" folk også udenfor deres stats grænser, bruger kemiske våben som hvidt fosfor, og upræcise våben som klyngebomber der mest rammer civilbefolkningen, lyver om grundlaget for at angribe suveræne stater osv. osv. osv.

Hvor langt vil DU gå?

Fogh mere utroværdig end nogensinde.

2008-10-08T23:43:00.010+02:00

Anders Foghs hykleri når nye højder, når han i politiken d. 6. oktober udtaler:

"Der er altid grund til at tage seriøst på det, når ombudsmanden kommer med en udtalelse[...]".

Anders Fogh er mig bekendt den første og eneste minister i danmark (akkompagneret af Per Stig Møller) som har undermineret ombudsmandens autoritet ved fuldstændig at ignorere en skarp kritik og utvetydig henstilling. Arrogant og magtfuldendt ud over al tænkelig anstændighed.

Ombudsmanden gav for lidt over et år siden statsministeren en skarp kritik, fordi han i årevis havde nægtet Ekstrabladets journalist Bo Elkjær et interview om optakten til Irakkrigen - på trods af mere end 600 forespørgsler fra den ihærdige journalist, og på trods af at han ved flere lejligheder havde givet interviews om emnet til journalister der var mindre kritiske overfor statsministeren.

Det er at blackliste udvalgte journalister på grund af deres politiske holdninger, og det må man ikke. I det daglige glemmer man det ofte, og da særligt ministrene har en tendens til at glemme det - men en minister er per definition folkets tjener. De har pligt til at stå til rådighed for folket og dermed også journalister, og de må i særdeleshed ikke forskelsbehandle journalister så de f.eks. kun vil udtale sig til journalister der sympatiserer med dem.

Det burde især statsministeren vide, for han er minister for journalisterne - han er simpelthen den minister der skal beskytte og sikre journalisternes rettigheder. I den egenskab var han nødt til at overrække Bo Elkjær dansk journalistiks fornemmeste pris Cavlingprisen, netop for hans dækning af Irakkrigen og dens optakt. Jeg er sikker på at det var en ceremoni Fogh helst havde været foruden. Men det rykkede ikke ved at Bo Elkjær i lang tid forblev blacklistet af statsministeren.

Når Bo Elkjær endte med at få sit interview med statsministeren (efter 4 år og 671 forespørgsler) var det ifølge statsministeren IKKE for at efterleve ombudsmandens kritik, men noget mere vagt omkring udtrækning af nogle landtropper, og en afsluttet ferie for Fogh. Mest sandsynligt handlede det i højere grad om at dække en åben flanke inden udskrivningen af valget som kom 3 måneder senere. Det står tilsyneladende stadig til troende, at ministre kan skide højt og flot på kritik og henstillinger fra ombudsmanden, hvis de bare er "uenige" med ham (i hvert fald hvis man er statsministeren).

Vi har stadig ikke fået en uvildig undersøgelse af Danmarks absolut mest vidtrækkende udenrigspolitiske beslutning siden anden verdenskrig. Vi ved stadig ikke på hvilket grundlag vi i sin tid valgte at deltage i en angrebskrig som ikke var sanktioneret af FN, og som FNs daværende generalsekretær Kofi Anan efterfølgende har kaldt ulovlig. Selv amerikas dårligste præsident nogensinde har været mere åben omkring krigen end Anders Fogh. Men han slipper afsted med det, fordi regeringen med det samme snævre flertal som sendte os i krig, fortsat nægter at der er behov for en uvildig undersøgelse af krigsgrundlaget.

Nu har han så den frækhed at sige til Birthe Rønn Hornbech, gennem pressen, at de regler som han selv i sin tid suspenderede, altså gælder for hende. Særligt frækt er det, fordi Birthe Rønn Hornbech i sin politiske løbebane har udvist en væsentlig bedre forståelse for hvad som er ret og hvad som er forkert, end Anders Fogh nogensinde har gjort. Hun har da også rettet ind efter ombudsmandens kritik, og undskyldt efterfølgende. Det er simpelthen billige points Anders Fogh er ude efter. Ved at stille sig moraliserende op på sidelinien, gør han det til en sag mellem ombudsmanden og integrationsministeren, og fjerner dermed fokus fra at hun jo bare implementerer hans og DF's uansvarligt stramme korstog mod alt fremmed.

Hvis han bare havde villet tvinge Birthe Rønn Hornbech til at føje ombudsmanden, havde han jo ikke behøvet at involvere pressen. Men han fører simpelthen valgkamp på Hornbechs bekostning nu.

Dobbeltmoralen lever i bedste velgående!